Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning til overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering på den anden side om den maritime afgrænsning i området mellem Fæ

Artikel 1

1. Kontinentalsokkelgrænsen i Området er en serie af geodætiske linier, som forbinder de punkter, der er opført i tabel A til denne overenskomst, i den der angivne rækkefølge.

2. Grænselinien og de i tabel A opførte punkter er til illustration indtegnet på kortskitse A, som er vedlagt denne overenskomst.

3. Mod nordøst er grænseliniens endepunkt ligeafstandstripunktet mellem Færøerne, Norge og Det Forenede Kongerige. Mod sydvest er grænseliniens endepunkt et punkt beliggende 200 sømil regnet fra basispunktet for søterritoriet på henholdsvis Mykineshólmur og St. Kilda.

Artikel 1

Heri fastlægges kontinentalsokkelgrænsen som en serie geodætiske linier, der forbinder de punkter, hvis koordinater er opført i tabel A til overenskomsten. Grænselinien er til illustration gengivet på kortskitse A, som er vedlagt overenskomsten. Endepunktet mod nordøst, punkt A, er det punkt, tripunktet, som ligger lige langt fra Færøerne, Norge og Storbritannien, og som er fastlagt i afgrænsningsaftaler mellem Norge og Storbritannien og mellem Danmark og Norge, jf. Bkg. nr. 78 af 15. september 1980 ( Lovtidende C). Endepunktet mod sydvest, punkt T, er et punkt, som ligger 200 sømil fra basispunktet for territorialfarvandet på den færøske ø, Mykineshólmur, og på den britiske øgruppe, St. Kilda.

Bilag 1

Bilag 1

Artikel 2

1. Dersom der konstateres en kulbrinteforekomst eller nogen anden mineralforekomst i eller på den ene Parts kontinentalsokkel, og den anden Part er af den opfattelse, at forekomsten strækker sig ind på dennes kontinentalsokkel, kan den sidstnævnte Part ved fremlæggelse af det materiale, hvorpå opfattelsen støttes, gøre dette gældende over for den førstnævnte Part.

2. Dersom en sådan opfattelse gøres gældende, skal Parterne indlede drøftelser om forekomstens udstrækning og muligheden for udnyttelse. Under disse drøftelser skal den Part, som har taget initiativ til dem, underbygge sin opfattelse med bevisligheder hidrørende fra geofysiske data og geologiske data, herunder boredata når tiden er inde herfor, og begge Parter skal gøre sig størst mulige bestræbelser for at sikre, at alle relevante informationer stilles til rådighed for disse drøftelser. Dersom det ved drøftelserne konstateres, at forekomsten strækker sig over begge Parters kontinentalsokkel, samt at forekomsten på den ene Parts kontinentalsokkel helt eller delvist vil kunne udnyttes fra den anden Parts kontinentalsokkel, eller at udnyttelsen af forekomsten på den ene Parts kontinentalsokkel ville påvirke mulighederne for udnyttelse af forekomsten på den anden Parts kontinentalsokkel, skal der på begæring af en af Parterne træffes aftale, navnlig om den måde, hvorpå en sådan forekomst kan udnyttes mest effektivt, og om hvordan udbyttet hidrørende derfra skal fordeles.

3. Parterne skal gøre deres yderste for at løse enhver uenighed så hurtigt som muligt. Såfremt Parterne ikke når til enighed, skal de i fællesskab overveje alle foreliggende muligheder for at bringe den fastlåste situation til ophør, herunder ved at indhente udtalelser fra uafhængige eksperter.

Artikel 2

I overensstemmelse med sædvanlig international praksis i afgrænsningsaftaler fastlægges regler for, hvorledes parterne skal forholde sig, hvis der findes grænseoverskridende forekomster, dvs. sammenhængende forekomster af f.eks. olie eller gas, der ligger på begge sider af den aftalte grænselinie. Gør en af parterne gældende, at der er tale om en sådan forekomst, skal parterne indlede drøftelser om dens udstrækning og muligheden for udnyttelse. Den part, der har ønsket drøftelsen, skal fremkomme med bevisligheder. Begge parter skal tilstræbe, at alle relevante informationer stilles til rådighed for drøftelserne. Hvis en af parterne begærer det, skal der træffes aftale om udnyttelsen af en forekomst, som kan udnyttes fra begge sider af grænsen, eller hvor udnyttelsen på den ene side af grænsen ville påvirke udnyttelsesmulighederne på den anden side. Det understreges, at parterne skal gøre deres yderste for at løse enhver uenighed så hurtigt som muligt, og at der kan blive tale om indhentning af udtalelser fra uafhængige eksperter til brug herfor.

Bilag 2

Bilag 2

Artikel 3

1. Grænselinien, som adskiller Parternes respektive fiskerizoner i Området, og inden for hvilken Parterne udøver eller vil udøve enhver suveræn rettighed eller jurisdiktion, som ved international ret tildeles kyststater, udover sådanne som vedrører kontinentalsoklen, består af geodætiske linier, som forbinder de punkter, der er opført som punkterne A til L og som punkterne R til T i tabel B til denne overenskomst, i den der angivne rækkefølge.

2. Grænselinien og de i tabel B opførte punkter er til illustration indtegnet på kortskitse B, som er vedlagt denne overenskomst.

Artikel 3

Heri fastlægges fiskerigrænsen uden for »Det særlige Område«, som defineret i art. 4, som geodætiske linier mellem de punkter, der med koordinater er opregnet i overenskomstens tabel B (punkterne A-L og R-T). Grænselinien, som er sammenfaldende med sokkelgrænsen, er til illustration gengivet på kortskitse B, som er vedlagt overenskomsten.

Det fastslås, at hver af parterne på sin side af denne grænse vil kunne udøve enhver suveræn rettighed eller jurisdiktion, som ved international ret tildeles kyststater, ud over sokkel- og fiskerirettigheder. Der tænkes her især på jurisdiktion og rettigheder, som følger af etableringen af eksklusive økonomiske zoner, f.eks. med hensyn til beskyttelse af havmiljøet. For Færøernes vedkommende findes lovhjemmel til at etablere en sådan zone i Lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner (Lovtidende A), men denne hjemmel er endnu ikke udnyttet.

I »Det særlige Område« mellem punkterne L og R fastlægges ingen fiskerigrænselinie, se bemærkningerne til art. 4.

Bilag 3

Bilag 3

Bemærkninger til foranstående forslag til folketingsbeslutning

I. Almindelige bemærkninger

Siden 1977, hvor både Færøerne/Danmark og UK udvidede fiskeriterritoriet til 200 sømil, har der været uenighed om afgrænsningen i farvandet mellem Færøerne og Skotland, hvor havområdet er mindre end 400 sømil bredt. Parterne har været enige om, at fiskerigrænsen skulle fastlægges i overensstemmelse med midtlinieprincippet. I tre områder viste det sig imidlertid, at der ikke var samme opfattelse af, hvordan denne midtlinie skulle beregnes, fordi parterne ikke var enige om visse af de basispunkter og basislinier på kysten, hvorfra afgrænsningen skulle beregnes. I et område mod øst nægtede UK at anerkende de rette færøske basislinier. Mod syd var der uenighed om, hvorvidt visse britiske holme og småøer burde anvendes som basispunkter. Mod sydvest bestred Færøerne/Danmark, at UK kunne benytte klippeskæret Rockall i beregningen af sit fiskeriterritorium, ligesom UK også her nægtede at anerkende de rette færøske basislinier. Herved fremkom tre overlappende områder, »gråzoner«, som begge parter gjorde krav på. Efter at UK i 1997 opgav kravet om et fiskeriterritorium beregnet ud fra Rockall-klippen, er den sydvestlige gråzone blevet reduceret fra ca. 5.000 km2 til ca. 80 km2. Den østlige gråzone omfatter ca. 200 km2, mens den sydlige gråzone dækker et areal på ca. 8.000 km2. I de forløbne år har begge parter hævdet deres egne fiskeriregler i disse gråzoner, uden at der er opstået alvorlige episoder.

Hvad angår afgrænsningen af den kontinentale sokkel i området mellem Færøerne og Skotland, hvor havområdet er mindre end 400 sømil bredt, har den grundlæggende uenighed været, hvorvidt grundlaget skulle være de af parterne hævdede fiskerimidtlinier, eller om andre forhold herunder længden af de modstående kystlinier skulle lægges til grund ved afgrænsningen. Ved parternes designeringer (den foreløbige arealafgrænsning) af deres respektive sokkelområder har begge parter holdt sig et stykke fra både den færøske og den britiske version af fiskerimidtlinien. Mellem de to designeringer, der angiver det område, inden for hvilket efterforskning og udnyttelse af havbundsressourcerne kræver tilladelse af vedkommende stats myndigheder, er efterladt en såkaldt »hvid zone« på ca. 41.000 km2 , hvor ingen af parterne udøver deres myndighed (jurisdiktion), f.eks. udsteder tilladelse til havbundsundersøgelser.

De ressourcer, der er af interesse i forbindelse med en sokkelafgrænsning, er først og fremmest kulbrinter. I det britisk designerede område er man længst fremme med forundersøgelser og boringer. I det færøsk designerede område påbegyndte man først i 1994 systematiske seismiske undersøgelser, mens der hidtil ikke er foretaget efterforskningsboringer. Der er gjort betydelige oliefund få sømil sydøst for den færøske fiskerimidtlinie inden for det britisk designerede område.

Der har været ført forhandlinger med UK om afgrænsningen i tre omgange: Først i 1978, derefter i 1984-85, mens de nuværende forhandlinger indledtes i 1990. Forhandlingerne har væsentligst drejet sig om sokkelafgrænsningen, men da forhandlingerne blev bragt til en positiv afslutning, skete det med en kompromisløsning, som omfatter både den kontinentale sokkel og fiskerizonerne.

Kompromisløsningen fastlægger forløbet af sokkelgrænselinien i området mellem Færøerne og Skotland. Mod nordøst er endepunktet for grænselinien det tidligere med Norge aftalte fælles grænsepunkt. Mod sydvest er endepunktet et punkt som ligger 200 sømil fra såvel Færøerne som Skotland. Kompromisløsningen indebærer, at sokkelgrænsen i de områder, hvor de af parterne hævdede fiskerimidtlinier er sammenfaldende, følger denne, at den østlige gråzone tilfalder Færøerne, at den sydvestlige gråzone deles lige over, samt at den sydlige gråzone deles med 15% til Færøerne og 85% til UK.

For så vidt angår afgrænsningen af parternes fiskerizoner indebærer kompromisløsningen, at fiskerigrænsen og sokkelgrænsen er sammenfaldende uden for det område, der udgør den store sydlige gråzone. I de hidtidige gråzoner har begge parter fisket og anvendt deres egne fiskeriregler. EU-fiskere har haft adgang til disse zoner i kraft af den fælles EU-fiskeripolitik. Endvidere har også tredielande haft adgang til zonerne i kraft af fiskeriaftaler med Færøerne eller med EU. Som led i kompromisløsningen fortsætter denne ordning uændret i den sydlige gråzone, som i overenskomsten benævnes »Det særlige Område«. I fiskeri- og fiskerijurisdiktionsmæssig henseende opretholder begge parter således her deres hidtidige rettigheder. Aftalen sikrer således, at færøsk fiskeriadgang til denne gråzone bevares. For at undgå konflikter indeholder aftalen en række bestemmelser, som regulerer forholdet mellem parterne i dette særlige område.

Afgrænsningsoverenskomsten indebærer, at der i området mellem Færøerne og Skotland, hvor havområdet er mindre end 400 sømil bredt, fastlægges en veldefineret sokkelgrænse. Området mellem parternes hidtidige sokkeldesigneringer, den hvide zone, vil således fremover kunne udnyttes helt frem til den nu aftalte grænse. De geologiske forhold indikerer ifølge de sagkyndige, at den aftalte sokkelgrænse løber igennem områder, hvor der sandsynligvis er udvindingsmuligheder på begge sider af grænsen. Begge parter må således forudse, at der kan gøres fund af kulbrinter på den anden parts side af sokkelgrænsen, men også på deres egen side.

Det sydvestlige havområde, hvor afstanden fra henholdsvis Færøerne og UK er mere end 200 sømil, er ikke omfattet af forhandlingsresultatet. Her udestår således fortsat afgrænsningen på den sydlige del af Færø-Rockall plateauet, som begge parter (samt Irland og Island) gør krav på. Her har både UK og Danmark/Færøerne foretaget designeringer, som overlapper hinanden, men der er endnu ikke indledt egentlig efterforskning.

Forhandlingsresultatet er nedfældet i en overenskomst, som undertegnedes af parterne den 18. maj 1999 i Tórshavn. Undertegnelsen skete med forbehold om godkendelse i henhold til hver parts interne forfatningsretlige procedurer. I overensstemmelse hermed søges Folketingets samtykke nu indhentet.

Sokkelgrænsen, fiskerigrænsen og Det særlige Område er vist på vedlagte kortskitse.

Lagtinget har meddelt sit samtykke til indgåelse af overenskomsten. Det er det færøske ønske, at overenskomsten træder i kraft så betids, at det første udbud af efterforskningslicenser på det færøske sokkelområde kan foretages i efteråret 1999.

II. Bemærkninger til overenskomstens enkelte bestemmelser

Artikel 4

1. I området mellem punkterne L og R, som er opført i tabel B, Det særlige Område, har hver af Parterne ret til at udøve sin jurisdiktion og sine rettigheder i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 5, 6 og 7.

2. Det særlige Område er beskrevet ved koordinaterne i tabel C til denne overenskomst og er til illustration indtegnet på kortskitse C, som er vedlagt denne overenskomst.

Artikel 4

Heri defineres et område mellem punkterne L og R som »Det særlige Område«. Dette område er delt i sokkelmæssig henseende, men i andre henseender har begge parter ret til i hele området at udøve deres egen jurisdiktion og rettigheder, i overensstemmelse med de følgende artikler, 5, 6 og 7. Afgrænsningen af området fremgår af tabel C, og området er til illustration gengivet på kortskitse C til overenskomsten. Området, der er afgrænset af de af parterne hidtil hævdede fiskerigrænser, svarer således til den hidtidige, omstridte sydlige gråzone. Havområdet nord for Det særlige Område er færøsk fiskerizone, og området syd for dette område er britisk fiskerizone, jfr. bemærkningerne til Artikel 3.

Bilag

Artikel 5

Med hensyn til fiskerijurisdiktion og fiskerirettigheder i Det særlige Område skal hver af Parterne fortsætte som hidtil med

a) at anvende de relevante regler og bestemmelser, som finder anvendelse inden for hver deres fiskerijurisdiktionszone vedrørende forvaltning, herunder udstedelse af fiskerilicenser, og udøvelse af fiskeri,

b) at afstå fra inspektion og kontrol af fiskerfartøjer, som opererer i Det særlige Område alene på grundlag af en licens udstedt af den anden Part,

c) at afholde sig fra enhver handling, som ville tilsidesætte eller krænke den anden Parts fiskerijurisdiktionsudøvelse eller fiskeriaktiviteter i henhold til licens udstedt af den anden Part.

Artikel 5

Bestemmelsen fastslår, at den fiskerimæssige situation, der hidtil har eksisteret i den omstridte gråzone, skal fortsætte uændret. Begge parter skal således i Det særlige Område anvende den fiskerilovgivning og de fiskeribestemmelser, som de fastsætter for egen fiskerizone. Færøerne bevarer herigennem ved en traktatfæstet ordning sine fiskerimuligheder i hele Det særlige Område. Parterne forpligter sig endvidere til som hidtil at afstå fra at udøve inspektion og kontrol over for den anden parts fiskerfartøjer og over for fartøjer fra andre lande, som af den anden part har fået licens til at fiske i Det særlige Område. Hvis fartøjer har licens fra begge parter, kan begge parter dog også udøve inspektion og kontrol. Parterne skal endelig afholde sig fra handlinger, der ville tilsidesætte eller krænke den anden parts fiskeri.

Artikel 6

Med hensyn til udøvelsen af sin kontinentalsokkeljurisdiktion og sine kontinentalsokkelrettigheder i Det særlige Område skal hver Part

a) træffe enhver mulig foranstaltning for at forebygge og eliminere forurening fra dens offshore aktiviteter i overensstemmelse med Konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav, udfærdiget i Paris den 22. september 1992, specielt dens bilag III, som ændret fra tid til anden,

b) tage tilbørlig hensyn til den anden Parts interesse i at opretholde sine fiskerimuligheder,

c) træffe foranstaltninger for at undgå unødvendig forstyrrelse af fiskeri i henhold til licens udstedt af den anden Part,

d) sikre at den anden Part underrettes i god tid om enhver aktivitet, som kan have negativ indvirkning på havmiljøet eller på fiskeri i henhold til licens udstedt af den anden Part, hvis Parten enten har givet tilladelse til aktiviteten eller er blevet underrettet om den,

e) tilskynde egne nationale organer eller fonde, som yder fiskerfartøjer kompensation for skader, der opstår som følge af sådanne aktiviteter, til at udstrække sådanne kompensationsordninger til fiskerfartøjer, som er registreret hos den anden Part,

f) tilskynde til og, så snart det kan lade sig gøre, sikre, at indehavere af forundersøgelses- eller efterforsknings- og produktionstilladelser har en passende koordinering mellem ejerne af de seismiske undersøgelses- og forsyningsskibe, som de hyrer, og disses skibsførere, på den ene side, og de myndigheder eller organisationer, som repræsenterer den anden Parts fiskeindustri, på den anden side, for at fremme gode samarbejdsrelationer mellem de forskellige parter.

Artikel 6

I Det særlige Område vil begge parter udøve fiskerijurisdiktion i områder, hvor kun den anden part har sokkeljurisdiktion. Denne ordning indebærer risiko for konflikt mellem den ene parts olieinteresser og den anden parts fiskeriinteresser. Der er især risiko for, at den ene parts olieudnyttelses- og efterforskningsaktiviteter skader havmiljøet eller forstyrrer den anden parts fiskeri, og bestemmelsen pålægger derfor parterne en række foranstaltninger og adfærdsbegrænsninger til sikring herimod.

Artikel 7

Med hensyn til udøvelsen i Det særlige Område af jurisdiktion og rettigheder, som ved international ret tildeles kyststater, bortset fra sådan jurisdiktion eller sådanne rettigheder, som følger direkte af kontinentalsokkel- eller fiskerijurisdiktion, skal hver Part afstå fra at udøve sådan jurisdiktion eller rettigheder uden den anden Parts indforståelse og skal samarbejde med den anden Part, især om foranstaltninger til beskyttelse af havmiljøet.

Artikel 7

Heri fastslås, at ingen af parterne uden den anden parts indforståelse kan udøve anden jurisdiktion eller rettigheder i Det særlige Område end dem, som følger af kontinentalsokkel- eller fiskerijurisdiktion. Dette indebærer, at parterne ikke uden den andens indforståelse må etablere eksklusive økonomiske zoner, som omfatter Det særlige Område. Dette har bl.a. betydning for parternes adgang til at fastsætte regler med hensyn til beskyttelse af havmiljøet i Det særlige Område, og parterne forpligter sig til at samarbejde på sådanne områder, især vedrørende beskyttelse af havmiljøet.

Artikel 8

Hver Part kan ad diplomatisk vej kræve konsultationer med den anden Part med henblik på at nå til enighed om et hvilket som helst spørgsmål vedrørende artiklerne 5, 6 og 7 i denne overenskomst. Sådanne konsultationer skal afholdes senest 60 dage efter modtagelse af anmodningen herom.

Artikel 8

Hvis der opstår uenighed eller problemer i forbindelse med ordningen i Det særlige Område, som beskrevet i artiklerne 5, 6 og 7, kan hver af parterne kræve konsultationer herom, som i så fald skal afholdes senest 60 dage efter modtagelse af anmodningen.

Artikel 9

Når der i nærværende overenskomst henvises til »licens udstedt af den anden Part«, skal denne formulering for så vidt angår Det forenede Kongerige forstås således, at den omfatter licenser, som er udstedt af Det Forenede Kongerige, en anden af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater eller Europakommissionen på vegne af Det Europæiske Fællesskab.

Artikel 9

Bestemmelsen, der er indsat på grund af Storbritanniens medlemskab af EU, præciserer, at henvisningen i overenskomsten til »licens udstedt af den anden Part« for Storbritanniens vedkommende ikke alene omfatter licenser udstedt af Storbritannien, men også licenser udstedt af en anden EU-medlemsstat eller af Europakommissionen.

Artikel 10

Denne overenskomst er uden præjudice for ethvert krav, som hver af Parterne måtte have uden for Området.

Artikel 10

For god ordens skyld præciseres her, at denne overenskomst ikke præjudicerer krav, som parterne måtte have uden for Området, dvs. uden for 200 sømil fra parternes respektive kyster. Såvel Færøerne/Danmark som Storbritannien opretholder krav på Færø/Rockall-plateauet uden for 200 sømil.

Artikel 11

1. Hver Part skal give den anden meddelelse om afslutningen af de interne procedurer, som er nødvendige, for at denne overenskomst kan træde i kraft.

2. Denne overenskomst træder i kraft på den dato, hvor den sidste af disse meddelelser modtages.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndigede hertil af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Tórshavn den 18. maj 1999 på dansk, færøsk og engelsk, således at de tre tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget Danmarks regering

Niels Helveg Petersen

For Færøernes landsstyre

Anfinn Kallsberg

For Det Forenede Kongerige Storbritannien

og Nordirlands regering

Anthony Lloyd

Tabel A (jfr. Artikel 1)

A 63º 53'.224 N 00º 29'.444 W (ETRS89)

(A 63º 53' 14.93" N 00º 29' 19.55" W (ED50))

B 63º 40'.649 N 00º 47'.736 W

C 61º 59'.233 N 03º 03'.325 W

D 61º 52'.114 N 03º 11'.729 W

E 61º 21'.611 N 03º 47'.898 W

F 61º 07'.651 N 03º 59'.619 W

G 61º 04'.449 N 04º 02'.425 W

H 61º 02'.757 N 04º 03'.859 W

I 60º 54'.979 N 04º 10'.497 W

J 60º 51'.809 N 04º 14'.008 W

K 60º 47'.717 N 04º 18'.541 W

L 60º 24'.077 N 04º 44'.272 W

M 60º 21'.101 N 04º 56'.672 W

N 60º 18'.754 N 05º 24'.195 W

O 59º 56'.450 N 09º 00'.660 W

P 60º 00'.951 N 10º 20'.853 W

Q 60º 02'.137 N 10º 50'.778 W

R 60º 02'.833 N 11º 16'.458 W

S 60º 07'.306 N 12º 17'.622 W

T 60º 09'.031 N 13º 16'.199 W

Punkterne er defineret i geografisk længde og bredde i henhold til European Terrestrial Reference System 1989 (ETRS89)

Ovennævnte punkt A er identisk med punkt A i Tabel B, omregnet fra det der benyttede ED50 til ETRS89.

Tabel B (jfr. Artikel 3)

A 63º 53' 14.93" N 00º 29' 19.55" W

B 63º 40' 40" N 00º 47' 37" W

C 61º 59' 16" N 03º 03' 13" W

D 61º 52' 09" N 03º 11' 37" W

E 61º 21' 39" N 03º 47' 47" W

F 61º 07' 41" N 03º 59' 30" W

G 61º 04' 29" N 04º 02' 19" W

H 61º 02' 48" N 04º 03' 45" W

I 60º 55' 01" N 04º 10' 23" W

J 60º 51' 51" N 04º 13' 54" W

K 60º 47' 45" N 04º 18' 26" W

L 60º 24' 07" N 04º 44' 10" W

R 60º 02' 53" N 11º 16' 20" W

S 60º 07' 21" N 12º 17' 30" W

T 60º 09' 05" N 13º 16' 05" W

Punkterne er defineret i geografisk længde og bredde i henhold til European Datum (First Adjustment 1950) (ED50).

Punkt A er identisk med Position 26 i Tillægsprotokol af 22. december 1978 til overenskomst af 10. marts 1965 mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering og Kongeriget Norges regering vedrørende afgrænsningen af kontinentalsoklen mellem de to lande samt med Punkt nr. 1 i Overenskomst af 15. juni 1979 mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Norges regering om afgrænsningen af den kontinentale sokkel i området mellem Færøerne og Norge og om grænsen mellem fiskeriterritoriet ved Færøerne og den norske økonomiske zone.

Tabel C (jfr. Artikel 4)

L 60º 24' 07" N 04º 44' 10" W

S1 60º 21' 08" N 04º 56' 34" W

S2 60º 18' 47" N 05º 24' 05" W

S3 60º 13' 10" N 06º 24' 56" W

S4 59º 59' 35" N 09º 43' 30" W

S5 60º 02' 28" N 10º 33' 29" W

S6 60º 03' 08" N 10º 52' 50" W

R 60º 02' 53" N 11º 16' 20" W

L 60º 24' 07" N 04º 44' 10" W

F1 60º 21' 55" N 04º 46' 31" W

F2 60º 09' 56" N 05º 13' 36" W

F3 60º 01' 35" N 05º 32' 03" W

F4 59º 56' 32" N 06º 04' 48" W

F5 59º 49' 50" N 08º 38' 29" W

F6 59º 50' 32" N 09º 33' 55" W

F7 59º 57' 28" N 10º 29' 47" W

R 60º 02' 53" N 11º 16' 20" W

Punkterne er defineret i geografisk længde og bredde i henhold til European Datum (First Adjustment 1950) (ED50).

Artikel 11

Heri bestemmes, at overenskomsten træder i kraft, når parterne har meddelt hinanden, at deres interne procedurer er afsluttede.

Bilag

Kortbilag

Fremsat den 19. maj 1999 af udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)

Forslag til folketingsbeslutning

om Danmarks tilslutning til overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering på den anden side om den maritime afgrænsning i området mellem Færøerne og Det Forenede Kongerige, undertegnet i Tórshavn den 18. maj 1999

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark tilslutter sig den i Tórshavn den 18. maj 1999 undertegnede overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering på den anden side om den maritime afgrænsning i området mellem Færøerne og Det Forenede Kongerige.

Indholdsfortegnelse

Side

Overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med

Færøernes landsstyre på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien

og Nordirlands regering på den anden side om den maritime afgrænsning

i området mellem Færøerne og Det Forenede Kongerige med bilag

(tabeller og kortskitser) 3

Bemærkninger med bilag (kortskitse)

I. Almindelige bemærkninger 16

II. Bemærkninger til overenskomstens enkelte bestemmelser 17

Overenskomst

mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering på den anden side om den maritime afgrænsning i området mellem Færøerne og Det Forenede Kongerige

Kongeriget Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering på den anden side (»Parterne«),

som er blevet enige om at afgrænse kontinentalsoklen i området mellem Færøerne og Det Forenede Kongerige inden for 200 sømil fra de basislinier, fra hvilke hver parts søterritorium måles (»Området«),

som endvidere er blevet enige om at afgrænse de vandmasser, som ligger over kontinentalsoklen i en del af Området og om at etablere en særlig ordning for den resterende del (»Det særlige Område«),

er blevet enige om følgende