Forslag til folketingsbeslutning om statslig indbetaling af arbejdsgiverbidrag under barselorlov m.v.
Statutory Text (2 Articles)
Bilag
Tabel 1. Kvinder, årlige gennemsnitslønninger for fuldtidsbeskæftigede, 1993.
Uddannelseslængde i antal år ud over grundskole
Alder
0
2
3
5
6
8
18-25
149.935
145.981
160.482
196.119
185.412
195.770
26-30
175.668
188.945
189.974
199.008
210.713
279.228
31-35
185.894
194.894
197.444
200.929
216.322
290.026
36-40
188.213
187.884
205.455
203.571
221.846
304.348
41-45
189.743
193.591
207.647
210.636
232.410
316.881
46-50
187.921
191.292
208.279
218.172
239.628
331.089
51-56
185.179
187.549
204.507
212.862
232.819
316.268
56-59
179.699
186.868
202.690
212.989
221.787
321.720
Kilde : Egne beregninger på lovmodellens store modelbefolkning for 1993.
Tabel 2. Mænd, årlige gennemsnitslønninger for fuldtidsbeskæftigede, 1993.
Uddannelseslængde i antal år ud over grundskole
Alder
0
2
3
5
6
8
18-25
183.709
169.713
194.471
241.565
180.307
246.490
26-30
218.764
223.636
229.785
227.792
259.149
279.137
31-35
227.165
248.048
238.611
245.679
303.268
327.955
36-40
237.449
256.890
250.962
254.484
323.773
372.989
41-45
245.587
280.440
257.549
270.948
334.388
385.011
46-50
240.483
268.282
268.066
271.501
347.931
387.966
51-56
233.750
265.875
269.056
263.756
351.051
387.707
56-59
221.065
257.101
249.763
253.821
346.418
417.389
Kilde : Egne beregninger på lovmodellens store modelbefolkning for 1993.
Fremsat den 7. maj 1999 af Christine Antorini (SF), Anne Baastrup (SF), Pernille Frahm (SF), Jes Lunde (SF) og Anni Svanholt (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om statslig indbetaling af arbejdsgiverbidrag under barselorlov m.v.
Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte initiativer, der kan øge kvinders pensionsopsparing.
Initiativerne bør omfatte følgende elementer
1. Staten skal indbetale »arbejdsgiverbidraget« under graviditets-, barsel-, fædre- og forældreorlov, dvs. den dagpengeberettigede orlov, der afholdes før fødslen og indtil 26 uger efter fødslen, herefter kaldet »barselorlov«.
2. Staten skal indbetale »arbejdsgiverbidraget« under orlov til børnepasning.
Bemærkninger til forslaget
Kønsulighederne på pensionsområdet hænger nøje sammen med kønsulighederne på arbejdsmarkedet, hvor kvinderne lønmæssigt halter efter mændene. Lønkløften, dvs. kvinders gennemsnitsløn i procent af mænds, har stort set ligget uændret på 83 pct. de sidste 20 år. Ligelønsloven fra 1976 og garantilønnen fra 1977 har tilsyneladende ikke formået at udjævne kløften.
Noget af forskellen kan henføres til uddannelses- og branchevalget, hvor gennemsnitslønnen i de typiske kvindefag er lavere end i mandefagene. Men det er langtfra hele forklaringen, jf. bilaget og Det Økonomiske Råds beregninger (Dansk Økonomi, efteråret 1996). Det Økonomiske Råds beregninger viser, at forskellen i livsindkomst mellem fuldtidsbeskæftigede mænd og kvinder med samme eller tilsvarende uddannelse er 15 pct. eller højere inden for stort set alle uddannelser. Kun blandt folkeskolelærere er forskellen på under 10 pct. Samme uddannelse sikrer med andre ord ikke samme indtjening over et helt arbejdsliv og dermed heller ikke samme muligheder for pensionsopsparing.
Hertil kommer forskellene i mænds og kvinders arbejdmarkedstilknytning og fraværsmønsteret i bred forstand. Her skal blot nævnes
Kvinder indtræder senere på arbejdsmarkedet end mænd og forlader det tidligere. Det indebærer, at de i gennemsnit vil spare kortere tid op end mænd og dermed have en mindre pensionsopsparing.
Kvinder har større fravær fra arbejdsmarkedet på grund af børnefødsler, barselorlov, orlov til børnepasning, højere sygelighed og arbejdsløshed. I disse perioder indbetales der typisk ikke til pension, medmindre man får fuld løn under barsel og sygdom, hvilket også mindsker kvindernes samlede opsparing.
Deltidsarbejde er mere udbredt blandt kvinder end mænd. Mere end to ud af tre deltidsbeskæftigede er i dag kvinder. Det trækker også i retning af en lavere opsparing for kvinder.
Optagelseskravene i pensionskasser med hensyn til alder og beskæftigelse inden for området de såkaldte karensbestemmelser varierer meget mellem kasserne. Det er især i overenskomster på det offentlige område i tilknytning til pensionsordninger med mange kvindelige medlemmer, at der stilles strenge karenskrav. F.eks. har HK´ere og KAD´ere skullet være 25 år og have haft beskæftigelse i 4 år inden for området for at blive omfattet af en StK.-pension. Til sammenligning skal man kun være 20 år og have været beskæftiget i 6 måneder inden for området for at blive omfattet en B&A-pension (bygge- og anlægsbranchen). De skrappere karenskrav i de kvindedominerede kasser betyder også kortere opsparingsperiode og dermed en lavere pensionsopsparing.
Endelig har fraværsmønsteret også betydning for lønnens størrelse og dermed indirekte for opsparingen. Perioder med arbejdsløshed, sygdom og barsel m.v. har tendens til at »sætte« sig efterfølgende i lønnen. Det skyldes, at lønnen i høj grad afhænger af erhvervserfaringen. Fraværsperioderne reducerer erhvervserfaringen og derigennem også lønnen. Kvinder på f.eks. barselorlov bliver så at sige ramt to gange.
Hvis kvinderne ikke i fremtiden skal blive de store tabere i alderdommen, er det uhyre vigtigt at få gjort noget ved de uligheder, der findes på arbejdsmarkedet i dag. Ulighederne kan næppe afskaffes fra den ene dag til den anden; det kræver formentlig et langt og sejt træk. Her må både fagbevægelsen, virksomhederne og regeringen medvirke aktivt og være deres ansvar bevidst.
Til en start foreslås det, at staten skal indbetale arbejdsgiverbidraget til pensionsordningen for de ansatte, der i dag får dagpenge under »barselorlov «. Det vil kunne løse nogle af problemerne med kvindernes dårlige opsparingsmuligheder.
Ligeledes foreslås det, at staten indbetaler »arbejdsgiverbidraget« til pension i perioder med orlov til børnepasning. Ydelsen ved børnepasningsorloven er så lav som 60 pct. af de maksimale dagpenge, hvilket svarer til ca. 5.000 kr. om måneden efter skat. Forslagsstillerne finder, at kravet om egetbidraget til pensionen bør kompenseres via en forhøjet ydelse.
Endelig mener forslagsstillerne, at regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter bør arbejde for, at karensreglerne bliver ophævet i alle overenskomster. Det er helt urimelige regler, som især rammer de lavestlønnede kvinder hårdt.
Skriftlig fremsættelse
Christine Antorini (SF)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte
Forslag til folketingsbeslutning om statslig indbetaling af arbejdsgiverbidrag under barselorlov m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 139).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.