Folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget

§ 1

I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og senest ændret den 29. januar 1998, foretages følgende ændringer

1. § 8 ophæves, og i stedet indsættes

Ȥ 8

Stk. 1. Ved hver folketingssamlings begyndelse vælges blandt et udvalgs medlemmer en formand og en næstformand. Hvis kun én er bragt i forslag som formand henholdsvis næstformand, giver Folketingets formand meddelelse om valget, samtidig med at det meddeles, at udvalget er nedsat. Meddelelsen, der gives ved henvisning til opslag ved Folketingssalen, optages i Folketingstidende. Folketingets medlemmer kan inden kl. 12 dagen efter valget over for Lov- og Parlamentssekretariatet gøre indsigelse mod valget. Er flere bragt i forslag, eller gøres der indsigelse mod valget, indkalder Folketingets formand medlemmerne af det pågældende udvalg til et sættende møde, der skal afholdes inden forløbet af 3 mødedage efter, at udvalget er nedsat. På det sættende møde vælges blandt udvalgets medlemmer en formand og en næstformand efter reglerne i § 36, stk. 2.

Stk. 2. Skal der foretages valg af formand eller næstformand i et udvalg i løbet af en folketingssamling, sker valget på et møde i det pågældende udvalg efter reglerne i § 36, stk. 2.

Stk. 3. Ordinære møder i et udvalg foregår for lukkede døre, medmindre udvalget beslutter andet. Om udvalgsbehandling af spørgsmål vedrørende ministeransvar gælder dog bestemmelserne i kapitel XVIII.

Stk. 4. Det er alene udvalgets medlemmer, der kan træffe beslutning i et udvalgsmøde. Et udvalg er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer er til stede. Afgørelse træffes ved almindeligt flertal, jf. dog stk. 1 og 2.

Stk. 5. Et udvalg kan beslutte at modtage deputationer, der har anmodet om foretræde for udvalget. Et foretræde foregår efter retningslinjer fastsat af Folketingets Præsidium.

Stk. 6. Et udvalg kan anmode en minister om at besvare spørgsmål stillet af udvalget. Spørgsmål stilles skriftligt, og udvalget kan anmode om skriftligt svar eller bede ministeren om at besvare spørgsmålet mundtligt under et samråd i et udvalgsmøde. Udvalget kan anmode om, at spørgsmål besvares inden en nærmere angiven frist. Hvis en sådan frist ikke er angivet, bør ministeren senest 4 uger efter, at spørgsmålet er stillet, have besvaret dette eller have givet udvalget meddelelse om, hvornår svar kan forventes. Hvis ministeren ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet, bør ministeren snarest muligt og inden 4 uger meddele dette skriftligt.

Stk. 7. Deltagerne i et lukket udvalgsmøde må ikke videregive oplysninger om forhandlingerne til offentligheden, medmindre udvalget har besluttet andet. Udvalget kan ikke træffe beslutning om at videregive oplysninger, der efter lov eller anden gyldig bestemmelse er fortrolige, ligesom der ikke må gives eller henvises til sådanne oplysninger i åbne udvalgsmøder.

Stk. 8. Afholdes samråd for åbne døre, optages denne del af mødet på bånd eller lignende medium. Hvert udvalg træffer i øvrigt beslutning om udvalgsarbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse og kan herunder beslutte at invitere andre til at deltage i et udvalgsmøde eller dele af dette.

Stk. 9. Et udvalg kan ud over ordinære møder afholde andre møder, herunder

a) åbne møder, hvor et eller flere emner debatteres. Udvalget kan forud for mødet træffe beslutning om, hvem der kan deltage i debatten,

b) åbne temamøder, hvor udvalget og en indbudt minister drøfter hovedtemaer inden for udvalgets sagsområder. Udvalget træffer beslutning om temamødets form og om offentlighedens deltagelse i temamødet,

c) høringer m.v., hvorunder personer, udvalget anmoder herom, kan redegøre for et emne og fremlægge synspunkter. Udvalget træffer beslutning om høringens form og om offentlighedens adgang til høringen.

Stk. 10. Flere udvalg kan beslutte at afholde et møde sammen.

Stk. 11. Når lovforslag eller forslag til folketingsbeslutning fremsat af et eller flere medlemmer af Tinget er til behandling i et udvalg og forslagsstilleren henholdsvis ordføreren for forslagsstillerne ikke er indvalgt i udvalget, har den pågældende ret til at deltage i udvalgets forhandlinger om den pågældende sag, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen.

Stk. 12. Folketingsmedlemmer valgt på Færøerne eller i Grønland har ret til at deltage i udvalgsbehandling af forslag, der angår henholdsvis Færøerne eller Grønland, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen, medmindre de er indvalgt i det pågældende udvalg.

Stk. 13. Over udvalgsforhandlingerne fører udvalgets sekretær en protokol, der skal indeholde oplysning om mødets tidspunkt, de til udvalget indgåede henvendelser samt forhandlingernes emner og udfald.

Stk. 14. Til såvel stående som særlige udvalg knyttes en eller flere sekretærer. Sekretærerne skal bortset fra særligt begrundede undtagelsestilfælde være ansat i Folketingets administration og skal have juridisk, nationaløkonomisk eller tilsvarende uddannelse. Udvalgssekretæren har til opgave at rådgive udvalgets formand og udvalgets medlemmer ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udvalgsarbejdet. Bistanden omfatter den praktiske tilrettelæggelse af udvalgsarbejdet, fremskaffelse af oplysninger til udvalget eller til udvalgets medlemmer og udarbejdelse af udvalgets betænkning eller beretning. Udvalgssekretæren bistår endvidere ved udarbejdelse af de forslag til love og andre beslutninger, som folketingsmedlemmer ønsker at fremsætte.

§ 2

Folketingsbeslutningen træder i kraft fra begyndelsen af folketingsåret 1999-2000.

§ 8 a

Stk. 1. Det påhviler formanden for et udvalg at søge udvalgsarbejdet fremmet mest muligt. Skriftlig eller mundtlig underretning om arbejdets forløb afgives, når Folketingets formand anmoder herom.

Stk. 2. Over en sag, som skal til efterfølgende behandling i Tinget, afgives en betænkning eller - hvis udvalget forud har afgivet betænkning om sagen - tillægsbetænkning (eventuelt tilføjelse til betænkning eller tilføjelse til tillægsbetænkning), der omdeles til Tingets medlemmer. Først 2 dage efter at omdelingen har fundet sted, må sagen behandles i Tinget, jf. dog § 18, stk. 2. Tidspunktet for afgivelse af betænkning over et forslag fastsættes i tilfælde af uenighed i udvalget af dettes flertal. Over forslag fremsat af et eller flere medlemmer af Folketinget bør udvalget dog afgive betænkning, når forslagsstillerne med mindst 14 dages varsel skriftligt anmoder derom og anmodningen støttes af et mindretal repræsenterende mindst 2/5 af udvalgets medlemmer.

Stk. 3. Over et lovforslag, som udvalget har afgivet betænkning over til 2. behandling, kan dog afgives mundtlig indstilling ved 3. behandling, for så vidt udvalgets arbejde afsluttes, uden at der stilles ændringsforslag, og uden at nogen af udvalgets medlemmer kræver tillægsbetænkning afgivet. Træffes der beslutning om mundtlig indstilling, meddeles dette til Folketingets formand gennem Lov- og Parlamentssekretariatet. Mundtlig indstilling afgives ved udvalgets formand, medmindre der vælges en anden ordfører.

Stk. 4. Over et lovforslag, som er henvist til udvalgsbehandling efter påbegyndelsen af 3. behandling (jf. § 9 og § 13, stk. 4), afgiver udvalget betænkning (eventuelt tillægsbetænkning eller tilføjelse til tillægsbetænkning) eller mundtlig indstilling efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 2 og 3.

Stk. 5. Indstillinger fra det stående udvalg til valgs prøvelse kan ligesom indstillinger fra det i § 1, stk. 2, omhandlede foreløbige udvalg ske mundtligt og uden overholdelse af nogen frist, for så vidt de er enstemmige og går ud på godkendelse af valg. En enstemmig indstilling om godkendelse af stedfortræder, jf. § 40 og § 41, stk. 1, afgives til Folketingets formand, der meddeler denne til Tinget. Andre enstemmige indstillinger om godkendelse af valg sker ved udvalgets formand, medmindre der vælges en anden ordfører. I andre tilfælde afgives en betænkning med indstilling.

Stk. 6. Et udvalg kan afgive beretning om udvalgsarbejdets forløb vedrørende forslag, hvorom det ikke afgiver betænkning. Herudover kan et udvalg i ganske særlige tilfælde afgive beretning om sin virksomhed i øvrigt.«

2. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 8, stk. 10« til: »§ 8 a, stk. 2«.

3. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 8, stk. 10 og 11« til: »§ 8 a, stk. 2 og 3«.

4. I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 8, stk. 13« til: »§ 8 a, stk. 5«.

5. I § 17, stk. 2, 3. pkt., udgår »(jf. § 7, stk. 1, nr. 18)«.

6. § 20, stk. 10 og 11, affattes således

»Stk. 10. Ønsker et medlem at stille spørgsmål til en minister til umiddelbar besvarelse, finder dette sted i en spørgetime, der opføres på dagsordenen efter formandens beslutning. Statsministeren meddeler Folketinget senest kl. 10 på dagen for spørgetimen, hvilke ministre der deltager heri. Medlemmer, der ønsker at stille spørgsmål, meddeler senest ved spørgetimens start dette til Folketingets formand. Formanden afgør, hvilke medlemmer der kan stille spørgsmål, og i hvilken rækkefølge.

Stk. 11. Et spørgsmål i spørgetimen skal sammen med en eventuel begrundelse stilles inden for en taletid på 1 minut. Ministerens besvarelse må ikke overstige 2 minutter. Spørgeren kan efter besvarelsen få ordet op til 3 gange a 1 minut. Eventuelle medspørgere kan få ordet 1 gang a 1 minut for i tilslutning til ministerens besvarelse at stille et supplerende spørgsmål om emnet. Efter den første besvarelse er ministerens taletid 1 minut pr. gang. En minister kan erklære, at ministeren ikke ønsker at besvare spørgsmålet. Spørgetimen må ikke vare længere end en time. Formanden kan i særlige tilfælde fravige de i dette stykke nævnte tidsbegrænsninger og begrænsninger i antal gange, et medlem kan få ordet.«

7. I bilaget affattes afsnittet om den uforberedte spørgetime således

»Uforberedt spørgetime, jf. § 20, stk. 10 og 11

1. gang

Følgende gange

Spørgeren

1 min.

1 min.

Ministeren

2 min.

1 min.

Andre spørgere

1 min.

«

Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 25. maj 1999

Folketingsbeslutning

om

ændring af forretningsorden for Folketinget

(Forbedret lovkvalitet og revision af spørgetimen)