Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning til oprettelsen af et fælles dansk-tysk-polsk korps, Multinational Corps Northeast.
Table of Provisions (29)
Statutory Text (29 Articles)
Artikel 1
Konventionens formål
1. Formålet med denne konvention er at definere pligterne for de kontraherende parter, principperne for organisation og samarbejde i korpset og status for dets hovedkvarter.
2. Implementeringsaftaler kan vedtages af forsvarsminstrene.
Artikel 1
Konventionens formål
Det fastlægges ved denne artikel, at de overordnede rammer for samarbejdet skal indgå i konventionen, som godkendes parlamentarisk af deltagerlandende. Forsvarsministrene bemyndiges til inden for disse rammer at indgå administrative implementeringsaftaler. Hensigten med denne konstruktion er, at de administrative forhold, som skal kunne tilpasses i takt med udviklingen i de tre landes forsvar og som følge af den europæiske sikkerhedspolitiske udvikling, reguleres i et dokument, som vil kunne ændres ved en aftale mellem ministrene. Herved er man sikret en fleksibel og operationel konstruktion. Forsvarsministeren bemyndiges til at indgå denne aftale, idet eventuelle ændringer forhandles med folketingets partier.
Artikel 2
Definitioner
Følgende definitioner benyttes ved anvendelse af denne konvention
a) Korps. Alle elementer nævnt i konventionens artikel 4, inklusive personel, materiel og varer, som de kontraherende parter har bidraget med i samarbejdet om de fælles mål,
b) Hovedkvarter. Alle dele nævnt i konventionens artikel 4, stk. 1, litra a og b, inklusive personel, materiel og varer, som de kontraherende parter har bidraget med til samarbejdet om de fælles mål,
c) Aftalen: Aftale om drift af Multinational Corps Northeast,
Artikel 2
Definitioner
Definitionerne fastlægger konventionens begrebsanvendelse, og det er således disse afgrænsninger, der har betydning for fortolkningen af konventionens øvrige bestemmelser. Definitionerne svarer til de definitioner, der anvendes i NATO samarbejdet.
Artikel 3
Opgaver og formål
1. Inden for medlemmernes konstitutionelle rammer og i overensstemmelse med FN Konventionens bestemmelser kan korpset efter beslutning truffet af medlemmernes kompetente organer få til opgave
a) at planlægge og gennemføre fælles forsvarsopgaver under artikel 5 i den Nordatlantiske Traktat,
b) at bidrage med dets hovedkvarter til multinationale krisestyringsopgaver, herunder fredsstøttende operationer, evt. med styrker, som er underordnet eller tilført korpset til disse formål, f.eks. som Land Component Command i en Combined Joint Task Force kontekst eller som en Force Command - inden for rammerne af FN, NATO eller regionale ordninger i henhold til kapitel VIII i FN-Konventionen,
c) med dets hovedkvarter at planlægge, forberede og på anmodning at føre kommando og kontrol med humanitære- og redningsaktioner, herunder redningsaktioner som følge af naturkatastrofer.
2. Korpset vil blive tilknyttet NATO og i denne forbindelse primært tilknyttet enhedskommandoen Baltic Approaches (BALTAP)/Joint Headquarters Northeast (JHQ Northeast) i forbindelse med fælles uddannelses- og øvelsesformål. Det kan stilles til rådighed for andre relevante organisationer på ad hoc basis efter beslutning truffet af de kompetente nationale organer.
3. Nationale bidrag til korpset skal ligeledes være til rådighed for nationale formål.
Artikel 3 - 5
Opgaver og formål samt korpsets organisationsstruktur
Korpset tilmeldes i sin helhed til NATO med henblik på at løse opgaver i relation til det kollektive forsvar i henhold til Atlantpagtens artikel 5.
Korpset skal desuden - med eller uden underlagte enheder eller andre til formålet udpegede styrkebidrag - kunne bidrage med korpshovedkvarteret til indsættelse i forbindelse med multinationale krisestyringsopgaver og fredsstøttende operationer (ikke-artikel 5), herunder i rammen af NATO s Combined Joint Task Force (CJTF) operationer. Hovedkvarteret vil i denne sammenhæng - under forudsætning af national godkendelse - kunne stilles til rådighed for andre organisationer. Endelig skal hovedkvarteret kunne indsættes i humanitære operationer, katastrofehjælpssituationer o.lign. Se nærmere herom ovenfor under afsnit 3 om konventionens formål.
Danmark vil i lighed med det hidtidige bidrag til LANDJUT bidrage med stabspersonel til det multinationale korpshovedkvarter samt med korpstropper og Danske Division. Tyskland og Polen vil på lignende vis bidrage til stab og korpstropper samt med 14 (tyske) og 12 (polske) Division.
For de danske styrkebidrags vedkommende er der tale om enheder, som enten eksisterer i dag, som i forvejen er planlagt etableret eller er under indfasning i forsvarets struktur. Enhederne opstilles og uddannes som hidtil som en del af den nationale styrkestruktur. Styrkebidragene stilles til rådighed for korpset gennem et såkaldt puljesystem, der indebærer, at enhederne også kan anvendes til andre formål end opgaveløsning i korpsramme.
Korpsets tilmelding til NATOs hovedforsvarsstyrker indebærer såvel et politisk som et styrkemæssigt tilsagn i relation til forpligtelsen i Atlantpagtens artikel 5 om kollektivt forsvar. Enhederne vil dog - i lighed med hvad der f.eks. gælder for Den Danske Internationale Brigades tilknytning til NATO s hurtige reaktionsstyrker - også kunne varetage andre opgaver.
En dansk telegrafbataljon vil sammen med tilsvarende enheder fra Polen og Tyskland skulle indgå som en del af korpsets multinationale Command Support Brigade. Det danske bidrag skal i denne forbindelse muliggøre opstilling af ét af korpsets føringshovedkvarterer. Telegrafbataljonen opstilles og uddannes nationalt, og vil således tilgå korpset i forbindelse med visse uddannelses- og øvelsesmæssige aktiviteter samt evt. operativ indsættelse.
Engelsk, som er et af de officielle sprog i NATO, er valgt som korpsets arbejdssprog. I denne forbindelse har det også haft betydning, at uddannelse af polske officerer i engelsk har været blandt de Øststøtteprogrammer, som forsvaret har været engageret i med henblik på at lette Polens integration i NATO. Samarbejdet i korpset ses som en mulighed for at videreføre dette arbejde.
Artikel 4
Korpsets organisationsstruktur
1. Korpset vil bestå af
a) et multinationalt hovedkvarter, indeholdende korpsstaben, inklusive en multinational Communications and Informations Systems Centre (CISC) Platoon (deling) samt et hovedkvarterskompagni, som stilles af Polen,
b) et multinationalt Command Support Brigade hovedkvarter, som i fredstidsorganisationen er integreret med et element i korpsstaben (G6); og
c) nationale bidrag tilknyttet korpset, som det fremgår af Aftalen, eller som er stillet til rådighed for korpset af de kontraherende parter på ad hoc basis.
2. Korpset støttes af et kolokeret Air Operations Co-ordination Center (AOCC) og en Maritime Liaison Cell (MLC).
3. Nationale bidrag til hovedkvarteret støttes af nationale støtteelementer (NSE).
Artikel 5
Sprog
Engelsk vil være korpsets officielle arbejdssprog.
Artikel 6
Juridisk status
1. NATO SOFA ens bestemmelser finder anvendelse i hovedkvarteret og for dets militære og civile personel samt deres familier. For så vidt angår korpsets personel og materiel, suppleres NATO SOFA ens bestemmelser af denne konvention, men består i øvrigt uændrede.
2. Med henblik på at anvende NATO SOFA ens bestemmelser i hovedkvarteret skal udtrykkene »styrke«, »civilt element« og »familie«, når de optræder i NATO SOFA en, forstås på følgende måde
a) »styrke« betyder personel tilknyttet hovedkvarteret, som tilhører en kontraherende parts land-, sø- eller luftforsvarsstyrker.
b) »civilt element« betyder civilt personel, som ikke er statsløse, som ikke er statsborgere i et land, der ikke er kontraherende part, som ikke er statsborgere eller normalt bosiddende i den modtagende stat, og som er tilknyttet hovedkvarteret og ansat i en kontraherende stats forsvarsstyrker.
c) »familie« betyder ægtefælle til et medlem af en styrke eller civilt element som defineret i dette stykkes litra a og b, eller et barn af et sådant medlem, som er afhængig af det pågældende medlem.
3. Hovedkvarteret skal betegnes som en styrke med henblik på anvendelse af artikel II, artikel V, stk. 2, artikel VII, stk. 10, artikel VIII, stk. 5, artikel IX, stk. 2, 3, 4, 7 og 8, og artikel XIII i NATO SOFA en.
Artikel 6 - 8
Korpsets status
I lighed med øvrigt samarbejde i NATO regi anvendes »Agreement between the Parties to the North Atlantic Treaty regarding the Status of their Forces« (NATO SOFA) af 19. juni 1951, som inden for rammerne af NATO regulerer et medlemslands styrkers retsstilling, når disse opholder sig i et andet medlemsland. NATO SOFA en er især udarbejdet med henblik på øvelsessituationen, hvor man i et begrænset tidsrum opholder sig med styrker på et andet medlemslands territorium. Imidlertid er der med »Protocol on the Status of International Military Headquarters set up pursuant to the North Atlantic Treaty« (Paris Protokollen) af 28. august 1952 indgået en aftale, som gør NATO SOFA ens bestemmelser anvendelige på internationale hovedkvarterer. Paris Protokollen kan ikke anvendes direkte i denne sammenhæng, da der ikke er tale om et hovedkvarter i NATO s kommandostruktur, men alene om et multinationalt hovedkvarter blandt NATO medlemmer, som indgår i NATO s styrkestruktur. NATO SOFA en og Paris Protokollen er gennemført i Danmark ved lov nr. 143 af 29. april 1955 om gennemførelse af overenskomst om retsstillingen for NATO-styrker og af protokol om NATO s militære hovedkvarterer.
Bestemmelserne om korpsets status er udformet, så de svarer til Paris Protokollens relevante bestemmelser med henblik på at gøre NATO SOFA en anvendelig for hovedkvarteret. Den væsentligste tillempning, der i den sammenhæng er foretaget, vedrører eventuelle erstatningskrav, som måtte opstå som følge af tjenstlige handlinger udført af en af de ansatte i det multinationale korpshovedkvarter. Her har de tre lande i modsætning til, hvad der ville følge af NATO SOFA ens bestemmelser, besluttet at lade sådanne krav dele ligeligt og således følge principperne for den almindelige byrdefordeling af udgifter til korpsets drift.
Skattefritagelsesbestemmelserne er i overensstemmelse med reglerne i andre internationale hovedkvarterer, hvor dansk personel gør tjeneste. Rationalet bag disse skattebestemmelser er, at det medlemsland (Polen), der er værtsland for fredstidshovedkvarteret, ikke skal indkræve skat og moms fra de øvrige medlemslande. Dette ville give en urimelig skævvridning mellem medlemslandenes udgifter til korpset. Dertil kommer, at skattefritagelsesbestemmelserne alene vedrører relationen mellem Polen på den ene side og Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland på den anden. Der er således ingen regulering af den danske stats skatteopkrævning fra dansk personel, som er lønnet af den danske stat under tjenesten ved korpset.
Artikel 7
Betaling af krav
Tredjeparters krav, der opstår som følge af handlinger eller undladelser, der kan henføres til medlemmer af de elementer af korpset, som er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a, (eksklusiv de elementer af hovedkvarterskompagniet, som er ansvarlige for administration, vagt og tilsyn med kasernen) og stk. 1, litra b, som ikke hidrører fra et kontraktsmæssigt forhold, som er sket i forbindelse med disse medlemmers udøvelse af tjenstlig virksomhed eller tjenstlig brug af materiel, og hvor der sker en skade, skal deles ligeligt mellem de kontraherende parter og betales fra det multinationale budget som defineret i artikel 10.
Artikel 8
Fritagelse for beskatning
1. Fritagelse for beskatning som foreskrevet i artikel X i NATO SOFA en for medlemmer af en styrke eller et civilt element vedrørende deres løn og ydelser skal finde anvendelse på hovedkvarterets personel, for så vidt angår løn og ydelser, der modtages som led i deres ansættelse ved de væbnede styrker, som de tilhører, dog således at denne bestemmelse ikke kan fritage for beskatning pålagt af afsenderstaten.
2. Med henblik på at lette etablering, byggeri, vedligeholdelse og drift af hovedkvarteret skal skatter og afgifter for varer og tjenesteydelser i relation hertil frafaldes i videst muligt omfang. Detaljer skal reguleres i aftaler mellem hovedkvarteret og de kompetente polske myndigheder.
3. Varer og tjenesteydelser importeret af hovedkvarterets personel eller deres familier til deres egen private fortæring eller brug skal fritages for skatter og afgifter. Art og mængde af disse varer og tjenesteydelser skal specificeres i aftaler mellem hovedkvarteret og de kompetente polske myndigheder.
4. Varer og tjenesteydelser importeret af hovedkvarteret til brug for hovedkvarteret eller salg i messer, kantiner eller barer i hovedkvarteret skal fritages for skatter og afgifter. Art og mængde af disse varer og tjenesteydelser skal specificeres i aftaler mellem hovedkvarteret og de kompetente polske myndigheder.
5. Overskydende og brugt udstyr importeret eller anskaffet skattefrit af hovedkvarteret må kun sælges eller stilles til rådighed for andre brugere i overensstemmelse med relevante bestemmelser i modtagerlandet.
6. Bestemmelserne i NATO SOFA ens artikel XI, stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på statsborgere i modtagerstaten medmindre de pågældende tilhører en af afsenderlandenes væbnede styrker.
7. Udtrykket »skatter og afgifter« inkluderer ikke krav for udførte tjenester.
Artikel 9
Konti
1. Hovedkvarteret må bruge enhver møntfod og have konti i enhver møntfod for at kunne administrere det multinationale budget.
2. De kontraherende parter skal lette overførelsen af midler til hovedkvarteret fra et land til et andet og vekslingen fra en møntfod til en anden, når dette er nødvendigt for hovedkvarteret.
3. Hovedkvarterets bankkonti kan undtages fra nationale valutareguleringer og fra nødtiltag mod bankkonti i henhold til aftale herom indgået mellem banken og hovedkvarteret.
Artikel 9 11
Budget- og regnskabsmæssige bestemmelser
For at være uafhængig af forskellige former for regulering af en møntenhed, har parterne aftalt, at korpset kan anvende den møntfod, man måtte finde mest hensigtsmæssig. Konventionens revisionsbestemmelser, som er godkendt af Rigsrevisionen, sikrer, at der til enhver tid også nationalt kan indhentes informationer om budget, revision m.v. fra korpshovedkvarteret. Udgifter afholdes i overensstemmelse med det årlige multinationale budget, der vedtages af de tre nationer. Inden for rammerne af medlemstaternes budgetgodkendelser- og bevillinger har korpsets hovedkvarter mulighed for at disponere i driftsmæssig sammenhæng med hensyn til indkøb af diverse varer eller tjenesteydelser. Disse varer eller tjenesteydelser betragtes som medlemmernes fælles ejendom.
Artikel 10
Det multinationale budget
1. Der skal være et fællesfinansieret budget for elementerne af korpset som nævnt i stk 2. Omfanget og finansieringen af korpsbudgettet skal aftales årligt af forsvarsministrene i overensstemmelse med nationale bestemmelser.
2. De dele af korpset, som skal fællesfinansieres af de kontraherende parter, er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a, (eksklusive de elementer af hovedkvarterskompagniet, som er ansvarlig for administration, vagt og tilsyn med kasernen), stk. 1, litra b, og artikel 2.
3. Principperne, som nedfældet i gældende NATO bestemmelser og regulativer for administration og finansiel drift, finder anvendelse, medmindre andet aftales.
4. Korpsbudgettet skal revideres årligt af medlemmernes kompetente nationale revisionsmyndigheder på rotationsbasis. Revisionen omfatter finansiel og forvaltningsmæssig revision. Revisionen skal baseres på gensidigt accepterede revisionsstandarder og -procedurer.
5. Uafhængigt af revisionen på rotationsbasis har de nationale revisionsmyndigheder adgang til at udbede sig al information og gennemgå alle akter, som de måtte finde nødvendige for at foretage revision af de nationale bidrag eller for at informere regeringer eller parlamenter. Sådanne henvendelser skal ske gennem korpschefen.
Artikel 11
Kontraktsmæssig bemyndigelse
1. Korpsets hovedkvarter har bemyndigelse til på medlemsstaternes vegne at
a) indgå kontrakter,
b) anskaffe og skille sig af med løsøre og
c) indgive, vurdere og afslutte eller fastsætte krav i denne sammenhæng.
2. Kontrakter til fælles formål, som debiteres korpsbudgettet, afsluttes med juridisk bindende virkning for medlemmerne. På grundlag af de behov, korpschefen måtte anføre, skal medlemmernes kompetente myndigheder samarbejde i fælles forståelse.
3. Alle anskaffelser, som er finansieret over korpsbudgettet, er medlemmernes fælles ejendom. Bestemmelser og procedurer for afhændelse af fælles ejendom fastlægges i separate aftaler.
4. Hvis retlige søgsmål gennemføres, som følge af kontrakter, som nævnt i stk. 1, skal modtagerlandet påtage sig ansvaret for den juridiske repræsentation. I tredielande skal det land, hvor personen, som er bemyndiget til at indgå kontrakter, er statsborger, påtage sig dette ansvar. Omkostningerne til retlige processer skal dækkes af korpsbudgettet.
5. Alle udgifter, som følger af eller har sammenhæng med kontrakter, som nævnt i stk. 1, skal dækkes af korpsbudgettet.
Artikel 12
Officielle dokumenters ukrænkelighed
Hovedkvarterets arkiver og andre officielle dokumenter, som opbevares i bygninger benyttet af hovedkvarteret, eller som et behørigt autoriseret medlem af hovedkvarteret er i besiddelse af, er ukrænkelige, medmindre hovedkvarteret har afskrevet denne immunitet. På modtagerlandets anmodning skal hovedkvarteret under overværelse af en repræsentant fra modtagerlandet verificere ethvert dokuments oprindelse med henblik på at bekræfte dokumentets ukrænkelighed i henhold til denne artikel.
Artikel 12 18
Sikkerhedsbestemmelser mv.
I lighed med hvad der gælder for et NATO hovedkvarter, er der beskrevet visse sikkerhedsregler og procedurer, som har til formål både at beskytte hovedkvarteret og dets dokumenter, men også at sikre modtagerlandet Polen mod, at der sker en udnyttelse af reglerne til skade for Polen. Det er endvidere sikret, at de danske regler om, at staten selvforsikrer, kan opretholdes i dette samarbejde.
Artikel 13
Områdets ukrænkelighed
1. Modtagerlandets lovgivning finder anvendelse på hovedkvarterets område. Domstole eller andre bemyndigede organer i modtagerlandet har jurisdiktion i henhold til anvendelig lovgivning og i overensstemmelse med NATO SOFA ens bestemmelser over handlinger, transaktioner og undladelser, som finder sted på hovedkvarterets område.
2. I henhold til følgende bestemmelser er hovedkvarterets område ukrænkeligt.
a) Myndighedspersoner, herunder toldbetjente og arbejdsmiljøinspektører, som i henhold til modtagerlandets lovgivning har adgang til området for at udføre deres officielle pligter, skal alene have denne adgang, når korpschefen eller dennes stedfortræder har givet den fornødne autorisation.
b) I nødstilfælde eller i medfør af en ordre udstedt af en undersøgende myndighed skal autorisation gives til de personer, der er bemyndiget til at besigtige området eller installationer i sådanne sager.
3. Hovedkvarteret vil tage alle mulige skridt for at afværge, at dets område bruges som skjul for personer, som forsøger at undgå arrestation i henhold til modtagerlandets lov, som modtagerlandet af et andet land er anmodet om at udlevere, eller som søger at undgå retslig forfølgelse.
Artikel 14
Kommunikation
1. Efter aftale med de relevante myndigheder i modtagerlandet om indretning og tekniske specifikationer for udstyr kan hovedkvarteret importere, etablere, have adgang til og vedligeholde - enten midlertidigt eller permanent indenfor eller udenfor hovedkvarterets område - sådanne telekommunikationsfaciliteter og militære radiostationer, som er nødvendige for de operative opgaver, militære øvelser, manøvrer og nødsituationer.
2. Frekvenser aftales med modtagerlandets myndigheder. Modtagerlandets myndigheder og hovedkvarteret vil tage skridt til at undgå eller udelukke nogen indbyrdes påvirkning mellem civil og militær telekommunikationstjeneste og elektriske faciliteter.
3. Hovedkvarterets militære radio- og telekommunikationsstationer vil kun blive brugt i tjenstligt øjemed.
4. Vilkår, bestemmelser og ydelser for arbejde og tjenester udført af telekommunikationsoperatører skal ikke være mindre favorable end de, som gælder for modtagerlandets væbnede styrker.
5. Hovedkvarteret skal i etableringen og brugen af telekommunikationsfaciliteterne overholde bestemmelserne i den Internationale Telekommunikations Konstitution og Konvention af 22. december 1992 og anden international regulering af telekommunikation, som er gældende i modtagerlandet. Hovedkvarteret er undtaget fra denne bestemmelse i det omfang, modtagerlandets væbnede styrker er undtaget.
6. Hovedkvarteret skal have adgang til at afsende og modtage beskeder i kode.
Artikel 15
Posttjeneste
1. Hovedkvarterets officielle post kan sendes med modtagerlandets post- eller kurertjeneste eller gennem nationale militære kanaler. Hvor det er muligt, skal posten undtages fra forudbetalt porto på samme måde som den post, modtagerlandets væbnede styrker sender.
2. Al post og kurermateriale, der er betegnet som officiel og addresseret til eller sendt af hovedkvarteret, skal undtages fra toldundersøgelse og censur. Sådan post eller materiale vil blive markeret med »Headquarters Multinational Corps Northeast Official Mail«. Kurerpost vil ikke blive sendt gennem modtagerlandets civile posttjeneste.
Artikel 16
Trafik og motorkøretøjer
1. Modtagerlandets færdselsregler finder anvendelse på hovedkvarterets officielle motorkøretøjer og anhængere samt på private køretøjer og anhængere, som tilhører medlemmer af styrken, det civile element eller familie, i henhold til følgende bestemmelser.
2. Nummerpladerne på hovedkvarterets officielle køretøjer og anhængere udstedes af hovedkvarteret. Disse officielle køretøjer og anhængere skal ikke være undergivet nogen af modtagerlandets regler vedrørende obligatorisk forsikring for indehavere af motorkøretøjer.
3. Hovedkvarterets officielle køretøjer skal behandles efter samme regler om betaling og afgifter for brug af vejnettet, som gælder for køretøjer, der tilhører de polske væbnede styrker.
4. Modtagerlandets kompetente myndigheder skal undtage hovedkvarterets motorkøretøjer og anhængere fra modtagerlandets regler om konstruktion, design og udstyr af motorkøretøjer og anhængere, i det omfang dette er nødvendigt for, at hovedkvarteret kan varetage sine opgaver, idet der skal tages behørigt hensyn til offentlig orden og sikkerhed.
5. Afvigelser fra regler om adfærd i trafikken skal tillades hovedkvarteret på sådanne betingelser og i et sådant omfang, som gives modtagerlandets væbnede styrker, hvis køretøjer og anhængere er klart markeret som tilhørende hovedkvarteret.
Artikel 17
Sikkerhed
1. NATO klassificeret materiale skal inden for korpset behandles i overensstemmelse med relevante NATO sikkerhedsbestemmelser.
2. Hovedkvarteret vil udarbejde fælles implementeringsbestemmelser vedrørende sikkerhed, herunder for informations teknologi (IT sikkerhed), som godkendes af de kompetente nationale myndigheder.
3. De kontraherende parter skal samarbejde om implementeringen af denne artikel og bistå hinanden i at sikre dens overholdelse.
Artikel 18
Beskyttelse af personlige data
1. Personlige data må alene videregives og bearbejdes til de formål, der er nævnt i NATO SOFA en og i denne konvention. Restriktioner i national lovgivning hos den kontraherende part, som afgiver oplysningerne, skal iagttages. De kontraherende parter skal aftale fælles regler om indsamling, bearbejdning og brug af personlige data.
2. Denne artikel kan ikke pålægge en kontraherende part at foretage skridt, som ville være i strid med dens lovgivning eller i strid med overordnede interesser om beskyttelse af landets og befolkningens sikkerhed.
Artikel 19
Afklaring af uenighed
Enhver uenighed om fortolkning eller anvendelighed af denne konvention skal afklares gennem forhandlinger mellem de kontraherende parter uden forelæggelse for tredjepart. Såfremt det er relevant, skal erfaring og almindelig praksis fra anvendelsen af Protokol af 28. august 1952 om Status for Internationale Militære hovedkvarterer under Den Nordatlantiske Traktat anvendes som fortolkningsgrundlag.
Artikel 19 21
Afsluttende bestemmelser
Bestemmelserne om afklaring i tilfælde af fortolkningstvivl skal ses i sammenhæng med bestemmelserne om korpsets status. Det er således aftalt, at man i tilfælde af fortolkningstvivl om rækkevidden af bestemmelserne i konventionen mv. vil anvende den praksis, der har udviklet sig inden for NATO samarbejdet om fortolkningen af Paris Protokollens bestemmelser.
5. Statsfinansielle konsekvenser
Der forventes ikke at være væsentlige merudgifter forbundet med de danske styrkebidrag set i forhold til det danske bidrag til LANDJUT i dag. En række af de nødvendige anskaffelser indgår i denne sammenhæng allerede i den eksisterende planlægning. Der vil på sigt være behov for visse investeringer i bl.a. fornyelse af stabskøretøjer og kommunikations- og informationssystemer i forbindelse med bidraget med en telegrafbataljon til støtte for korpshovedkvarteret. Sådan fornyelse ville også skulle have fundet sted med en fortsættelse af LANDJUT.
Den danske andel af fredstidsorganisationens i alt ca. 150 stabsstillinger forventes i forhold til vort bidrag til LANDJUT i dag antalsmæssigt at være stort set uændret, hvilket vil sige ca. 45 årsværk, inklusive et dansk nationalt støtteelement.
De fælles udgifter forbundet med etablering og drift af korpsets hovedkvarter vil, i lighed med hvad der i dag er tilfældet for LANDJUT, generelt blive delt ligeligt mellem de tre nationer. Udgifterne til etablering af hovedkvarteret i Szczecin i form af renovering m.v. af kasernebygninger samt personelrelaterede engangsudgifter forventes for Danmark at udgøre 35 - 50 mio. kr. Heraf udgør udgifterne til renovering m.v. af kasernebygningerne i Szczecin ca. 31,7 mio. kr. i perioden 1998 - 2000 (jf. Finansudvalgets tiltrædelse den 17. juni 1998 af akt 170). Den danske andel af de årlige driftsudgifter sammenholdt med udgifterne til LANDJUT-hovedkvarteret i dag forventes fra år 2000 at resultere i en nettobesparelse i størrelsesordenen 3 mio. kr.
6. Opfyldelse af konventionen
Danmarks opfyldelse af konventionen medfører ikke behov for lovændringer. Gennemførelsen af konventionen ses i øvrigt ikke at have administrative konsekvenser for stat, amter eller kommuner, ligesom der ikke ses at være erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Endelig skønnes forslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser. Aftalekomplekset har været i høring ved Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet og Rigsrevisionen.
7. Forholdet til EU
Da fredstidshovedkvarteret er beliggende i Polen, som ikke er medlem af EU, finder EU-rettens regler ikke anvendelse. De skatte-, moms- og afgiftsfritagelser, der er fastsat for korpset og dets personel, svarer til, hvad der er gældende for andre militære hovedkvarterer i Danmark eller hovedkvarterer i udlandet med dansk deltagelse. I det omfang der måtte være en afledt påvirkning af fællesskabsområdet som følge af, at dansk og tysk personel gør tjeneste ved hovedkvarteret, vurderes dette at være i overensstemmelse med EU reglerne på området, særligt Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter »Det fælles merværdiafgiftssystem: Ensartet beregningsgrundlag (77/388)« med senere ændringer.
8. Færøerne og Grønland
Konventionen finder som udgangspunkt anvendelse for hele riget. Konventionen vurderes dog ikke at ville få praktisk betydning for Færøerne eller Grønland i form af øvelsesvirksomhed og lignende. Danmark vil i forbindelse med tiltrædelsen tage et generelt forbehold for eventuelle områder i konventionen, som måtte være grønlandske og færøske selvstyreanliggender. Forbundsrepublikken Tyskland og Polen er orienteret om det danske forbehold.
Artikel 20
Andre staters tiltrædelse
Andre stater, som er medlemmer af NATO, kan af de kontraherende parter inviteres til at tiltræde denne konvention nærmere aftalte betingelser.
Artikel 21
Ikrafttrædelse, FN registrering,
ændringer og revision af konventionen
1. Denne konvention træder i kraft 30 dage efter datoen for den sidste notifikation om, at de nationale krav til ikrafttrædelsen er opfyldt.
2. Så snart denne konvention træder i kraft, skal den polske regering registrere denne ved FN s Sekretariat i overensstemmelse med artikel 102 i FN Konventionen. Polens regering skal informere den danske regering og den tyske regering om registreringen og registreringsnummeret, så snart Sekretariatet notificerer herom.
3. Konventionen kan ændres eller udbygges efter de kontraherende parters gensidige skriftlige tilslutning og i overensstemmelse med de nødvendige nationale procedurer.
4. Konventionen skal gennemgås på anmodning fra en af de kontraherende parter.
5. Konventionen kan opsiges af enhver af de kontraherende parter ved skriftlig henvendelse til de andre parter 12 måneder i forvejen. De kontraherende parter skal konsultere hinanden med henblik på at nå til enighed om gensidigt acceptable betingelser for opsigelse.
Undertegnet i Szczecin den 5. september 1998 i tre enslydende, engelsksprogede eksemplarer.
På vegne af Kongeriget Danmarks regering
På vegne af Forbundsrepublikken Tysklands regering
På vegne af Republikken Polens regering
Bemærkninger til forslaget
1. Indledning
Konventionen om oprettelse af Multinational Corps Northeast er resultatet af ønsket om at inddrage Polen i det integrerede samarbejde, der eksisterer mellem Tyskland og Danmark på det forsvarsmæssige område. Korpsets politiske og militære betydning skal således ses i sammenhæng med Folketingets samtykke den 3. februar 1998 til, at NATO udvider sin medlemskreds med Polen, Tjekkiet og Ungarn.
Korpsets oprettelse er udtryk for en videreudvikling af det hidtidige multinationale militære samarbejde i Alliancen i tråd med NATO s interne og eksterne tilpasning. Det skal desuden ses i forlængelse af det hidtidige militære samarbejde omkring Østersøen. Der er tale om et samarbejde mellem dele af de tre landes hærstyrker, og korpset baseres på det eksisterende dansk-tyske korpssamarbejde, Allied Land Forces Schleswig - Holstein and Jutland (LANDJUT) i Rendsburg, der ophører samtidig med Multinational Corps Northeast s oprettelse. Korpssamarbejdet vil danne rammen for dansk forsvars fortsatte bidrag til NATO s multinationale styrkestruktur med en substantiel dansk landmilitær hovedforsvarsstyrke. Korpset anses for væsentligt som led i fastholdelsen af NATO-hovedkvarteret i Karup (Allied Forces Baltic Approaches, BALTAP) i den nye kommandostruktur. Korpssamarbejdet vurderes at ville bidrage til Polens fulde integration i Alliancens militære samarbejde, snarest efter at medlemskabet er en realitet. Det påregnes, at det intensiverede samarbejde tager sin begyndelse, når Polen i 1999 optages i NATO.
Der er tale om, at to nuværende alliancemedlemmer vil indgå i et integrationsfremmende og dermed også stabilitetsskabende militært samarbejde med et kommende alliancemedlem. Samarbejdet indebærer tillige, at anvendelsen af korpset vil være et fælles anliggende, hvilket understreger korpsets defensive natur. I et bredere perspektiv er det videre sigte med korpset, at det skal kunne indgå i og fremme tilids- og stabilitetsskabende samarbejdsformer og opgaver, f.eks. inden for rammerne af Partnerskab for Fred samarbejdet med andre lande i Østersøområdet, og dermed være en katalysator for en fortsat fredelig udvikling i regionen.
2. Konventionens tilblivelse
Forsvarsministrene fra Tyskland, Polen og Danmark har gennem en årrække haft et samarbejde blandt andet med møder ca. 2 gange årligt. Under et sådant trilateralt forsvarsministermøde, som blev afholdt i Omulew i Polen i august 1997, blev det besluttet, at man ville lade en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter fra de tre lande undersøge mulighederne for at etablere et fælles korps. Arbejdsgruppen rapporterede i marts 1998, at man anså det for muligt at oprette et fælles dansk-tysk-polsk korps med hovedkvarter i Polen.
Forsvarsministrene underskrev på denne baggrund i april 1998 et Letter of Intent - en hensigtserklæring - vedrørende Multinational Corps Northeast s oprettelse og korpshovedkvarterets placering i Szczecin i Polen. Ministrene undertegnede samtidig et Memorandum of Understanding - en fælles forståelse - som grundlag for renovering m.v. af kasernebygninger så betids, at de fysiske forudsætninger for hovedkvarterets etablering i Szczecin er til stede i forbindelse med korpsets oprettelse i 1999. Finansudvalget tiltrådte ved akt 170 den 17. juni 1998, at Danmark kan bidrage til dette projekt. Arbejdsgruppen redegjorde endvidere for de rammer, som man fandt var nødvendige for at etablere et sådant samarbejde. Som resultat heraf blev der udarbejdet en konvention med henblik på at fastlægge de overordnede retningslinier for korpssamarbejdet.
Aftalegrundlaget består af en konvention, som blev undertegnet af forsvarsministrene på et trilateralt møde den 5. september 1998. Underskrivelse af konventionen skete med forbehold for Folketingets samtykke i henhold til Grl. § 19, stk.1. Konventionen udgør det formelle og juridisk bindende grundlag for korpsets oprettelse, korpsets opgaver og overordnede organisatoriske forhold, korpsets legale status samt andre generelle forhold. I henhold til de overordnede bestemmelser i konventionen er der udarbejdet en aftale af administrativ karakter, som fastlægger bl.a. de nationale styrkebidrag, fordeling af chefsposter, kommando- og kontrolforhold, trænings- og øvelsesvirksomhed, infrastruktur og budgetmæssige forhold. Underskrivelse af aftalen afventer folketingets samtykke til konventionens ikrafttrædelse.
Folketinget er senest blevet orienteret om det forberedende arbejde i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag, B39, om opfordring til at trække aktstykke nr. 170 tilbage fra Finansudvalget. Forsvarsministeren har desuden redegjort for det forberedende arbejde i besvarelsen af Forsvarsudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. Del bilag 14) af 3. april 1998 samt i besvarelsen af spørgsmål S3251 af 9. september 1997. Korpssamarbejdet indgik i Udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål 1 i forbindelse med Folketingets behandling af NATO s udvidelse (Beslutningsforslag B92).
3. Formål
Korpset vil som helhed have én opgave, mens korpshovedkvarteret vil få yderligere to opgaver
Opgaven for korpset som helhed (artikel 5)
Korpset vil i sin helhed - dvs. inklusiv det multinationale korpshovedkvarter på ca. 150 personer og de nationale styrkebidrag blive tilmeldt NATO med henblik på at løse opgaver i relation til det kollektive forsvar som en del af styrkestrukturens hovedforsvarsstyrker. Som led i den fælles uddannelses- og øvelsesvirksomhed vil korpset endvidere primært være tilknyttet BALTAP. Korpset vil således overtage det dansk-tyske korps LANDJUT s nuværende opgave i den nordlige del af Europa. Korpset vil i denne sammenhæng indgå i Alliancens krisestyring og forsvar med den primære opgave i givet fald at kunne indsættes som led i modkoncentrationsoperationer i samarbejde med styrker fra andre værn og andre allierede.
Opgaver, som vedrører korpsets hovedkvarter (ikke-artikel 5)
Korpsets hovedkvarter skal desuden kunne indsættes i forbindelse med multinationale krisestyringsopgaver og fredsstøttende operationer. Hovedkvarteret skal bl.a. kunne varetage rollen som et Land Component Command hovedkvarter i rammen af NATO s Combined Joint Task Force (CJTF) operationer. Hovedkvarteret vil i denne sammenhæng kunne stilles til rådighed for andre organisationer. En eventuel indsættelse vil desuden kunne foregå med underlagte enheder, f.eks. telegrafenheder fra et eller flere lande, eller andre til formålet egnede styrkebidrag afhængig af national beslutning. Enhver deployering vil kræve konkret politisk stillingtagen og tilslutning fra alle tre lande. Endelig skal det multinationale hovedkvarter kunne bistå i forbindelse med humanitære operationer, katastrofehjælpssituationer o.lign. med henblik på bl.a. at tilvejebringe kommunikation og bistå ved koordination og planlægning. Indsættelse vil i givet fald ske efter konkret national godkendelse og vil typisk foregå i snævert samarbejde med civile myndigheder.
Korpsstaben vil være multinational, mens korpsets dispositionsenheder vil være og forblive nationale enheder. Command Support Brigaden, der vil blive sammensat af de tre nationale telegrafenheder samt af et »hoved« i form af et hovedkvarterskompagni og en stabs- og føringsenhed, som Polen bidrager med, vil blive etableret i forbindelse med visse øvelser og operationer. I fredstidshovedkvarteret indgår Command Support Brigaden med nogle få personer i en af stabens afdelinger. Denne brigade er således ikke aktiveret i fredstid. I tilfælde, hvor de tre lande bliver enige om, og folketinget giver sit samtykke til, at korpshovedkvarteret skal deltage i en ikke-artikel 5 operation, vil der også skulle deltage telegrafenheder fra et eller flere af de tre lande. Den danske telegrafbataljon, hvis den skal deltage, vil i sådant tilfælde være bemandet med ansat personel. Der vil således ikke indgå værnepligtigt personel.
Den overordnede organisation af korps-hovedkvarterets fredstidsorganisation baseres på rotation af chefs-, næstkommanderende- og stabschefsposterne og en fast fordeling af poster i basisorganisationen. Danmark har chefsposten for korpset indtil år 2001. Danmark vil endvidere på permanent basis bestride de 2 chefsposter, der i korpsstaben har ansvaret for personel- og pressespørgsmål samt korpsets fremadrettede policy og planlægning, herunder budgetmæssige forhold.
4. Konventionen og dens indhold
Konventionen indeholder 21 artikler.
Fremsat den 25. februar 1999 af forsvarsministeren (Hans Hækkerup)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks tilslutning til oprettelsen af et fælles dansk-tysk-polsk korps, Multinational Corps Northeast.
Folketinget giver sit samtykke til, at Danmark meddeler Forbundsrepublikken Tyskland og Polen, at konventionen om oprettelse af et fælles dansk-tysk-polsk korps, Multinational Corps Northeast, kan tiltrædes.
Oversættelse
Konvention
Mellem
Regeringen i Kongeriget Danmark
Regeringen i Forbundsrepublikken Tyskland og Regeringen i Republikken Polen
om
Multinational Corps Northeast
Regeringen i Kongeriget Danmark
Regeringen i Forbundsrepublikken Tyskland og
Regeringen i Republikken Polen -
har med henvisning til
Republikken Polens tiltrædelse af den Nordatlantiske Traktat af 4. april 1949 som ændret 17. oktober 1951 og tiltrædelsen af aftalen mellem medlemmerne af det nordatlantiske samarbejde om status for deres styrker (NATO SOFA) af 19. juni 1951,
Memorandum of Understanding mellem landenes forsvarsministre af 17. august 1995,
Beslutningen truffet af deres forsvarsministre den 16. april 1998 om etablering af Multinational Corps Northeast (herefter benævnt korpset) -
aftalt følgende