Skriftlig fremsættelse (29. oktober 1998) - L 73

Skriftlig fremsættelse (29. oktober 1998)

Skatteministeren (Ole Stavad)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, arbejdsmarkedsfondsloven, toldloven og en række afgiftslove. (Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse mv.).

(Lovforslag nr. L 73).

Lovforslaget er i store træk det samme, som blev fremsat i Folketinget den 14. november 1997 som L 77, men som ikke nåede at blive færdigbehandlet, før valget blev udskrevet.

Formålet med lovforslaget er at præcisere, at skatte-, afgifts- eller toldmyndigheder kan foretage kontrol i virksomheder uden forud at have indhentet en retskendelse fra domstolene. Dette antages også at være tilfældet efter gældende ret, men for at fjerne enhver tvivl herom, genfremsættes dette lovforslag.

Folketinget havde den 21. maj 1996 en forespørgselsdebat om foreneligheden mellem på den ene side bestemmelserne i grundlovens § 72 og § 73 vedrørende henholdsvis boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed op på den anden side lovgivning om myn-digheders adgang til privat ejendom uden retskendelse. Justitsministeriet afgav på baggrund af forespørgselsdebatten en redegørelse til Folketingets Retsudvalg den 19. december 1996 om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse. Redegørelsen blev forhandlet i Folketinget den 20. februar 1997. Justitsministeriet tilskrev herefter den 24. februar 1997 samtlige ministerier om revision af bestemmelser om myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse med anmodning om, at hvert ministerium indenfor sit ressort tog stilling til, om der er behov for at opretholde de enkelte bestemmelser herom, og hvis dette findes nødvendigt, ved først givne lejlighed at søge disse affattet efter Justitsministeriets retningslinier herom.

Med lovforslaget følges denne opfordring.

De bestemmelser, der giver skatte-, afgifts- eller toldmyndighederne adgang til at foretage kontrol på stedet, er typisk bestemmelser om foretagelse af regnskabskontrol.

Det er ikke muligt at foretage en reel kontrol af et regnskab, hvis man ikke har adgang til på stedet at konstatere, om der er overensstemmelse mellem den beskrivelse af aktiviteterne i virksomheden, der fremgår af regnskabet, og de faktiske forhold i virksomheden.

Et krav om retskendelse, hvis en skattemyndighed vil have adgang til en virksomhed mod virksomhedens protest, vil sætte domstolene i den situation, at domstolene skulle foretage en afvejning af på den ene side myndighedens skøn over behovet for kontrol og på den anden side virksomhedens protest mod kontrollen. En sådan afvejning kan domstolene normalt ikke foretage meningsfuldt. Det skal i den forbindelse fremhæves, at de nævnte kontrolmidler ikke kan anvendes til efterforskning af strafbare forhold.

Lovforslagets gennemførelse vil i øvrigt medføre en harmonisering af disse bestemmelser om kontrol på stedet i overensstemmelse med de anbefalinger, der er givet i Betænkning 1039/1985 om tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen.

Der stilles i øvrigt forslag om en præcisering af, at myndighedernes adgang til at foretage regnskabskontrol også omfatter en adgang til sådanne oplysninger, selv om de er registreret elektronisk.

Herudover medtages i lovforslaget en enkelt konsekvensændring i skattekontrolloven som følge af Pinsepakken, idet det foreslås, at der fra år 2000 videreføres selvangivelsespligt for aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, såfremt aktieindkomsten overstiger henholdsvis 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for ægtefæller tilsammen.

Det skønnes, at lovforslaget hverken har nævneværdige provenumæssige, administrative, erhversøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, anbefaler jeg forslaget til en hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.