Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem obligatorisk brug af Erhvervsministeriets testpanel og fokuspaneler

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 4

Ministeren bedes kommentere de i rapporten »Administrative lettelser i et internationalt perspektiv« af Mandag Morgen Strategisk Forum opstillede konklusioner og anbefalinger om testpanelet og fokuspanelerne.

Svar

I rapporten fra Mandag Morgen er der opstillet 9 anbefalinger og konklusioner om Testpanelet.

Den første anbefaling er at gøre brugen af Testpanelet obligatorisk for alle relevante ministerier. Jeg mener ikke, at den anbefaling er aktuel på nuværende tidspunkt. For det første bruger alle relevante ministerier Testpanelet eller fokuspanelerne til at vurdere lovforslag for administrative konsekvenser i de tilfælde, det er relevant.

For det andet mener jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt at gøre brugen af Testpanelet eller fokuspanelerne obligatorisk, fordi de to metoder ikke er de mest hensigtsmæssige i alle tilfælde. Ud over de to paneler kan de administrative konsekvenser af lovforslag også opgøres ved ekspertvurderinger. Det betyder, at ministerierne selv, evt. i samarbejde med brancheorganisationer, vurderer konsekvenserne. Metoden bruges i de tilfælde, hvor de administrative opgaver er meget veldefineret, eller hvor der er tale om så få berørte virksomheder, at der kan laves totaltællinger.

Endelig er det vigtigt, at virksomhederne i panelerne ikke bliver overbebyrdet med spørgeskemaer og telefoninterviews. Folketinget vedtager hvert år mange lovforslag, som berører virksomhederne. Hvis Testpanelet og fokuspanelerne skal vurdere alle erhvervsrelevante lovforslag for administrative konsekvenser, vil virksomhederne blive pålagt unødvendigt store administrative byrder. Det fremgår også af rapporten fra Strategisk Forum, at for mange snævre/ubetydelige evalueringer kan trætte virksomhederne, så svarprocenten og dermed kvaliteten falder. Rapportens femte anbefaling er således også, at der bør sættes en øvre grænse for, hvor mange lovforslag Testpanelet skal evaluere årligt.

Virksomhederne i panelerne udfører et stort stykke frivilligt arbejde, så det er vigtigt, at de ikke bliver overbebyrdet med vurderinger. Regeringens hensigt er, at panelerne skal vurdere de lovforslag, hvor der forventes at være væsentlige administrative konsekvenser. Resten af lovforslagene skal også vurderes for administrative konsekvenser, men de skal vurderes af ministerierne selv, så virksomhederne i panelerne ikke bliver påført unødvendige administrative byrder. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at gøre brugen af panelerne obligatorisk.

Strategisk Forum anbefaler for det andet, at det er Erhvervsministeriet, evt. i samarbejde med et virksomhedsråd, der afgør, hvilke lovforslag der skal evalueres af Testpanelet.

Erhvervsministeriet er allerede tæt involveret i beslutningsprocessen om, hvilke lovforslag der skal vurderes af panelerne. To gange årligt bliver der afholdt et møde i »Kontaktudvalget for administrative konsekvenser«, hvor alle relevante ministerier deltager. På møderne bliver det diskuteret, hvilke lovforslag der skal forelægges Testpanelet og fokuspanelerne i det kommende halve år. Erhvervsministeriet er formand for udvalget.

Kontaktudvalgets forslag bliver forelagt for en særlig departementschefgruppe, som drøfter lovprogrammet på tværs af ministerierne. Departementschefgruppen kan anbefale, at nye lovforslag tilføjes til listen over forslag, der skal vurderes for administrative konsekvenser i enten Testpanelet eller fokuspanelerne.

Den tredje anbefaling er, at konklusionerne fra Testpanelet bør stå uredigeret og ubeskåret i bemærkningerne til lovforslaget.

Når virksomhederne i Testpanelet har besvaret spørgeskemaerne, laver enheden i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en evaluering på baggrund af svarene (se også rapportens niende anbefaling). Evalueringen er meget dybtgående og fylder typisk to almindelige sider. Evalueringen bliver offentliggjort på Internettet, når lovforslaget er fremsat. Enheden laver desuden et forslag til tekst til lovforslagets bemærkninger, som sammen med evalueringen sendes til ressortministeriet. Forslag til tekst i bemærkninger offentliggøres ikke sammen med evalueringen på Internettet, idet det udelukkende er et tilbud til ressortministerierne. Det er imidlertid Erhvervsministeriets erfaring, at ressortministerierne i langt de fleste tilfælde vælger at bruge enhedens forslag i de almindelige bemærkninger.

Strategisk Forum anbefaler for det fjerde, at virksomhederne skal kunne besvare spørgeskemaerne via Internettet. Erhvervsministeriet forventer, at det bliver muligt for virksomhederne at besvare spørgeskemaerne via Internettet senest fra folketingssamlingen 99/00.

Den sjette anbefaling, rapporten fremlægger, er, at de samlede administrative omkostninger for erhvervslivet bør fremgå af konklusionen fra Testpanelet. Jeg er enig i denne anbefaling. Besvarelserne fra Testpanelet og fokuspanelerne bliver også opregnet til samfundsniveau, hver gang det er muligt. Hvis der fx ikke er tilstrækkeligt med virksomheder, der enten har besvaret spørgeskemaerne eller er berørt af lovforslaget, er det imidlertid ikke statistisk muligt at opregne resultaterne til samfundsniveau.

Virksomhederne i Testpanelet udgør en repræsentativ stikprøve af dansk erhvervsliv. Panelet er sammensat, så alle brancher, virksomhedstyper (fx A/S eller ApS) og størrelser af virksomheder er repræsenteret i stikprøven. Svarene fra virksomhederne bliver opregnet til samfundsniveau, når tilstrækkelig mange virksomheder har besvaret, hvordan et lovforslag vil påvirke administrationen.

I foråret 1998 iværksatte Erhvervsministeriet et nyt projekt med det formål at måle udviklingen i de administrative byrder i udvalgte danske modelvirksomheder. De første forsøg med modelvirksomhederne peger i retning af, at det ikke kun er branche, virksomhedstype og størrelsen af virksomhederne, der er afgørende for omfanget af de administrative byrder. Forsøgene viste, at også andre parametre, som fx brug af edb-værktøjer og administrative kompetencer, betyder noget for omfanget af virksomhedernes administrative byrder. Da opregningen til samfundsniveau for Testpanelets svar alene baserer sig på branche, virksomhedstype og størrelsen af virksomhederne, kan resultaterne derfor være forbundet med store usikkerheder.

Erhvervsministeriet arbejder videre med udviklingen af modelvirksomheder. Det er målet, at modelvirksomhederne på længere sigt kan give et billede af, hvordan de administrative byrder udvikler sig for bestemte typer af virksomheder. Modelvirksomhederne skal også medvirke til en større forståelse for, hvilke parametre der har indflydelse på omfanget af en virksomheds administrative byrder.

Testpanelet vil løbende blive forbedret, efterhånden som der opnås erfaringer med modelvirksomhederne.

Som den syvende anbefaling mener Strategisk Forum, at det bør overvejes, hvordan panelerne kan inddrages i forbindelse med hastelovgivning.

Jeg er enig i, at det ville være mest hensigtsmæssigt, hvis også hastelovgivning kunne vurderes for administrative konsekvenser. Som panelerne fungerer i dag, er det imidlertid ikke tidsmæssigt muligt at bruge hverken Testpanelet eller fokuspanelerne til at vurdere hastelovgivning.

Den ottende anbefaling går ud på at give virksomhederne mere information om, hvad deres besvarelse har betydet for lovgivningsprocessen.

Jeg mener også, at det er vigtigt, at virksomhederne får at vide, hvad deres besvarelse har betydet for det videre lovarbejde. Der er iværksat nogle initiativer, som giver både virksomhederne og andre interesserede mere information om panelernes arbejde. For det første bliver alle Testpanelets og fokuspanelernes evalueringer offentliggjort på Internettet (www.eogs.dk/Adm_lettelser/Testpanel) samme dag, som lovforslaget bliver fremsat i Folketinget. Evalueringerne samler alle virksomhedernes besvarelser, og hvor det er muligt bliver de administrative konsekvenser opregnet til samfundsniveau. Det betyder, at ikke alene folketingspolitikere, men også brancheorganisationer, virksomheder og andre interesserede kan se de samlede evalueringer og sammenligne dem med lovforslagets bemærkninger.

Enheden i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejder desuden et nyhedsbrev til de virksomheder, der deltager i Testpanelet. Nyhedsbrevet udsendes ca. 4 gange om året og indeholder Testpanelets evalueringer og sidste nyt i arbejdet med at lette virksomhedernes administrative byrder.

Strategisk Forums sidste og niende anbefaling vedrørende Testpanelet er, at Erhvervsministeriet generelt bør have større indflydelse på udarbejdelsen af analyser af de administrative byrder ved nye lovforslag. Anbefalingen lyder videre, at »Erhvervsministeriet bør varetage udarbejdelsen af analyserne eller have beføjelser til at checke kvaliteten af myndighedernes analyser«.

Når virksomhederne i Testpanelet eller fokuspanelerne har sendt de udfyldte spørgeskemaer til enheden i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, laver enheden den endelige evaluering. Evalueringen er en objektiv sammenfatning af virksomhedernes svar, som de enkelte ressortministerier ikke har indflydelse på.

Enheden i styrelsen fungerer desuden som sparringspartner for de ministerier, der i visse tilfælde selv vurderer lovforslag for administrative konsekvenser. Enhedens arbejde bygger på frivillighed, dialog og samarbejde, som jeg mener giver de bedste resultater på sigt. Jeg ser derfor ingen grund til at udvide enhedens beføjelser i forhold til vurderinger af virksomhedernes administrative konsekvenser af lovforslag.

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 29. april 1999

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem obligatorisk brug af Erhvervsministeriets testpanel og fokuspaneler

[af Pernille Sams (KF), Svend Erik Hovm and (V) og Sonja Albrink (CD) m.fl.]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Ministerens svar på spørgsmål 4 er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem) beslutningsforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Flertallet forudsætter, at regeringen ved udarbejdelsen af det endelige lovforslag tager højde for problemerne i forbindelse med hastelovgivning (jf. bemærkningerne til beslutningsforslaget). For så vidt angår brugen af ekspertvurderinger henvises til afsnit 3 i det optrykte svar på spørgsmål 4.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) ser det som et klart mål, at den offentlige administration i forhold til erhvervslivet lettes mest muligt som følge af den samlede lovgivning, der vedtages i Folketinget. Det er også en klar del af regeringens strategi, hvor en række initiativer allerede er iværksat. For Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er det vigtigt, at det er en løbende proces, så konsekvenserne for erhvervslivet af Folketingets beslutninger er fuldt ud kendte for såvel Folketingets medlemmer som virksomhederne.

Venstres, Det Konservative Folkepartis og Centrum-Demokraternes oprindelige forslag om regelforenkling gennem obligatorisk brug af Erhvervsministeriets testpanel og fokuspaneler var ikke acceptabelt, fordi dette forslag kun omfattede testpanelet og fokuspaneler, men ikke ekspertvurderinger, som et middel til at måle konsekvenserne af lovgivningen. Forslaget indeholdt samtidig et forslag om et nyt sekretariat, hvor Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ønsker, at opgaven løses som led i en sammenhængende strategi for regeringens og Folketingets indsats på området.

Med ændringerne af forslaget på disse områder ligger forslaget nu i klar forlængelse af Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis politik på området og de igangsatte initiativer til at lette erhvervslivets administrative byrder. Der henvises her bl.a. til den motiverede dagsorden D 92 af 29. april 1997, som blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget, og til Statsministeriets cirkulære herom til alle ministerier. Det nye forslag B 38 præciserer således blot de tre metoder, der skal anvendes ved konsekvensvurderingerne. Hermed sendes der et signal til alle ministerier og styrelser om, at Folketinget og regeringen giver høj prioritet til vurdering af de administrative konsekvenser af lovforslag. Hermed sikres det, at alle lovforslag kommer til at indeholde en vurdering af de administrative konsekvenser for virksomhederne. Det ser Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti som særdeles positivt.

Med Erhvervsministeriets testpanel måles virksomhedernes forventninger til administrative konsekvenser af lovforslag. Testpanelet siger derimod ikke noget om, hvilke faktiske byrder et lovforslag vil medføre for virksomhederne. Virksomhedernes forventninger kan bruges til at give et fingerpeg om omfanget af de administrative byrder eller lettelser, der følger af et bestemt lovforslag.

Virksomhedernes skøn kan bruges til at vurdere, om et lovforslag kan gøres bedre, så reglerne bliver lettere at administrere. Virksomhedernes skøn giver samtidig en indikation af, om det politiske formål, der søges opnået ved loven, står mål med de administrative omkostninger, der bliver pålagt virksomhederne.

Testpanelet, fokuspaneler og ekspertvurderingerne gør lovgivningens konsekvenser klare for alle og sikrer, at lovgivningen tilrettelægges under hensyn til, at den skal være lettest mulig at administrere i virksomhederne, men de indeholder ikke i sig selv et grundlag for at hindre lovgivning.

Med ændringerne af det oprindelige forslag B 38 finder Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, at grundlaget for Venstres forslag B 9 om en dereguleringsenhed og B 10 om byrdebudget gøres helt overflødigt. Det handler ikke om mindre lovgivning, men om bedre lovgivning.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Mindretallet er imod, at der kun tages initiativer til regelforenklinger for erhvervslivet, når de største problemer med uforståelige regler og bureaukrati vedrører danskerne i almindelighed og arbejdsløse og bistandsklienter i særdeleshed.

Ændringsforslag

Af et mindretal (V, KF, SF og CD) tiltrådt af et flertal (S, DF, RV, FP og KRF)

Til titlen

1) Titlen affattes således

»Forslag til folketingsbeslutning

om regelforenkling gennem obligatorisk vurdering af erhvervsrelevante lovforslags administrative konsekvenser«.

Til teksten

2) Ordene »- at stille et uafhængigt sekretariat til rådighed, som skal foretage evaluering af testpanelets besvarelser,« udgår.

3) Ordene »testpanelet eller fokuspaneler« ændres til: »testpanelet, fokuspaneler eller ekspertvurderinger«.

4) Ordene »panelets vurderinger« ændres til: »vurderingerne af de administrative konsekvenser«.

Bemærkninger

Til nr. 1, 3 og 4

Ændringerne er af teknisk og præciserende karakter.

Til nr. 2

Kravet udgår, idet et uafhængigt sekretariat ikke skønnes nødvendigt som følge af, at alle oplysninger nu er frit tilgængelige på Internettet.

René Skau Johansen (S) Bjarne Laustsen (S) Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S) Frode Sørensen (S) nfmd. Christine Antorini (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Pernille Sams (KF) Christian Jensen (FP) Kristian Thulesen Dahl (DF) Ole M. Nielsen (KRF)