Forslag til folketingsbeslutning om ændring af den kommunale styrelseslov

Fremsat den 7. april 1999 af Anni Svanholt (SF), Aage Frandsen (SF), Jes Lunde (SF) og Malene Vestergård (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af den kommunale styrelseslov

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der muliggør, at en borgmester kan fratages sin funktion, hvis et kvalificeret flertal i kommunalbestyrelsen på 2/3 af kommunalbestyrelsens medlemmer mener, at den pågældende har vist sig uegnet til at varetage funktionen som den øverste administrative chef.

Kommunalbestyrelsen kan herefter ved flertalsvalg vælge en ny borgmester blandt sine medlemmer.

Bemærkninger til forslaget

SF fremsatte et tilsvarende beslutningsforslag i april 1998, jf. beslutningsforslag nr. B 24, folketingsåret 1997-98, 2. samling (se Folketingstidende 1997-98, 2. samling, forhandlingerne side 602 og 2094, tillæg A side 1422 og 1423 samt tillæg B side 289). Under debatten dengang blev det bl.a. fremført, at hvis styrelsesloven blev ændret som foreslået af SF, kunne det resultere i, at en sådan afsættelsesadgang kunne misbruges og anvendes som pression over for en borgmester.

Når SF genfremsætter forslaget, er det, fordi der nu igen har været eksempler på, at borgmestre, uden at det øvrige byråd kan gøre noget, totalt ansvarsfrit kan forvalte deres administrative rolle, som de vil.

SF mener, at det bør være muligt for et byråd at give en borgmester et mistillidsvotum med den konsekvens, at borgmesteren trækker sig fra posten.

Dette er ikke muligt i dag, idet valgene af formand og næstformand for kommunalbestyrelsen er gældende for kommunalbestyrelsens funktionsperiode, dvs. 4 år, jf. § 6, stk. 6, i den nugældende lov om kommunernes styrelse.

Såfremt kommunalbestyrelsens formand vægrer sig ved at udføre en opgave, som er pålagt den pågældende ved lov om kommunernes styrelse eller kommunens styrelsesvedtægt, kan kommunalbestyrelsen udpege et af sine medlemmer til at varetage den pågældende opgave.

Ved grov eller gentagen vægring mod at udføre en sådan opgave, som er pålagt den pågældende formand, kan kommunalbestyrelsen beslutte at udpege et af sine medlemmer til at fungere som formand indtil videre. Beslutningen træder først i kraft, når den er stadfæstet af indenrigsministeren, jf. § 66 i lov om kommunernes styrelse.

Derimod er det stort set umuligt for en kommunalbestyrelse at afsætte en borgmester. En borgmester er derved »fredet« i 4 år.

Efter SF's opfattelse strider dette mod al demokratisk virksomhed og er direkte i modstrid med folkestyrets ånd.

Bestemmelsen om, at borgmesteren ikke kan afsættes, skyldes angiveligt, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis borgmesteren udskiftes i tide og utide.

Udvalgsformænd kan imidlertid afsættes af et flertal i udvalget, men dette sker uhyre sjældent.

Til forskel fra en udvalgsformand har en borgmester ud over en politisk rolle også en administrativ rolle.

SF mener, at hvis en borgmester er uegnet til denne administrative rolle, skal det være muligt at afsætte den pågældende som borgmester. For at sikre, at denne beslutning tages på så bredt grundlag som muligt, foreslås, at beslutningen kun kan træffes med et kvalificeret flertal, nemlig på mindst 2/3 af kommunalbestyrelsens medlemmer.

Skriftlig fremsættelse

Anni Svanholt (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af den kommunale styrelseslov .

(Beslutningsforslag nr. B 113).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.