Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af visse bestyrelsesmedlemmers og direktørers ansvar

Fremsat den 4. februar 1999 af Kim Behnke (FP), Merete Behrndt (FP) og Thorkild B. Fransgaard (FP)

Forslag til folketingsbeslutning

om skærpelse af visse bestyrelsesmedlemmers og direktørers ansvar

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, hvorved ansvarsbestemmelserne og straffebestemmelserne skærpes for bestyrelsesmedlemmer og direktører i aktie- og anpartsselskaber samt i de finansielle institutioner, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, herunder realkreditinstitutter.

Skærpelsen i straffebestemmelserne skal bl.a. ske ved at styrke anklagemyndighedens mulighed for at løfte bevisbyrden, således at sager om grov økonomisk kriminalitet lettere kan føre til domfældelse.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af et af Fremskridtspartiet den 4. oktober 1996 fremsat beslutningsforslag nr. B 12, jf. Folketingstidende 1996-97, forhandlingerne s. 1262 og 7451 samt Till. A s. 1048, oprindelig formuleret i beslutningsforslag af 12. januar 1993, jf. Folketingstidende 1992-93, forhandlingerne sp. 4376 og sp. 5604 samt tillæg A sp. 6155.

Da det i januar 1999 blev offentligt kendt, at PFA havde udstedt falske garantier i milliardklassen, havde det den direkte konsekvens for modtageren, ejendomsselskabet CVI A/S, at 4/5 af den samlede bestyrelse aktiverede katapultsædet for at være ude af syne, før man overhovedet havde tænkt tanken - ansvar. Dermed er problematikken i forbindelse med skandalen omkring Nordisk Fjer igen blevet uhyggeligt aktuel. Her fik de ansvarlige bestyrelsesmedlemmer enten kun bødeforlæg eller meget små bøder - mens de ansvarlige direktører foreløbig er idømt anderledes strenge straffe. Det er derfor indlysende nødvendigt at få klargjort ansvaret i de enkelte tilfælde, da det af Nordisk Fjer-sagen fremgik, at årsagen til, at straffen til bestyrelsesmedlemmerne kun er blevet til bøder eller bødeforlæg, er bevisets stilling.

Problemstillingen er derfor langtfra ny, men ved tidligere behandling af dette forslag må det samtidig erindres, at industriministeren samt flere partiers ordførere afviste forslaget med den begrundelse, at Nordisk Fjers bestyrelses ansvar ville blive fastlagt ved en domstol. Det er derfor beskæmmende, at bestyrelsens ansvar i Nordisk Fjer-sagen er afgjort ved vedtagelse af meget små bødeforlæg eller idømmelse af meget små bøder, samtidig med at direktionens ansvar foreløbig er afgjort med idømmelse af ubetingede fængselsstraffe.

Sat i relation til, hvordan almindelige borgere bliver forfulgt af retssystemet for selv mindre overtrædelser af lovgivningen, er det forstemmende at se, hvor lidt vilje der er til at afsløre og retsforfølge personer, som er årsag til milliardtab, og dette til trods for, at disse personer ofte netop har deres position som bestyrelsesmedlemmer i kraft af særlig indsigt i bl.a. erhvervsforhold, således som det var tilfældet i Nordisk Fjer og nu senest med PFA-koncernens lånegarantier til ejendomsselskabet CVI A/S.

Når bevisets stilling åbenbart er afgørende for, om bestyrelsesmedlemmer eller direktører bringes for en domstol, er det nødvendigt at betragte reglerne om bevisførelsen. Der bør ske en opstramning ved at styrke anklagemyndighedens mulighed for at løfte bevisbyrden, således at bestyrelsesmedlemmers og direktørers ansvar nemmere kan prøves ved en domstol.

En sådan opstramning vil åbenlyst gavne bestyrelsesmedlemmer og direktører, som dermed kan få en klar juridisk afklaring af skyldsspørgsmålet, og - ikke at forglemme - styrke den almindelige befolknings retsopfattelse, således at sagerne ikke afgøres uden behandling af domstolene.

Efter Fremskridtspartiets mening kan det gøres relativt enkelt, og samtidig undgås store detaljerede lovtekniske problemer. Forslagsstillerne foreslår derfor følgende to løsningsmodeller, som begge sigter på at sikre det for bestyrelsesmedlemmer nødvendige engagement

1. Ønsker et bestyrelsesmedlem at træde ud af bestyrelsen, skal det ske på et bestyrelsesmøde og ikke som nu, hvor det blot skal oplyses til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Københavns Fondsbørs. På bestyrelsesmødet føres ønsket til protokols - eventuelt med angivelse af årsag - således at senere bestyrelsesmedlemmer kan få kundskab om årsagen. (Denne fremgangsmåde modsvarer i det store og hele de regler, der gælder, hvis selskabets revisor ønsker at afslutte sit engagement.)

2. Bestyrelsen "hæfter" kollektivt, det vil sige, hele bestyrelsen har ansvaret / erstatningspligt - medmindre det kan bevises, at et bestyrelsesmedlem på et tidligere tidspunkt har taget afstand fra de pågældende dispositioner, eksempelvis på et tidligere bestyrelsesmøde. (Dette svarer stort set til de regler, der er gældende i tysk selskabsret.)

Skal man fortsat her i landet føle sig hævet over bananrepublikkerne i den tredje verden, er det på tide, at der bliver strammet op på dette område. Anklagemyndigheden opgiver i alt for mange sager, hvor der er tale om millionsvindel, at rejse tiltale i henhold til straffelovens bestemmelser, fordi domstolene stiller så store beviskrav, at det nærmest er umuligt at gennemføre en straffesag med succes. Det må fortsat være i alles interesse, at plattenslageri begrænses mest muligt. Det er tvingende nødvendigt, at det er troværdige, professionelle eksperter, der beklæder bestyrelsesposterne i aktieselskaber og ikke »kendisser« - uden den nødvendige tid og ekspertise. Det vil ovennævnte forslag i høj grad sikre.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke (FP)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af visse bestyrelsesmedlemmers og direktørers ansvar.

(Beslutningsforslag nr. B 89).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.