Skriftlig fremsættelse (7. oktober 1998) - L 15

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 1998)

By- og boligministeren (Jytte Andersen)

Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel (Tilsyn).

(Lovforslag nr. L 15).

Lovforslaget - der bortset fra en redaktionel ændring er en uændret genfremsættelse af L 140 fra folketingsåret 1997-98 (2. samling) - indeholder følgende elementer: 1) indførelse af adgang til, at by- og boligministeren kan pålægge elforsyningsvirksomhederne at føre tilsyn med stærkstrømsanlæg, og 2) ophævelse af de særlige bestemmelser for offentligt ejede anlæg.

Ad 1) Elektricitetsrådet har på grundlag af en aftale med Danske Elværkers Forening bemyndiget de enkelte elforsyningsvirksomheder til at udføre tilsyn med stærkstrømsanlæg. Udgiften til tilsynet indregnes i den elpris, som betales af de forbrugere, som aftager elektricitet fra det tilsynsførende selskab. Forbrugerne i et forsyningsområde, hvor der installeres mange nye stærkstrømsanlæg, kan derfor komme til at betale forholdsmæssigt mere for elektriciteten end forbrugerne i et forsyningsområde med færre nyinstallationer.

På baggrund af den forestående åbning af elmarkedet i 1999 vurderes det, at det er nødvendigt, at tilsynsudgiften bliver konkurrenceneutral, idet det i modsat fald ikke kan afvises, at elforsyningsvirksomhederne kan miste interessen i at føre tilsynet. For at sikre, at tilsynsordningen kan fortsætte, foreslås det derfor, at by- og boligministeren kan pålægge elforsyningsvirksomhederne at udføre tilsynet med stærkstrømsanlæg. For samtidig at sikre, at tilsynsudgiften bliver konkurrenceneutral foreslås det, at udgiften pålægges samtlige elforbrugere.

Åbningen af elmarkedet og det deraf følgende spørgsmål om konkurrenceneutralitet medfører samtidig, at der er behov for en tilpasning af reglerne for opkrævning af udgifterne til Elektricitetsrådets øvrige virksomhed. Efter de gældende regler dækkes udgifterne bl.a. via en afgift, som opkræves hos producenterne af elektricitet. Det foreslås derfor, at opkrævningen af afgiften sker på tilsvarende måde som ved tilsynsudgiften.

Ad 2) Tilsynet med statens anlæg udføres af den myndighed, som anlægget hører under. Udviklingen af statslige selskaber og statsvirksomheder, og dermed et behov for en ligestilling af private og offentlige selskaber indebærer, at det ikke længere er hensigtsmæssigt med en undtagelse for statslige anlæg. Det foreslås derfor, at Elektricitetsrådet fremover ligeledes skal føre tilsyn med de statslige anlæg, herunder jernbaneanlæg. Særligt militært materiel, visse militære anlæg samt klassificerede bygninger, anlæg og arealer tænkes dog undtaget Elektricitetsrådets tilsyn.

Lovforslaget er udgiftsneutralt for det offentlige, og det har hverken konsekvenser for størrelsen af tilsynsudgiften eller for elprisen samlet set, idet der alene er tale om en ændring af opkrævningsmåden.

For så vidt angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser bemærkes, at forslaget sikrer, at anlægstilsynet og betalingen herfor samt afgiften til Elektricitetsrådets øvrige virksomhed ikke bliver et konkurrenceparameter på det åbne elmarked. Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige aspekter.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.