Legislator Case Law & Legislation
19981CB00038 DK

Folketingsbeslutning om regelforenkling gennem obligatorisk vurdering af erhvervsrelevante lovforslags administrative konsekvenser

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Beslutningsforslag som vedtaget 1998 38 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 6. maj 1999

Folketingsbeslutning

om regelforenkling gennem obligatorisk vurdering af erhvervsrelevante lovforslags administrative konsekvenser

Med henblik på at forenkle den offentlige administration, nedbringe og forenkle regelmængden samt lette de administrative byrder opfordrer Folketinget regeringen til at effektivisere og systematisere brugen af Erhvervsministeriets testpanel ved

at stille testpanelet til rådighed for Folketinget med henblik på at vurdere de administrative konsekvenser af al erhvervsrelevant lovgivning,

at samtlige ministerier tilknyttes ordningen,

at gøre brugen af testpanelet, fokuspaneler eller ekspertvurderinger obligatorisk, så alle lovforslag, der har betydning for erhvervslivet, konsekvensvurderes for administrative byrder, inden de fremsættes i Folketinget, og

at forpligte det lovforberedende ministerium til at medtage vurderingerne af de administrative konsekvenser i bemærkningerne til lovforslagene og herunder give en vurdering af de administrative byrder for erhvervslivet set i forhold til lovens formål.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →