Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998) - L 41

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998)

Justitsministeren (Frank Jensen)

Herved tillader jeg mig for Det Høje Ting at fremsætte

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Beslaglæggelse, edition, fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation samt prøvesagsordning for advokater m.v.)

(Lovforslag nr. L 41).

Lovforslagets formål er at foretage en revision og en modernisering af retsplejelovens regler om beslaglæggelse og edition.

Lovforslagets formål er endvidere at regulere politiets anvendelse af følgende efterforskningsskridt: fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation.

Endelig foreslås en ændring af reglerne om advokaters mulighed for at opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten - den såkaldte prøvesagsordning.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 177, der blev fremsat den 4. februar 1998. Det tidligere fremsatte lovforslag indeholdt bl.a. bestemmelser om dommeres habilitet ved varetægtsfængsling under domsforhandlingen i retshåndhævelsesøjemed. Disse bestemmelser er ikke medtaget i dette lovforslag. Spørgsmålet om udformning af bestemmelser herom drøftes med repræsentanter for domstolene, anklagemyndigheden og forsvarsadvokaterne, og der vil eventuelt blive fremsat lovforslag herom senere i denne folketingssamling. Herudover svarer lovforslaget med få ændringer af overvejende teknisk karakter til det tidligere fremsatte lovforslag.

Det første element i lovforslaget er et forslag til nye og moderniserede regler om beslaglæggelse og edition. Denne del af lovforslaget bygger på en betænkning fra Strafferetsplejeudvalget fra 1991. Der er ikke tale om nogen omfattende reform. Den gældende retstilstand er i det store hele tilfredsstillende. Mange af reglerne stammer imidlertid helt tilbage fra procesreformen i 1916, og reglerne trænger derfor til en sproglig og systematisk modernisering.

Det andet element i lovforslaget er en regulering af forskellige - hidtil ulovregulerede - efterforskningsskridt. Lovforslaget indeholder således regler om politiets anvendelse af fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation.

Denne del af lovforslaget bygger på en betænkning fra Strafferetsplejeudvalget fra 1995. Med afgivelsen af denne betænkning har Strafferetsplejeudvalget for så vidt afsluttet sin opgave med at gennemgå retsplejelovens regler om efterforskning af straffesager. Strafferetsplejeudvalget blev nedsat i 1968 og har i alt afgivet 13 betænkninger.

Retsplejeloven vil - med en vedtagelse af dette lovforslag - indeholde en regulering af de efterforskningsmidler, der i dag anvendes af politiet, og som indebærer et indgreb i sigtedes eller andre personers private interessesfære - de såkaldte straffeprocessuelle tvangsindgreb.

Når der skal opstilles regler for politiets anvendelse af efterforskningsmidler, skal der foretages en afvejning af to grundlæggende principper, nemlig på den ene side hensynet til en effektiv kriminalitetsbekæmpelse og på den anden side hensynet til den enkeltes retssikkerhed.

De foreslåede regler om politiets anvendelse af fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation er efter regeringens opfattelse udtryk for en rigtig balance mellem disse principper.

For alle de foreslåede bestemmelser om tvangsindgreb gælder, at betingelserne for at kunne foretage indgrebene er fastsat i overensstemmelse med den systematik, der er anvendt i de senere års lovgivning om straffeprocessuelle tvangsindgreb. Betingelserne er dermed - afhængig af indgrebets intensitet - fastlagt ved forskellige krav til den lovovertrædelse, mistanken vedrører (kriminalitetskrav), krav til mistankens styrke (mistankekrav), krav til indgrebets betydning for efterforskningen (indikationskrav) og regler om, hvilken myndighed - retten eller politiet - der kan træffe afgørelse om indgrebet.

For så vidt angår reglerne om fotoforevisning foreslås en regulering af følgende situationer: 1) forevisning af fotos af en person, der konkret er mistænkt i den sag, der efterforskes, 2) forevisning af fotos fra politiets fotosamlinger - dvs. fotografier af personer, der ikke er konkret mistænkt i den pågældende sag, og 3) forevisning af fotos af forurettede eller andre vidner.

Med hensyn til konfrontationer foreslås en lovregulering af de tilfælde, hvor der forevises en mistænkt for et vidne - den såkaldte direkte konfrontation. Der foreslås endvidere en regulering af de såkaldte konfrontationsparader, hvor et vidne anmodes om at udpege en mistænkt, der er placeret i en opstilling sammen med et antal tilfældigt udvalgte personer (figuranter).

For så vidt angår politiets anvendelse af offentlig efterlysning foreslås forskellige regler afhængig af efterlysningens karakter. Der skelnes således mellem efterlysninger, hvor den pågældendes identitet angives, og efterlysninger, hvor der offentliggøres et signalement, der kan fastlægge identiteten af den eftersøgte gerningsmand.

Endelig foreslås der lovregulering af politiets adgang til at foretage observation ved hjælp af optiske instrumenter. De foreslåede regler angår observation af personer, der befinder sig på ikke frit tilgængelige steder.

Det foreslås, at politiets adgang til at foretage denne form for observation opdeles i tre tilfældegrupper afhængig af, hvor indgribende den pågældende observation må antages at være. Der skelnes således mellem kvalificeret observation, mere kvalificeret observation og særlig kvalificeret observation.

De kvalificerede indgreb omfatter observation ved hjælp af et apparat af personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted.

De mere kvalificerede indgreb omfatter observation af personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, såfremt observationen foretages ved hjælp af et fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat.

Endelig omfatter de særlig kvalificerede indgreb observation af personer, der befinder sig i en bolig eller andre husrum, såfremt observationen foretages ved hjælp af et apparat, der anvendes i boligen eller husrummet, eller ved hjælp af et fjernbetjent eller automatisk virkende apparat.

Det tredje og sidste element i lovforslaget er en ændring af prøvesagsordningen for advokater. Ændringen skal sikre, at advokater, der er kvalificerede til at opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten, ikke hindres heri på grund af en ufleksibel indretning af prøvesagsordningen.

Det foreslås, at de to prøvesager, der skal føres med henblik på at opnå møderet for landsretterne og Sø- og Handelsretten, for fremtiden skal kunne føres for to forskellige retter. Det foreslås endvidere, at 3-års fristen for udførelsen af anden prøvesag ændres til en 5-års frist.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.