Forslag til folketingsbeslutning om stramning af sanktionerne for indsattes undvigelser fra fængsler

Fremsat den 6. april 1999 af Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Pia Kjærsg aard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om stramning af sanktionerne for indsattes undvigelser fra fængsler

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte nødvendige lovforslag og foretage fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og øvrige administrative forskrifter om, at indsattes undvigelser fra fængsler skal udløse strammere sanktioner efter følgende retningslinjer

1) Hvis en indsat er undveget fra et åbent fængsel, iværksættes følgende sanktioner

den indsatte overføres til afsoning i et lukket fængsel og afsoner resten af straffen der,

muligheden for prøveløsladelse begrænses,

muligheden for besøg begrænses, og

muligheden for at deltage i aktiviteter uden for fængslet begrænses.

2) Hvis en indsat er undveget eller har forsøgt undvigelse fra et lukket fængsel, iværksættes følgende sanktioner

den indsatte indsættes i særligt sikret celle/superfængsel resten af afsoningen,

muligheden for prøveløsladelse bortfalder,

muligheden for besøg udelukkes, og

muligheden for at deltage i aktiviteter uden for fængslet udelukkes.

3) Ved gentagelse af undvigelse eller forsøg herpå som nævnt under punkt 1 og 2, eller hvis der i forbindelse med undvigelsen eller forsøget herpå har været anvendt vold eller trusler mod fængselspersonale eller andre, skal der kunne fastsættes en tillægssanktion på op til 25 pct. af den idømte frihedsstraf, dog minimum 4 uger.

4) Hvis der under undvigelsen er begået ny kriminalitet eller den indsatte er undveget til udlandet, skal der kunne fastsættes en tillægssanktion på op til 25 pct. af den idømte frihedsstraf, dog minimum 4 uger.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at indsattes undvigelser fra fængsler eller forsøg herpå skal udløse mærkbare sanktioner.

I 1998 skete der 81 undvigelser fra lukkede fængsler i Danmark. Heraf var de 42 »undvigelser over muren«, det vil sige tilfælde, hvor en indsat skal overvinde en fysisk hindring og ikke umiddelbart efter flugten bliver pågrebet af tjenestegørende personale. I de seneste 10 år har der i gennemsnit været 44 undvigelser »over muren« om året.

De resterende 39 undvigelser i 1998 var tilfælde, hvor indsatte undveg fra en institutions udeterræn, under transport, fra indlæggelse på hospital og lign. og ikke umiddelbart blev pågrebet af tjenestegørende personale. I de seneste 10 år har der i gennemsnit været 68 undvigelser af den type om året.

Herudover var der 402 bortgange i 1998 fra åbne fængsler. »Bortgang« er tilfælde, hvor indsatte i åbne fængsler bortgår fra fængslet, fra fængslets udeterræn, under transport, fra retten, fra indlæggelse på hospital og lign. uden at skulle overvinde fysiske hindringer. I de seneste 10 år har der i gennemsnit været 372 bortgange om året.

Fra institutioner for frihedsberøvede asylansøgere skete i 1997 i 10 tilfælde undvigelse »over muren« og 5 andre undvigelser.

Der er forskel på, om strafafsonere er indsat til afsoning i åbne eller lukkede fængsler. De personer, der vurderes at være farlige eller har begået særlig hård kriminalitet, indsættes sædvanligvis i lukkede fængsler. De personer, der vurderes som relativt ufarlige, og som alene har begået mindre alvorlig kriminalitet, indsættes til afsoning i åbne fængsler.

Beslutningsforslaget følger derfor den tankegang, at sanktionen må være forskellig alt efter, om den indsatte er undveget fra et åbent eller et lukket fængsel.

Danskerne har efter forslagsstillernes opfattelse en berettiget forventning om, at indsatte, der sidder i fængsel for kriminalitet, også forbliver der, indtil straffen er afsonet.

Dette sikrer man gennem nærværende forslag om hårdere sanktioner over for indsatte, der undviger fra fængsler eller forsøger herpå. De i forslaget omhandlede tillægssanktioner og det, at der sker en inddragelse af besøgs- og prøveløsladelsesmulighederne samt mulighederne for at deltage i aktiviteter uden for fængslet, er vigtige midler i forsøget på at holde de indsatte der, hvor de skal være, nemlig bag tremmerne.

Forslagsstillerne ønsker at give befolkningen det klare signal, at i Danmark passer man godt på indsatte, og at det har klare konsekvenser, hvis der sker undvigelser eller forsøges herpå. I Danmark må man pænt tage sin straf. Dermed slipper politiet og andre myndigheder også for et betydeligt arbejde med at eftersøge undvegne eller bortgåede indsatte, og der sker en bedre udnyttelse af kapaciteten i fængslerne, når celler ikke står tomme som følge af undvegne strafafsonere. Sådanne celler er nødvendigvis nødt til at være ledige, således at den undvegne, når politiet pågriber vedkommende, igen kan indsættes til afsoning. Disse celler kan ikke i mellemtiden benyttes til andre afsonere.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at en omsætning af beslutningsforslaget til konkret lovgivning vil lægge en dæmper på antallet af indsattes undvigelser fra danske fængsler og institutioner.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Ved undvigelse fra en åben institution bør konsekvensen være, at indsatte overføres til afsoning i et lukket fængsel. Derudover bør der ske en begrænsning i muligheden for at opnå prøveløsladelse og besøg samt i muligheden for at kunne deltage i aktiviteter uden for fængslet.

Ad 2

Ved undvigelse eller forsøg herpå fra et lukket fængsel bør konsekvensen være, at en indsat overflyttes til en særlig sikker celle, der udelukker fornyet undvigelse eller forsøg herpå. Derudover bør der ske en udelukkelse fra mulighederne for at opnå prøveløsladelse og besøg samt muligheden for at kunne deltage i aktiviteter uden for fængslet.

Ad 3

Beslutningsforslaget følger den tankegang, at hvis der i forbindelse med en undvigelse eller et forsøg herpå har været anvendt vold eller trusler mod fængselspersonalet eller andre, skal der kunne fastsættes en tillægssanktion på op til 25 pct. af den idømte frihedsstraf, dog minimum 4 uger. Efter forslagsstillernes opfattelse vil en bestemmelse som denne givet lægge en dæmper på den indsattes lyst til undvigelse i den sidste del af afsoningen. Det må være logisk, at hvis en indsat, der afsoner en straf på f.eks. 4 års fængsel, kan risikere en tillægssanktion på 1 år, endda med begrænsning i muligheden for prøveløsladelse, så undviger den indsatte ikke. »Prisen« for undvigelse eller forsøg herpå er ganske enkelt for høj.

Ad 4

Endelig følger beslutningsforslaget den tankegang, at hvis der under undvigelsen er begået ny kriminalitet eller den pågældende er undveget til udlandet, måske i et forsøg på helt at kunne unddrage sig fornyet anholdelse og indsættelse i fængsel, herunder med en tillægssanktion, så skal der kunne idømmes en tillægssanktion på op til 25 pct. af den idømte frihedsstraf, dog minimum 4 uger.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om stramning af sanktionerne for indsattes undvigelser fra fængsler.

(Beslutningsforslag nr. B 109).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.