Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af tilladelsen til buejagt

Bilag 1

Krav til bue og pil, som må anvendes til buejagt

1. Krav til buen og pilen

a) ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås skal anslagsenergien (E0) være mindst 40 joule og pilevægten mindst 25 g,

b) ved jagt på andre vildtarter skal anslagsenergien (E0) være mindst 40 joule og pilevægten mindst 20 g,

c) sigtemidler skal være fast indstillede,

en evt. stabilisator må højst være 35 cm,

pilehylder og andre anordninger, der tillader afskydning af mere end én pil ad gangen, må ikke anvendes,

anordninger, der fungerer ved at forspænde strengen, må ikke anvendes,

ved jagt på flyvende vildt må der kun anvendes flu-flu-pile.

2. Krav til jagtodden (pilespidsen)

a) ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås skal jagtodden mindst være 3-bladet og have en skærende diameter på mindst 25 mm,

b) ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås må der ikke anvendes blunt,

c) ved jagt på andre vildtarter end råvildt, ræv, hare og gås skal jagtodden mindst være 2-bladet og have en skærende diameter på mindst 20 mm eller en blunt med mindst 16 mm på anslagsfladen,

d) jagtodden skal være fremstillet af stål og må ikke være forsynet med modhager,

e) jagtodden må ikke være forsynet med eksplosiver eller gift.

Kapitel 1

Buejagtprøven

§ 1. Buejagt må kun udøves af personer, der har bestået buejagtprøve efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Kapitel 2

Krav til bue og pil

§ 2. Buejagtprøveordningen administreres af Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2. Prøven, der afholdes i 2 perioder hvert år, aflægges for prøvesagkyndige, der beskikkes af Skov- og Naturstyrelsen.

Kapitel 3

Buejagt

§ 3. Buejagtprøven kan kun aflægges af personer, der har gyldigt dansk jagttegn, og som inden for de seneste 12 måneder har deltaget i et buejagtkursus, der er godkendt af Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen godkender det nødvendige antal personer til at afholde de kurser, der er nævnt i stk. 1.

Kapitel 4

Dispensation og klage

§ 4. Tilmelding til buejagtprøven sker ved indbetaling til Skov- og Naturstyrelsen af et gebyr på xx kr. Indbetaling skal foretages ved anvendelse af et særligt indbetalingskort, der fås hos Skov- og Naturstyrelsen, herunder statsskovdistrikterne.

Stk. 2. Ønskes prøven aflagt i årets første prøveperiode (1. april 31. maj), skal tilmelding ske inden udgangen af februar måned. Ønskes prøven aflagt i årets anden prøveperiode (1. august 30. september), skal tilmelding ske inden udgangen af juli måned.

Stk. 3. I forbindelse med tilmelding skal det angives, hvilken buetype langbue, compoundbue eller recurvebue prøven ønskes aflagt med.

Kapitel 5

Straf og ikrafttræden

§ 5. De tilmeldte aspiranter indkaldes af den prøvesagkyndige med mindst 14 dages varsel til buejagtprøven på nærmere angivet sted, dato og klokkeslæt.

Stk. 2. Udebliver en aspirant fra en prøve, uden at den prøvesagkyndige har modtaget meddelelse herom senest kl. 12.00 den sidste hverdag, før prøven afholdes, er retten til at aflægge prøve i den pågældende prøveperiode bortfaldet, og det indbetalte gebyr tilbagebetales ikke. Ved tilmelding til buejagtprøven i en senere prøveperiode skal der på ny betales gebyr.

Stk. 3. Aspiranter, der rettidigt melder afbud, indkaldes til at aflægge prøve en anden dato. Er aspiranten på ny forhindret, har vedkommende ikke krav på yderligere indkaldelse, medmindre hindringen dokumenteres og findes væsentlig. Hvis hindringen skyldes sygdom, betragtes kun lægeerklæring som tilstrækkelig dokumentation. Hvis hindringen ikke dokumenteres og findes væsentlig, gælder reglerne i stk. 2, 2. pkt. tilsvarende.

Stk. 4. Aspiranter, der indkaldes til prøve efter stk. 3, har ikke krav på indkaldelse med det mindstevarsel, der er nævnt i stk. 1.

§ 6. Buejagtprøven omfatter en skriftlig og en praktisk prøve. For at bestå prøven kræves, at aspiranten har bestået såvel den skriftlige som den praktiske prøve. Den skriftlige prøve skal være bestået, inden den praktiske prøve aflægges.

§ 7. Aspiranterne indkaldes til aflæggelse af buejagtprøven i hold. Holdstørrelsen søges afpasset således, at den samlede prøves varighed ikke overstiger 3 timer.

Stk. 2. Inden prøven aflægges, skal den enkelte aspirant for den prøvesagkyndige forevise gyldigt dansk jagttegn samt legitimation, der for aspiranter over 18 år skal være fotolegitimation. Desuden skal aspiranten forevise bevis for at have deltaget i det buejagtkursus, der er nævnt i § 3.

Stk. 3. Den skriftlige prøve aflægges holdvis. Den praktiske prøve aflægger aspiranterne enkeltvis.

Stk.4. Aspiranten medbringer den bue og de pile, som prøven ønskes aflagt med.

§ 8. Ved den skriftlige prøve stilles spørgsmål, der skal belyse aspirantens kendskab til buejagt og de særlige regler, der gælder herfor, herunder

1) de vildtarter, der må jages under buejagt,

2) de jagtetiske principper for udøvelse af buejagt, og

3) sikkerhed under udøvelse af buejagt.

Stk. 2. Aspiranterne må ikke medbringe hjælpemidler ved prøven.

Stk. 3. Spørgsmålene udformes således, at hvert spørgsmål skal besvares ved afkrydsning.

Stk. 4. Prøven består af mindst 20 spørgsmål, som skal besvares på højst 20 minutter. For at bestå prøven må højst 10 pct. af spørgsmålene være besvaret forkert.

Stk. 5. Den prøvesagkyndige meddeler de enkelte aspiranter umiddelbart efter den skriftlige prøves afslutning, om denne del af prøven er bestået.

Stk. 6. Såfremt den skriftlige prøve ikke bestås, kan fornyet aflæggelse af buejagtprøven tidligst ske i den følgende prøveperiode efter rettidig tilmelding og indbetaling af gebyr.

§ 9. For at bestå den praktiske prøve kræves, at aspiranten ved skydning af én pil til hver af 6 vildtfigurer i naturlig størrelse har mindst 5 træffere i et træfområde (hjerte-/lungeregionen), der er indtegnet på figurerne, således at det ikke er synligt for aspiranten.

Stk. 2. Ved en træffer forstås, at pilens skaft berører den indtegnede ring, der markerer hjerte/lungeregionen.

Stk. 3. Den prøvesagkyndige afgør, hvorvidt kravet i stk. 1 for bestået prøve er opfyldt.

§ 10. Den prøvesagkyndige meddeler de enkelte aspiranter umiddelbart efter den praktiske prøves afslutning, om buejagtprøven er bestået i sin helhed.

Stk. 2. Aspiranter, der består den skriftlige men ikke den praktiske prøve, kan inden for 12 måneder tilmelde sig yderligere praktiske prøver mod indbetaling af det gebyr, der er nævnt i § 4, stk. 1. Reglen i § 5, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved indkaldelse til prøven.

Stk. 3. Såfremt den praktiske prøve ikke er bestået senest 12 måneder efter, at den skriftlige prøve er bestået, kan fornyet aflæggelse af buejagtprøven kun ske ved aflæggelse af både den skriftlige og den praktiske prøve, og det kan tidligst ske i den følgende prøveperiode efter rettidig tilmelding og betaling af gebyr.

§ 11. Den, der bar bestået buejagtprøven, kan tilmelde sig alene den praktiske prøve med en anden buetype. Reglerne i §§ 4, 5, 7 og 9 finder tilsvarende anvendelse.

§ 12. Skov- og Naturstyrelsen udsteder bevis for bestået buejagtprøve med angivelse af, hvilken buetype der er anvendt ved prøven. Beviset udstedes med gyldighed for 5 år.

Stk. 2. Tilladelse til fortsat buejagt efter gyldighedsperiodens udløb forudsætter, at den praktiske del af buejagtprøven, jf. § 9, på ny aflægges og bestås.

§ 13. Ved buejagtprøven skal der anvendes bue og pil, som opfylder de krav, der ifølge bilag 1 til bekendtgørelsen gælder for jagt på råvildt.

Stk. 2. Under buejagt må der kun anvendes bue og pil, som opfylder de krav, der er angivet i bilag 1.

§ 14. Personer, der har bestået buejagtprøven, har tilladelse til at anvende den buetype, der er angivet i buejagtbeviset, jf. § 12, til jagt på alle jagtbare arter af pattedyr og fugle, bortset fra kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin.

Stk. 2. Buejagtbeviset skal medbringes under buejagt tillige med jagttegn og fotolegitimation.

§ 15. Såfremt der under buejagt på råvildt konstateres sikre tegn på anskydning, og vildtet ikke er fundet inden 6 dagtimer efter anskydningen, skal den, der har anskudt vildtet, sørge for, at der tilkaldes en legitimeret hundefører, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 40 af 21. januar 1994 om pleje af tilskadekommet vildt, overdragelse af dødt vildt og opsporing og aflivning af nødstedt vildt. Reglen i § 5, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse gælder ikke ved buejagt på råvildt.

§ 16. Personer, der har tilladelse til buejagt, skal hvert år senest 1. maj indberette til Skov- og Naturstyrelsen, hvor meget vildt vedkommende personligt har nedlagt ved buejagt i det foregående jagtår. Indberetningen sker på et særligt skema, som udsendes af Skov- og Naturstyrelsen. Har vildtudbyttet været 0, skal dette tillige angives.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan inddrage tilladelsen til buejagt for følgende jagtår, hvis vildtudbytteoplysningerne ikke modtages rettidigt.

§ 17. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglerne i § 4, stk. 2, § 5, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 10, stk. 3..

§ 18. Den prøvesagkyndiges afgørelser efter § 8, stk. 5, § 9, stk. 3, og § 10, stk. 1, kan af aspiranten påklages til Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 19. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter § 17 og § 18, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 20. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 1,

2) til buejagt anvender anden type bue eller pil end tilladt efter § 13, stk. 2,

3) udøver buejagt på andre vildtarter end tilladt efter § 14, stk. 1,

4) i strid med § 14, stk. 2, undlader at medbringe buejagtbeviset under buejagt,

5) i strid med § 15 undlader at tilkalde legitimeret hundefører, eller

6) i strid med § 16, stk. 1, undlader at indberette vildtudbytte.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den xxxx.

Stk. 2. Tilladelser til buejagt, som er meddelt inden bekendtgørelsens ikrafttræden, bevarer deres gyldighed, indtil de udløber.

Miljø- og Energiministeriet, den

Beretning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 3. marts 1999

Beretning

om

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af tilladelsen til buejagt

[af Aase D. Madsen (DF) m.fl.]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til beretningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Carlsen, Grete, Rødovre,

Danmarks Jægerforbund,

Dyrenes Beskyttelse,

Dyrenes Venner,

Dyreværn Århus,

Foreningen af danske Buejægere,

Hansen, Carl Strøm, Kolding,

Landsforeningen mod Jagt,

Nielsen, Knud Erik, Odense C,

Nielsen, Niels, Slagelse,

Nordstrand, Jane, Hørsholm,

Petersen, Ole Lang, Næstved, og

Thomsen, Aase Grave, Holstebro.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han i forlængelse af sin beslutning om at gøre buejagt permanent i en bekendtgørelse vil fastsætte de specielle regler, som fremover skal gælde for at udøve buejagt. Han har endvidere bedt Skov- og Naturstyrelsen om hurtigst muligt efter bekendtgørelsens ikrafttræden at få arrangeret og afviklet kurser og prøver, således at der opnås størst mulig sikkerhed for, at alle buejægere kan aflægge prøven inden den nye jagtsæson.

Når den nye prøve har fungeret i to jagtsæsoner, vil ministeren foretage en evaluering med henblik på at vurdere, om kravene i den nye prøve på tilstrækkelig vis sikrer, at buejagt udøves på en måde, som gør det forsvarligt fortsat at tillade denne jagtform. Det skal i den forbindelse vurderes, både om buen i sig selv er et forsvarligt jagtvåben, og om der er større risiko for anskydninger af navnlig råvildt ved jagt med bue end ved jagt med skydevåben. Ministerens vurdering og de oplysninger, som ligger til grund for denne, vil blive fremsendt til udvalget, og ministeren vil på et møde med udvalget tage en drøftelse herom, såfremt udvalget ønsker det.

Herefter bemærker udvalget, at udvalget kan tiltræde miljø- og energiministerens tilkendegivelser.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) er tilfreds med, at ministeren iværksætter en opstramning af jagtprøven for buejægere hurtigst muligt, og mener tillige, at det er tilfredsstillende, at der nu skal ske indberetninger af nedlagt vildt af alle arter, da de hidtidige indberetninger har været unøjagtige.

Mindretallet forudsætter i forlængelse heraf, at der bliver foretaget undersøgelser af, hvor stor en anskydningsrate der forekommer i de to jagtsæsoner, inden en evaluering skal ske.

Mindretallet finder stadig, at buejagt er en overflødig jagtform, og frygter, at Danmark med en permanent tilladelse til buejagt på alle vildtarter op til rådyrstørrelse vil være medvirkende til yderligere at gøre denne jagtform attraktiv for flere og flere jægere, der søger nye udfordringer og spænding i denne jagtform.

Mindretallet er enig i formanden for »Det dyreetiske råd«, professor Peter Sandøes udtalelser om buejagt, jf. Miljø- og Planlægningsudvalget alm. del bilag 592 og B 2 bilag 36, nemlig at buejagt ikke i dag kan betragtes som en etisk acceptabel jagtform, og at der savnes dokumentation for effektiviteten i de foreslåede stramninger i buejagtprøven. Det er ikke med buejagt muligt at sikre en tilnærmelsesvis så hurtig og effektiv aflivning som den, der er mulig med moderne jagtvåben. Derfor finder mindretallet det positivt, at ministeren i forbindelse med den kommende evaluering vil vurdere, om buen i sig selv er et forsvarligt jagtvåben.

P. u. v.

Steen Gade

formand

Bilag A

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 7

Ministeren bedes oplyse, om buejægerne har indberetningspligt med hensyn til skud på eller nedlagt vildt af anden art end rådyr.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»Ifølge jagt- og vildtforvaltningslovens § 43 skal personer, der har jagttegn, inkl. buejægere, årligt indberette deres vildtudbytte. Dette gælder, uanset hvilke arter der er nedlagt. Indberetning sker ved udfyldning af et særligt skema, som er påhæftet jagttegnet.

Ifølge det udkast til ny bekendtgørelse om buejagt, som er udarbejdet, skal personer, der har tilladelse til buejagt, som noget nyt herudover hvert år senest 1. maj indberette, hvor meget vildt - uanset art - vedkommende har nedlagt ved buejagt i det foregående jagtår. Tilladelsen til buejagt kan inddrages, hvis oplysningerne ikke modtages rettidigt.

Skov- og Naturstyrelsen arbejder på, at bekendtgørelsen kan træde i kraft så betids, at alle eller hovedparten af de nuværende buejægere har været igennem de nye kurser og buejagtprøver inden 1. september 1999.«

Til udvalgets orientering vedlægges udkastet til bekendtgørelse, som jeg netop har besluttet at sende i høring. (I beretningen vedlægges bekendtgørelsen som bilag B)

Spørgsmål nr. 8

Af Danmarks Miljøundersøgelsers rapport »Buejagt - en litteratursammenfatning« side 15 og 32 fremgår, at Foreningen af danske Buejægere har indsendt ukorrekte oplysninger om schweiss-eftersøgninger af anskudte dyr og vildledende oplysninger om immobilisationstiden, inden døden indtræffer hos dyrene.

Ministeren bedes oplyse, om det i den kommende 5-årige dispensationsperiode bliver muligt at fremskaffe korrekte oplysninger på dette område.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»Det kan ikke konkluderes, at Foreningen af Danske Buejægere har indsendt ukorrekte oplysninger, men derimod, at der er uoverensstemmelse mellem schweisshunderegistret og buejægernes egne indberetninger. Det skyldes højst sandsynligt to ting

1) Det er kun ca. halvdelen af de registrerede buejægere, der er medlem af foreningen.

2) Den indberetning, som er sket til foreningen, har fundet sted på frivillig basis, og ikke alle medlemmer har indberettet.

For fremtiden vil der være indberetningspligt vedrørende alt nedlagt vildt, og for skud til råvildt skal der indberettes på et specielt detaljeret skema. Ved en evt. anskydning af råvildt skal der tilkaldes en hundefører, der er medlem af schweisshunderegistret. Derved kan buejægernes indberetning sammenholdes med registret.«

Spørgsmål nr. 13

Det fremgår af ministerens skrivelse af 13. august 1998 (1997-98, 2. samling, alm. del - bilag 592), at Vildtforvaltningsrådet i sin indstilling anbefaler, at det undersøges, om det ved de nye skærpede krav sikres, at der ikke sker flere anskydninger ved buejagt på rådyr end ved jagt med skydevåben.

Finder ministeren, at denne anskydningsgrad er acceptabel?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»Antallet af rådyr, der anskydes med skydevåben, er et af de spørgsmål, som Danmarks Miljøundersøgelser er ved at klarlægge i forbindelse med de undersøgelser af anskydninger, som foregår for en række vildtarter.

Den kommende undersøgelse af buejagt skal belyse omfanget af anskydninger ved buejagt og gøre det muligt at foretage en sammenligning med anskydningerne af rådyr med skydevåben.«

Jeg er enig i princippet om, at der ikke må ske flere anskydninger ved buejagt end ved jagt med skydevåben, idet jeg herved forudsætter, at der ikke sker uacceptabelt mange anskydninger på råvildt med skydevåben.

Spørgsmål nr. 16

Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at de jægere, der har bestået buejagtprøven inden 1996, stadig må drive buejagt på alle jagtbare vildtarter i Danmark - også efter at de nye buejagtprøver er indført?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»For samtlige de jægere, som i dag har tilladelse til buejagt, gælder det, at tilladelsen udløber pr. 1. september 1999. Ifølge det udkast til bekendtgørelse om buejagt, der er udarbejdet, vil tilladelser til buejagt, som er meddelt inden bekendtgørelsens ikrafttræden, bevare deres gyldighed, indtil de udløber. Udøvelse af buejagt derefter kræver, at de pågældende består den nye buejagtprøve, og en evt. ny buejagttilladelse vil - som for nye buejægere - omfatte alle jagtbare arter af pattedyr og fugle, bortset fra kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin.«

Bilag B

UDKAST

Bekendtgørelse om buejagt

I medfør af § 23, stk. 4, § 49, stk. 3, § 53 og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, fastsættes

Bilag A

Bilag B