Skriftlig fremsættelse (13. november 1998) - L 89

Skriftlig fremsættelse (13. november 1998)

Skatteministeren (Ole Stavad)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven. (Udenlandske forskere m.v.).

(Lovforslag nr. L 89).

Straks da regeringen tiltrådte i 1993, gjorde den det til en vigtig målsætning at styrke vilkårene for forskning og udvikling i Danmark. Denne målsætning har siden da været fulgt konsekvent.

De ændringer af den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E, der lægges op til med dette lovforslag, kan ses som et led i styrkelsen af den danske forskningspolitik. De foreslåede ændringer har til formål at gøre det nemmere at rekruttere forskere fra udlandet til danske virksomheder og forskningsinstitutioner.

Efter den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E er det muligt for en udenlandsk forsker, der tager arbejde i Danmark, at blive bruttobeskattet med 25 pct. i en periode på tre år i stedet for at blive beskattet efter de almindelige regler.

Imidlertid er der i den gældende ordning nogle bestemmelser, som gør det vanskeligt på længere sigt at fastholde de udenlandske forskere, der bliver rekrutteret. Det er nemlig kun muligt for en udenlandsk forsker at blive i Danmark i fire år efter udløbet af den tre-årsperiode, hvor 25 pct.-beskatningen har været anvendt, uden at skattebesparelsen går tabt. Bliver forskeren i Danmark i mere end disse fire år, skal der ske efterbeskatning for den periode, hvor 25 pct.-ordningen har været anvendt.

Som led i sin målrettede indsats for at bringe Danmark på linie med de fremmeste lande på forskningsområdet foreslår regeringen nu at fjerne efterbeskatningen for forskere, som gør brug af den særlige skatteordning. Forskning og udvikling vil i denne forbindelse blive afgrænset, som det sker i OECD s definitioner, og det vil blive overladt til forskningsinstitutionerne eller forskningsrådene at afgøre, om betingelserne er opfyldt.

En udenlandsk forsker, der flytter til Danmark, vil fremover kunne bruttobeskattes med 25 pct. efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag i indtil tre år og vil derefter kunne gå over på almindelige skattevilkår uden nogen begrænsninger. Herved gøres det lettere at fastholde udenlandske forskere, som rekrutteres til Danmark.

For andre gruppers vedkommende opretholdes de gældende regler, idet der samtidig foreslås forskellige præciseringer af, hvornår man kan komme ind i ordningen, ligesom der foreslås nogle præciseringer af betingelserne for at undgå efterbeskatning.

Endvidere foreslås en række forenklinger af ordningen. Der vil ikke længere være krav om midlertidige ansættelseskontrakter, og der vil ikke længere være særlige regler om indgåelse af nye kontrakter eller forlængelse af eksisterende kontrakter. Det vil således fremover for alle grupper være muligt frit at kombinere flere ansættelsesforhold i forlængelse af hinanden, så længe hvert ansættelsesforhold opfylder betingelserne.

Endelig foreslår regeringen, at også de forskere, som på tidspunket for lovforslagets fremsættelse er omfattet af de gældende regler, og som får deres forskningsmæssige kvalifikationer godkendt efter de nye regler, undgår efterbeskatningen.

Den særlige skatteordning er godkendt af EU-Kommissionen efter Traktatens statsstøtteregler, og ændringer i ordningen skal derfor også godkendes. Loven kan ikke sættes i kraft, før en sådan godkendelse foreligger, men det sikres som nævnt, at forskere, som ved lovforslagets fremsættelse er omfattet af de gamle regler, kan undgå efterbeskatningen.

Lovforslaget skønnes at medføre et begrænset provenutab.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg hermed anbefale forslaget til velvillig behandling i Tinget.