Beretning om bortskaffelse af farligt affald efterladt af virksomheden H & C Prom Kemi ApS under konkurs

Beretning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 25. november 1998

Beretning

om

bortskaffelse af farligt affald efterladt af virksomheden H & C Prom Kemi ApS under konkurs

Miljø- og Planlægningsudvalget har modtaget en henvendelse af 14. november 1997 fra Storstrøms Amt i anledning af lukningen og den senere konkurs i maj 1997 af kemikalievirksomheden H & C Prom Kemi ApS i Viemose på Sydsjælland, jf. folketingsåret 1997-98 (1. samling) alm. del - bilag 236.

I henvendelsen og i et enslydende brev til miljø- og energiministeren anmodede amtet om, at der i miljøbeskyttelsesloven blev tilvejebragt en klar en hjemmel til, at amtet kunne foretage en forebyggende afværgeforanstaltning i form af en samlet affaldsbortskaffelse, også i situationer, hvor der endnu ikke foreligger akut miljømæssigt behov for bortskaffelse af hele oplaget. Der havde hidtil kun været hjemmel for tilsynsmyndigheden til at fjerne affaldet i takt med, at det udgjorde en akut fare for miljø og sundhed. Denne hjemmel er nu tilvejebragt.

Storstrøms Amt anmodede samtidig om, at staten bidrog med finansieringen af amtets oprydningsomkostninger, der var skønnet at udgøre 12-15 mio. kr.

Udvalget deltog sammen med miljø- og energiministeren og repræsentanter for amtsrådet den 21. oktober 1998 i en besigtigelse af H & C Prom Kemi ApS' ejendom i Viemose, hvor udvalget fik et tydeligt indtryk af de store mængder ophobet affald.

Udvalget har på den baggrund i en række møder drøftet spørgsmålet om statslig medfinansiering. Udvalget har anmodet miljø- og energiministeren om en redegørelse for sagen, herunder en beskrivelse af sagens særegenhed.

Miljø- og energiministeren har på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen oplyst følgende

»1. Historisk redegørelse

Familien Prom har siden 1950'erne drevet kemikalievirksomhed i Danmark. I 1960 flyttede virksomheden til landsbyen Viemose i Sydsjælland, hvor den har været i gang, indtil den blev endeligt lukket af Miljøklagenævnet den 21. april 1997. Virksomheden fremstillede kemikalier bl.a. til den farmaceutiske industri.

Virksomheden havde fra starten problemer med at overholde de miljøkrav, der blev stillet til den, særlig vedrørende spildevandsudledninger. Siden 1970'erne og frem til 1992 opstod der store mængder kemikalieaffald på virksomheden, som blev oplagret udendørs i beholdere, tønder, tromler m.v. Affaldet bestod af kemikalieaffald, mellemprodukter, fast remanens og kemikalieholdigt spildevand. På et tidspunkt skønnede man, at lageret var på ca. 4.300 tons.

Myndighedsbehandlingen

Storstrøms Amt har siden midten af 1970'erne haft godkendelseskompetencen over for virksomheden, men da virksomheden allerede eksisterede, da miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1973, skulle den i første omgang ikke have en samlet miljøgodkendelse. En samlet miljøgodkendelse fik virksomheden derfor første gang i 1982. Denne godkendelse indeholdt en række vilkår om bl.a. håndtering af affald, herunder at der efter 3 år ikke måtte oplagres remanens på virksomhedens udendørs arealer.

Tilsynet med virksomheden lå i perioden frem til 1987 hos Langebæk Kommune. Ved en ændring af miljøbeskyttelsesloven i 1986 blev tilsynet med de særligt forurenende virksomheder overført til godkendelsesmyndigheden, således at godkendelses- og tilsynskompetencen nu følges ad. Det betød, at Storstrøms Amt den 1. januar 1987 fik tilsynet med virksomheden bortset fra tilsynet med kemikalieaffaldet, som amtet først overtog fra den 1. januar 1990. Det var dog stadig kommunen, der skulle klassificere affaldet som kemikalieaffald, hvilket skete i slutningen af 1991. Amtet gav herefter den 10. januar 1992 virksomheden et påbud med hjemmel i olie- og kemikalieaffaldsbekendtgørelsen, hvorefter virksomheden blev pålagt at bortskaffe 100 tons affald pr. måned, ligesom nyt affald skulle bortskaffes løbende.

Efter udløbet af den 8-årige retsbeskyttelse startede amtet en revision af godkendelsen af 1982. Den 18. december 1992 traf Storstrøms Amt afgørelse om henholdsvis revision af virksomhedens miljøgodkendelse til eksisterende produktion og godkendelse til ny produktion. På dette tidspunkt var der oplagret ca. 3.700 tons kemikalieaffald.

Afgørelsen indeholdt en plan for afvikling af kemikalielagrene, hvorefter de samlede oplag af kemikalier skulle være nedbragt til 275 tons i begyndelsen af kalenderåret 1994 svarende til amtets påbud fra den 10. januar 1992. Påbudet blev efterfølgende lempet flere gange af amtet, for så vidt angik bortskaffelse af gammelt affald under hensyn til virksomhedens økonomiske vanskeligheder, herunder betalingsstandsning og konkurs. Amtet har over for Miljøstyrelsen oplyst, at amtets formål hermed var at sikre, at affaldsmængderne i videst muligt omfang blev fjernet på virksomhedens regning. Amtet har videre oplyst, at lempelserne kun skete, i det omfang amtet vurderede, at det var miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I samtlige de påbud, som amtet meddelte virksomheden fra det første påbud i januar 1992 og frem til lukningen, indebar kravene, at virksomheden løbende skulle bortskaffe alt nyt kemikalieaffald, efterhånden som det blev produceret.

Amtets godkendelse blev anket til Miljøstyrelsen af virksomheden og flere interesseorganisationer.

I 1994 gik Proms Kemiske Fabrik konkurs og solgte samtlige aktiver og rettigheder til virksomheden H & C Prom Kemi ApS. I forbindelse hermed gav det nye selskab udtrykkeligt tilsagn om at overtage de fulde miljøforpligtelser, herunder fjernelse af det ophobede affald. H & C Prom Kemi ApS fortsatte herefter med de samme aktiviteter, herunder samme produktion og produktsortiment, dog på et utilstrækkeligt kapitalgrundlag. Det nye selskab anmodede derfor amtet om dispensation fra amtets påbud, hvortil der blev meddelt afslag.

I 1996 traf Miljøstyrelsen afgørelse i ankesagen. I afgørelsen stadfæstede Miljøstyrelsen amtets afgørelse med en lang række ændringer af vilkårene. Afgørelsen indebar i store træk, at der skulle gennemføres en række større miljøforbedringer på virksomheden. Herudover indebar afgørelsen, at virksomheden hver måned skulle aflevere 30 tons af det eksisterende lager af remanens til destruktion på Kommunekemi A/S. Bortskaffelsestakten var fastsat på baggrund af oplysninger om, i hvilken takt Kommunekemi A/S ville kunne forbrænde denne type affald. Det fremgik desuden af Miljøstyrelsens afgørelse, at det øvrige oplag af kemikalieaffald fra den 1. januar 1997 skulle nedbringes til 25 tons, og at oplaget af mellemprodukter fra samme dato skulle nedbringes til 200 tons, samt at der skulle udarbejdes en kvantitativ analyse af risikoen forbundet med virksomhedens produktionsanlæg og affaldsoplag.

Miljøstyrelsens afgørelse blev påklaget til Miljøklagenævnet af H & C Prom Kemi ApS. Miljøklagenævnet besluttede at træffe en delafgørelse i maj 1996, idet Miljøstyrelsen i forbindelse med sin afgørelse havde suspenderet den opsættende virkning af en eventuel klagesag, for så vidt angik kravet om bortskaffelse af kemikalieaffaldet og kravet om udarbejdelse af en fyldestgørende risikoanalyse.

Miljøklagenævnets afgørelse indebar, at virksomheden skulle gennemføre en risikovurdering inden 8 måneder samt fjerne den benzylcyanidholdige remanens inden 2« år. Nævnet oplyste samtidig, at det var indstillet på at stadfæste Miljøstyrelsens afgørelse med visse ændringer på betingelse af, at virksomheden var indstillet på og økonomisk i stand til at opfylde kravene.

Virksomheden reducerede fra 1992 til og med 1995 affaldsmængden fra i alt 4.300 tons til ca. 1.700 tons. Fra efteråret 1995 skete der imidlertid en betydelig forværring af affaldssituationen på H & C Prom Kemi ApS. Det gamle affald blev ikke længere bortskaffet, og der skete en fortsat ophobning af nyt genereret kemikalieaffald. Begge dele i strid med amtets påbud. Det samlede oplag af registreret kemikalieaffald steg således for første gang, siden amtet overtog tilsynet med virksomheden. Amtet nedlagde derfor i november 1996 et midlertidigt driftforbud med virkning fra den 1. maj 1997 mod den del af virksomheden, som forårsagede ophobning af nyt genereret kemikalieaffald. Afgørelsen blev begrundet med, at virksomheden bevidst havde overtrådt vilkår og tilsidesat påbud, indskærpelser m.v. for at undgå udgifter til at skaffe sig af med affaldet samtidig med, at driften fortsatte og der udbetaltes løn til medarbejdere.

Den 20. marts 1997 nedlagde Miljøklagenævnet forbud mod fortsat drift af virksomheden fra den 21. april 1997. Fra samme tidspunkt pålagdes virksomheden pligt til at fjerne alle virksomhedens oplag af affald og kemikalier fra ejendommen. Samtidig opretholdt nævnet kravet om, at remanensen skulle fjernes. Miljøklagenævnet begrundede afgørelsen med, at virksomheden ikke økonomisk var i stand til at afholde de nødvendige omkostninger og investeringer for at overholde kravene i en stadfæstet godkendelse.

Virksomheden stoppede sin drift den 21. april 1997 og blev ved skifteretten i Vordingborg erklæret konkurs den 2. maj 1997.

Strafferetlig forfølgning af virksomheden

Siden virksomhedens start er der indgivet en lang række politianmeldelser for ulovlig udledning af forurenet spildevand, indgivelse af urigtige data for spildevandsanalyser, kraftige lugtgener samt specielt i den sidste 3-års-periode for manglende overholdelse af påbud om at fjerne nyt såvel som gammelt ophobet kemikalieaffald.

I perioden 1966-89 blev virksomheden eller medlemmer af dens ledelse således dømt eller vedtog bøder i fem sagskomplekser, primært for ulovlig udledning af spildevand. I sagen fra 1989 vedtog virksomheden og medlemmer af dens ledelse bøder på i alt 340.000 kr.

Ved retten i Vordingborg blev Proms Kemiske Fabrik og en række medlemmer af virksomhedens direktion og ledelse i 1993 frifundet for tiltale for i 675 tilfælde at have manipuleret med indberetningerne til amtet om virksomhedens egenkontrol med spildevandsudledningerne. Dommen blev anket, og ved Østre Landsrets dom afsagt den 13. februar 1995 blev to af de ansatte dømt for overtrædelse af henholdsvis straffeloven og miljøbeskyttelsesloven, mens en tredje blev frifundet. De tiltalte bestred ikke forholdet under retssagen. Dette førte bl.a. til, at virksomheden blev frataget retten til at føre egenkontrol. En yderligere tiltalt, som var udeblevet under ankesagen, blev ved Østre Landsrets dom af 4. september 1998 dømt for overtrædelse af straffeloven og miljøbeskyttelsesloven.

Amtet politianmeldte virksomheden syv gange i perioden 1994-1997 for overtrædelse af de gældende vilkår og påbud om bortskaffelse af kemikalieaffald. Disse anmeldelser har ført til straffesag mod konkursboet og virksomhedens ejere og direktører, som i øjeblikket behandles ved retten i Vordingborg.

Efter virksomhedens konkurs er der af kurator for boet indgivet politianmeldelse mod virksomhedens ledelse vedrørende udbetaling af en række betydelige beløb i tiden 23. april-1. maj 1997, hvor der fra virksomhedens bankkonto er udbetalt 1,7 mio. kr., hvoraf halvdelen af kurator skønnes at være uberettigede og muligvis strafbare udbetalinger. Der er for nylig rejst sigtelse for underslæb m.v.

2. Oprydningsopgaven efter PROM

Storstrøms Amt har oplyst følgende om den nuværende miljømæssige situation på PROM-ejendommen

»Den samlede mængde kemikalieaffald, der henstod på virksomheden efter lukningen, er opgjort til mellem 3.400 og 3.500 tons, hvoraf amtet ved selvhjælpshandlinger har fjernet ca. 250 tons. Først og fremmest brændbart affald fra tromler og anlæg i særlig dårlig forfatning. Udgiften hertil har indtil nu andraget ca. 1,3 mio. kr. ud af de samlede udgifter for 1997 og 1998 på i alt 2,5 mio. kr.

Hele oplaget vurderes ud fra et miljømæssigt synspunkt at skulle fjernes inden for en periode af 1-4 år. En stor del af kemikalieaffaldet uden for produktionsanlæg og tankoplag vurderes at skulle bortskaffes inden for de første 1-2 år, idet der allerede nu er observeret fra begyndende til kraftig tæring af emballagen. Enkelte oplag skal ud fra et sikkerhedsmæssigt såvel som miljømæssigt synspunkt fjernes hurtigst muligt.

Storstrøms Amt har gennemført EU-udbud vedrørende oprydning af det oplagrede kemikalieaffald på virksomhedens arealer. Kommunekemi A/S, der var eneste bydende, vandt licitationen, og udgifterne forventes at andrage ca. 13 mio. kr. Amtsrådet træffer endelig beslutning om iværksættelsen af oprydningen den 25. november 1998, hvorfor kontraktsforhandlinger med Kommunekemi A/S vil kunne påbegyndes primo december med henblik på fjernelse af affaldet i foråret 1999.«

Om jordforureningen på grunden kan oplyses følgende

Det fremgår af ROKA (registret over kemikalieaffaldsdepoter), at selve industrigrunden fra den 1. august 1982 har været registreret som affaldsdepot (jordforureninger fra virksomhedsdriften fra 1951 til den 1. november 1976). Amtet kan herefter i medfør af affaldsdepotloven (ADL) finansiere undersøgelser og nødvendige oprydninger for de gamle forureninger (jordforureninger opstået før den 1. november 1976).

Det er klart forudsat i lov nr. 396 af 22. maj 1996 om ændring af lov om affaldsdepoter, der udlagde oprydningsopgaver til amterne med bloktilskudskompensation, at der ville kunne optræde større jordforureningssager. Denne jordforureningssag er ikke anderledes end andre sager med gammel industriforurening og må derfor indgå i amtets almindelige prioritering af undersøgelse og oprydning af affaldsdepoter.

3. Miljølovgivningens regler om myndigheders selvhjælpshandlinger i forbindelse med bortskaffelse af affaldsoplag

Om miljølovgivningens regler om offentlige myndigheders selvhjælpshandlinger og betydningen heraf i forbindelse med den konkrete sag kan oplyses følgende

Storstrøms Amt førte inden lukningen af H & C Prom Kemi ApS i 1997 tilsyn med virksomheden, og amtet er efter de gældende tilsynsbestemmelser forpligtet til også at føre miljøtilsyn med den lukkede virksomhed og den efterladte forurening.

Udgifterne til bortskaffelse af affald fra lukkede virksomheder, der sker som led i en selvhjælpshandling, påhviler tilsynsmyndigheden, dvs. amtet. Loven fastslår på det punkt et princip om, at kompetence og ansvar følges ad. Det gælder uanset, om forureningen indebærer akut fare eller ej.

Det betyder i den konkrete sag, at udgiften til en selvhjælpshandling i form af en samlet affaldsbortskaffelse i forbindelse med PROM, påhviler Storstrøms Amt.

Det kan tilføjes, at miljøbeskyttelsesloven ikke giver ministeren eller andre myndigheder hjemmel til at afholde udgifter til afværgeforanstaltninger vedrørende affaldsoplag.

Tilsynsmyndighedens muligheder for at foretage selvhjælpshandlinger blev styrket ved ændringen af miljøbeskyttelsesloven i folketingsåret 1997-98 (2. samling), idet en selvhjælpshandling nu kan, men ikke skal, iværksættes med henblik på at forebygge - og derfor ikke længere skal afvente - at der opstår en akut fare for miljø og sundhed.

Situationen i PROM-sagen er netop, at amtet vil forebygge, at der opstår en fare, nemlig når tromlerne med kemikalieaffald gennemtæres.

Praksis vedrørende finansiering af større affaldsoplag

Der er ikke eksempler på, at staten helt eller delvist har finansieret bortskaffelse af efterladt affald på en virksomheds grund, hvor denne udgift påhvilede tilsynsmyndigheden i forbindelse med en selvhjælpshandling.

Derimod er der eksempler på sager, hvor tilsynsmyndigheden for egen regning har foretaget oprydninger af større affaldsoplag efter virksomheder, som før eller siden er gået konkurs.

I den forbindelse kan nævnes oprydningen efter Vapokon Petrokemisk Værk i Søndersø. Fyns Amts udgifter til bortskaffelsen af virksomhedens kemikalieaffald beløb sig her til 5,5 mio. kr. Virksomheden gik senere konkurs.

Roskilde Amt fjernede i 1993 som led i en selvhjælpshandling shredderaffald for et beløb på 5 mio. kr. fra Stolpehuse Produkthandel i Hårlev, mens virksomheden var i drift.

4. Vurdering af miljøbeskyttelseslovens håndhævelsesinstrumenter set i lyset af PROM-sagen

Forløbet af PROM-sagen har igen og igen givet anledning til brede diskussioner i både Folketinget og pressen om, hvorvidt effektiviteten i den strafferetlige håndhævelse på miljøområdet var tilstrækkelig. I foråret 1995 udløste Østre Landsrets afgørelse i straffesagen mod Proms Kemiske Fabrik, at miljø- og energiministeren tog initiativ til udarbejdelse af en handlingsplan for en bedre håndhævelse af miljølovgivningen, der oversendtes til Miljø- og Planlægningsudvalget i marts 1996, jf. folketingsåret 1995-96, alm. del - bilag 682. Handlingsplanens elementer til styrkelse af håndhævelsen på miljøområdet blev i sommeren 1997 udmøntet i Folketingets vedtagelse af den såkaldte »håndhævelsespakke«, hvis hovedelement var lov nr. 425 af 10. juni 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven (håndhævelsesloven).

Med håndhævelsesloven blev reglerne om håndhævelse i miljøbeskyttelsesloven skærpet, således at tilsynsmyndighederne fik forbedrede muligheder for at gribe ind over for virksomheder, der tilsidesætter reglerne. Der blev således indsat en række skærpede bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, som giver øgede muligheder for at gribe ind over for virksomheder og personer, som er blevet dømt for grovere miljøkriminalitet, eller som har større gæld til det offentlige for selvhjælpshandlinger.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder således nu regler, der skal sikre, at virksomheder eller personer, der har gjort sig skyldige i grov miljøkriminalitet, ikke uhindret kan påbegynde eller videreføre deres forurenende virksomhed. De personer, der på denne måde har mistet deres »miljøansvarlighed«, er efter miljøbeskyttelsesloven personer, der har fået frakendt retten til at drive forurenende virksomhed, personer, der er dømt efter straffelovens bestemmelse om grov miljøkriminalitet, personer og selskaber, der er dømt efter den skærpede strafbestemmelse i miljøbeskyttelsesloven, og personer og selskaber, der har gæld på 100.000 kr. for offentligt foranstaltede selvhjælpshandlinger. Disse personer og selskaber skal indføres i et register i Miljøstyrelsen.

Om miljøbeskyttelseslovens håndhævelsesinstrumenter set i lyset af den konkrete sag og denne sags særlige træk kan oplyses følgende

Som led i håndhævelsespakken indførtes der en ny bestemmelse i straffeloven om særlig grov miljøkriminalitet med en strafferamme på indtil 4 års fængsel.

Hvis personer eller selskaber, der har mistet deres miljøansvarlighed, driver eller ønsker at drive en virksomhed, der kræver godkendelse i medfør af miljøbeskyttelsesloven (eller har bestemmende indflydelse på virksomhedens drift), har godkendelsesmyndigheden mulighed for at træffe særlige forholdsregler. Godkendelsesmyndigheden kan således stille særlige vilkår for godkendelse, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse for affaldsbortskaffelse, eller om, at egenkontrol skal foretages af en anden end virksomheden selv. Godkendelse kan også helt nægtes eller tilbagekaldes, hvis det anses for nødvendigt.

Domstolene kan endvidere nu helt frakende personer retten til at udøve forurenende virksomhed, hvis de pågældende har overtrådt miljøreglerne gentagne gange eller i øvrigt under skærpende omstændigheder.

Også i relation til myndighedernes tilsynsindsats har miljø- og energiministerens håndhævelsespakke bidraget til en sikring af, at alle tilsynsmyndigheder fører et forsvarligt tilsyn med virksomhederne. I november 1996 indgik miljø- og energiministeren således en aftale med Kommunernes Landsforening om styrkelse af kommunernes tilsynsindsats, der indeholder en række minimumsfrekvenser for kommunernes tilsyn med virksomheder.

5. Vurdering af PROM-sagens særegenhed

Som det fremgår af ovenstående, er PROM-sagen på flere måder enestående i dansk miljøretshistorie både i omfang og sammensathed.

Der er elementer, der i sig selv er usædvanlige, men sagens særegenhed består måske især i summen af de mange - ofte bemærkelsesværdige - hændelsesforløb, som er indtruffet over en meget lang periode.

Sagen strækker sig helt tilbage fra før, Danmark fik en sammenhængende regulering af forurenende virksomheder og tilbage til tiden før den første miljøbeskyttelseslov, og har udviklet sig sideløbende med de seneste 25 års udvikling af miljøreguleringen og tilhørende decentrale myndighedsstruktur.

Fra slutningen af 1960'erne til slutningen af 1980'erne, hvor tilsynet med virksomheden overgik til Storstrøms Amt, blev virksomheden eller medlemmer af dens ledelse dømt eller vedtog bøder i fem sagskomplekser, primært for ulovlig udledning af spildevand. I sagskomplekset fra 1989 vedtog virksomheden og medlemmer af dens ledelse bøder på i alt 340.000 kr. - et af de højeste bødebeløb på daværende tidspunkt.

I en af de straffesager, som først for nylig er afsluttet, blev virksomheden og en række medlemmer af virksomhedens direktion ved Vordingborg Ret i 1993 frifundet for tiltale for i 675 tilfælde af have manipuleret med indberetningerne til amtet om virksomhedens egenkontrol med spildevandsudledningerne, mens Østre Landsret ved ankesagen i 1995 dømte to af de ansatte for overtrædelse af henholdsvis straffeloven og miljøbeskyttelsesloven. De tiltalte bestred ikke forholdet under retssagen. Den seneste dom i denne ankesag blev på grund af udeblivelse først afsagt i 1998, hvor en tredje tiltalt blev dømt for overtrædelse af straffeloven og miljøbeskyttelsesloven.

I 1982 gav Storstrøms Amt virksomheden dens første miljøgodkendelse, mens tilsynet med virksomheden først i 1987 overgik fra kommunen til amtet.

I marts 1991 fratog amtet virksomheden retten til at føre egenkontrol med sit spildevand. Denne ret fik virksomheden aldrig tilbage.

I december 1992 reviderede amtet miljøgodkendelsen, og på dette tidspunkt var der oplagret ca. 3.700 tons kemikalieaffald på virksomhedens grund.

Kemikalieaffaldet var først i slutningen af 1991 blevet klassificeret som sådant af Langebæk Kommune.

Amtet, der i 1990 havde overtaget tilsynet med virksomhedens kemikalieaffald, gav herefter i januar 1992 virksomheden påbud om at bortskaffe 100 tons affald om måneden - sideløbende med bortskaffelse af den løbende affaldsproduktion.

Miljøgodkendelsen fra december 1992 indeholdt i overensstemmelse med amtets påbud fra begyndelsen af 1992 en 2-årig afviklingsplan for kemikalieaffaldet, der i de kommende år løbende blev justeret af amtet bl.a. under indtryk af virksomhedens økonomiske formåen, herunder konkursen og etableringen af en ny selskabskonstruktion i 1994.

Fra 1992 til og med 1995 reduceredes affaldsmængden fra 4.300 tons til 1.700 tons. Herefter blev der for alvor igen problemer med bortskaffelsen af såvel nyt som gammelt affald. I november 1996 nedlagde amtet derfor med virkning fra den 1. maj 1997 et midlertidigt driftforbud mod den affaldsproducerende del af virksomheden med den begrundelse, at virksomheden bevidst havde overtrådt vilkår og tilsidesat påbud, indskærpelser m.v.

I perioden fra 1994 til 1997 politianmeldte Storstrøms Amt virksomheden 7 gange - straffesager, der i øjeblikket behandles ved retten i Vordingborg.

En af de mange myndighedsafgørelser, der i denne sag er blevet påklaget enten af virksomheden eller af interesseorganisationer, var amtets revision af miljøgodkendelsen fra december 1992, hvor Miljøstyrelsen i 1993 traf delafgørelse og i begyndelsen af 1996 endelig afgørelse i sagen.

Med sin afgørelse i PROM-sagen den 20. marts 1997 nedlagde Miljøklagenævnet for første gang i dansk miljøretshistorie driftforbud mod en virksomhed med den begrundelse, at virksomheden ikke økonomisk var i stand til at afholde de nødvendige omkostninger og investeringer for at overholde kravene i virksomhedens miljøgodkendelse.

Den 21. april 1997 stoppede virksomheden driften i overensstemmelse med nævnets afgørelse, og den 2. maj 1997 blev H & C Prom Kemi ApS erklæret konkurs ved retten i Vordingborg.

På tidspunktet for driftstoppet henstod knap 3.500 tons kemikalieaffald på virksomheden - det største kemikalieaffaldsoplag på en konkursramt dansk virksomhed i dansk miljøhistorie.

PROM-sagen har flere gange givet anledning til gennemførelse af ny lovgivning i Folketinget.

I maj 1996 blev straffeloven ændret, således at også falsk indberetning på edb-diskette til myndighederne omfattes af straffeloven.

Østre Landsrets afgørelse i foråret 1995 i straffesagen om Proms Kemiske Fabrik gav startskuddet til handlingsplanen for bedre håndhævelse af miljølovgivningen, som i sommeren 1997 blev udmøntet i Folketingets vedtagelse af håndhævelsespakken.

Senest har et stort flertal i Folketinget efter direkte anmodning fra Storstrøms Amt ændret miljøbeskyttelsesloven med henblik på at give miljømyndighederne klar hjemmel til at gennemføre forebyggende oprydninger for at afværge, at der opstår fare for sundhed og miljø.

Det er gennemførelsen af denne forebyggende oprydning, der har givet anledning til denne beretning.«

Udvalget tilkendegiver på baggrund af sagens særegenhed i omfang og sammensathed, at staten bør give et beløb udgørende halvdelen af den forventede udgift og op til 6,8 mio. kr. til Storstrøms Amt til en samlet bortskaffelse af oplag af kemikalieaffald på virksomheden H & C Prom Kemi ApS under konkurs.

Et mindretal (Venstres, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker, at statens bidrag til bortskaffelse af det farlige affald findes ved omprioritering inden for miljøområdet.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) påpeger, at myndighedernes og politi- og anklagemyndighedens langsommelighed bærer en del af ansvaret for, at sagen om H & C Prom Kemi ApS har udviklet sig uheldigt.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) påpeger, at sagen viser, at der er noget grundlæggende galt i den måde, miljøtilsynet med forurenende virksomheder fungerer. Derfor anbefaler mindretallet, at regeringen indfører forsøg med oprettelse af lokale økologiske råd, som har adgang til på borgernes og lokale miljøgruppers vegne at se myndighederne i kortene og på denne måde give borgerne mulighed for at sikre, at myndighederne varetager miljøtilsynet på en forsvarlig måde.

Endvidere er læren af denne sag, at vi aldrig slipper for fremtidige »fortidens synder«. Forurenende industri vil altid påføre samfundet udgifter, som industrien selv slipper for at betale. Derfor opfordres regeringen til at foranledige, at der indføres en afgift på forurenende produktion, f.eks. en årlig afgift tilknyttet kapitel 5-godkendelsen, hvor afgiften anvendes som »forsikringsordning« til dækning af statslige udgifter til oprydningsopgaver fra nuværende og kommende forureninger fra forurenende produktion. Afgiften kan endvidere anvendes til at fremme omstilling væk fra forurenende produktion, f.eks. gennem nedslag i afgiften, hvis den forurenende virksomhed opfylder en række krav til løbende omstilling af sin produktion.

P.u.v.

Steen Gade

formand