Skriftlig fremsættelse (28. januar 1999) - L 152

Skriftlig fremsættelse (28. januar 1999)

Finansministeren (Mogens Lykketoft)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 1998.

(Lovforslag nr. L 152).

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de økonomiske dispositioner, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling.

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 1998 har således enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

Ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter m.v. kræver efter TB-reformen fra 1996 ikke bevillingsmæssig formalisering. De optages derfor ikke på FTB, men registreres direkte på regnskabet.

Tillægsbevillingslovforslaget for 1998 indeholder bevillingsændringer på i alt 5,4 mia.kr. i forhold til finansloven 1998.

Tabel 1 Overskud på drifts-, anlægs og udlånsbudgettet, 1998

Mia. kr.

FL98

23,1

Skøn, december 1998

22,9

Ændring

-0,2

Heraf

Ændrede bevillinger, FTB98

-5,4

Ændrede skøn m.v.

5,2

Bevillingsændringen på 5,4 mia.kr. var medtaget i skønnet over statsfinanserne i den seneste Budgetoversigt fra december 1998, jf. tabel 1. Den blev imidlertid modsvaret af en forbedring af statsfinanserne af næsten samme størrelsesorden på grund af ændrede skøn, der som nævnt ikke optages på FTB.

Som følge af især øgede indtægter forventes nu et endnu større overskud end de 22,9 mia.kr., der skønnedes i Budgetoversigten. Sikre tal herfor vil dog først foreligge i februar.

Det ses i tabel 2, at bevillingsændringerne på FTB98 især skyldes ny lovgivning, aktstykker samt andre bevillingsforslag.

Tabel 2 Fordeling af tillægsbevillingslovforslaget på kategorier

Mill. kr.

Ny lovgivning

2.681,4

Aktstykker

1.659,8

Overførsel mellem ministerområder

-

Overførsel mellem hovedkonti

-

Dispositionsbegrænsninger

-589,9

Direkte efterbevilling

522,5

Andre bevillingsforslag

1.174,5

I alt

5.448,3

Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes udvikling i de tre budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i løbet af 1998. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene over statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.

I forbindelse med aflæggelsen af statsregnskabet i maj 1999 vil der blive gjort endelig status for statsfinansernes udvikling i 1998.

Bevillingsændringer i 1998

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 1998 udviser merudgifter på i alt 4,8 mia.kr. og mindreindtægter på 0,6 mia. kr., jf. tabel 3.

Tabel 3 Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 1998

Mill. Kr.

Udgift

Indtægt

Anlæg

Folketinget

23,00

-

-

Statsministeriet

-0,9

-

-

Udenrigsministeriet

-142,5

-

-30,1

Finansministeriet

1.307,5

2.399,6

-

Økonomiministeriet

-0,7

-

-

Skatteministeriet

240,3

2,3

-

Justitsministeriet

3,5

11,5

-22,0

Forsvarsministeriet

-63,3

-

38,8

Indenrigsministeriet

444,1

-

-5,2

Boligministeriet

-21,3

-

4,7

Socialministeriet

-64,7

-

-

Sundhedsministeriet

142,8

-

6,3

Arbejdsministeriet

865,1

-

-0,2

Forskningsministeriet

4.117,4

-

535,6

Undervisningsministeriet

-3.472,3

-

-628,1

Kulturministeriet

97,4

-

195,3

Kirkeministeriet

-0,3

-

-

Miljø- og Energiministeriet

-19,9

-

6,9

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

-57,1

-

-1,1

Erhvervsministeriet

580,6

-

-

Trafikministeriet

736,7

528,3

-578,1

Arbejdsmarkedsfonde

-

-

-

Generelle reserver m.v.

10,8

-1.000

500,0

Pensionsvæsenet

73,1

-

-

Renter

-0,2

-154,3

3,0

Skatter og afgifter

-15,0

-2.425,8

-

I alt

4.784,1

-638,4

25,8

De væsentligste bevægelser på udgifts- og indtægtsbudgettet gennemgås i det følgende.

Oversigt over bevægelser på udgiftsbudgettet

Driftsudgiftsbudgettet

Mindreudgiften på Udenrigsministeriet skyldes hovedsagelig en reduktion i udviklingsbistanden på grund af et nedjusteret BNI-skøn og korrektion for 1997.

På Finansministeriets område skyldes merudgiften på 1,3 mia.kr. aftalen med Færøerne.

Merudgiften på 0,2 mia.kr. på Skatteministeriet kan hovedsagelig henføres til ny lovgivning og aktstykker som følge af hhv. pinsepakken og statens overtagelse af selskabsligningen.

Merudgifterne på Indenrigsministeriet skyldes oprettelsen af en integrationspulje i forbindelse med integrationsloven, højere udgifter til indkvartering af asylansøgere og integration af flygtninge end forventet samt midtvejsreguleringen af bloktilskuddene for 1998.

På Sundhedsministeriets område skyldes merudgiften på 0,1 mia.kr. hovedsagelig en mindre besparelse på medicinområdet end forudsat på finansloven.

På Arbejdsministeriet er årsagen til merudgiften en højere aktivitet end forventet på arbejdsmarkedsuddannelserne.

Nettoforøgelsen på 4,1 mia.kr. på Forskningsministeriet skyldes primært ressortoverførslen af universiteterne fra Undervisningsministeriet.

Mindreudgiften på Undervisningsministeriet skyldes hovedsagelig ressortændringer på 4,2 mia.kr. til Forskningsministeriet samt mindre ressortændringer til Kulturministeriet og Socialministeriet. Hertil kommer en dispositionsbegrænsning på 0,1 mia.kr. og meraktivitet på taxameterstyrede uddannelser på 0,8 mia.kr.

Bevillingsændringen på Kulturministeriet skyldes primært ressortoverførslen af designskolerne fra Undervisningsministeriet.

På Erhvervsministeriets område kan merudgiften på 0,6 mia.kr. henføres til tilbagebetaling af tidligere opkrævede gebyrer, indfrielse af statslige garantier på skibsgarantiordningerne samt en ændring af regnskabsprincipperne for eksportkreditordningerne.

Bevillingsændringen på udgiftsbudgettet på Trafikministeriet kan henføres til en tilbageførsel af en merbevilling til DSB, jf. Akt 36 af 27. oktober 1998, samt DSB's ændrede sondring mellem drift og anlæg, der indebærer en overførsel af 0,3 mia.kr. fra anlæg til drift.

Anlægsbudgettet

Forøgelsen af Forskningsministeriets anlægsbudget skyldes ressortoverførsel af universiteterne fra Undervisningsministeriet på 0,6 mia.kr. samt betaling af anlægsafgift på 0,1 mia.kr.

På Undervisningsministeriet er overført 0,6 mia.kr. til Forskningsministeriet i forbindelse med ressortændring.

Årsagen til merudgiften på 0,2 mia.kr. på Kulturministeriet er køb af grund til Rigsarkivet.

Mindreudgiften på Trafikministeriet skyldes hovedsagelig overførslen fra anlæg til drift på grund af DSB's ændrede sondring mellem anlæg og drift.

Merudgiften på de generelle reserver skyldes en nulstilling af reserverne.

Oversigt over bevægelser på indtægtsbudgettet

Forbedringen af indtægtsbudgettet på Finansministeriet skyldes afviklingen af Krigsforsikringen for danske skibe i likvidation med et provenu på 2,2 mia.kr. Dertil kommer en dividendeudbetaling fra Den Europæiske Investeringsbank på 0,2 mia.kr.

Indtægtsforbedringen på Trafikministeriet vedrører statens provenu fra fusionen mellem Scandlines A/S og DFO, som overføres til finanslovens generelle reserver.

Mindreindtægten på de generelle reserver skyldes en nulstilling af reserverne.

Bevillingsændringerne på renter skyldes en nedsættelse af morarentesatsen vedr. egne skatter og af rentegodtgørelsen vedr. overskydende skat.

På skatte- og afgiftsområdet er der samlet mindreindtægter på 2,4 mia. kr. Mindreindtægterne skyldes blandt andet loven om 5 pct.-afgift på aktieafkast af pensionsformuer. Herudover er der mindreindtægter på grund af tilpasningen af erhvervslivets momskreditvilkår og ændrede regler for tillægsafgift på privat anvendelse af varebiler.

Der er merindtægter på grund af ændrede fradragsregler for forsikringsselskaber, forhøjelse af energiafgifter, harmonisering af kredittid for registreringsafgift samt en justering af momskreditvilkårene ved overgangsordningen for landbruget.

Folketingets videre behandling af forslag til lov om tillægsbevilling

Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de væsentligste årsager til bevillingsændringerne i 1998, som de kommer til udtryk i forslaget til tillægsbevillingslov for 1998. Der henvises i øvrigt til lovforslagets enkelte bevillingsforslag med de dertil hørende anmærkninger.

Forslaget til lov om tillægsbevilling anbefales til Folketingets velvillige behandling.