Skriftlig fremsættelse (13. november 1998) - L 86
Statutory Text (2 Articles)
§ 28 indsættes i aktivlovens § 109, stk. 1, nr. 1, således at ydelserne i lighed med introduktionsydelserne reguleres med satsreguleringsprocenten.
Herudover foreslås følgende ændringer af aktivloven
3) § 29, nr. 2, ændres således, at socialministeren alene fastsætter særlige regler for personer, der er indsat i Kriminalforsorgens fængsler eller arresthuse. Herved præciseres det, at personer, der opholder sig alle andre steder som følge af en strafbar handling, er berettiget til hjælp efter aktivlovens almindelige regler, hvis de opfylder betingelserne herfor.
4) § 59, stk.1, ændres således, at der i stedet for at henvise til Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed henvises til lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Der er alene tale om, at henvisningen ændres, så den stemmer overens med lovens nuværende betegnelse.
Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser og forventes at medføre en årlig mindreudgift på 1,8 mill. kr.
Idet jeg iøvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale forslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.
Skriftlig fremsættelse (13. november 1998)
Socialministeren (Karen Jespersen)
Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven (Ændrede regler om hjemsendelse, for personer, som søger om asyl eller familiesammenføring, samt for personer, som er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus).
(Lovforslag nr. L 86).
Da der med lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration sker en række ændringer for udlændinge, der får opholdstilladelse her i landet, har regeringen fundet det hensigtsmæssigt samtidig at foretage nogle tilpasninger i lov om aktiv socialpolitik
1) Aktivlovens § 3, stk. 4, foreslås ændret, således at 3-årsfristen for hjemsendelse af udlændinge, der har behov for varig hjælp, og som har været omfattet af integrationsloven uden at få tidsubegrænset opholdstilladelse, først regnes fra det tidspunkt, hvor integrationsperioden er afsluttet. Det er fundet hensigtsmæssigt, at personer, der ikke har haft et tilfredsstillende introduktionsforløb, og som ikke har særlig tilknytning til Danmark, fortsat kan hjemsendes efter aktivloven, såfremt de får behov for varig hjælp inden for de første 3 år efter, at introduktionsperioden er udløbet.
2) Aktivlovens § 28 foreslås ændret, således at den hjælp, der kan ydes til personer, der søger om familiesammenføring i lighed med den hjælp, der kan ydes til asylansøgere, kommer til at svare til introduktionsydelsen i stedet for til kontanthjælpsniveauet. Den omhandlede persongruppe vil herefter i meget begrænset omfang kunne opnå en ydelse, der overstiger det, der udbetales i asylcentrene. Samtidig vil kommunerne få en lettere administrerbar regel, idet de alene skal udbetale en fast ydelse til forsørgere og ikke-forsørger i stedet for som nu en ydelse, der er sammenstykket af hjælp til forsørgelse, hjælp til forsørgelse af børn og hjælp til dækning af boligudgifter.