Skriftlig fremsættelse (29. oktober 1998) - L 74

Skriftlig fremsættelse (29. oktober 1998)

Skatteministeren (Ole Stavad)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven (Hensættelser i penge- og realkreditinstitutter m.fl.).

(Lovforslag nr. L 74).

Lovforslaget sigter mod at tilvejebringe et klart lovgrundlag for penge- og realkreditinstitutternes fradrag for hensættelser til tab på udlån og garantier m.v. Lovforslaget har således til formål at afklare den usikkerhed, som i nogen tid har hersket om, hvorvidt Ligningsrådets anvisninger for penge- og realkreditinstitutter har haft det fornødne klare hjemmelsgrundlag.

Lovforslaget er i vidt omfang en kodificering af den nuværende praksis som udtrykt i Ligningsrådets anvisninger, hvorefter penge- og realkreditinstitutter kan fratrække regnskabsmæssige hensættelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Lovforslaget forudsætter derfor en samtidig ophævelse af Ligningsrådets anvisninger for penge- og realkreditinstitutter.

Efter den nuværende praksis er det de regnskabsmæssige hensættelser, som foretaget efter de regnskabsretlige regler, der lægges til grund ved ligningen. Disse foretages hvert år af ledelsen i det enkelte penge- og realkreditinstitut ud fra et skøn over de nødvendige og tilstrækkelige hensættelser, som skal til for at opfylde det aktuelle hensættelsesbehov. Dette skøn er underlagt tilsyn på samme måde som den øvrige regnskabsaflæggelse. Penge- og realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse er underlagt Finanstilsynets tilsyn, mens regnskabsaflæggelsen i Kreditforeningen af Kommuner i Danmark tilses af Indenrigsministeriet og i Dansk Landbrugs Realkreditfond af Strukturdirektoratet.

De regnskabsmæssige kriterier for, hvornår en hensættelse er nødvendig, er imidlertid ikke nødvendigvis sammenfaldende med de kriterier, som skattemæssigt må være opfyldt, førend tab kan fradrages. Praksis for penge- og realkreditinstitutter m.v. kan herved adskille sig fra kursgevinstlovens almindelige principper for opgørelse af tab på fordringer. Efter de almindelige regler kan tab almindeligvis først fratrækkes, når tabet er konstateret eller sandsynliggjort.

Fradraget for hensættelser kan derfor i nogle tilfælde beskrives som et særegent periodiseringsprincip. Med lovforslaget lovfæstes dette særlige princip for periodisering af tabsfradrag i penge- og realkreditinstitutter m.v.

I forhold til den nuværende praksis indeholder lovforslaget dog også visse justeringer og ændringer.

Det gælder for det første visse ændringer i kredsen af institutter, som fremover skal kunne fratrække hensættelser. Kun kreditinstitutter i snæver forstand omfattes af lovforslaget, dvs. kun institutter, der driver udlånsvirksomhed efter særlig tilladelse eller særlig lovhjemmel, og som løbende er underlagt et særligt autoriseret regnskabsmæssigt tilsyn. Der er endvidere tale om, at instituttet ikke alene er beskæftiget med udlånsvirksomhed, men tillige til enhver tid skal sikre en økonomisk dækning overfor indskydere eller obligationsinvestorer.

Denne afgrænsning betyder, at kun penge- og realkreditinstitutter, kreditinstitutter som f.eks. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, samt Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond, samt filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3 omfattes af lovforslaget.

Opregningen er udtømmende, hvilket betyder, at virksomheder omfattet af lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort, lov om fondsmæglerselskaber eller et eventuelt andet selvstændigt lovgrundlag i modsætning til i dag fremover ikke kan fratrække hensættelser. Det samme gælder penge- og realkreditinstitutternes datterselskaber, som efter lovforslaget kun kan fratrække hensættelser, når datterselskabet selv driver penge- eller realkreditinstitutvirksomhed. Det vil således i fremtiden ikke være ejerforholdet, der bestemmer om en virksomhed kan anvende det særlige periodiseringsprincip, men om selve den virksomhed, som drives, kan kvalificere hertil.

For det andet foreslås fradraget for hensættelser gjort obligatorisk for de nævnte penge- og realkreditinstitutter m.v. Institutterne vil således ikke længere have valgfrihed mellem at anvende fradraget for hensættelser eller et andet opgørelsesprincip som f.eks. realisationsprincippet.

Når hensættelsessystemet gøres obligatorisk, kan institutterne ikke senere skifte opgørelsesprincip. Lovforslaget hindrer derfor effektivt, at institutterne vilkårligt kan vælge at benytte fradrag for regnskabsmæssige hensættelser i år med stor indtjening og dermed en eventuel stor skattepligtig indkomst for måske senere at fravælge hensættelsessystemet i år med store skattemæssige underskud.

For det tredie betyder lovforslaget en ændring af praksis for så vidt angår ekstraordinært store hensættelser, som Finanstilsynet måtte kræve ud fra en likvidationsbetragtning i forbindelse med nødlidende pengeinstitutter. Som alle øvrige hensættelser skal også likvidationshensættelser fremover fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette sikrer, at tabet (og dermed det skattemæssige fradrag) placeres i det penge- eller realkreditinstitut, hvori det er opstået. Det vil således ikke længere være muligt i forbindelse med f.eks. en skattefri fusion mellem to pengeinstitutter at overdrage udlån til en høj skattemæssig værdi, uagtet at udlånet i det ophørende pengeinstitut af Finanstilsynet er krævet nedskrevet til en regnskabsmæssig lavere værdi. Med lovforslaget sikres, at den regnskabsmæssige værdiansættelse lægges til grund ved skatteansættelsen, herunder også i forbindelse med overdragelser som skattefri fusioner, spaltninger og tilførsel af aktiver.

Endelig indebærer forslaget en række administrative ændringer, som vil betyde, at kun den regnskabsmæssige tilsynsmyndighed, dvs. Finanstilsynet, Indenrigsministeriet og Strukturdirektoratet for fremtiden fører kontrol med, at de regnskabsmæssige hensættelser i det enkelte institut er foretaget i overensstemmelse med de regnskabsretlige regler, herunder f.eks. i overensstemmelse med det regnskabsretlige forsigtighedsprincip. Skattemyndighederne vil således ikke som i dag skulle tilse, at institutternes hensættelser ikke er større eller mindre end de regnskabsretlige regler tilsiger. For skattemyndighederne indebærer dette en administrativ lempelse. Skattemyndighederne skal dog fortsat påse, at der ikke fratrækkes hensættelser til tab, som ikke er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler.

Da Finanstilsynets undersøgelser af institutterne er spredt jævnt over året, mens det relevante tidspunkt i forhold til indkomstopgørelsen er 31. december, foreslås der i skattekontrolloven indført en regel, hvorefter Told- og Skattestyrelsen får mulighed for i særlige tilfælde at kunne anmode tilsynsmyndigheden om at foretage kontrol af et instituts hensættelser pr. 31. december.

For herværende filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et andet EU- land eller i et EØS-land, gælder dog, at disse ikke er underlagt et almindeligt dansk regnskabsmæssigt tilsyn, idet filialerne er underlagt såkaldt hjemlandstilsyn. For udenlandske kreditinstitutter ejet af danske selskaber gælder tilsvarende, at disse er underlagt tilsyn fra en fremmed stat. Til trods for at institutterne kan være skattepligtige til Danmark, er der således som udgangspunkt ikke noget regnskabsmæssigt tilsyn, som kan påse størrelsen af hensættelser og lidte tab opgjort efter danske regler.

Det foreslås derfor, at der samtidig i skattekontrolloven indføres en regel, hvorefter den statslige skattemyndighed (Told- og Skattestyrelsen) i forbindelse med ligningen af udenlandske kreditinstitutter kan anmode Finanstilsynet om at påse, at de fradragsberettigede hensættelser og tab er opgjort i overensstemmelse med Finanstilsynets regler for tilsvarende kreditinstitutter underlagt Finanstilsynets tilsyn. Forslaget indebærer således, at skattemyndighederne kan få sagkyndig bistand fra Finanstilsynet.

I begge disse tilfælde, hvor den regnskabsmæssige tilsynsmyndighed træffer afgørelse til brug for ligningen af penge- og realkreditinstitutter, er det ønsket, at denne afgørelse skal være bindende for skattemyndighederne og Landsskatteretten. I skattestyrelsesloven foreslås derfor indført en ny bestemmelse herom.

I forhold til gældende praksis betyder forslaget som nævnt, at afgrænsningen af penge- og realkreditinstitutter, som fremover skal fratrække hensættelser til tab på udlån og garantier m.v., vil blive ændret. Den ændrede afgrænsning indebærer, at visse selskaber, herunder pengeinstitutternes datterselskaber, som ikke driver penge- eller realkreditinstitutvirksomhed og fondsmæglerselskaber, vil få udskudt fradragstidspunktet i forbindelse med tab set i forhold til gældende praksis. Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at indbringe et merprovenu i størrelsesordenen 50 mill. kr. årligt i 1999 og de umiddelbart efterfølgende år, hvorefter det vil aftage og til sidst bortfalde.

Regler som de her foreslåede kan muligvis beskrives som en vis form for statsstøtte over for en specifik sektor. Det skyldes, at det særlige periodiseringsprincip - hensættelsessystemet - adskiller sig fra periodisering af tab i andre sektorer. Regeringen ønsker derfor, at det foreslåede særlige periodiseringsprincip for penge- og realkreditinstitutternes tab på udlån og garantier m.v. i medfør af EF-traktatens artikel 93, stk. 3, om statsstøtte notificeres over for EU, inden det kan træde i kraft. Herved tilgodeses Danmarks traditionelle statsstøttepolitik, og samtidig undgås enhver form for tvivl.

Idet jeg iøvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.