Skriftlig fremsættelse (9. december 1998) - L 136

Skriftlig fremsættelse (9. december 1998)

Erhvervsministeren (Pia Gjellerup)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring (Oplysningskrav til forbrugergarantier, regler om Forbrugerombudsmandens ansættelse og styrkelse af Forbrugerombudsmandens indgrebsmuligheder).

(Lovforslag nr. L 136).

Lovforslaget indebærer ændringer i den gældende markedsføringslov fra 1994 med henblik på at styrke forbrugerbeskyttelsen og gøre markedsføringsloven mere effektiv.

Regeringens forbrugerpolitiske strategi blev fremlagt for Folketinget den 30. april 1997. Som et element i denne fremsatte regeringen den 4. februar 1998 et lovforslag om ændring af lov om markedsføring (L 172 1997-98). I dette lovforslag blev forbrugerbeskyttelsen søgt styrket i relation til garantier samt ved at give Forbrugerombudsmanden mulighed for at meddele påbud. Forslaget indeholdt en bestemmelse om at gøre aftalte retningslinier bindende, hvis de tiltrædes af relevante forbruger- og erhvervsorganisationer. Lovforslaget indeholdt endvidere regler om Forbrugerombudsmandens ansættelse.

På baggrund af Folketingets førstebehandling af L 172 og de fremsatte synspunkter præciserer lovforslaget i forhold til det tidligere lovforslag garantireglen yderligere, ligesom det af lovforslaget fremgår, at Forbrugerombudsmanden kun kan anvende den nye beføjelse om at meddele påbud over for ulovlige handlinger på områder, hvor retsstillingen er klar. Derudover foreslås en opdatering af henvisningerne til retsplejeloven for så vidt angår regler for behandling af foreløbige forbud, som Forbrugerombudsmanden anlægger ved Sø- og Handelsretten i København.

Efter den gældende regel i markedsføringsloven må erklæring om garanti over for forbrugere kun anvendes, hvis garantien giver forbrugeren en væsentlig bedre retsstilling end den, modtageren har efter lovgivningen. Lovforslaget ændrer ikke herpå. For at styrke forbrugernes bevismæssige stilling og forebygge tvister, forslås den eksisterende bestemmelse udbygget således, at den erhvervsdrivende på klar og tydelig måde skal oplyse forbrugeren om garantiens indhold og angive de oplysninger, der er nødvendige for at gøre garantien gældende. Det foreslås videre, at forbrugeren ved aftalens indgåelse kan anmode om at få garantien skriftligt. I forhold til det tidligere lovforslag styrkes forbrugerbeskyttelsen ved, at forbrugeren kan forlange en skriftlig garanti på dansk, ligesom det klart skal fremgå, at garantien ikke ændrer på forbrugerens ufravigelige rettigheder efter lovgivningen.

For at sikre forbrugerombudsmandsinstitutionen en større uafhængighed foreslås det, at reglerne for Forbrugerombudsmandens ansættelse ændres, således at Forbrugerombudsmanden er ansat for en periode på 6 år uden mulighed for forlængelse eller genansættelse. Forslaget har til formål at sikre forbrugerombudsmandsinstitutionen større uafhængighed og dynamik i forhold til i dag, hvor Forbrugerombudsmanden er ansat efter reglerne for tjenestemænd.

Regeringen har ud fra ønsket om at styrke forbrugernes interesser og de seriøse virksomheders muligheder for at agere i et ordentligt konkurrenceklima lagt vægt på at effektivisere Forbrugerombudsmandens funktion. Som led i markedsføringstilsynet fører Forbrugerombudsmanden dialog med erhvervslivets brancheorganisationer, fx om etiske kodeks, såkaldte retningslinier, men selvom der opnås enighed, er retningslinierne ikke bindende. Regeringen foreslår derfor som noget nyt, at Forbrugerombudsmanden og relevante erhvervs- og forbrugerorganisationer kan aftale, at tiltrådte retningslinier gives en mere bindende karakter. Der foreslås derfor en ny bestemmelse, som giver relevante erhvervs- og forbrugerorganisationer mulighed for at aftale med Forbrugerombudsmanden, at forhandlede og tiltrådte retningslinier kan gøres bindende. Dette er et tilbud til erhvervslivet, der medfører, at en branche kan øge troværdigheden over for forbrugerne. Tiltrædelse af retningslinierne og aftale om bindende virkning er således et signal til forbrugerne om en høj branchestandard, og denne selvregulering kan anvendes i virksomhedernes markedsføring. En sådan mulighed anser regeringen for nyttig, da den kan medvirke til en fair konkurrence inden for de enkelte brancher, som også forbrugerne kan være tjent med.

Forslaget indebærer, at Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud, hvis en virksomhed tilsidesætter tiltrådte retningslinier, der er bekendtgjort i Lovtidende.

Det foreslås, at Forbrugerombudsmanden får kompetence til at meddele påbud ved klare overtrædelser af markedsføringsloven, hvis forhandlinger med den pågældende virksomhed ikke kan bringe den ulovlige handling til ophør. I forhold til det tidligere fremsatte lovforslag er det i lovforslaget præciseret, at denne nye beføjelse kun kan bruges af Forbrugerombudsmanden på områder, hvor retsstillingen er klar.

Den foreslåede beføjelse til hurtigere indgreb er i såvel forbrugernes som de seriøse virksomheders interesse. Forslaget skal således sikre, at virksomheder, som anvender ulovlige markedsføringsforanstaltninger, ikke derved kan konkurrere på bekostning af de lovlydige virksomheder.

Selvom påbudet som nævnt kun kan anvendes ved klare overtrædelser foreslås det som en yderligere styrkelse af virksomhedernes retssikkerhed, at den erhvervsdrivende kan fremsætte indsigelse mod påbudet. Sker dette, skal Forbrugerombudsmanden inden 1 uge indbringe sagen for domstolene. Retten kan efter forslaget ved kendelse beslutte, om aktiviteterne kan fortsætte, indtil der falder dom i sagen. En sådan kendelse vil efter oplysninger fra Sø- og Handelsretten i København normalt kunne afsiges inden for 3-5 retsdage.

Idet jeg henviser til de udførlige bemærkninger til lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.