Skriftlig fremsættelse (21. oktober 1998) - L 47

Skriftlig fremsættelse (21. oktober 1998)

By- og boligministeren (Jytte Andersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Ændrede beregningsregler for boligstøtte (BS 2000) og forenkling).

(Lovforslag nr. L 47).

Hovedsigtet med lovforslaget er at forenkle boligstøttereglerne og samtidig skabe et system, der i højere grad motiverer støttemodtagerne til at økonomisere med boligforbruget. Det er endvidere et overordnet mål, at støtten skal koncentreres om de laveste indkomstgrupper.

De væsentligste elementer i modellen er, at boligstøtten beregnes som en andel af huslejen minus en andel af indkomsten. Andelen af huslejen for boligsikringsmodtagere er 60 % og 75 % for ydelsesmodtagere, idet lejen dog forhøjes med 4.000 kr. for ydelsesmodtagere inden beregningen af andelen.

Af den del af indkomsten, der overstiger 95.000 kr. beregnes en indkomstandel på 18 % for boligsikringsmodtagere og en andel på 22,5 % for ydelsesmodtagere. Progressionsgrænsen forøges med tillæg af 25.000 kr. pr. barn for det 2. - 4. barn.

Der indføres en mindste egenbetaling af lejen, der for boligsikringsmodtagere udgør 16.000 kr. og for ydelsesmodtagere 11 % af hustandsindkomsten, dog mindst 10.000 kr.

Samtidig foreslås det, at store formuer skal indgå i beregningsgrundlaget, idet der til indkomsten tillægges et beløb, der for formuer fra 500.000 kr. til 1.000.000 kr. udgør 10 % og 20 % af formuer over 1.000.000 kr.

De foreslåede beregningsregler indfases over en 5 årig periode fra 1/1-2000 således at reformen er fuldt gennemført i 2004.

For 1999 foreslås de gældende grænsebeløb reduceret og pensionistfradraget afskaffet. Samtidig forbedres den gældende kompensationsordning, således at det sikres, at ingen støttemodtagere mister mere end 1.000 kr. om året.

Herudover indeholder forslaget en ophævelse af reglerne om gunstighedsberegning for børn med høje indkomster, forenkling af husstandsindkomstbegrebet, regler om, hvorledes der skal forholdes til engangsbeløb, stillingtagen til spørgsmålet om solidarisk hæftelse for tilbagebetalingskrav samt stramning af undtagelsesbestemmelsen om udbetaling af boligstøtte ud over lovens maksimum.

De samlede besparelser på boligstøtten skønnes, når reformen er fuldt gennemført, at udgøre ca. 728 mill. kr. Samlet forventes forslaget i år 2002 at medføre mindreudgifter på 589 mill. kr. fordelt med 415 mill. kr. til staten og 173 mill. kr. til kommunerne. Forslaget forventes at medføre administrative lettelser for kommunerne. Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller -administrative konsekvenser, ligesom det ikke har miljømæssige konsekvenser.

For borgere betyder forslaget en større gennemsigtighed af beregningsreglerne, mens reglerne om hæftelse er en stramning, idet det hidtil har været en henstilling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.