Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 1998-99

§ 71-tilsynet finder det uacceptabelt, at løsningen af problemerne skal afvente overflytningen til den nye psykiatriske afdeling på Amager. Der bør derfor efter tilsynets opfattelse findes midlertidige løsninger på problemerne.

Særligt for så vidt angår udslusningsproblemerne, skal § 71-tilsynet henlede opmærksomheden på § 111 i lov om social service, hvorefter kommunen eller amtskommunen tilbyder udarbejdelse af en skriftlig plan for indsatsen for visse personer med nedsat psykisk funktionsevne.«

6. Gennemgang af den reviderede psykiatrilov

Den 27. januar 1999 holdt tilsynet sammen med Folketingets Sundhedsudvalg et møde med Sundhedsministeriet, hvor ministeriet foretog en teknisk gennemgang af den reviderede psykiatrilov og de i medfør heraf udstedte administrative forskrifter. Den tekniske gennemgang bestod bl.a. af en redegørelse for hensigten med den nye affattelse af reglen om »god psykiatrisk sygehusstandard« og for de ændringer og præciseringer, som den reviderede psykiatrilov i øvrigt indeholder, f.eks. med hensyn til klageordning, herunder klagers opsættende virkning, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.

7. Møder med foreninger m.v.

7.1. Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark

Tilsynet holdt den 7. oktober 1998 møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark. På mødet drøftedes en række problemer, som patientrådgivere og bistandsværger er blevet opmærksomme på i deres arbejde med sindslidende, der er frihedsberøvede. Følgende problemer blev drøftet: Børn og unge på voksenpsykiatriske afdelinger, »frivillig« tvang, patientrådgiveres adgang til oplysninger om patienten, patientrådgiveres telefoniske kontakt til patienten, beskikkelse af patientrådgivere i forbindelse med tvangstilbageholdelse, beskikkelse af patientrådgivere i forbindelse med fiksering m.v., vederlag og befordringsgodtgørelse samt forskellige forhold vedrørende bistandsværger.

7.2. Møde med Dansk Psykiatrisk Selskab

Tilsynet holdt den 21. oktober 1998 et møde med Dansk Psykiatrisk Selskab. På mødet drøftedes forskellige spørgsmål inden for psykiatrien. Følgende spørgsmål blev drøftet: Fremtidigt samarbejde, personalets kritik af forholdene på de psykiatriske sygehuse og afdelinger, den trefløjede behandling, tværfagligt samarbejde, lægernes tidsanvendelse, læger i ledelsen, kvalitetsmål og medicinfri afdelinger.

8. Deltagelse i konferencer m.v.

8.1. Symposium om psykiatriloven

Tilsynet deltog den 4. og 5. februar 1999 i et psykiatrilovssymposium, som var arrangeret af Retspsykiatrisk Interessegruppe under Dansk Psykiatrisk Selskab. På symposiet blev navnlig drøftet de nye og ændrede bestemmelser i den reviderede psykiatrilov, som trådte i kraft den 1. januar 1999.

8.2. Konference om de psykisk syges retssikkerhed

Tilsynet deltog den 30. august 1999 i en konference om de psykisk syges retssikkerhed. Konferencen var arrangeret af Landsforeningen af Forsorgsledere. På konferencen blev bl.a. drøftet etiske og retspolitiske betragtninger vedrørende psykiatriske patienters vilkår.

9. Folder om tilsynets virksomhed

I det forløbne folketingsår har tilsynet med henblik på at udbrede kendskabet til dets virksomhed til en bredere kreds af offentlige myndigheder, personale og ikke mindst patienter udarbejdet en folder. Tilsynets mål med udbredelsen af folderen har været at medvirke til en positiv udvikling, således at administrativt frihedsberøvede, hvor de end befinder sig, bliver tilbudt nogle forhold, som samfundet kan være bekendt. Folderen blev oprindelig udsendt til i alt 30 forskellige myndigheder, organisationer, foreninger m.v. Efterfølgende er folderen udsendt enten efter anmodning eller i forbindelse med besvarelse af henvendelser, således at den i alt er udsendt i ca. 700 eksemplarer.

Hanne Andersen (S) nfmd. Karen J. Klint (S) Anne Baastrup (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Henrik Svane (RV) Tove Fergo (V) Pia Christmas-Møller (KF) Birthe Skaarup (DF) Tove Videbæk (KRF)

Beretning afgivet af Tilsynet i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, den 30. september 1999

Beretning

om

tilsynets virksomhed i folketingsåret 1998-99

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Konkrete sager

3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre

3.1. Tilsynets adgang til at aflægge uanmeldte besøg

3.2. Skadestuer

3.3. Tvangsbehandling med el-stimulation

3.4. Tvangsbehandling af legemlige lidelser

3.5. Forsøgsbehandling

3.6. Registreringspraksis og tvangsstatistik

3.7. Patientindflydelse

3.8. Information om klageadgang

3.9. Dødsfald

3.10. Udslusningstilbud

3.10.1. Overbelægning eller uhensigtsmæssig tidlig udskrivning

3.10.2. Udskrivningsklare patienter

3.10.3. Botilbud inden for sygehusvæsenets rammer

3.10.4. Patienters afvisning af udslusningstilbud

3.10.5. Ventetid i Københavns Amt

3.10.6. Sct. Hans Hospitals botilbud

3.11. Særlige problemer for en mindre gruppe sindslidende

3.12. Magtanvendelse m.v.

3.13. Detentionsanbringelser

4. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

4.1. Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O

4.2. Sct. Hans Hospital

4.3. Projekt Udenfor

4.4. Amtssygehuset Fjorden

4.5. Psykiatrisk Afdeling ved Kolding Sygehus

4.6. Psykiatrisk Afdeling ved Horsens Sygehus

4.7. Bispebjerg Hospitals Psykiatriske Afdeling E (besøg)

4.8. Bispebjerg Hospitals Psykiatriske Afdeling E (indvielse)

4.9. Psykiatrisk Afdeling i Randers

4.10. Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland

4.11. Grønnehaveskolen

4.12. Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling

4.13. Amtssygehuset, Psykiatrisk Afdeling ved Ribe

4.14. Psykiatrisk Afdeling i Middelfart og Psykiatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital

5. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

6. Gennemgang af den reviderede psykiatrilov

7. Møder med foreninger m.v.

7.1. Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark

7.2. Møde med Dansk Psykiatrisk Selskab

8. Deltagelse i konferencer m.v.

8.1. Symposium om psykiatriloven

8.2. Konference om de psykisk syges retssikkerhed

9. Folder om tilsynets virksomhed

1. Indledning

Tilsynet har i løbet af folketingsåret 1998-99 afholdt 8 møder og behandlet en række generelle og konkrete sager. Tilsynet har endvidere sammen med Folketingets Sundhedsudvalg holdt møde med Sundhedsministeriet. Herudover har tilsynet holdt møder med foreninger m.v. og deltaget i konferencer m.v. Tilsynet har endelig besøgt en række psykiatriske afdelinger og et socialpsykiatrisk projekt samt en skole for personer med psykiske vanskeligheder.

De generelle og konkrete sager har sammen med besøgene, møderne og konferencerne givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til sundhedsministeren, socialministeren, justitsministeren og forskningsministeren samt Hovedstadens Sygehusfællesskab og forskellige amtskommuner.

I det forløbne folketingsår har tilsynet i øvrigt udarbejdet en folder om sin virksomhed.

2. Konkrete sager

Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget et meget stort antal henvendelser fra og om enkeltpersoner, som administrativt er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser har vedrørt spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre sager har tilsynet fundet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet har behandlet disse sager, som bl.a. har givet anledning til anmeldte og uanmeldte besøg på psykiatriske afdelinger.

3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre

Tilsynet har i det forløbne folketingsår rettet henvendelse til og stillet spørgsmål til sundhedsministeren, socialministeren, justitsministeren og forskningsministeren samt Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab og forskellige amtskommuner. Endvidere har tilsynet rettet henvendelse til Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets Retsudvalg. I det følgende omtales nogle af de sager, som henvendelserne og spørgsmålene har omhandlet.

3.1. Tilsynets adgang til at aflægge uanmeldte besøg

Tilsynet aflægger som led i sin virksomhed både anmeldte og uanmeldte besøg på institutioner, hvor administrativt frihedsberøvede er anbragt. Gennemførelsen af tilsynets uanmeldte besøg forudsætter, at institutionernes personale er gjort bekendt med tilsynets adgang til at aflægge sådanne besøg.

Tilsynet fik efter sine uanmeldte besøg på henholdsvis Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O og Sct. Hans Hospital, jf. afsnit 4.1. og 4.2., oplyst af Hovedstadens Sygehusfællesskab, at personalet de nævnte steder er gjort opmærksom på tilsynets adgang til at aflægge uanmeldte besøg. Der blev dog samtidig givet udtryk for, at der på forskellig vis ville blive taget skridt til at sikre, at personalet fortsat har kendskab til tilsynets adgang til at aflægge uanmeldte besøg.

Tilsynets henledte på denne baggrund Amtsrådsforeningens opmærksomhed på, at det på de af amtskommunernes institutioner, hvor administrativt frihedsberøvede personer er anbragt, også kan være hensigtsmæssigt at tage skridt til at sikre, at personalet fortsat har kendskab til tilsynets adgang til at aflægge uanmeldte besøg.

3.2. Skadestuer

På baggrund af en konkret sag om påtænkte ændringer af en psykiatrisk skadestue stillede tilsynet sundhedsministeren spørgsmål om forskellige forhold vedrørende psykiatriske og somatiske skadestuer.

Af sundhedsministerens svar fremgik det bl.a., at psykiatriloven med de dertil knyttede retsgarantier hverken finder anvendelse på psykiatriske eller somatiske skadestuer, og at tvangsforanstaltninger over for psykisk syge personer på disse skadestuer efter omstændighederne vil kunne finde sted ud fra almindelige nødværge- eller nødretssynspunkter.

3.3. Tvangsbehandling med el-stimulation

Folketingets Retsudvalg fik under behandlingen af revisionen af psykiatriloven den forståelse, at el-stimulation ikke anvendes under tvang, medmindre der foreligger en aktuel eller potentiel livstruende tilstand. Det fremgår imidlertid af resultaterne af Per Maegaard Poulsens psykiatrilovsundersøgelse, at tvangsbehandling med el-stimulation ikke er helt sjældent forekommende. Tilsynet bad på den baggrund sundhedsministeren om at redegøre for sammenhængen mellem på den ene side Folketingets Retsudvalgs forståelse og på den anden side Per Maegaard Poulsens resultater. Sundhedsstyrelsen oplyste i en udtalelse, hvortil sundhedsministeren henholdt sig, bl.a.

»Der foreligger ikke opgørelser over den totale anvendelse af el-stimulation i Danmark, men denne behandlingsform er hyppigere anvendt her i landet end i andre lande. Sundhedsstyrelsen er fra psykiatriske kredse bekendt med, at man så vidt muligt ikke anvender el-stimulation ved tvang, undtagen i de tilfælde hvor der foreligger en aktuel eller potentiel livstruende tilstand.

Sundhedsstyrelsen har ( .) ikke en egentlig forklaring på den forholdsvis høje forekomst af tvangsmæssig el-stimulationsbehandling, som ikke nødvendigvis viser den reelle forekomst i forhold til andre former for tvangsbehandling.

Styrelsen vil med udgangen af 1999 have mulighed for at vurdere forekomsten af tvangsbehandling med el-stimulation, når opgørelser i det nye registreringssystem foreligger for flere kvartaler.«

Efterfølgende bad tilsynet sundhedsministeren om med udgangen af 1999 at oplyse, hvorledes ministeren vurderer forekomsten af tvangsbehandling med el-stimulation.

3.4. Tvangsbehandling af legemlige lidelser

Da tilsynet havde konstateret, at der herskede en vis tvivl herom blandt personalet på de psykiatriske afdelinger, bad tilsynet sundhedsministeren redegøre for proceduren i forbindelse med tvangsbehandling af legemlige lidelser hos sindslidende patienter, der er indlagt på en somatisk afdeling. Sundhedsministeren svarede bl.a.

»Er patienten indlagt på en somatisk afdeling, skal der forud for gennemførelse af tvangsbehandling være udarbejdet en erklæring om tvangsindlæggelse af en læge på afdelingen, og overlægen på den psykiatriske afdeling skal træffe afgørelse om, at betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt, jf. (psykiatrilovens) § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 4 a. Når den psykiatriske overlæge har truffet afgørelse om at tvangsindlægge, har patienten status af tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling.

Politiet medvirker ikke i denne procedure, jf. lovens § 13, stk. 1, 2. pkt., jf. § 6, stk. 3, der ikke henviser til § 7, stk. 1, om, at politiet træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yder bistand hertil. Der skal således ikke foreligge anmodning (politierklæring) fra politiet til den psykiatriske afdeling om tvangsindlæggelse.

Begrundelsen herfor er, at patienten på tvangsindlæggelsestidspunktet allerede er indlagt. Der skal altså ikke ske en fysisk flytning af patienten, hvorfor politiets bistand til iværksættelse og gennemførelse af tvangsindlæggelsen er unødvendig.

Sundhedsministeriet har ved brev af 26. februar 1999 orienteret alle psykiatriske afdelinger m.fl. om reglerne for tvangsbehandling af somatisk lidelse efter psykiatrilovens § 13.«

3.5. Forsøgsbehandling

Psykiatrilovens § 23 indeholder regler om forsøgsbehandling inden for psykiatrien. Efter bestemmelsen må forsøgsbehandling ikke gennemføres over for frihedsberøvede patienter eller med tvang gennemføres over for frivilligt indlagte patienter. Tilsynet bad sundhedsministeren redegøre for forståelsen af bestemmelsen, herunder for forståelsen af begrebet forsøgsbehandling. Sundhedsministeren svarede bl.a.

»Når der i lovens § 23 anvendes ordet »forsøgsbehandling«, er der ( .) ikke tvivl om, at der hermed sigtes til bio-medicinske forsøg med et forskningsmæssigt sigte. Bestemmelsen omfatter ikke behandlingsforsøg, hvor den behandlende læge i rent behandlingsmæssigt øjemed og i den enkelte patients eller en mindre gruppe af patienters interesse ændrer på behandlingsmetoden eller prøver en behandling, der måske ikke tidligere har været anvendt i den sammenhæng eller på det tidspunkt i benhandlingen.«

3.6. Registreringspraksis og tvangsstatistik

Tilsynet konstaterede i forbindelse med sit besøg på Psykiatrisk Afdeling ved Horsens Sygehus, jf. afsnit 4.6., at selv om ensartet registreringspraksis må betragtes som en afgørende forudsætning for udarbejdelsen af en brugbar tvangsstatistik, har der hersket tvivl om, hvilken registreringspraksis der skulle følges.

Tilsynet anmodede på den baggrund sundhedsministeren om oplysninger om, hvorvidt det i forbindelse med udfærdigelsen af nye tvangsprotokolskemaer m.v. er sikret, at der på de enkelte psykiatriske afdelinger ikke hersker tvivl om, hvilken registreringspraksis der fremover skal følges. Sundhedsministeren svarede bl.a., at Sundhedsstyrelsen såvel på selve tvangsprotokolskemaet som i en tilhørende vejledning har præciseret reglerne for registrering af tvangsbehandlinger. Sundhedsministeren tilføjede

»På denne baggrund mener jeg, at vi i fremtiden vil se en mere ensartet registrering af tvangsbehandlinger. Jeg kan i øvrigt oplyse, at Sundhedsstyrelsen i den nærmeste fremtid vil overgå til elektronisk behandling af tvangsindberetninger fra de psykiatriske afdelinger, samt at registreringen fremover vil være personhenførbar.

Alt i alt forventer jeg, at ovennævnte tiltag vil øge validiteten og anvendeligheden af Sundhedsstyrelsens tvangsstatistik.«

3.7. Patientindflydelse

Tilsynet har i forbindelse med sine besøg på psykiatriske afdelinger hørt patientønsker om møder, hvor læger, plejepersonale og øvrigt personale sammen med patienterne drøfter forskellige spørgsmål. Tilsynet bad på den baggrund sundhedsministeren om at oplyse , hvilke overvejelser bemyndigelsesbestemmelsen om patientindflydelse på psykiatriske afdelinger, jf. psykiatrilovens § 30, giver anledning til. Sundhedsministeren svarede bl.a.

»Sundhedsministeriet er opmærksom på vigtigheden af, at der fastsættes nye regler om patientindflydelse på psykiatriske afdelinger, da det må tillægges væsentlig betydning, at patienterne har mulighed for at øve indflydelse på egne forhold.

Sundhedsministeriet er i færd med at udarbejde udkast til ny bekendtgørelse om patientindflydelse. Det forventes, at bekendtgørelsen kan træde i kraft ved årsskiftet.«

3.8. Information om klageadgang

Psykiatriske patienter er ofte i en situation, hvor de må støtte sig til andres råd og vejledning. Tilsynet er derfor i sit arbejde meget opmærksom på den mundtlige og skriftlige information, som patienterne får om deres rettigheder m.v. Bl.a. finder tilsynet det rigtigst, at der, når tvangsanvendelse kommer på tale, udleveres skriftlig information som f.eks. Sundhedsministeriets pjece »Tvang i psykiatrien om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsindgreb« til patienter, pårørende og patientrådgivere, medmindre det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige kendskab til de rettigheder, som tvangen udløser.

Da det imidlertid ikke af Sundhedsministeriets pjece udtrykkeligt fremgår, hvortil man klager over udarbejdelsen af koordinationsplaner og udveksling af oplysninger om private forhold, stillede tilsynet sundhedsministeren spørgsmål herom. Efter at have redegjort for baggrunden for, at klageadgangen vedrørende de nævnte forhold ikke er medtaget i pjecen, tilføjede sundhedsministeren

»Der kan imidlertid være behov for skriftlig information om klageadgang i forbindelse med udskrivningsaftaler og koordinationsplaner og udveksling af oplysninger i tilknytning hertil. Efter fornyet overvejelse finder ministeriet, at denne information formentlig mest hensigtsmæssigt vil kunne udbredes ved at omtale forholdet i ministeriets pjece »Tvang i psykiatrien om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsindgreb«, selvom forholdet som nævnt ikke vedrører patienters forhold under et tvangsindgreb.

Ministeriet er derfor indstillet på at medtage denne information ved førstkommende nyudgivelse eller genoptryk af pjecen.«

3.9. Dødsfald

Tilsynet fik i forbindelse med sine besøg på Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O og Sct. Hans Hospital, jf. afsnit 4.1. og 4.2., oplyst af Hovedstadens Sygehusfællesskab, at henholdsvis 5 og 30 patienter siden 1. januar 1996 er afgået ved døden, medens de har været indlagt de nævnte steder.

Idet tilsynet bemærkede, at det ikke er muligt for tilsynet at vurdere, om hyppigheden af dødsfald blandt psykiatriske patienter på Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O og Sct. Hans Hospital afspejler den generelle hyppighed af dødsfald blandt psykiatriske patienter på landets psykiatriske sygehuse og afdelinger, henledte tilsynet såvel Folketingets Sundhedsudvalgs som sundhedsministerens opmærksomhed på forholdet. Sundhedsministeren har i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg kommenteret forholdet og i den forbindelse bl.a. udtalt

»Der kan ( .) sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt en måling af hyppigheden af dødsfald kan anvendes til at sige noget om f.eks. behandlingskvaliteten på et psykiatrisk sygehus eller en psykiatrisk afdeling.

Der er ikke en entydig sammenhæng mellem få dødsfald på et psykiatrisk sygehus eller en psykiatrisk afdeling og god kvalitet i behandlingen. Få dødsfald på en psykiatrisk afdeling kan f.eks. være et tegn på dårlig behandlingskvalitet, hvis patienterne fra afdelingen hyppigere begår selvmord efter udskrivelse end på andre tilsvarende psykiatriske afdelinger.

Jeg har noteret mig oplysningerne fra § 71-tilsynet vedrørende hyppigheden af dødsfald blandt psykiatriske patienter på henholdsvis Rigshospitalets psykiatriske afdeling O og Sct. Hans Hospital, men finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at foretage mig yderligere.«

3.10. Udslusningstilbud

Tilstrækkeligt mange og differentierede udslusningstilbud i form af bl.a. midlertidige og længerevarende botilbud er i mange tilfælde en afgørende forudsætning for, at patienter efter udskrivning fra psykiatrisk afdeling socialt og helbredsmæssigt kommer videre på en tilfredsstillende måde.

Det er derfor af stor betydning, at der er tilstrækkeligt mange og differentierede udslusningstilbud, herunder ikke mindst midlertidige og længerevarende botilbud. Således er der da også i servicelovens kapitel 18 fastsat regler om botilbud.

3.10.1. Overbelægning eller uhensigtsmæssig tidlig udskrivning

På baggrund af sine besøg på psykiatriske afdelinger udtalte tilsynet i et brev til socialministeren bl.a.

»§ 71-tilsynet skal ( .) henlede din opmærksomhed på, at tilsynet bl.a. på baggrund af sine besøg på psykiatriske afdelinger har fået det indtryk, at der mange steder i landet ikke er tilstrækkeligt mange og differentierede udslusningstilbud. Dette forhold stiller de psykiatriske afdelinger over for valget mellem at beholde færdigbehandlede patienter med overbelægning til følge og at udskrive patienter på et uhensigtsmæssigt tidligt tidspunkt for at undgå overbelægning.

Ingen af disse valgmuligheder er tilfredsstillende, idet overbelægning på den ene side vanskeliggør den behandlingsmæssige indsats og øger risikoen for tvangsanvendelse, og uhensigtsmæssig tidlig udskrivning på den anden side øger risikoen for tilbagefald og genindlæggelse.«

3.10.2. Udskrivningsklare patienter

Tilsynet har i forbindelse med sine besøg på psykiatriske afdelinger i flere tilfælde konstateret og kritiseret at der på grund af mangel på passende kommunale og amtskommunale udslusningstilbud befinder sig en del udskrivningsklare patienter på afdelingerne.

At der er tale om et generelt og voksende problem fremgår af et notat, som Sundhedsministeriet har fremsendt til Folketingets Sundhedsudvalg. Notatet vedrører antallet af færdigbehandlede patienter, som venter på plejehjemsplads m.v. Af notatet fremgår det bl.a., at der den 1. december 1998 på landsplan var 282 færdigbehandlede psykiatriske ventepatienter. Endvidere fremgår det, at antallet af psykiatriske ventepatienter er steget med 100 fra 1993 til 1998, og at ventetiden på det psykiatriske område tilsyneladende er steget fra 1997 til 1998.

Tilsynet vil fortsat ikke mindst i forbindelse med sine besøg på psykiatriske afdelinger m.v. sætte fokus på problemet med udskrivningsklare patienter, som alene venter på passende kommunale og amtskommunale udslusningstilbud.

3.10.3. Botilbud inden for sygehusvæsenets rammer

Tilsynet bad sundhedsministeren oplyse, hvorledes mulighederne er for inden for sygehusvæsenets rammer at etablere botilbud m.v. for psykiatriske patienter. Sundhedsministeren svarede

»Egentlige botilbud til psykiatriske patienter skal etableres efter den sociale lovgivnings regler, især serviceloven. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at sådanne botilbud placeres i tilknytning til et sygehus.

Der er ikke nogen regler i sygehusloven vedrørende etablering af botilbud for psykiatriske patienter. I det omfang bolignende tilbud etableres inden for sygehusvæsenets rammer, f.eks. med henblik på udslusning, skal det ses som et led i behandlingen af patienterne.

Det bemærkes, at amtskommunerne efter den sociale lovgivning er forpligtede til at sørge for det nødvendige antal pladser i boformer, der er egnet til længerevarende ophold til personer med betydeligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.«

3.10.4. Patienters afvisning af udslusningstilbud

Tilsynet er i forbindelse med sine besøg på sygehusenes psykiatriske afdelinger blevet opmærksom på, at der på sygehusenes psykiatriske afdelinger befinder sig udskrivningsklare patienter, som ikke ønsker at tage imod relevante socialpsykiatriske botilbud m.v., fordi ophold i et socialpsykiatrisk botilbud m.v. er forbundet med egenbetaling i modsætning til ophold på et sygehus.

Tilsynet stillede på den baggrund en række spørgsmål, som blev drøftet med socialministeren i et samråd. Med samrådet havde tilsynet først og fremmest til hensigt at gøre ministeren opmærksom på forholdet, således at der f.eks. i forbindelse med ministeriets udarbejdelse af vejledninger i tilknytning til de nye regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v. kan tages fornødent hensyn hertil.

I forbindelse med samrådet nævnte tilsynets medlemmer bl.a. værdien af udskrivningsaftaler og lignende, behovet for hjælp til administration af pensioner m.v. og kravet om reel mulighed for at fravælge servicetilbud i det samlede botilbud samt retten til at klage over priser og over manglende muligheder for at fravælge.

Sundhedsministeren oplyste i øvrigt i et svar til tilsynet, at hverken ministeriet selv eller Socialministeriet ligger inde med oplysninger om udskrivningsklare patienter, som ikke ønsker at tage imod relevante socialpsykiatriske botilbud m.v.

3.10.5. Ventetid i Københavns Amt

På baggrund af en konkret henvendelse om en patient, som er visiteret til en psykiatrisk boinstitution, hvortil ventetiden er meget lang, og som i ventetiden er henvist til at opholde sig på en flersengsstue på Københavns Amts Sygehus i Glostrup, anmodede tilsynet om Københavns Amts kommentarer.

Henvendelsen og kommentarerne gav tilsynet anledning til at udtale, at det efter tilsynets opfattelse er kritisabelt, at ventetiden til botilbud er så lang, og at patienten i den lange ventetid er henvist til at dele stue med andre patienter. Tilsynet opfordrede på denne baggrund Københavns Amt til at intensivere den allerede igangsatte etablering af nye botilbud samt til at fastholde og udbygge moderniseringsindsatsen og i den forbindelse lægge vægt på etablering af enestuer.

3.10.6. Sct. Hans Hospitals botilbud

Som det fremgår af afsnit 3.10.1. og 3.10.2., er der generelt mangel på passende kommunale og amtskommunale udslusningstilbud, herunder botilbud. På denne baggrund anmodede tilsynet Københavns Kommune om at kommentere oplysninger fra Sct. Hans Hospital om, at Københavns Kommune ikke har tilkendegivet nogen interesse i at drive de botilbud, som Sct. Hans Hospital råder over, og som ifølge hospitalet udgør en funktion, der principielt bør varetages uden for sygehusvæsenet. Københavns Kommune svarede bl.a.

»Med hensyn til forslaget om at overføre Sct. Hans Hospitals boliger for udskrevne patienter til Københavns Kommune, er (Familie- og Arbejdsmarkeds)udvalget enig i, at det indholdsmæssigt vil være rigtigt at foretage en sådan overførsel. Udvalget gør dog opmærksom på, at de fleste af disse boliger er beliggende i Roskilde-området, hvilket ikke kan anses for hensigtsmæssigt på længere sigt, bl.a. på grund af afstanden fra et distriktspsykiatrisk center. Desuden vil en overflytning nødvendigvis medføre en kommunal merudgift, da boligernes vedligeholdelses- og bemandingsmæssigt ikke har en tidssvarende standard. En overflytning forudsætter derfor, at det er muligt at afsætte ressourcer til dette i det kommunale budget, svarende til en forventet merudgift til renovering på ca. 10 mio. kr. og en forventet driftsudgift til personale på ca. 5 mio. kr.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har taget kontakt til Sct. Hans Hospital med henblik på en nærmere afklaring af bl.a. de driftsmæssige og økonomiske forhold i forbindelse med en overflytning af alle eller en del af boligerne.«

3.11. Særlige problemer for en mindre gruppe sindslidende

Tilsynet blev i forbindelse med sit besøg på Projekt Udenfor, jf. afsnit 4.3., gjort opmærksom på nogle af de særlige problemer, der er forbundet med indsatsen for den mindre gruppe sindslidende, som er karakteriseret ved et sammenfald af tunge psykiatriske og meget tunge sociale problemer. Problemerne medfører bl.a., at denne gruppe sindslidende undertiden må undergives frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Et af de særlige problemer er, at denne gruppe sindslidende alt for ofte ikke bliver tilbudt en støtte- og kontaktperson eller bliver tilbudt en støtte- og kontaktperson, som savner de nødvendige faglige kvalifikationer. Tilsynet bad på baggrund af besøget socialministeren om kommentarer til bl.a. dette problem. Socialministeren svarede bl.a.

»( .) støtte- og kontaktpersonordningen skal revideres senest i folketingsåret 1999-2000. Ordningen vil i forbindelse hermed blive nøje gennemanalyseret, og jeg vil være opmærksom på, om der er særlige nye metoder til at nå den tungere gruppe af sindslidende. ( .) Jeg synes også, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der er de fornødne uddannelsesmuligheder for de personer, der skal arbejde i støtte- og kontaktpersonordningerne.«

3.12. Magtanvendelse m.v.

I forbindelse med sin behandling af forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v. og om øget fleksibilitet i sammensætningen af koordinationsudvalg) bad Folketingets Socialudvalg socialministeren oplyse, hvordan ministeren vil sikre, at de funktionshæmmede gøres bekendt med muligheden for at rette henvendelse til tilsynet. Socialministeren svarede bl.a., at den personkreds, som lovforslaget omfatter, må antages at være omfattet af tilsynets kompetence. Socialministeren tilføjede

»I forbindelse med sagsbehandlingen, fx kommunens indstillinger til nævnet, når indgrebene sker mod pågældendes vilje, vil det ikke alene være naturligt men i visse situationer nødvendigt at vejlede om tilsynet efter § 71 og om mulighederne for at rette henvendelse dertil.

Der vil blive indarbejdet et afsnit herom i den kommende vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v.«

3.13. Detentionsanbringelser

Af justitsministerens besvarelse af et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg fremgik det bl.a., at detentionsanbringelse formentlig skal betragtes som en frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen. Dette betyder, at spørgsmål om detentionsanbringelser falder inden for tilsynets kompetence.

Tilsynet stillede på den baggrund justitsministeren spørgsmål om registrering, antal og varighed af detentionsanbringelser. Justitsministeren svarede bl.a., at politikredsene i forbindelse med anbringelse af personer i detentionen foretager en registrering heraf, at politikredsene én gang årligt indberetter antallet af detentionsanbringelser til Rigspolitichefen, og at en gennemsnitlig detentionsanbringelse erfaringsmæssigt strækker sig over relativt få timer. Justitsministeren besvarede endvidere tilsynets spørgsmål om detentionsanbragtes klageadgang og tilsyn, herunder lægeligt tilsyn, med detentionsanbragte.

Bl.a. fordi Folketingets Ombudsmand i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed foretager inspektioner af detentioner, har tilsynet besluttet ikke på nuværende tidspunkt at tage initiativ til at aflægge detentioner besøg.

4. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

4.1. Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O

Tilsynet aflagde den 20. august 1998 et uanmeldt besøg på Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O, jf. tilsynets beretning for folketingsåret 1997-98, afsnit 3.8. Tilsynet foretog en rundgang på afdelingens afsnit 6201 og afsnit 6211 samt i ergoterapien. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at der gik mere end 10 minutter, fra personalet første gang åbnede døren, til tilsynet fik adgang til afsnittet. Tilsynet er på den baggrund helt enig med Rigshospitalets psykiatriske klinik i, at der synes at være behov for en opdateret skriftlig information til personalet om tilsynets adgang til at aflægge uanmeldte besøg på institutioner, hvor administrativt frihedsberøvede personer er anbragt.

Tilsynet finder ikke, at de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit 6201 og afsnit 6211 er tilstrækkeligt gode og tidssvarende.

Tilsynet finder det ønskeligt, at der tages initiativ til at skabe et mere venligt miljø med hensyn til farver, udsmykning m.v., på afsnittene, idet tilsynet dog skal bemærke, at der på afsnit 6201 er gjort mere ud af disse forhold end på afsnit 6211.

Tilsynet finder det ligeledes ønskeligt, at der tages initiativ til at forbedre stemningen blandt personale og patienter på afsnit 6211.

Det er efter tilsynets opfattelse uacceptabelt, at hovedparten af sengene på afsnit 6201 og afsnit 6211 befinder sig på tosengsstuer.

Tilsynet finder det endvidere beklageligt, at afsnittenes stuer hverken har eget toilet eller bad bortset fra én stue, som har både eget toilet og bad, og en anden stue, som har eget toilet.

Det er på den baggrund tilsynets opfattelse, at arbejdet med etablering af enestuer til alle patienter bør intensiveres. Tilsynet skal i den anledning henvise til, at et enkelt amt (Roskilde Amt) nu har vist, at etablering af enestuer til alle patienter er en realistisk målsætning.

For så vidt angår de fysiske rammer generelt, bemærker tilsynet, at Rigshospitalets direktion om afdelingen anfører, at det generelle indtryk er, at den er trist, og at dens standard ikke svarer til »god psykiatrisk sygehusstandard«.

Tilsynet er på den baggrund og i lyset af sine egne iagttagelser helt enig med Rigshospitalets direktion i, at en forbedring af den fysiske standard er hensigtsmæssig. Tilsynet skal derfor opfordre til, at Rigshospitalet og Hovedstadens Sygehusfællesskab snarest muligt igangsætter arbejdet med forbedring af forholdene, således som Rigshospitalets direktion har foreslået.

Tilsynet finder det meget kritisabelt, at der gennem en længere årrække har været tale om en permanent overbelægning. Overbelægningen medfører, at forholdene på afsnittene bliver mere trange, ligesom presset på fællesfaciliteterne bliver større. Hertil kommer, at personalet skal tage sig af flere patienter. Samlet vanskeliggør overbelægningen den behandlingsmæssige indsats og øger risikoen for tvangsanvendelse.

Tilsynet finder det positivt, at der er taget initiativer til løsning af problemet med overbelægning. Tilsynet bemærker imidlertid, at initiativerne alene forventes at mindske ikke at fjerne overbelægningen. Efter tilsynets opfattelse bør initiativerne derfor følges af andre initiativer med henblik på en egentlig løsning af problemet.

Tilsynet skal i øvrigt understrege, at uhensigtsmæssig tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabel del af løsningen på overbelægningsproblemet, idet uhensigtsmæssig tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.

Tilsynet finder det uacceptabelt, at der på såvel de lukkede som de åbne afsnit befinder sig færdigbehandlede patienter, som alene venter på et passende kommunalt eller amtskommunalt udslusningstilbud.

Når de problemer, som de manglende udslusningstilbud afstedkommer, tages i betragtning, bør der tages initiativ til etablering af flere og mere differentierede udslusningstilbud.

Samtalerne med personale og patienter på afsnit 6211 og 6201 gav tilsynet indtryk af, at normeringerne ikke er tilstrækkeligt høje. Tilsynet finder dette forhold overordentlig beklageligt og er derfor enig i beslutningen om at udvide afdelingens personalebudget.

I betragtning af problemerne med hensyn til fastholdelse og rekruttering af plejepersonale skal tilsynet dog udtrykke sin tvivl om, hvorvidt en udvidelse af personalebudgettet er tilstrækkeligt til at løse de personalemæssige problemer.

Efter tilsynets opfattelse antyder de personalemæssige problemer, at der bl.a. er behov for at intensivere arbejdet med udviklingsprojekter. Tilsynet finder det på den baggrund ønskeligt, at de allerede igangsatte udviklingsprojekter følges af andre udviklingsprojekter, herunder eksempelvis projekter, som tager sigte på at forebygge spændte situationer, der kan føre til anvendelse af tvang.

Tilsynet finder det ønskeligt, at der i højere grad lægges vægt på aktiviteter, som træner patienterne i daglige færdigheder.

Tilsynet finder det uacceptabelt, at patienter fra de lukkede afsnit ikke har samme adgang som patienter fra de åbne afsnit til beskæftigelsestilbuddene, herunder træningskøkkenet, i ergoterapien.

Tilsynet noterer sig, at der på forskellig vis søges formidlet information m.v. til patienter og pårørende.

Når det tages i betragtning, at psykiatriske patienter ofte er i en situation, hvor de må støtte sig til andres råd og vejledning, finder tilsynet imidlertid, at det vil være rigtigst, at også pårørende og patientrådgivere får udleveret Justitsministeriets folder. Folderen er da også skrevet såvel for patienter som for pårørende og patientrådgivere.«

4.2. Sct. Hans Hospital

Tilsynet aflagde den 20. august 1998 et uanmeldt besøg på Sct. Hans Hospital, jf. tilsynets beretning for folketingsåret 1997-98, afsnit 3.8. Tilsynet foretog en rundgang på hospitalets afsnit M 1 og afsnit M 8. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Tilsynet blev både på afsnit M 1 og på afsnit M 8 mødt af et beredvilligt personale, som enten umiddelbart eller efter en velbegrundet ganske kort ventetid lod tilsynet få adgang til afsnittene, og som uden videre var tilsynet behjælpelig med oplysninger m.v. i forbindelse med besøget.

Det er efter tilsynets opfattelse positivt, at hospitalet på forskellig vis har taget skridt til at sikre, at personalet fortsat har kendskab til tilsynets adgang til at aflægge uanmeldte besøg på institutioner, hvor administrativt frihedsberøvede personer er anbragt.

Stemningen blandt det tilstedeværende personale forekom i øvrigt tilsynet at være overordentlig positiv, og der er efter tilsynets opfattelse ingen tvivl om, at denne stemning har en gavnlig virkning på patienterne.

Der er efter tilsynets opfattelse næppe tvivl om, at de manglende rekrutteringsmæssige problemer bl.a. skal ses i sammenhæng med den positive stemning.

Tilsynet finder ikke, at de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit M 1 og M 8 er tilstrækkeligt gode og tidssvarende.

Efter tilsynets opfattelse har man imidlertid på trods af de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit M 1 forsøgt at skabe et venligt miljø med hensyn til farver, udsmykning m.v.

Det er efter tilsynets opfattelse uacceptabelt, at hovedparten af sengene på afsnit M 1 og M 8 befinder sig på tosengsstuer.

Tilsynet finder det endvidere beklageligt, at afsnittenes stuer hverken har eget toilet eller bad.

Det er på den baggrund tilsynets opfattelse, at arbejdet med etablering af enestuer til alle patienter bør intensiveres. Tilsynet skal i den anledning henvise til, at et enkelt amt (Roskilde Amt) nu har vist, at etablering af enestuer til alle patienter er en realistisk målsætning.

Tilsynet skal i øvrigt opfordre til, at der tages initiativ til en forbedring af den fysiske standard på afsnittene.

Den permanente aflåsning af afsnit M 8 er efter tilsynets opfattelse kritisabel, idet patienter, der ikke er frihedsberøvede i henhold til psykiatriloven, er undergivet den indirekte om end utilsigtede kontrol, der ligger i at skulle bede om at blive låst ud og ind på en psykiatrisk afdeling.

På den baggrund og i lyset af, at aflåsningen giver anledning til konflikter med de patienter, der ikke er frihedsberøvede, skal tilsynet opfordre til, at forholdene ændres, således at patienter, som ikke er frihedsberøvede, placeres på afdelinger, hvor de ikke skal bede om at blive låst ud og ind.

Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, hvis normeringerne er så lave, at de begrænser patienternes adgang til aktiviteter, herunder udendørsaktiviteter. Tilsynet noterer sig, at afdelingen i sin redegørelse har tilkendegivet, at dette ikke er tilfældet. Tilsynet skal i den forbindelse understrege vigtigheden af, at man til stadighed er opmærksom på sammenhængen mellem normeringerne og kvaliteten af behandling og pleje.

Tilsynet finder den periodevise overbelægning kritisabel. Overbelægningen medfører, at forholdene på afsnittene bliver mere trange, ligesom presset på fællesfaciliteterne bliver større. Hertil kommer, at personalet skal tage sig af flere patienter. Samlet vanskeliggør overbelægningen den behandlingsmæssige indsats og øger risikoen for tvangsanvendelse.

Tilsynet finder det på den baggrund ønskeligt, at der enten ved anvendelse af de tomme lokaler eller på anden måde tages initiativ til at løse problemet med den periodevise overbelægning.

Tilsynet skal i den forbindelse understrege, at en prioritering af patienterne, som indebærer, at nogle patienter udskrives på et uhensigtsmæssigt tidligt tidspunkt, ikke udgør en acceptabel del af overbelægningsproblemets løsning, idet uhensigtsmæssig tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.

Tilsynet finder det uacceptabelt, at der på hospitalet befinder sig et stort antal patienter, som alene venter på et passende kommunalt eller amtskommunalt udslusningstilbud. Det uacceptable i forholdet understreges, når der er tale om patienter, som må vente endog meget lang tid, medens de opholder sig på lukkede afsnit.

På den baggrund bør der efter tilsynets opfattelse tages initiativ til etablering af flere og mere differentierede udslusningstilbud.

Tilsynet bemærker, at direktionen i sin redegørelse anfører, at hospitalet råder over en række botilbud, hvortil det er vanskeligt at finde patienter, og udslusningsafsnit i så stort et omfang, at der ikke er behov for yderligere sengepladser til dette formål.

Tilsynet skal i den forbindelse nævne, at sammenhængen mellem det forhold, at der på hospitalet, herunder på de lukkede afsnit, er indlagt et stort antal patienter, som alene venter på et passende udslusningstilbud, og det forhold, at hospitalet råder over rigelige botilbud og udslusningsafsnit, ikke forekommer åbenbar.

Tilsynet finder det ønskeligt, at der i højere grad lægges vægt på aktiviteter, som træner patienterne i daglige færdigheder, og finder, at adgangen til frisk luft skal forbedres.

Tilsynet noterer sig, at der på forskellig vis søges formidlet information m.v. til patienter og pårørende.

Tilsynet finder, at det vil være rigtigst, at Justitsministeriets folder udleveres til alle patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige kendskab til de oplysninger, som folderen indeholder.«

4.3. Projekt Udenfor

Tilsynet besøgte den 14. september 1998 Projekt Udenfor, som holder til i København. Projekt Udenfor er et socialpsykiatrisk projekt, der arbejder med hjemløse og andre udstødte.

Tilsynet blev under besøget orienteret om arbejdet blandt hjemløse og andre udstødte og blev i den forbindelse gjort opmærksom på nogle af de særlige problemer, der er forbundet med indsatsen for den mindre gruppe sindslidende, som er karakteriseret ved et sammenfald af tunge psykiatriske og meget tunge sociale problemer. De særlige problemer medfører bl.a., at den nævnte gruppe sindslidende undertiden må undergives frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Tilsynet bad på baggrund af besøget socialministeren om kommentarer til disse problemer, jf. afsnit 3.11.

Tilsynet fik under besøget et overordentlig positivt indtryk af det socialpsykiatriske arbejde, som Projekt Udenfor gør blandt hjemløse og andre udstødte, og besøget bekræftede tilsynet i opfattelsen af, at det er vigtigt, at tilsynet også i fremtiden besøger steder, som ikke nødvendigvis er direkte knyttet til de psykiatriske sygehuse og afdelinger.

4.4. Amtssygehuset Fjorden

Tilsynet deltog den 9. oktober 1998 i indvielsen og besigtigelsen af nogle moderniserede sengebygninger på Amtssygehuset Fjorden.

Tilsynet konstaterede i forbindelse med indvielsen og besigtigelsen, at alle Amtssygehuset Fjordens 126 senge efter de seneste om- og tilbygninger er placeret på enestuer, således at Roskilde Amt er blevet det første amt i Danmark, der kan tilbyde enestuer til alle indlagte patienter. Roskilde Amt kan hermed inspirere landets øvrige amter i deres bestræbelser på at etablere enestuer til alle patienter.

Tilsynet konstaterede i øvrigt, at man i forbindelse med moderniseringen af sengebygningerne har fundet nogle både praktiske og pæne løsninger. Tilsynet bemærkede i den forbindelse særligt den fleksibilitet, som den ekstra enestue, der efter behov kan anvendes i skadestuen eller i den skærmede enhed, er udtryk for. Tilsynet bemærkede ligeledes farve- og møbelvalget, der tydeligvis er truffet med omtanke.

4.5. Psykiatrisk Afdeling ved Kolding Sygehus

Tilsynet aflagde den 16. november 1998 et uanmeldt besøg på Psykiatrisk Afdeling ved Kolding Sygehus. Tilsynet foretog en rundgang på afdelingens lukkede afsnit. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Tilsynet finder det positivt, at Vejle Amt har vedtaget en strategiplan, som vil indebære en kraftig udbygning af psykiatrien, herunder børne- og ungdomspsykiatrien, i amtet.

Tilsynet blev på den psykiatriske afdelings lukkede afsnit mødt af et beredvilligt personale, som umiddelbart lod tilsynet få adgang til afsnittet, og som var tilsynet behjælpelig med oplysninger m.v. i forbindelse med besøget.

De fysiske rammer og forholdene i øvrigt på den psykiatriske afdelings lukkede afsnit er efter tilsynets opfattelse overvejende gode og tidssvarende.

Tilsynet finder det således positivt, at alle afsnittets senge befinder sig på enestuer med adgang til eget toilet og bad. Tilsynet skal opfordre til, at der arbejdes videre med etablering af enestuer, således at alle den psykiatriske afdelings patienter, herunder patienterne på den til det lukkede afsnit knyttede skadestue, kan tilbydes en sådan. Tilsynet skal i den forbindelse henvise til, at et enkelt amt (Roskilde Amt) har vist, at etablering af enestuer til alle patienter er en realistisk målsætning.

Tilsynet finder det ligeledes positivt, at der ved hjælp af udsmykning m.v. er gjort noget for at kompensere for det sparsomme dagslys i gangene og for afsnittets lave lofter.

Selv om patienterne højst befinder sig på skadestuen i 24 timer, finder tilsynet det ønskeligt, at der også gøres noget for at afbøde det indtryk, som den manglende udsmykning, neonbelysningen og flisebelægningen på i hvert fald den ene af skadestuens sengestuer giver.

Det er efter tilsynets opfattelse uheldigt, at den psykiatriske afdelings lukkede afsnit ikke har en egen indgang, som kan anvendes som indgang for hele afsnittet. Tilsynet finder det på den baggrund positivt, at Vejle Amt i forbindelse med den planlagte udvidelse af afdelingen vil foretage en vurdering af adgangsforholdene. Tilsynet skal til inspiration henvise til adgangsforholdene på Psykiatrisk Afdeling ved Horsens Sygehus.

Det er efter tilsynets opfattelse overordentlig beklageligt, at normeringerne på den psykiatriske afdelings lukkede afsnit er så lave, at der ofte ikke er tilstrækkeligt personale til at ledsage de patienter, der på grund af deres tilstand alene kan få adgang til haven med ledsagelse. Tilsynet skal i den forbindelse understrege vigtigheden af, at man til stadighed er opmærksom på sammenhængen mellem normeringerne og kvaliteten af behandling og pleje.

Tilsynet finder det ønskeligt, at projektet vedrørende patienternes voldelige overgreb og projektet vedrørende mere mager kost til patienterne følges af andre projekter med henblik på til stadighed at udvikle personalets kompetence.

Tilsynet bemærker, at der tilsyneladende ikke er overbelægningsproblemer på afdelingen. Der var da heller overbelægning på det lukkede afsnit på besøgsdagen.

I lyset af det forventede voksende pres på amtets lukkede afsnit finder tilsynet det positivt, at den vedtagne strategiplan også indebærer en kapacitetsudvidelse med bl.a. et lukket langtidsafsnit på Psykiatrisk Afdeling ved Kolding Sygehus.

Tilsynet finder det kritisabelt, hvis problemer med at finde passende udslusningstilbud betyder, at patienter må vente i længere tid på at blive udskrevet fra de åbne afsnit med den virkning, at patienter på det lukkede afsnit må vente længere tid på at blive overført til de åbne afsnit. Tilsynet har imidlertid noteret sig, at udslusningsproblemerne ifølge strategiplanen for amtets sygehuspsykiatri er begrænsede.

Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at patienterne på den psykiatriske afdelings lukkede afsnit fordi der er mangel på fællesrum opholder sig meget på gangene, hvor de går frem og tilbage.

Etableringen af den lille terapi er efter tilsynets opfattelse et skridt i den rigtige retning, som bør følges af andre skridt, der f.eks. kan tages i forbindelse med etableringen af endnu et lukket afsnit, således som det foreslås af afdelingsledelsen.

Tilsynet finder det positivt, at personalet i det daglige tilstræber træning og vedligeholdelse af patienternes færdigheder. Tilsynet finder det ønskeligt, at etableringen af endnu et lukket afsnit, som i højere grad vil give mulighed for opdeling af patienterne efter behandlings- og plejebehov, udnyttes til at få iværksat mere miljøterapi, således som det da også af afdelingsledelsen forventes at ville ske.

Hvad enten det sker ved en bedre sikring af haven eller ved en forhøjelse af personalenormeringerne, bør der efter tilsynets opfattelse tages initiativ til at forbedre patienternes muligheder for udendørs ophold.

Tilsynet finder det positivt, at personalet er meget opmærksomt på eventuelle begyndende problemer med narkotika på afsnittet.

Tilsynet finder det ligeledes positivt, at der lægges særlig vægt på den mundtlige information af patienter og pårørende, når tvang må tages i anvendelse.

Tilsynet finder det imidlertid rigtigst, at patienter, pårørende og patientrådgivere også får udleveret skriftlig information om patienters rettigheder i forbindelse med tvangsindgreb, medmindre det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige kendskab til disse rettigheder. Tilsynet noterer sig da også, at personalet fremover vil være mere opmærksomt på at udlevere skriftlig information. «

4.6. Psykiatrisk Afdeling ved Horsens Sygehus

Tilsynet aflagde den 16. november 1998 et anmeldt besøg på Psykiatrisk Afdeling ved Horsens Sygehus. Tilsynet foretog en rundgang på afdelingens afsnit 02, afsnit 03 og afsnit 06. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Tilsynet finder det positivt, at Vejle Amt har vedtaget en strategiplan, som vil indebære en kraftig udbygning af psykiatrien, herunder børne- og ungdomspsykiatrien, i amtet.

De fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit 02 er efter tilsynets opfattelse overvejende gode og tidssvarende.

Tilsynet finder det således positivt, at hovedparten af afsnittets senge befinder sig på enestuer med adgang til eget toilet og bad.

Tilsynet skal imidlertid opfordre til, at der arbejdes videre med etablering af enestuer, således at også patienterne på den psykiatriske skadestue kan tilbydes en sådan. Tilsynet skal i den forbindelse henvise til, at et enkelt amt (Roskilde Amt) har vist, at etablering af enestuer til alle patienter er en realistisk målsætning.

Tilsynet finder ikke, at de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit 03 er tilstrækkeligt gode og tidssvarende.

Således er det efter tilsynets opfattelse uacceptabelt, at hovedparten af sengene på afsnittet befinder sig på tosengsstuer.

Tilsynet finder det endvidere beklageligt, at kun et lille antal af afsnittets stuer har adgang til eget toilet og bad.

Tilsynet skal på den baggrund opfordre til, at der arbejdes videre med etablering af enestuer, således at alle patienter på afsnittet kan tilbydes en sådan. Tilsynet skal i den forbindelse igen henvise til, at et enkelt amt (Roskilde Amt) har vist, at etablering af enestuer til alle patienter er en realistisk målsætning.

Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at normeringerne er så lave, at de generelt begrænser patienternes adgang til aktiviteter. Tilsynet skal i den forbindelse understrege vigtigheden af, at man til stadighed er opmærksom på sammenhængen mellem normeringerne og kvaliteten af behandling og pleje.

Det er efter tilsynets opfattelse positivt, at Vejle Amt i samarbejde med Fyns Amt, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt forsøger at medvirke til øget uddannelse af speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri.

Så vidt tilsynet vurderer, kan aktivitetsbeskrivelsen for afdelingen med sin nærmere beskrivelse af de opgaver, som de enkelte personalegrupper skal varetage, være med til at udvikle det behandlings- og plejemæssige niveau.

Tilsynet finder det ønskeligt, at initiativet til udarbejdelse af en sådan aktivitetsbeskrivelse følges af andre initiativer med henblik på fortsat udvikling af personalets kompetence.

Tilsynet finder det kritisabelt, når overbelægning forekommer. Overbelægning medfører, at forholdene på afsnittene bliver mere trange, at presset på fællesfaciliteterne bliver større, og at personalet skal tage sig af flere patienter, hvilket tilsammen bl.a. munder ud i mange konflikter dels mellem patienterne indbyrdes, dels mellem patienter og personale.

I lyset af det forventede voksende pres på amtets lukkede afsnit finder tilsynet det positivt, at den vedtagne strategiplan også indebærer en kapacitetsudvidelse med bl.a. et lukket langtidsafsnit på Psykiatrisk Afdeling ved Horsens Sygehus.

Tilsynet finder det ligeledes positivt, at man på afdelingen arbejder med længere indlæggelsestider med henblik på at få færre genindlæggelser.

Det er efter tilsynets opfattelse også positivt, at ledelsen af Psykiatrisk Afdeling ved Horsens Sygehus har gjort og fortsat gør sig tanker om, hvordan afdelingen bedst organiseres.

Tilsynet finder det kritisabelt, hvis problemer med at finde passende udslusningstilbud betyder, at der på det lukkede afsnit befinder sig patienter, som alene venter på at blive overflyttet til et af de åbne afsnit, og hvis der på de åbne afsnit befinder sig patienter, der er færdigbehandlede. Tilsynet har imidlertid noteret sig, at udslusningsproblemerne ifølge strategiplanen for amtets sygehuspsykiatri er begrænsede.

Tilsynet finder det positivt, at der på afdelingen lægges meget vægt på at støtte og styrke patienternes færdigheder, således at de bliver i stand til at klare almindelige daglige gøremål.

Det er efter tilsynets opfattelse positivt, at afdelingen på flere forskellige måder forsøger at formidle oplysninger, herunder oplysninger om patienters rettigheder i forbindelse med tvangsindgreb, til patienter og pårørende.«

4.7. Bispebjerg Hospitals Psykiatriske Afdeling E (besøg)

Tilsynet aflagde den 14. december 1998 et uanmeldt besøg på Bispebjerg Hospitals Psykiatriske Afdeling E. Tilsynet foretog en rundgang på afdelingens afsnit E 5, afsnit E 6 og afsnit E 9. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Tilsynet blev på de forskellige lukkede afsnit mødt af et beredvilligt personale, som umiddelbart lod tilsynet få adgang, og som var tilsynet behjælpelig med oplysninger m.v. i forbindelse med besøget.

Tilsynet finder ikke, at trapperum og elevatorer er i en stand, som kan betegnes som god og tidssvarende.

Tilsynet finder ikke, at de fysiske rammer og forholdene på de lukkede afsnit i øvrigt er tilstrækkeligt gode og tidssvarende, hvilket først og fremmest hænger sammen med overbelægningen og mangelen på enestuer.

Tilsynet finder det uheldigt, at de alarmer, der skal tilkalde personale, er så støjende, at de forstyrrer patienterne meget.

Det er efter tilsynets opfattelse kritisabelt, at forholdet mellem personalenormeringerne og belægningen er således, at der ikke er megen tid til selve behandlingen. Tilsynet finder det uacceptabelt, at patienter i forbindelse med de få og korte samtaler med det lægelige personale kan have anledning til at føle, at der hele tiden bliver set på uret.

Herudover er det efter tilsynet opfattelse kritisabelt, at risikoen for tvangsanvendelse som følge af forholdet mellem personalenormeringerne og belægningen er stor.

Endvidere finder tilsynet det overordentlig beklageligt, at forholdet mellem personalenormeringerne og belægningen betyder, at aktiviteter må aflyses, fordi det ikke er muligt for personalet at ledsage patienterne.

Tilsynet skal endelig understrege vigtigheden af, at man til stadighed er opmærksom på sammenhængen mellem personalenormeringerne og kvaliteten af behandling og pleje.

Tilsynet finder det positivt, at der bl.a. gennem kurser og tværfagligt samarbejde bliver gjort en indsats for at rekruttere og fastholde plejepersonale og for at mindske ulemperne ved den løbende personaleudskiftning. Tilsynet skal opfordre til, at denne indsats fastholdes og udbygges.

Kurserne og det tværfaglige samarbejde kan være en del af baggrunden for den meget positive stemning, der forekom at være blandt det tilstedeværende personale, som dog ikke lagde skjul på en vis afmagt over for problemerne med bl.a. overbelægning og mangel på enestuer.

Der er efter tilsynets opfattelse ingen tvivl om, at den meget positive stemning i nogen grad kan kompensere for de problemer, som bl.a. overbelægning og mangel på enestuer indebærer.

Tilsynet er enig med afdelingsledelsen i, at belægningen i de seneste år har været uacceptabel høj.

Særligt vedrørende overbelægningen på besøgsdagen finder tilsynet, at den var helt uacceptabel, selv om der som følge af personaleudvidelsen var mere personale til at tage sig af de flere patienter.

Således bliver den behandlingsmæssige indsats vanskeliggjort og risikoen for tvangsanvendelse forøget, når der dels er flere senge end forudsat på sengestuerne, dels er senge i opholds- og spisestuer samt på gangene samtidig med, at patienterne til stadighed flyttes ind og ud af stuerne.

Tilsynet skal i øvrigt understrege, at uhensigtsmæssig tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabel del af løsningen på overbelægningsproblemet, idet uhensigtsmæssig tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.

Tilsynet finder det på den baggrund positivt, at der er nyindrettet en bygning med plads til 48 senge, som er taget i brug i begyndelsen af januar 1999. Tilsynet noterer sig i den forbindelse, at det er afdelingsledelsens klare forventning, at den nyindrettede bygning løser afdelingens overbelægningsproblem.

Det er efter tilsynets opfattelse uacceptabelt, at hovedparten af sengene på de lukkede afsnit befinder sig på tosengsstuer.

Tilsynet finder det endvidere beklageligt, at kun ganske få af sengestuerne på de lukkede afsnit har eget bad og toilet.

Tilsynet finder det på den baggrund positivt, at der er nyindrettet en bygning med 48 senge, hvoraf langt hovedparten befinder sig på enestuer med eget toilet og bad.

Den væsentlige forbedring af de fysiske rammer, som den nyindrettede bygning er udtryk for, bør følges op, således at også rammerne på de afsnit, som tilsynet så i forbindelse med sit besøg, bliver gode og tidssvarende.

Tilsynet har noteret, at man allerede gør en indsats for at forbedre samarbejdet med henblik på at sikre sammenhængen mellem indsatsen i sygehuspsykiatrien og indsatsen i socialpsykiatrien, og at man ønsker at gøre endnu mere for at forbedre dette samarbejde.

Tilsynet skal dog i den sammenhæng gøre opmærksom på § 111 i lov om social service, hvorefter kommunen og amtskommunen tilbyder udarbejdelse af en skriftlig plan for indsatsen for visse personer med nedsat psykisk funktionsevne.

Tilsynet finder, at udbudet af såvel indendørs som udendørs aktiviteter bør øges. Tilsynet finder det i den forbindelse ønskeligt, at der i endnu højere grad lægges vægt på aktiviteter, som træner patienterne i daglige færdigheder.

Tilsynet finder det positivt, at man er opmærksom på problemer med narkotika, som dog tilsyneladende ikke spiller nogen væsentlig rolle på afdelingen.

Tilsynet finder det rigtigst, at der, når tvangsanvendelse kommer på tale, udleveres skriftlig information som f.eks. Sundhedsministeriets folder »Tvang i psykiatrien om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsindgreb« til patienter, pårørende og patientrådgivere, medmindre det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige kendskab til de rettigheder, som tvangen udløser.

Tilsynet har konstateret, at der i ingen af forskningsprojekterne indgår frihedsberøvede patienter, og at de patienter, der indgår i forskningsprojekterne, har meddelt deres informerede samtykke. «

4.8. Bispebjerg Hospitals Psykiatriske Afdeling E (indvielse)

Tilsynet deltog den 26. februar 1999 i indvielsen og besigtigelsen af en nyindrettet bygning med plads til 48 senge på Bispebjerg Hospitals Psykiatriske Afdeling E.

Tilsynet konstaterede i forbindelse med indvielsen og besigtigelsen, at den nyindrettede bygning er udtryk for en væsentlig forbedring af afdelingens fysiske rammer, og fremhævede i den forbindelse særligt det forhold, at langt hovedparten af sengene i bygningen befinder sig på enestuer.

I øvrigt fik tilsynet det helt klare indtryk, at der i forbindelse med nyindretningen er lagt megen vægt på at finde nogle løsninger, som vil være til gavn og glæde for det personale, de pårørende og ikke mindst de patienter, som får deres gang i bygningen.

Tilsynet fandt, at den nyindrettede bygning kan tjene til inspiration for det videre arbejde med forbedring af de fysiske rammer på landets psykiatriske afdelinger.

4.9. Psykiatrisk Afdeling i Randers

Tilsynet deltog den 22. marts 1999 i indvielsen af et nyt aktivitetshus på Psykiatrisk Afdeling i Randers.

Tilsynet blev allerede i forbindelse med sit besøg på afdelingen den 27. maj 1998 orienteret om planerne om etablering af det nye aktivitetshus og konstaterede i forbindelse med indvielsen, at planerne er ført ud i livet til gavn og glæde for patienterne, som får meget bedre muligheder for at deltage i køkken-, værksteds- og motionsaktiviteter.

Tilsynet bemærkede, at etableringen efter tilsynets opfattelse er et eksempel på, at man med et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem patienter, pårørende og personale samt myndigheder og foreninger kan opnå flotte resultater, der kan tjene til inspiration andre steder.

4.10. Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland

Tilsynet aflagde den 19. april 1999 et anmeldt besøg på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland. Tilsynet foretog en rundgang på Sikringsafdelingen samt i Skovhus og Pilehus 1. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Tilsynet er opmærksom på, at Sikringsafdelingen varetager nogle ganske særlige undersøgelses- og behandlingsopgaver, som forudsætter en i forhold til andre psykiatriske afdelinger speciel indretning, herunder først og fremmest med hensyn til den ydre indretning.

De fysiske rammer og forholdene i øvrigt på Sikringsafdelingen er efter tilsynets opfattelse overvejende gode og tidssvarende.

Tilsynet finder det således positivt, at alle patienter på Sikringsafdelingen har en rummelig enestue.

Særligt i betragtning af, at der er tale om ufrivillige ophold af ofte meget lang varighed, er det dog efter tilsynets opfattelse beklageligt, at patienterne på Sikringsafdelingen ikke har eget bad og toilet.

Det bør efter tilsynets vurdering kunne tjene til inspiration for andre psykiatriske sygehuse og afdelinger, at der på Sikringsafdelingen i det daglige arbejdes efter en nedskreven målsætning, som definerer en række mål for undersøgelse, behandling og pleje m.v.

Tilsynet finder, at de fysiske rammer og forholdene i øvrigt i Skovhus overvejende er gode og tidssvarende.

Således finder tilsynet det positivt, at Skovhus senge udelukkende befinder sig på enestuer.

Efter tilsynets opfattelse er det ikke mindst da der er tale om en langtidsafdeling beklageligt, at der ikke til enestuerne i Skovhus er knyttet eget bad og toilet.

Det er efter tilsynets vurdering positivt, at alle medlemmer af personalet har gennemgået eller er i færd med at gennemgå særlige uddannelser med henblik på at kunne arbejde efter de principper, som finder anvendelse i Skovhus.

Tilsynet finder, at de fysiske rammer og forholdene i øvrigt i Pilehus 1 alt overvejende er gode og tidssvarende.

Det er således efter tilsynets opfattelse positivt, at alle senge i Pilehus 1 befinder sig på enestuer med eget toilet og bad. Tilsynet finder det ligeledes positivt, at en af enestuerne er særligt indrettet til patienter, der er fysisk handicappede.

Det er dog efter tilsynets opfattelse beklageligt, at der ikke på afdelingen er en opholdsstue, hvor der er rygeforbud.

Tilsynet finder det positivt, at Sikringsafdelingen i samarbejde med Sygehusledelsen overvejer initiativer, som tager sigte på at afhjælpe afdelingens mangel på lægeligt personale.

Initiativet, hvor der med henblik på at sikre det på en afdeling som Sikringsafdelingen nødvendige mandlige plejepersonale blev gennemført en særlig uddannelse af et antal mænd til social- og sundhedsassistenter, er efter tilsynets vurdering positivt. Idet der fortsat er mangel på mandligt plejepersonale, skal tilsynet opfordre til, at initiativet følges op af lignende initiativer.

Det er efter tilsynets opfattelse overordentlig beklageligt, at det på grund af personalenormeringen på Sikringsafdelingen kan knibe med at gennemføre ledsagede ture uden for afdelingen så ofte som ønsket.

Tilsynet finder det ligeledes overordentlig beklageligt, at det på grund af personalenormeringen i Pilehus 1 ikke er muligt at få den skærmede enhed til at fungere efter hensigten.

De seneste års belægning i Pilehus 1 er efter tilsynets vurdering uacceptabel høj.

Tilsynet finder det på den baggrund positivt, at belægningssituationen i Pilehus 1 fra og med slutningen af 1999 vil blive forbedret.

I betragtning af, at en forlængelse af den gennemsnitlige indlæggelsestid i Pilehus 1 vil være af behandlingsmæssig værdi, skal tilsynet opfordre til, at opnåelsen af en sådan forlængelse prioriteres højt.

Da mangelen på passende kommunale og amtskommunale udslusningstilbud indebærer, dels at der i Pilehus 1 befinder sig en del udskrivningsklare patienter, dels at en del patienter hyppigt genindlægges i Pilehus 1, er mangelen efter tilsynets opfattelse kritisabel.

Tilsynet noterer sig, at man såvel i Vestsjællands Amt som på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland er opmærksom på problemet.

Tilsynet skal i den forbindelse opfordre til, at der arbejdes videre med de forskellige initiativer med henblik på at sikre tilstrækkeligt mange og differentierede udslusningstilbud. Tilsynet skal ligeledes opfordre til, at man i sammenhæng med dette arbejde på ny overvejer at etablere udslusningstilbud, herunder botilbud, i nogle af de tomme bygninger, som ligger på hospitalets område.

Selv om der allerede bliver gjort meget for at tilbyde patienterne på Sikringsafdelingen forskellige aktiviteter, bør indsatsen efter tilsynets vurdering intensiveres med henblik på først og fremmest at imødekomme ønskerne om aktiviteter, hvor patienterne kan udfolde sig fysisk.

Tilsynet finder det ønskeligt, at der i Pilehus 1 i højere grad lægges vægt på aktiviteter, som træner patienterne i daglige færdigheder. Efter tilsynets opfattelse kan der i den forbindelse hentes inspiration i f.eks. nogle af aktiviteterne i Skovhus.

Det er efter tilsynets opfattelse positivt, at der på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland løbende bliver gjort en uddannelsesmæssig indsats, som tager sigte på forebyggelse af tvangsanvendelse. Indsatsen synes da også at bære frugt. Det er tilsynets vurdering, at denne indsats kan tjene til inspiration på andre psykiatriske sygehuse og afdelinger.

Tilsynet noterer sig, at man på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland også er opmærksom på, at andre faktorer såsom de fysiske rammer og forholdene i øvrigt samt sengetal og belægning har betydning for, hvor hyppigt tvang finder anvendelse.

Tilsynet finder det positivt, at man på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland er opmærksom på problemet med misbrug af narkotika, og at man på forskellige måder forsøger at forebygge det, således at enkelte patienters misbrug ikke kommer til at begrænse andre patienters behandling og aktiviteter.

Det er efter tilsynets opfattelse positivt, at man på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland på forskellig vis mundtligt såvel som skriftligt forsøger at formidle oplysninger, herunder oplysninger om patienters rettigheder i forbindelse med tvangsindgreb, til patienter og pårørende.

Tilsynet skal dog opfordre til, at det overvejes også at udlevere Sundhedsministeriets folder »Frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien om psykiatriske patienters rettigheder ved tvang« til alle patienter, som undergives tvang, tillige med deres pårørende.«

4.11. Grønnehaveskolen

Tilsynet besøgte den 19. april 1999 Grønnehaveskolen, som ligger i Nykøbing Sjælland. Grønnehaveskolen er en skole for personer med psykiske vanskeligheder.

Tilsynet fik under besøget fremvist skolens meget flotte lokaler, hvorefter tilsynet fik en orientering om skolens aktiviteter, som omfatter undervisning i en lang række traditionelle såvel som utraditionelle fag.

Tilsynet bemærkede, at der efter tilsynets opfattelse ingen tvivl er om, at de flotte lokaler og de spændende fag samt et stort engagement fra personalets side tilsammen danner rammen om et undervisningstilbud, der kan være til glæde og gavn for personer med psykiske vanskeligheder.

4.12. Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling

Tilsynet aflagde den 26. april 1999 et uanmeldt besøg på Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling. Tilsynet foretog en rundgang på afdelingens afsnit 810, afsnit 811 og afsnit 812. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Tilsynet blev allerede ved henvendelsen i afdelingens information og under hele besøget på afdelingen mødt af beredvilligt personale, som umiddelbart lod tilsynet få adgang, og som besvarede tilsynets spørgsmål m.v.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afdelingens tre lukkede afsnit ikke tilstrækkeligt gode og tidssvarende. Tilsynets opfattelse skal bl.a. ses i lyset af overbelægningen og mangelen på enestuer samt baderummenes tilstand.

Tilsynet finder det i øvrigt uheldigt, at afdelingens alarmsystem larmer voldsomt i alle afsnit, når det aktiveres.

Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at patienterne på grund af afdelingens vanskeligheder med at rekruttere og fastholde sygeplejersker hele tiden skal forholde sig til nye vikarer med utryghed for såvel patienter som personale til følge.

Tilsynet finder det ligeledes overordentlig beklageligt, at ovennævnte utryghed med deraf følgende uro m.v. ofte medfører, at patienternes adgang til aktiviteter i og uden for afdelingen bliver indskrænket.

Det er efter tilsynets vurdering positivt, at der på afdelingen på forskellig vis er taget skridt til at ruste såvel vikarerne som det faste personale, således at virkningerne af brugen af de mange vikarer i nogen grad bliver afbødet. Det er muligvis i lyset af disse skridt, at man skal se den positive stemning, der trods alt forekom at være blandt det tilstedeværende personale.

Imidlertid er det efter tilsynets opfattelse ikke nok at tage fat på virkningerne af brugen af de mange vikarer. Der bør også tages fat på årsagen til, at det er nødvendigt at bruge de mange vikarer, nemlig rekrutterings- og fastholdelsesvanskelighederne.

Da vanskelighederne tilsyneladende først og fremmest hænger sammen med det store antal patienter på hvert afsnit, bifalder tilsynet, at det på forslaget til Hovedstadens Sygehusfællesskabs budget 2000 vil blive indarbejdet, at antallet af sengepladser på hvert af de lukkede afsnit reduceres fra 15 til 11.

Med henvisning til, at der på besøgsdagen på trods af en midlertidig reduktion af antallet af sengepladser til 13 var indlagt henholdsvis 15, 15 og 14 patienter på de tre lukkede afsnit, skal tilsynet dog understrege, at en reduktion i antallet af sengepladser næppe afhjælper rekrutterings- og fastholdelsesvanskelighederne, hvis den ikke følges af en tilsvarende reduktion i antallet af faktisk indlagte patienter.

Tilsynet finder, at belægningen i de seneste år har været uacceptabelt høj.

Selv om den uacceptabelt høje belægning er højest på de åbne afsnit, var der på besøgsdagen overbelægning på de tre lukkede afsnit.

Den uacceptabelt høje belægning vanskeliggør den behandlingsmæssige indsats og forøger risikoen for tvangsanvendelse, bl.a. fordi væsentlige fællesfaciliteter som motionsrum og aktivitetsrum inddrages til sengestuer ved overbelægning.

Tilsynet finder det uacceptabelt, at den største del af sengene på de lukkede afsnit befinder sig på to- eller firesengsstuer.

Tilsynet finder det herudover beklageligt, at ingen af sengestuerne har eget toilet eller eget bad.

Efter tilsynets opfattelse er det i øvrigt kritisabelt, at væsentlige fællesfaciliteter som træningskøkken, aktivitetsrum og motionsrum inddrages til besøgs- og samtalerum samt sengestuer.

Når det fordi omfattende bygningsmæssige ændringer vil være nødvendige indtil videre er opgivet at etablere afsnit med skærmede enheder, er det efter tilsynets opfattelse positivt, at personalet er meget opmærksom på de problemer, der er forbundet med flytninger af patienter mellem forskellige lukkede og åbne afsnit. Denne opmærksomhed er en nødvendig betingelse for at sikre kontinuiteten i behandlingen internt på afdelingen.

Tilsynet noterer sig, at afdelingen på forskellig vis bestræber sig på at sikre den bedst mulige udslusning med henblik på at skabe kontinuitet i behandlingen.

Tilsynet finder det imidlertid kritisabelt, at det er vanskeligt for afdelingen at finde passende udslusningstilbud, og at der derfor er patienter, som venter i meget lang tid på et passende udslusningstilbud, og uacceptabelt, at patienter udskrives til herberger og lignende.

Tilsynet er opmærksom på, at Hovedstadens Sygehusfællesskab allerede er i kontakt med Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning vedrørende behovet for tilstrækkelig mange og differentierede udslusningstilbud i kommunen.

Det er efter tilsynets opfattelse kritisabelt, at væsentlige fællesfaciliteter anvendes på en sådan måde, at det begrænser patienternes adgang til aktiviteter. Tilsynet skal i den forbindelse henvise til, at motionsrum og aktivitetsrum ved overbelægning eller uro på flersengsstuerne inddrages til sengestuer, og til, at træningskøkken anvendes som besøgs- og samtalerum.

Tilsynet finder det ligeledes kritisabelt, at motionsrum bruges til opmagasinering, hvilket på besøgsdagen indebar, at der ikke umiddelbart var mulighed for at benytte det bordtennisbord, der var opstillet på afsnit 811.

Tilsynet finder det positivt, at afdelingen på forskellige måder gør en intensiv og målrettet indsats med henblik på at minimere tvangsanvendelsen.

Det er således tilsynets vurdering, at f.eks. de obligatoriske psyko-fysiske kurser sammen med opfølgningen på alle voldsomme episoder utvivlsomt har stor værdi.

Tilsynet skal i den forbindelse særligt fremhæve den opfølgende indsats, der tager sigte på at opnå en fælles forståelse mellem patient og personale om, hvad der rent faktisk skete i forbindelse med tvangsanvendelsen.

Tilsynet har således i forbindelse med sit arbejde fået indtryk af, at det jævnligt forholder sig sådan, at en patient føler sig krænket i forbindelse med et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse i et indlæggelsesforløb, hvor tvang i øvrigt kan have været anvendt ved adskillige lejligheder. Patienten vender til stadighed tilbage til dette ene tilfælde af tvangsanvendelse, hvilket gør det vanskeligt for patienten at komme videre under og efter indlæggelsesforløbet.

Indsatsen for at opnå en fælles forståelse af det passerede kan efter tilsynets vurdering medvirke til, at et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse ikke gør det helt så vanskeligt for patienten at komme videre.

Tilsynet finder det positivt, at man på afdelingen på forskellig vis gør en indsats for at forebygge misbrug af narkotika med henblik på at sikre, at enkelte patienters misbrug ikke kommer til at begrænse andre patienters behandling og aktiviteter.

Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at informere patienter og pårørende, er positiv. Således er det bl.a. positivt, at Sundhedsministeriets folder » Frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien om psykiatriske patienters rettigheder i forbindelse med tvangsindgreb« udleveres til alle patienter og pårørende.

Navnlig det forhold, at hovedparten af patienterne på de lukkede afsnit ikke har en patientrådgiver eller en bistandsværge, som kan informere, vejlede og rådgive med hensyn til forskellige forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling, understreger da også behovet for information om regler og rettigheder m.v.

Tilsynet skal i øvrigt opfordre til, at det i lyset af ønsket fra en patient om, at der på hvert afsnit afholdes et månedligt møde, hvor læger, plejepersonale og øvrigt personale sammen med patienterne drøfter forskellige spørgsmål, overvejes at afholde sådanne møder eller at etablere et andet tilsvarende forum, hvor spørgsmål vedrørende forholdene på afsnittet kan drøftes.«

4.13. Amtssygehuset, Psykiatrisk Afdeling ved Ribe

Tilsynet aflagde den 7. juni 1999 et uanmeldt besøg på Amtssygehuset, Psykiatrisk Afdeling ved Ribe. Tilsynet foretog en rundgang på afdelingens afsnit K og afsnit E. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Under hele besøget blev tilsynet mødt af beredvilligt personale, som umiddelbart lod tilsynet få adgang, og som besvarede tilsynets spørgsmål.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer på afsnit K ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt gode og tidssvarende, og tilsynet hilser derfor ombygningen velkommen.

Ombygningen, som bl.a. vil indebære, at alle senge vil befinde sig på enestuer, og at fællesfaciliteterne forøges og forbedres, vil medføre en betydelig forbedring af forholdene for patienterne.

Tilsynet skal i den forbindelse særligt fremhæve etableringen af den skærmede enhed med adgang til en skærmet del af den lukkede have.

Det skal dog også nævnes, at tilsynet finder det beklageligt, at det ikke i forbindelse med ombygningen sikres, at alle sengestuer får eget toilet og eget bad.

Tilsynet finder, at de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit E generelt er gode og tidssvarende.

Tilsynet finder det således positivt, at hovedparten af afsnittets senge befinder sig på enestuer, hvoraf flertallet har eget bad og eget toilet.

Efter tilsynets opfattelse er det imidlertid uheldigt, at alarmsystemet ikke fungerede med det til følge, at patienterne ikke havde fri adgang til den lukkede have.

Det er efter tilsynets opfattelse kritisabelt, at forholdet mellem personalenormeringerne og plejetyngden er således, at patienternes adgang til aktiviteter begrænses. Tilsynet finder det uacceptabelt, hvis patienternes behov for at tale med personalet ikke bliver opfyldt på grund af lave personalenormeringer.

Tilsynet finder det positivt, at der er taget initiativ til oprettelse af et særligt indgangsforløb til social- og sundhedsassistentuddannelsen med henblik på at løse problemerne med at rekruttere kvalificeret og kompetent mandlig arbejdskraft.

Der er efter tilsynets vurdering ingen tvivl om, at de iværksatte udviklingsprojekter ud over at kvalificere kan være med til at rekruttere og fastholde personalet.

Udviklingsprojekterne skal efter tilsynets opfattelse formentlig ses som en del af baggrunden for den gode stemning og de positive holdninger, som tilsynet oplevede hos personalet.

Tilsynet skal opfordre til, at der gøres en ekstra indsats for at motivere udskrivningsklare patienter til at tage imod passende udslusningstilbud i f.eks. botilbud, selv om ophold i botilbud er forbundet med egenbetaling i modsætning til ophold på et sygehus.

Det er efter tilsynets opfattelse positivt, at der både på det generelle og det konkrete plan arbejdes med sammenhængen og kontinuiteten i indsatsen for patienterne.

Tilsynet finder det positivt, at der arbejdes på at forbedre de lukkede afsnits aktivitetstilbud, som særligt for gruppen af unge mænd betragtes som for få og for ringe.

I den sammenhæng skal bl.a. fremhæves planerne om at etablere et grovværksted, og der er efter tilsynets opfattelse heller ingen tvivl om, at de forøgede og forbedrede fællesfaciliteter, som ombygningen af afsnit K vil indebære, bl.a. vil medføre flere og bedre aktivitetstilbud for afsnittets patienter.

Fremhæves skal også det såkaldte »udehold«, hvis formål tilsynet finder særdeles positive.

Tilsynet skal opfordre til, at der arbejdes videre med udvikling af aktivitetstilbudene, herunder med aktivitetstilbud, som træner patienterne i daglige færdigheder.

Det er efter tilsynets opfattelse positivt, at man gennem adskillelse af almenpsykiatriske og retspsykiatriske patienter, gennem forbedring af de fysiske rammer og gennem etablering af skærmede enheder bestræber sig på at minimere anvendelsen af tvangsforanstaltninger.

Tilsynet finder det endvidere positivt, at der er udarbejdet retningslinjer for fast vagt, idet retningslinjer for undersøgelse, behandling og pleje generelt må antages at skærpe ledelsens og personalets opmærksomhed, hvorved kvaliteten bedre sikres.

Tilsynet finder det positivt, at man er opmærksom på, at medicinsk behandling ikke kan stå alene, men under og efter indlæggelsen må suppleres med andre relevante tilbud i såvel sundhedsvæsenets som socialvæsenets regi, og at tilstedeværelsen af disse tilbud mindsker behovet for medicinsk behandling.

Det er efter tilsynets opfattelse positivt, at man på afdelingen på forskellig vis gør en indsats for at forebygge misbrug af narkotika m.v.

Tilsynet finder det i øvrigt positivt, at der er udarbejdet retningslinjer og behandlingsvejledning i forhold til patienter med misbrug, idet sådanne retningslinjer og behandlingsvejledninger generelt må antages at skærpe ledelsens og personalets opmærksomhed, hvorved kvaliteten bedre sikres.

Tilsynet finder det positivt, at man på forskellig vis forsøger at informere patienterne om deres rettigheder.

Tilsynet finder det ligeledes positivt, at der vil blive udarbejdet retningslinjer om information til de patienter, der frivilligt indlægges på lukket afsnit.

Tilsynet er enig i beslutningen om at overveje, om man med henblik på at forbedre informationen skal udlevere Sundhedsministeriets folder »Frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien om psykiatriske patienters rettigheder ved tvang« til de patienter, der undergives tvang, og til deres pårørende.

Med hensyn til informationen til pårørende i øvrigt finder tilsynet det positivt, at man på afsnit K ved at opsætte en meddelelse har gjort det klart for pårørende, at de er velkomne til at henvende sig til personalet med eventuelle spørgsmål m.v.

Selv om tilsynet har forståelse for personalets frygt for at bryde tavshedspligten, skal tilsynet understrege vigtigheden af, at pårørende får de informationer, som de naturligvis uden at tavshedspligten brydes må få, således at de bedre kan støtte og vejlede patienterne.«

4.14. Psykiatrisk Afdeling i Middelfart og Psykiatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital

Tilsynet aflagde den 23. september 1999 anmeldte besøg på Psykiatrisk Afdeling i Middelfart og Psykiatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Rapporter om disse besøg færdiggøres og offentliggøres i det kommende folketingsår og omtales i tilsynets beretning for det kommende folketingsår.

5. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

Tilsynet har indledt en ny praksis, hvorefter der et års tid efter et institutionsbesøg med forskellige spørgsmål til den driftsansvarlige myndighed følges op på den rapport, som besøget mundede ud i.

Således har tilsynet fulgt op på sine besøg på Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Københavns Kommunehospital, Augustenborg Sygehus, Psykiatrisk Sygehus i Frederiksborg Amt, Dianalund Psykiatrihospital, Psykiatrisk Afdeling i Randers, Amtshospitalet i Vordingborg, som alle er omtalt i tilsynets beretning for folketingsåret 1998-99, afsnit 3.1.-3.7.

Af de svar, som tilsynet har modtaget fra de driftsansvarlige myndigheder, har et enkelt givet tilsynet anledning til at udtale sig. Således har tilsynet på baggrund af Hovedstadens Sygehusfællesskabs svar på de spørgsmål, som følger op på tilsynets besøg den 10. december 1997 på Københavns Kommunehospital, konkluderet

»I betragtning af, at § 71-tilsynet i sin rapport om besøget kritiserede belægningssituationen og tilkendegav, at der var behov for »her og nu-løsninger « på overbelægnings- og udslusningsproblemerne, er det efter tilsynets opfattelse uacceptabelt, at der ikke er gjort mere for at løse disse problemer.