Forslag til folketingsbeslutning om øget kontrol med private spilleklubber

Fremsat den 3. marts 1999 af Bendt Bendtsen (KF), Brian Mikkelsen (KF), Pernille Sams (KF) og Gitte Seeberg (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om øget kontrol med private spilleklubber

Folketinget opfordrer justitsministeren til i samarbejde med erhvervs- og skatteministeren inden årets udgang at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter, således at man gennem øget kontrol kan komme det stigende hasardspil i private spilleklubber til livs.

Den øgede kontrol skal ske ud fra følgende retningslinjer

1. Etablering af private spilleklubber bør alene kunne finde sted efter tilladelse fra kommunen.

2. Restaurationer og private spilleklubber skal have tilladelse af politiet til opstilling af blot en enkelt spilleautomat.

3. Private spilleklubber skal betale samme kommunale afgift som restaurationer for opstillede gevinstgivende spilleautomater.

4. Gevinstgivende spilleautomater skal med virkning fra det tidspunkt, hvor de af dette beslutningsforslag foranledigede nye regler træder i kraft, plomberes, således at de ikke frem til 1. juli år 2000 kan nulstilles efter behov.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

I dag findes 3 fora for spilleautomater, nemlig restaurationer, offentlige forlystelsessteder og private spilleklubber.

De private spilleklubber fungerer som støtteklubber til idrætsforeninger eller andre foreninger og falder således ikke ind under reglerne om lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. eller reglerne om spil på offentlige forlystelsessteder.

I forbindelse med Justitsministeriets Forlystelsesudvalgs arbejde med sin betænkning om spil på forlystelsessteder, i restaurationer og foreninger fremgår, at politiet havde kendskab til 117 private spilleklubber med i alt ca. 2.500 gevinstgivende spilleautomater. Det er dog udvalgets opfattelse, at antallet af private spilleklubber med spilleautomater er væsentligt større. De private spilleklubber har som regel en begrænset medlemskreds.

I Forlystelsesudvalgets betænkning nr. 1344 fra 1997 fremgår det på side 16: "Da de private spilleklubber stort set ikke giver anledning til problemer for politiet med hensyn til opretholdelse af ro og orden, har politiet i de senere år ikke ofret så mange ressourcer på at efterforske foreningers eventuelle ulovlige hasardspil. Det er imidlertid utvivlsomt, at mange spilleklubber drives på en sådan måde, at der finder en overtrædelse af straffelovens hasardbestemmelser sted." Endvidere finder Forlystelsesudvalget det urimeligt, "at der ikke gælder de samme kontrolforanstaltninger for klubbernes spilleautomater som for automater i restaurationer og på forlystelsessteder til sikring af, at spillene afvikles på korrekt måde." (Forlystelsesudvalgets betænkning s. 36).

I dag betales kun afgift af spilleautomater, der er opstillet på restaurationer. De skal herudover betale moms af bruttoindtægten. Dette gælder også for offentlige forlystelsessteder. Ud over at kommunerne går glip af afgifter på spilleautomater i de private spilleklubber, betales der som hovedregel heller ikke indkomstskat eller moms af disse spilleindtægter.

Af en undersøgelse foretaget for Dansk Tipstjeneste af Instituttet for Opinionsanalyse (IFO) af automatmarkedet på Fyn fremgår det, at de 40 spilleklubber på Fyn har en bruttoindtjening på 78 mio. kr. fordelt på 691 spilleautomater. I klubberne spilles der desuden om kontanter - der kan vindes helt op til 20.000 kr. selv om spil om penge formelt er forbudt.

Samme undersøgelse viser, at kun 2% af de 78 mio. kr., som indtjenes i de private spilleklubber, går til velgørende formål og andre foreninger med forskellige sportsformål.

Som Dansk Tipstjenestes direktør, Per Schütze, tidligere har sagt: "I realiteten er tilskuddet til sportsforeningen en billet til at legalisere det spil, der foregår."

Forslagsstillerne mener ikke, at det forholdsvis lille bidrag, som spilleklubberne for hovedpartens vedkommende yder til foreninger, berettiger deres fritagelse for betaling af afgift, for kontrolforanstaltninger af maskinerne og for tilladelse til opstilling.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter

Ad 1

Efter forslagsstillernes opfattelse bør etableringen af en privat spilleklub alene kunne finde sted efter tilladelse fra kommunen, der efter en vejledende udtalelse fra den lokale politimester skal vurdere, hvorvidt tilladelse til en privat spilleklub bør gives.

Ad 2

For spilleautomater opstillet i eller i tilknytning til lokaler eller rum, som hører til virksomheder, der er omfattet af lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., gælder, at der ikke skal tilladelse til opstilling af tre automater, hvis der blot gives meddelelse til politiet. Opstilling af mere end tre automater kræver politiets tilladelse. Efter forslagsstillernes opfattelse skal der også til opstilling af en enkelt maskine kræves tilladelse, og det skal også gælde for private spilleklubber. På den måde kan politiet ved at videregive de meddelte tilladelser til kommunen give denne en mulighed for at opkræve afgifter og skat af alle spilleautomater inden for kommunens grænser.

Med et sådant redskab for kommunen vil det ikke være muligt for de private spilleklubber at undslå sig for at betale skat og afgifter af deres spilleautomater. På samme måde vil Told- og Skattestyrelsen også kunne opkræve moms af alle spilleautomater.

I Forlystelsesudvalgets betænkning i afsnittet om afgiftsordning på side 35 fremgår bl.a.: "Udvalgets medlemmer er enige om, at den gældende retsstilling i afgifts- og momsmæssig henseende for disse tre virksomhedsformer [restaurationer, offentlige forlystelsessteder og private spilleklubber] er urimelig og giver anledning til omgåelser."

Ad 3

Ifølge IFO's undersøgelse betaler 80% af de private spilleklubber 1000-1500 kr. pr. måned i støtte til diverse foreninger, 10% videregiver 5000 kr. pr. måned, mens 5% støtter med 10.000 kr. pr. måned. De sidste 5% bidrager med 30.000 kr. pr. måned, men her er også typisk tale om, at spilleklubberne drives af sportsklubber.

Set i lyset af, at langt over hovedparten af klubberne kun bidrager med en meget lille procentsats af deres indtjening til støtte, mener forslagsstillerne, at også de private spilleklubber skal betale afgift af deres automater.

For at rette op på den før omtalte forskel mellem de tre virksomhedsformer skal de private klubber betale samme afgift som restaurationer for opstilling af gevinstgivende spilleautomater. Som reglerne er i dag, kan kommunalbestyrelsen maksimalt kræve, at restaurationer betaler 20.000 kr. pr. år for den først opstillede gevinstgivende automat, 24.000 kr. for den anden og 28.000 kr. for de følgende. Kommunalbestyrelsen kan også i stedet for et fast beløb vælge at sætte afgiften til en procentdel af det indspillede beløb. De to metoder kan også kombineres.

På morskabsmaskiner er der ingen afgift for de to først opstillede, mens der for efterfølgende maskiner skal betales 4.000 kr. pr. år.

Foreslagsstillerne er dog opmærksom på, at enkelte sportsklubber vil blive ramt økonomisk hårdt af forslaget. Det foreslås derfor, at kommunernes ekstraindtjening gennem de nye afgifter på spilleautomaterne i private spilleklubber kan komme idrætslivet i kommunen til gode ved, at ekstraindtægten ikke bliver reguleret over det kommunale bloktilskud.

Ad 4

I Justitsministeriets retningslinjer for godkendelse af gevinstgivende spilleautomater opstillet i restaurationer eller på offentlige forlystelsessteder, journal nr. 1994-903-0015, står under punkt 18, at en spilleautomat kun kan godkendes, hvis den er indrettet sådan, at den ikke virker, hvis tælleværket, som registrerer værdien af de samlede indkast og de udbetalte kreditter, frakobles eller nulstilles. Desuden fremgår det af punkt 19, at tælleværk skal plomberes. Reglerne gælder fra 1. juli 1997, og godkendelserne kan gives for op til 3 år.

Efter de gamle regler, som gjaldt indtil 1. juli 1997, var der ikke krav om plombering af tælleværk. Det vil i praksis sige, at der kan stå spilleautomater rundt i landet, som før 1. juli 1997 er godkendt, uden at være plomberet, og det kan de så være helt frem til år 2000, for godkendelse kan gives i indtil 3 år.

En sådan retstilstand indbyder svage sjæle, som er indehavere af disse automater, til at nulstille dem efter behov og på den vis unddrage sig at betale moms og/eller indkomstskat af det indspillede alt efter, hvor automaten er opstillet.

Disse plomberinger skal selvfølgelig være obligatoriske for alle spilleautomater, også dem, der er opstillet i private spilleklubber. Efter forslagsstillernes opfattelse er det uholdbart, at denne mulighed for bedrageri skal være åben godt 1 år endnu. Derfor foreslås det, at alle maskiner skal plomberes fra samme tidspunkt, som regeringens udspil på dette område skal træde i kraft.

Skriftlig fremsættelse

Bendt Bendtsen (KF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om øget kontrol med private spilleklubber.

(Beslutningsforslag nr. B 94).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.