Legislator Case Law & Legislation
19981XX00306 DK

Skriftlig fremsættelse (25. februar 1999) - L 189

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 1998 L 189 Valid

Skriftlig fremsættelse (25. februar 1999)

Skatteministeren (Ole Stavad)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og lov om skattefri virksomhedsomdannelse. (Fusion, selskabsstiftelse og virksomhedsomdannelse med skattemæssig tilbagevirkende kraft).

(Lovforslag nr. L 189).

Lovforslaget skal give selskaber m.v. mulighed for skatteretligt at gennemføre en skattepligtig fusion med virkning fra en dato, der kan ligge op til 6 måneder forud for selskabernes endelige vedtagelse af fusionen. Selskabsretligt findes der allerede hjemmel hertil, og med forslaget kan selskaberne nu opnå overensstemmelse mellem den skattemæssige skæringsdato for fusionen og den regnskabsmæssige skæringsdato. Dette vil for selskaberne være en administrativ lettelse.

Det foreslås endvidere med visse ændringer at lovfæste gældende praksis, hvorefter en personligt ejet virksomhed skattepligtigt kan overdrages til ejerens nystiftede selskab med virkning fra en dato, der kan ligge op til 6 måneder forud for selve stiftelsen af selskabet. Det samme gælder et selskabs overdragelse af en virksomhed til dets nystiftede datterselskab.

Det skal ifølge forslaget være en betingelse, at ejeren senest 1 måned efter stiftelsen indsender kopi til skattemyndighederne af stiftelsesdokumenterne samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En tilsvarende regel foreslås indsat i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Hensigten med fristen er, dels at begrænse den periode, hvori der skattemæssigt kan spekuleres i, om indtægter og udgifter skal henføres til ejeren personligt eller til et selskab, dels at give skattemyndighederne mulighed for at gribe ind på et tidligere tidspunkt end i dag, hvis ejerens dispositioner er udtryk for skatteunddragelse.

De nye regler skal gælde for fusioner, selskabsstiftelser og omdannelser, der gennemføres den 1. juli 1999 eller senere.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget skal jeg anbefale det til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →