Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder for at foretage tilbygninger og større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne land

Bilag

Bilag

Udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

Vil ministeren eksemplificere, hvornår det er muligt at foretage tilbygninger og større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne land?

Svar

Det er muligt at foretage tilbygninger og større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne land. Planlovens landzonebestemmelser er ikke et forbud, men et krav om forudgående tilladelse til ny bebyggelse.

Grundlaget for vurderingen af de konkrete landzonesager er region- og kommuneplanernes retningslinier for udviklingen i det åbne land og i landsbyerne. Disse retningslinier er fastlagt på baggrund af en kortlægning og afvejning af beskyttelses- og erhvervsinteresser i bred forstand i planlægningen som et led i den politiske beslutningsproces i amtsråd og kommunalbestyrelser. Derfor er det muligt at tage hensyn til regionale og lokale forhold i overensstemmelse med sigtet i planlægningen.

Uden krav om landzonetilladelse

I forbindelse med etablering af virksomhed i overflødige landbrugsbygninger kan der foretages alle de for erhvervsetableringen nødvendige indre ombygninger, samt mindre udvendige om- eller tilbygninger.

Landzonetilladelse

Miljøklagenævnet, der indtil 1992 var klageinstans, har i en eksempelsamling over nævnets landzoneafgørelser i 1989-92 om ansøgninger til erhverv generelt udtalt, at der ved udvidelser af eksisterende virksomheder har været en tendens til at tillade mere end uvæsentlige udvidelser, når det ikke på afgørende måde strider mod de hensyn, landzonebestemmelserne skal varetage. Naturklagenævnets afgørelser tyder på en videreførelse af ovenstående praksis.

Som eksempler på nævnenes afgørelser om tilladelser til tilbygninger kan nævnes;

administrationsbygning til betonvareproduktion, som havde været på stedet i årtier,

korntørreri til en gennem en betydelig årrække eksisterende foderstofvirksomhed,

900 m² lagerhal til en gennem en årrække eksisterende større møbelvirksomhed,

1000 m² montagehal til en landbrugstilknyttet smedevirksomhed, der var indrettet i en overflødig landbrugsbygning,

undervisningspavillon til behandlingshjem.

Landzonelokalplan

Større om- og tilbygninger til eksisterende virksomheder i det åbne land kan ske på baggrund af en landzonelokalplan. Det kan være en lokalplan for en landsby eller en landzonelokalplan for en virksomhed til stedbundne formål i det åbne land. Ved den konkrete vurdering af, om et byggeri udløser lokalplanpligt, indgår bl.a., om byggeriet fremkalder væsentlige ændringer i det bestående miljø, og om borgerne skal have lejlighed til at øve indflydelse på planlægningen. Fra Planstyrelsens tidligere praksis som klagemyndighed kan nævnes, at grænsen for, hvornår erhvervsbyggeri i landsbyer og i det åbne land udløser lokalplanpligt var ca. 500-1.000 m².

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 5. maj 1999

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder for at foretage tilbygninger og større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne land

[af Hans Christian Schmidt (V), Henriette Kjær (KF), Svend Aage Fauerholdt (DF), Ebbe Kalnæs (CD)&n bsp;og Thorkild B. Fransgaard (FP) m.fl.]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder stillet et spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har modtaget en skriftlig henvendelse fra Søren Gadtoft, Roskilde.

Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe (S) Margot Torp (S) Steen Gade (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Lene Espersen (KF) nfmd. Frank Dahlgaard (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.