Skriftlig fremsættelse (28. oktober 1998) - L 68
Statutory Text (1 Articles)
Skriftlig fremsættelse (28. oktober 1998)
Justitsministeren (Frank Jensen)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov for Grønland om hunde og dyreværn.
(Lovforslag nr. L 68).
Lovforslaget har til formål at overføre lovgivningskompetencen vedrørende hunde og dyreværn til Grønlands hjemmestyre, således at hjemmestyret overtager det fulde økonomiske, politiske og juridiske ansvar for hunde- og dyreværnsområdet.
Indtil nu har lovgivningskompetencen på disse områder ligget hos rigsmyndighederne. Lovgivningen på området er imidlertid ikke bragt i anvendelse i Grønland.
Lovforslaget er fremsat på baggrund af, at Grønlands hjemmestyre har ønsket at få overført området. Landstinget har tilsluttet sig forslaget.
Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til det høje Tings velvillige behandling.