Legislator Case Law & Legislation
19981XX00288 DK

Skriftlig fremsættelse (5. februar 1999) - L 174

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 1998 L 174 Valid

Skriftlig fremsættelse (5. februar 1999)

Arbejdsministeren (Ove Hygum)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. (Fleksibel efterløn m.v.).

(Lovforslag nr. L 174).

Lovforslaget er opfølgning på den del af finanslovsaftalen for 1999, der vedrører et nyt tilbagetrækningssystem med virkning fra 1. juli 1999.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med social- og skatteministerens samtidigt fremsatte lovforslag om opfølgning på det ny tilbagetrækningssystem.

Der foreslås indført et nyt fleksibelt tilbagetrækningssystem, som sikrer en senere og mere gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Den ny ordning giver en konkret økonomisk tilskyndelse til at blive længere på arbejdsmarkedet og giver langt mere fleksible muligheder for gradvis tilbagetrækning. Efterlønsordningen vedbliver med at være en vigtig og central del af velfærdssamfundet, og det er dermed sikret, at det fortsat vil være muligt at modtage efterløn fra det fyldte 60. år. Det har ikke mindst været vigtigt for regeringen, at de, der har behov for at kunne trække sig tilbage på dette tidspunkt i deres liv, fortsat har denne mulighed.

De nye regler indeholder følgende elementer

Nye betingelser for ret til efterløn

Betingelserne for efterløn vil stort set være uændrede, dog hæves anciennitetskravet for medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra 20 år til 25 år, og det bliver en betingelse, at medlemmet har fået opgjort sin pensionsformue ved det fyldte 60. år.

Efterlønsbevis

De nye regler om ret til et efterlønsbevis videreføres i den nye efterlønsordning. Efterlønsbeviset sikrer den enkelte ret til efterløn på trods af evt. sygdom og sikrer samtidig beregningsgrundlaget for den enkeltes efterløn. Udstedelsen af efterlønsbeviset bliver endvidere omdrejningspunktet for opnåelse af en række særlige rettigheder.

Enstrenget fleksibel efterlønsordning

Efterlønnen og delefterlønnen afløses af en ny fleksibel ordning, hvor det bliver muligt at arbejde i ubegrænset omfang mod fradrag i efterlønnen. Der bliver særlige regler for drift af selvstændig virksomhed. Ydelsen i hele efterlønsperioden udgør højst 91% af maksimale dagpenge inden fradrag for pension og arbejde. 200 timers reglen afskaffes, dog ikke for medlemmer, der overgår til efterløn fra overgangsydelse. De vil kunne vælge mellem den gældende 200 timers regel og de nye fleksible muligeheder for at arbejde mod fradrag.

Fradrag for pension

Der modregnes som hovedregel fremover i efterlønnen for alle pensionsordninger, uanset om de kommer til udbetaling i efterlønsperioden eller ej. Der vil være et bundfradrag på 10.000 kr. om året for visse pensionstyper. Der indføres et højere bundfradrag som en overgangsordning.

Særlige rettigheder for medlemmer, der udskyder overgangen til efterløn

Medlemmer, der udskyder overgangen til efterløn i mindst 2 år efter bevisets virkningsdato, og som efter udstedelsen af efterlønsbeviset har arbejdet svarende til mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse, dvs. i mindst 3.120 timer (deltidsforsikret 2.496 timer), opnår følgende rettigheder

Ret til efterløn svarende til højst maksimale dagpenge i hele efterlønsperioden.

Ret til at optjene en præmie for hver 481 timer, der arbejdes yderligere, dog højst for 12 gange 481 timer.

Fritagelse for fradrag for andre pensionsordninger end pensioner med løbende udbetalinger, der er led i et ansættelsesforhold.

Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

Der vil kunne foretages tilbagebetaling af efterlønsbidrag, hvis et medlem tilkendes førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne, eller hvis medlemmet dør.

Medlemmer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, forbliver eller overgår til den gældende efterlønsordningen. Ordningen ændres på følgende område

Bedre muligheder for at arbejde

Medlemmer, der ønsker at arbejde i efterlønsperioden, kan vælge at arbejde efter den gældende 200 timers regel, eller med de nye fleksible muligheder for at arbejde mod fradrag i efterlønnen.

Præmieordning

Medlemmer på den gældende efterlønsordning vil også kunne optjene ret til en præmie ved arbejde efter de samme regler som på den nye efterlønsordning.

Idet jeg i øvrigt henviser til den generelle fremsættelse, skal jeg på regeringens vegne anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →