Forslag til folketingsbeslutning om statslig indbetaling af arbejdsgiverbidrag under barselorlov m.v.

Bilag

Tabel 1. Kvinder, årlige gennemsnitslønninger for fuldtidsbeskæftigede, 1993.

Uddannelseslængde i antal år ud over grundskole

Alder

0

2

3

5

6

8

18-25

149.935

145.981

160.482

196.119

185.412

195.770

26-30

175.668

188.945

189.974

199.008

210.713

279.228

31-35

185.894

194.894

197.444

200.929

216.322

290.026

36-40

188.213

187.884

205.455

203.571

221.846

304.348

41-45

189.743

193.591

207.647

210.636

232.410

316.881

46-50

187.921

191.292

208.279

218.172

239.628

331.089

51-56

185.179

187.549

204.507

212.862

232.819

316.268

56-59

179.699

186.868

202.690

212.989

221.787

321.720

Kilde : Egne beregninger på lovmodellens store modelbefolkning for 1993.

Tabel 2. Mænd, årlige gennemsnitslønninger for fuldtidsbeskæftigede, 1993.

Uddannelseslængde i antal år ud over grundskole

Alder

0

2

3

5

6

8

18-25

183.709

169.713

194.471

241.565

180.307

246.490

26-30

218.764

223.636

229.785

227.792

259.149

279.137

31-35

227.165

248.048

238.611

245.679

303.268

327.955

36-40

237.449

256.890

250.962

254.484

323.773

372.989

41-45

245.587

280.440

257.549

270.948

334.388

385.011

46-50

240.483

268.282

268.066

271.501

347.931

387.966

51-56

233.750

265.875

269.056

263.756

351.051

387.707

56-59

221.065

257.101

249.763

253.821

346.418

417.389

Kilde : Egne beregninger på lovmodellens store modelbefolkning for 1993.

Fremsat den 7. maj 1999 af Christine Antorini (SF), Anne Baastrup (SF), Pernille Frahm (SF), Jes Lunde (SF) og Anni Svanholt (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om statslig indbetaling af arbejdsgiverbidrag under barselorlov m.v.

Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte initiativer, der kan øge kvinders pensionsopsparing.

Initiativerne bør omfatte følgende elementer

1. Staten skal indbetale »arbejdsgiverbidraget« under graviditets-, barsel-, fædre- og forældreorlov, dvs. den dagpengeberettigede orlov, der afholdes før fødslen og indtil 26 uger efter fødslen, herefter kaldet »barselorlov«.

2. Staten skal indbetale »arbejdsgiverbidraget« under orlov til børnepasning.

Bemærkninger til forslaget

Kønsulighederne på pensionsområdet hænger nøje sammen med kønsulighederne på arbejdsmarkedet, hvor kvinderne lønmæssigt halter efter mændene. Lønkløften, dvs. kvinders gennemsnitsløn i procent af mænds, har stort set ligget uændret på 83 pct. de sidste 20 år. Ligelønsloven fra 1976 og garantilønnen fra 1977 har tilsyneladende ikke formået at udjævne kløften.

Noget af forskellen kan henføres til uddannelses- og branchevalget, hvor gennemsnitslønnen i de typiske kvindefag er lavere end i mandefagene. Men det er langtfra hele forklaringen, jf. bilaget og Det Økonomiske Råds beregninger (Dansk Økonomi, efteråret 1996). Det Økonomiske Råds beregninger viser, at forskellen i livsindkomst mellem fuldtidsbeskæftigede mænd og kvinder med samme eller tilsvarende uddannelse er 15 pct. eller højere inden for stort set alle uddannelser. Kun blandt folkeskolelærere er forskellen på under 10 pct. Samme uddannelse sikrer med andre ord ikke samme indtjening over et helt arbejdsliv og dermed heller ikke samme muligheder for pensionsopsparing.

Hertil kommer forskellene i mænds og kvinders arbejdmarkedstilknytning og fraværsmønsteret i bred forstand. Her skal blot nævnes

Kvinder indtræder senere på arbejdsmarkedet end mænd og forlader det tidligere. Det indebærer, at de i gennemsnit vil spare kortere tid op end mænd og dermed have en mindre pensionsopsparing.

Kvinder har større fravær fra arbejdsmarkedet på grund af børnefødsler, barselorlov, orlov til børnepasning, højere sygelighed og arbejdsløshed. I disse perioder indbetales der typisk ikke til pension, medmindre man får fuld løn under barsel og sygdom, hvilket også mindsker kvindernes samlede opsparing.

Deltidsarbejde er mere udbredt blandt kvinder end mænd. Mere end to ud af tre deltidsbeskæftigede er i dag kvinder. Det trækker også i retning af en lavere opsparing for kvinder.

Optagelseskravene i pensionskasser med hensyn til alder og beskæftigelse inden for området de såkaldte karensbestemmelser varierer meget mellem kasserne. Det er især i overenskomster på det offentlige område i tilknytning til pensionsordninger med mange kvindelige medlemmer, at der stilles strenge karenskrav. F.eks. har HK´ere og KAD´ere skullet være 25 år og have haft beskæftigelse i 4 år inden for området for at blive omfattet af en StK.-pension. Til sammenligning skal man kun være 20 år og have været beskæftiget i 6 måneder inden for området for at blive omfattet en B&A-pension (bygge- og anlægsbranchen). De skrappere karenskrav i de kvindedominerede kasser betyder også kortere opsparingsperiode og dermed en lavere pensionsopsparing.

Endelig har fraværsmønsteret også betydning for lønnens størrelse og dermed indirekte for opsparingen. Perioder med arbejdsløshed, sygdom og barsel m.v. har tendens til at »sætte« sig efterfølgende i lønnen. Det skyldes, at lønnen i høj grad afhænger af erhvervserfaringen. Fraværsperioderne reducerer erhvervserfaringen og derigennem også lønnen. Kvinder på f.eks. barselorlov bliver så at sige ramt to gange.

Hvis kvinderne ikke i fremtiden skal blive de store tabere i alderdommen, er det uhyre vigtigt at få gjort noget ved de uligheder, der findes på arbejdsmarkedet i dag. Ulighederne kan næppe afskaffes fra den ene dag til den anden; det kræver formentlig et langt og sejt træk. Her må både fagbevægelsen, virksomhederne og regeringen medvirke aktivt og være deres ansvar bevidst.

Til en start foreslås det, at staten skal indbetale arbejdsgiverbidraget til pensionsordningen for de ansatte, der i dag får dagpenge under »barselorlov «. Det vil kunne løse nogle af problemerne med kvindernes dårlige opsparingsmuligheder.

Ligeledes foreslås det, at staten indbetaler »arbejdsgiverbidraget« til pension i perioder med orlov til børnepasning. Ydelsen ved børnepasningsorloven er så lav som 60 pct. af de maksimale dagpenge, hvilket svarer til ca. 5.000 kr. om måneden efter skat. Forslagsstillerne finder, at kravet om egetbidraget til pensionen bør kompenseres via en forhøjet ydelse.

Endelig mener forslagsstillerne, at regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter bør arbejde for, at karensreglerne bliver ophævet i alle overenskomster. Det er helt urimelige regler, som især rammer de lavestlønnede kvinder hårdt.

Skriftlig fremsættelse

Christine Antorini (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om statslig indbetaling af arbejdsgiverbidrag under barselorlov m.v.

(Beslutningsforslag nr. B 139).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.