Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af adgangen til at kunne overføre uudnyttede skattemæssige tab til modregning i fremtidige gevinster ved skattefri fusion m.v.

Fremsat den 5. maj 1999 af Frank Aaen (EL) og Søren Kolstrup (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af adgangen til at kunne overføre uudnyttede skattemæssige tab til modregning i fremtidige gevinster ved skattefri fusion m.v.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der afskaffer den gældende adgang til at kunne overføre uudnyttede skattemæssige tab til modregning i fremtidige gevinster i forbindelse med skattefri fusion m.v.

Bemærkninger til forslaget

Forslagets begrundelse

Det er forslagsstillernes opfattelse, at den gældende retstilstand, hvorefter en række kildeartsbegrænsede uudnyttede tab skattemæssigt behandles gunstigere end underskud i forbindelse med skattefri fusion og skattefri tilførsel af aktiver, er yderst kritisabel.

Efter forslagsstillernes opfattelse bør der ikke være mulighed for at fusionere sig til skattemæssige tab, idet det på samme måde, som hvis der kunne medtages underskud, åbner op for, at et overskudsselskab kan eliminere sit overskud ved skattefri fusion.

Det foreslås på denne baggrund, at regeringen pålægges at udarbejde lovforslag, der sikrer, at uudnyttede tab vedrørende avancebeskatning efter aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ejendomsavancebeskatningsloven og eventuelt andre love hvor tilsvarende problemstilling gør sig gældende - fremover ikke vil kunne overføres til modregning i fremtidige gevinster på tilsvarende aktiver ved skattefri dispositioner som f.eks. skattefri fusion.

Lovforslaget skal sikre en helt generel afskæring af muligheden for at kunne overføre disse uudnyttede tab til modregning i fremtidige gevinster uanset eventuelle særbestemmelser i anden lovgivning. Lovforslaget skal omfatte samtlige skattesubjekter og skal ikke begrænses til kun at gælde for specielle virksomhedsbrancher.

Intentionerne er at sikre, at de gældende og velbegrundede begrænsninger i adgangen til at fremføre underskud ved skattefri fusion m.v. udvides til at omfatte alle former for tab, således at det sikres, at reglerne ikke åbner op for utilsigtede muligheder for at eliminere overskud.

Baggrunden for forslaget

Erhvervsudvalget stillede den 28. januar 1999 følgende spørgsmål til skatteministeren (Erhvervsudvalget, alm. del bilag 277): »Kan ministeren bekræfte, at et ejendomsselskab med overskud kan skyde overskudsgivende ejendomme ind i et ejendomsselskab med underskud mod at modtage aktier som betaling, og at et skattemæssigt underskud i sidstnævnte selskab dermed kan udnyttes. Vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, hvorfor skattereglerne er sådan, og om der opnås nogen samfundsmæssig gevinst ved, at en sådan skattebetinget transaktion kan gennemføres. «

Skatteministeren nævnte i sin besvarelse af 11. februar 1999 (Erhvervsudvalget, alm. del bilag 337) bl.a., at ejendomme i et selskab kan overføres til et andet selskab på flere måder, der har forskellige skattemæssige konsekvenser, og at det afgørende er, om de pågældende ejendomme overdrages med succession efter fusionsskattelovens regler, eller der foreligger en overdragelse, der udløser gevinst eller tab på de solgte ejendomme.

Ved en fusion forstås, at et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette. Virkningen af, at to selskaber fusionerer skattefrit efter fusionsskatteloven, er, at der ingen beskatning sker af den fortjeneste eller det tab, der konstateres i det indskydende selskab på de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab. Det modtagende selskab succederer i stedet i det indskydende selskabs skattemæssige stilling. Beskatningen udskydes, indtil det modtagende selskab afhænder de aktiver og passiver, som det modtog ved den skattefri fusion.

Som tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvor et selskab uden at opløses overfører en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier i det modtagende selskabs kapital.

Af skatteministerens besvarelse fremgår, at adgangen til at fremføre skattemæssige underskud i såvel det indskydende selskab som i det modtagende selskab bortfalder ved en skattefri fusion, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 6. Det gælder dog ikke, når et moderselskab fusionerer med et datterselskab, som det har været sambeskattet med indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor.

Begrundelsen for, at skattemæssige underskud som hovedregel bortfalder i forbindelse med en skattefri fusion, er, efter skatteministerens besvarelse, at undgå, at et overskudsselskab eliminerer sit overskud ved fusion med et underskudsselskab, uden at transaktionen i øvrigt har skattemæssige konsekvenser. Når også det modtagende selskabs eget underskud fortabes ved fusionen, skyldes det således hensynet til at sikre, at underskudsselskabet ikke blot i stedet bliver valgt som det modtagende selskab.

Ved skattefri tilførsel af aktiver finder de nævnte regler om underskudsfremførsel tilsvarende anvendelse. Foreligger der ved en tilførsel af aktiver underskud fra tidligere år i det indskydende eller i det modtagende selskab, kan disse underskud således ikke fradrages ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse.

Ministeren påpegede videre i sin besvarelse, at fusionsskattelovens § 8, stk. 6, om underskud alene vedrører skattemæssige underskud, men ikke skattemæssige tab, for hvilke der gælder begrænsning af adgangen til modregning efter kildearten. Det drejer sig om tab ved overdragelse af fast ejendom, aktier og finansielle instrumenter.

Begrænsning af adgangen til modregning af tab efter kildearten betyder lidt forenklet beskrevet, at tab vedrørende den pågældende kildeart, f.eks. aktier, kun efter nærmere regler kan modregnes i gevinster vedrørende netop aktier, men ikke i gevinster vedrørende andre kildearter.

For så vidt angår aktier, gælder efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, at tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, i tilfælde hvor fortjenesten ville have været skattepligtig, kan fradrages i indkomstårets fortjeneste ved afståelse af aktier i de efterfølgende 5 indkomstår.

Tilsvarende gælder efter kursgevinstlovens § 31, stk. 3, at fradrag for tab på finansielle kontrakter efter nærmere regler kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 års nettogevinster på kontrakter.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, kan den skattepligtige som udgangspunkt fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom i indkomstårets fortjenester ved afståelse af fast ejendom. Overstiger indkomstårets tab årets ejendomsfortjeneste, kan det overskydende beløb fradrages i ejendomsfortjenester i de 5 efterfølgende indkomstår.

Der kan efter fusionsskattelovens regler om tilførsel af aktiver ikke alene ske overførsel af et uudnyttet tab efter f.eks. ejendomsavancebeskatningsloven, idet et sådant tab isoleret set ikke kan anses at udgøre en gren af en virksomhed.

Skatteministeren har i sin nævnte besvarelse givet udtryk for, at den gunstige skattemæssige behandling af de nævnte kildeartsbegrænsede uudnyttede tab ved skattefri dispositioner også efter hans mening principielt er forkert og har i øvrigt henvist til allerede gennemførte regler, hvor der allerede er indført visse begrænsninger i adgangen til at fremføre de nævnte tab til modregning i fremtidige gevinster. Skatteministeren oplyste i sin besvarelse, at han vil overveje, om der er behov for en stramning af reglerne.

Skriftlig fremsættelse

Frank Aaen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af adgangen til at kunne overføre uudnyttede skattemæssige tab til modregning i fremtidige gevinster ved skattefri fusion m.v.

(Beslutningsforslag nr. B 135).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.