Skriftlig fremsættelse (27. januar 1999) - L 167

Skriftlig fremsættelse (27. januar 1999)

By- og boligministeren (Jytte Andersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse. (Ændrede finansieringsregler m.v.).

(Lovforslag nr. L 167).

Lovforslagets formål er at opnå lavere langsigtede omkostninger til byfornyelsesstøtte for staten og kommunen ved at finansiere byfornyelsesudgifterne med lavere forrentede lån end de lange indekslån (IS35-lån). Forslaget er et led i regeringens fortsatte bestræbelser på at opnå fleksibilitet i finansieringen af det støttede byggeri og i byfornyelsen og på sigt reducere de statslige udgifter til ydelsesstøtte bl.a. som følge af den pr. 1.1.1999 indførte ophævelse af afgiftsfritagelsen på indeksobligationer.

IS35-lån er obligatorisk til finansiering af alle lånefinansierede tabsgivende byfornyelsesudgifter og nedrivningsudgifter. Med henblik på at opnå fleksibilitet i finansieringen og på længere sigt reducere de offentlige udgifter til støtte foreslås en bredere vifte af realkreditlån med mulighed for rentetilpasning til finansiering af de tabsgivende byfornyelsesudgifter. Princippet i den ændrede finansiering er, at de tabsgivende byfornyelsesudgifter skal finansieres med de realkreditlån, der skønnes at sikre så lave langsigtede finansieringsomkostninger som muligt. Da valget af konkret låneform afhænger af udviklingen i renteniveauet og rentestrukturen foreslås det, at by- og boligministeren fastsætter nærmere regler for hvilke lån, der skal optages til finansiering af tabsgivende byfornyelsesudgifter. By- og boligministeren vil i samarbejde med økonomiministeren og finansministeren således nøje følge udviklingen på realkreditmarkedet. Lånetypen tænkes udmeldt for 1 år af gangen, men med mulighed for hurtig investering i tilfælde af kraftige ændringer i markedsforholdene.

Indekslånene har ikke i praksis været anvendt til finansiering af værdiforøgende byfornyelsesudgifter, hvor ejeren har valgfrihed. Det foreslås derfor for at undgå usikkerhed omkring finansieringen at afskaffe den nuværende adgang til at finansiere de værdiforøgende byfornyelsesudgifter med indekslån samt at gøre finansiering med 30-årige fastforrentede nominallån obligatorisk.

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser, medfører forslaget ikke offentlige udgifter i 1999 og 2000. I år 2001 og 2002 udgør de statslige og kommunale udgifter henholdsvis 6 mill. kr. og 18 mill. kr. Merudgiften fordeles ligeligt på staten og kommune. Men det skønnes, at der på lang sigt vil være en samlet besparelse for det offentlige ved overgangen til nominallån.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige, ligesom forslaget ikke har væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Endvidere indeholder lovforslaget ingen miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige aspekter.

Ændringerne foreslås at træde i kraft den 1.7.1999.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.