Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998) - L 42

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998)

Justitsministeren (Frank Jensen)

Herved tillader jeg mig for Det Høje Ting at fremsætte

Forslag til lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland.

(Lovforslag nr. L 42).

Lovforslaget, der bygger på en indstilling fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission, har til formål at gennemføre nye regler om behandling af adfærdsklager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland.

Den foreslåede ordning bygger i meget vidt omfang på den klageordning, der er indført i Danmark i 1996. Således indebærer ordningen bl.a., at der etableres et uafhængigt kontrolorgan (Politiklagenævnet), som på offentlighedens vegne skal have indseende med sagsbehandlingen i de nævnte sager. Politiklagenævnet skal - i lighed med de danske politiklagenævn - bestå af en advokat som formand og to lægmænd, og nævnet skal løbende orienteres om politimesterens behandling af adfærdsklagesager og kriminalsager. Desuden vil Politiklagenævnet efter forslaget kunne anmode om, at der foretages bestemte yderligere undersøgelses- eller efterforskningsskridt i sagen, og nævnet skal tilkendegive, hvordan sagen efter nævnets opfattelse bør afgøres. Politiklagenævnet kan desuden klage til rigsadvokaten over politimesterens afgørelse i sagen.

Efter forslaget skal politimesteren i Grønland varetage de opgaver, som efter den danske ordning tilkommer statsadvokaterne. Det vil sige, at politimesteren skal undersøge og afgøre sager vedrørende klager over politipersonalets adfærd samt foretage efterforskning og træffe afgørelse med hensyn til tiltalespørgsmålet i kriminalsager imod politifolk. Baggrunden for dette forslag er, at der ikke er nogen statsadvokat i Grønland, og at der ikke er nogen anden myndighed, der vil være egnet til at varetage de opgaver, som statsadvokaterne har efter den danske klageordning. Hertil kommer, at politimesteren i Grønland som følge af politikredsens særlige struktur indtager en mere selvstændig stilling i forhold til politipersonalet end politimestrene i Danmark.

For at sikre en uvildig klageordning foreslås, at rigsadvokaten - eller den statsadvokat, som rigsadvokaten bemyndiger hertil - behandler adfærdsklager og kriminalsager, der vedrører politimesteren selv eller dennes nærmeste medarbejdere.

Et andet væsentligt element i lovforslaget er en styrkelse af de involverede parters retsstilling. Dette indebærer bl.a., at der i adfærdsklagesager skabes mulighed for at beskikke en bisidder (forsvarer) for henholdsvis den indklagede polititjenestemand og for klageren. Bisidderen skal - som efter den danske ordning - løbende have tilsendt kopi af det materiale, som politimesteren tilvejebringer som led i sin undersøgelse af sagen. Desuden har bisidderen adgang til at overvære afhøringer af sin klient hos politimesteren eller i retten.

Som noget nyt foreslås desuden, at der i kriminalsager mod politipersonale kan beskikkes en bisidder (forsvarer) for den forurettede i sagen, når forholdene taler for det, og at bisiddere for både forurettede og politiansatte tillægges de samme beføjelser under efterforskningen, som tilkommer henholdsvis forsvareren og den forurettedes bistandsadvokat efter den danske klageordning.

Efter min opfattelse vil en gennemførelse af det foreslåede klagesystem indebære, at der etableres en funktionsdygtig og uvildig ordning, som befolkningen kan have tillid til.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.