Legislator Case Law & Legislation
19981CB00012 DK

Folketingsbeslutning om ændring af forsikringsaftaleloven

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Beslutningsforslag som vedtaget 1998 12 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 18. december 1998

Folketingsbeslutning

om ændring af forsikringsaftaleloven

Folketinget pålægger justitsministeren at nedsætte et udvalg, der skal udarbejde forslag til ændringer af forsikringsaftaleloven med henblik på en præcisering af de regler, der vedrører forsikringsselskabernes ansvar, for så vidt angår ulykkesforsikringer og sygeforsikringer, jf. forsikringsaftalelovens kapitel IV. Med lovændringen bør det enten i forsikringsaftaleloven præciseres, at forsikringsselskabet skal bære risikoen for sygdomme, der endeligt er diagnosticeret i forsikringstiden, selv om sygdommen er opstået og de første symptomer har vist sig før forsikringens tegning, eller der bør anvises andre alternative løsninger, der sikrer større klarhed over, hvilken forsikringsdækning der ydes.

Forslag om ændring af forsikringsaftaleloven i overensstemmelse med ovenstående skal kunne fremsættes i folketingsåret 1999-2000.

Det foreslåede udvalg skal endvidere gennemgå forsikringsaftaleloven generelt med henblik på en samlet revision. Udvalget forventes at kunne afslutte den del af arbejdet inden år 2002.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →