Legislator Case Law & Legislation
19981BB00095 DK

Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af gensplejsede fødevarer

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1998 95 Valid

Fremsat den 5. marts 1999 af Jørn Jespersen (SF), Jes Lunde (SF) og Malene Vestergård (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om mærkning af gensplejsede fødevarer

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at alle fødevarer, som er fremstillet direkte eller indirekte ved hjælp af gensplejsede organismer, bliver tydeligt mærket i forbrugerleddet, så forbrugernes frie valg sikres.

Bemærkninger til forslaget

Mærkning af gensplejsede fødevarer bør også omfatte varer, hvor indholdet af gensplejsede organismer ikke kan måles i produktet på grund af forarbejdning, for eksempel i sukker og olier.

Mærkningen bør endvidere omfatte kød fra grise, som har fået gensplejset soya, og mælk fra køer, som har fået gensplejsede roer.

En sådan altomfattende mærkning af gensplejsede fødevarer forudsætter en separation af gensplejsede og ikkegensplejsede produkter i hele produktions- og distributionssystemet.

Den udbredte modstand mod gensplejsede produkter i den europæiske befolkning skyldes ikke blot sundhedsmæssige betænkeligheder, men også modstand mod selve produktionsformen - inkl. langsigtede miljøkonsekvenser, frygt for afhængighed og tab af biodiversitet. Derfor bør en konsekvent mærkning gennemføres for at sikre forbrugernes frie valg.

Skriftlig fremsættelse

Jørn Jespersen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af gensplejsede fødevarer.

(Beslutningsforslag nr. B 95).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →