Skriftlig fremsættelse (12. januar 1999) - B 72

Skriftlig fremsættelse (12. januar 1999)

Aage Frandsen (SF)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om demokratiske og samfundsmæssigt bæredygtige pensionsinvesteringer.

(Beslutningsforslag nr. B 72).

Indflydelse, ansvarlighed og bæredygtighed er de helt centrale begreber i SF's forslag om demokratiske og samfundsmæssigt bæredygtige pensionsinvesteringer. Spørgsmålet om pensionskassernes investeringer er ikke kun et spørgsmål om, hvordan pensionsopsparerne kan få et afkast af opsparingen. Det drejer sig også om, hvordan pensionskasserne kan bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. I den forbindelse er det afgørende, at det er medlemmerne, der på demokratisk vis kan øve indflydelse på investeringspolitikken. Øget indflydelse vil efter SF's opfattelse bidrage til øget anvarlighed hos medlemmerne. Indflydelse og ansvarlighed følges ad.

SF foreslår, at medlemmerne i de egentlige pensionskasser får øget indflydelse ved, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne vælges direkte af medlemmerne, og ved, at bestyrelsen har en medlemsvalgt formand. Denne øgede medlemsindflydelse må også forventes at øge medlemmernes interesse for og engagement i pensionskassernes forhold. For andre kollektive pensionsordninger skal der findes andre løsninger, som sikrer demokratiet.

En større ansvarlighed er ikke kun et resultat af, at medlemmerne får øget indflydelse. Der lægges også op til en større ansvarlighed ved, at investeringerne ikke kun skal foretages ud fra størst mulig forrentning, men ud fra en social, økonomisk og økologisk bæredygtighed.

Naturligvis skal der tages hensyn til økonomisk afkast. Men der kan være miljømæssige hensyn og sociale hensyn, der taler imod investeringer, der ellers ser ud til at være økonomisk fuldt rentable. Samfundet burde være begejstret, når pensionskasser tager sådanne miljømæssige og sociale hensyn. Men dette er ikke tilfældet. Tværtimod kan det resultere i irettesættelse, fordi man ikke går efter det størst mulige afkast.

Derfor bør eksisterende lovgivning erstattes med en lovgivning, hvor samfundsmæssig bæredygtighed bliver den overordnede målsætning, hvilket reelt også er forudsætningen for fremtidigt forbrug hos pensionsopsparerne. Investeringer i virksomheder, der ikke er miljømæssigt forsvarlige eller ikke har et godt arbejdsmiljø, kan medføre betydelige samfundsmæssige udgifter, når pensionsopsparerne skal have udbetalt deres pension.

En yderligere grund til ændringen er, at man faktisk ikke kan beregne en optimal »forrentning« af pensionsopsparernes investeringer og slet ikke, når det gælder langsigtede investeringer.

Forslaget om, at der skal laves modeller for investeringspuljer skal ses i sammenhæng med, at medlemmerne også på denne måde kan få større indflydelse. Det skal være en mulighed, som pensionskasserne kan benytte sig af eller lade være. Det er med andre ord helt op til medlemsdemokratiet inden for pensionskassen, om man er interesseret heri. Men muligheden for, at pensionskassen kan benytte sig heraf, skal være der.

Som noget nyt i forhold til det oprindelige forslag er medtaget et krav om, at de etiske principper, efter hvilke investeringer foretages, skal fremlægges i forbindelse med fremlæggelse af årsregnskabet.

Dette beslutningsforslag skal ses i sammenhæng med de to samtidigt fremsatte lovforslag om henholdsvis ATP og LD (L 153 og L 154).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.