Skriftlig fremsættelse (3. december 1998) - L 130

Skriftlig fremsættelse (3. december 1998)

Justitsministeren (Frank Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af våben- og eksplosivstofloven.

(Lovforslag nr. L 130).

Det primære formål med lovforslaget er at skærpe våbenlovgivningen. Dette skal ske ved at inddrage signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, visse typer af optisk elektroniske sigtemidler, lyddæmpere, knive med tværstillet greb beregnet til stød samt visse typer af laservåben under våben- og eksplosivstoflovens kontrolordning, således at bl.a. besiddelse og anvendelse af disse våben bliver forbudt uden tilladelse.

Reglerne om betaling af afgift for våbentilladelser foreslås ændret på en række punkter. Efter forslaget åbnes der bl.a. mulighed for udstedelse af erstatningstilladelser mod betaling af 200 kr. i tilfælde af bortkomst af våbentilladelser, ligesom museer, der er tilskudsberettigede i henhold til museumsloven, foreslås fritaget for våbenafgift.

Herudover foreslås det, at militære myndigheder udtrykkeligt undtages fra kravet om forudgående tilladelse fra Justitsministeriet til at udføre våben. Tilsvarende foreslås det, at ind- og udførsel af våben i forbindelse med politiets tjenesteudøvelse undtages fra kravet om tilladelse.

Der foreslås endelig en række præciseringer i våben- og eksplosivstofloven. Efter forslaget vil det bl.a. udtrykkeligt fremgå af våben- og eksplosivstofloven, at miner, og således også personelminer, samt aftagelige magasiner til skydevåben er omfattet af kontrolordningen. Endvidere forslås den gældende retstilstand, som bl.a. indebærer, at det er forbudt at anvende blyhaglpatroner til jagt, præciseret i loven. Herudover foreslås adgangen til administrativt at fastsætte regler om erhvervsmæssig handel med våben og om skydebaners indretning, anlæggelse og anvendelse præciseret.

Lovforslaget skønnes ikke at give anledning til merudgifter af betydning.

Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til det høje tings velvillige behandling.