Skriftlig fremsættelse (28. januar 1999) - L 169

Skriftlig fremsættelse (28. januar 1999)

Skatteministeren (Ole Stavad)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond. (Aktiekøberetter i koncernforhold og medarbejderaktier til ansatte i udenlandske selskaber).

(Lovforslag nr. L 169).

Formålet med lovforslaget er at skabe klarere regler om aktiekøberetter til gavn for erhvervsvirksomhederne. Samtidig skal forslaget neutralisere en utilsigtet begunstigelse af udbetaling af vederlag til ansatte i form af køberetter til aktier. Som det tredje hovedformål skal lovforslaget sikre beskatning af ansattes fortjeneste på tildelte køberetter.

Reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet gælder i dag kun køberetter til aktier, der tildeles af det selskab, hvor modtageren er ansat. Det har imidlertid vist sig, at det meget ofte er holdingselskabet/moderselskabet inden for en koncern, der tildeler køberetterne, også til ansatte i datterselskaber m.m. På den måde har reglerne fået et snævrere anvendelsesområde end tilsigtet. Det foreslås derfor, at reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet også skal gælde, når køberetten tildeles af et selskab i samme koncern som arbejdsgiverselskabet.

I forlængelse af denne udvidelse foreslås en række justeringer af reglerne for selskabets fradrag for den modsvarende udgift. Justeringerne skal bl.a. forhindre, at selskabet kan opnå fradrag to gange for samme udgift, nemlig dels via reglerne om fradrag for den modsvarende udgift, dels via aktieavancebeskatningslovens regler.

Også på et andet område har det gældende regelsæt vist sig uhensigtsmæssigt. Efter de gældende regler beskattes tildelte aktiekøberetter som personalegode, uanset om de udnyttes. Det er ikke fundet rimeligt, og det foreslås derfor, at personalegodebeskatningen helt skal bortfalde, når tildelte aktiekøberetter ikke udnyttes.

For at skabe en større fleksibilitet i forhold til beskatningstidspunktet ved tildeling af køberetter til aktier, foreslås det, at reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet alene skal gælde for køberetter til aktier udstedt af det selskab, der yder køberetten. Hvis et selskab giver de ansatte køberetter til aktier, som selskabet har erhvervet fra f.eks. et finansielt institut, så vil den ansatte dermed ikke skulle beskattes på udnyttelsestidspunktet, men på tildelingstidspunktet.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om at indføre pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af tildelte køberetter til aktier. Baggrunden for forslaget er, at der i et ansættelsesforhold kan være tale om, at tildelte køberetter helt eller delvist erstatter egentlig løn, som der efter gældende regler skal betales arbejdsmarkedsbidrag af. Derfor findes det rimeligt, at der også indføres pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af tildelte aktiekøberetter.

Derudover foreslås det, at der indføres en indberetningsordning vedrørende køberetter til aktier, der tildeles ansatte. Ordningen skal sikre beskatning af den ansattes fortjeneste på tildelte køberetter.

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om ophævelse af båndlæggelseskravet for medarbejderaktier til medarbejdere, der er ansat i udenlandske selskaber, og som er omfattet af en medarbejderaktieordning. Kravet om at medarbejdere først må sælge gratis aktier efter syv år og aktier købt til favørkurs først efter fem år opretholdes for medarbejdere i selskaber beliggende i Danmark. Formålet med forslaget er at fjerne en barriere for de udenlandske medarbejderes deltagelse i medarbejderaktieordninger.

Endelig foreslås det at justere aktieavancebeskatningsloven, således at den tager højde for såkaldte no par value-aktier, som i vidt omfang vil blive anvendt af de 11 lande, der den 1. januar 1999 er overgået til euro. No par value-aktier er karakteriseret ved, at en aktie svarer til en fast andel af den til enhver tid værende kapital i virksomheden, i stedet for at have en pålydende værdi. Ændringen justerer de bestemmelser, der anvender den pålydende værdi.

Justeringen af reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet for personalegodebeskatningen af tildelte køberetter til aktier har ikke i sig selv provenumæssige konsekvenser, idet justeringen samlet set sikrer, at reglerne får det oprindeligt tilsigtede anvendelsesområde. Udvidelsen af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget til også at omfatte køberetter til aktier vil medføre et vist merprovenu, som det ikke er muligt at kvantificere nærmere. Merprovenuet skønnes dog at være beskedent. Ophævelsen af båndlæggelseskravet skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Præciseringen vedrørende no par value-aktier har ikke provenumæssige konsekvenser.

Den del af lovforslaget, der vedrører køberetter til aktier, har været forelagt alle aktie- og anpartsselskaber i Erhvervsministeriets Testpanel med 5 ansatte eller derover. 89 pct. af virksomhederne vurderede, at lovforslaget ikke ville berøre deres administration.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.