Forslag til folketingsbeslutning om fortsættelse af det toldfri salg

Fremsat den 18. december 1998 af Kim Behnke (FP), Tom Behnke (FP), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Kirsten Jacobsen (FP)

Forslag til folketingsbeslutning

om fortsættelse af det toldfri salg

Folketinget pålægger regeringen at arbejde positivt for en forlængelse af det toldfri salg ved rejse mellem Den Europæiske Unions lande på følgende måde

Regeringen skal i samarbejdet med de øvrige EU-lande arbejde positivt for, at det toldfri salg for rejsende mellem EU-landene forlænges i op til 5 år.

Regeringen forpligter sig til at afstå fra at blokere for en afgørelse i Ministerrådet, der indebærer, at det toldfri salg kan forlænges.

Regeringen gennemfører en ny realistisk undersøgelse af, hvor mange arbejdspladser der vil gå tabt i Danmark som følge af, at det toldfri salg afvikles.

Bemærkninger til forslaget

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at det er nødvendigt at sikre en forlængelse af det toldfri salg for rejsende mellem EU-landene.

Da EF/EU i 1991 traf beslutning om at stoppe det toldfri salg 1. juli 1999, var der to forudsætninger, som blev lagt til grund.

For det første var det vurderingen, at medlemslandenes afgiftsniveauer ville være udlignet på tidspunktet for stop for det toldfri salg. Det er imidlertid ikke tilfældet - tværtimod. Danmark er et af de lande, som har særlig høje afgifter på tobak og alkohol. Det lå desuden i forudsætningerne, at når medlemslandenes afgiftspolitik var harmoniseret, så ville der kunne foregå fri handel over landegrænserne med de afgiftsbelagte varer. Det er heller ikke tilfældet. Den danske regering kæmper derimod fortsat for at opretholde begrænsninger på, hvor meget danske rejsende må hjemtage fra rejse i andre EU-lande. Denne forudsætning er derfor heller ikke opfyldt.

For det andet var det planen, at der skulle foretages en grundig undersøgelse af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af afskaffelsen af det toldfri salg. Den undersøgelse er aldrig blevet lavet. Derfor har vi kun de uafhængige vurderinger af beskæftigelseseffekten. Der er tale om et tab af arbejdspladser på mellem 130.000 og 150.000 i EU-landene. Heraf vil der antagelig blive tabt 8.000-9.000 arbejdspladser i Danmark alene.

I en misforstået kampagne +udregnede* Skatteministeriet i Danmark (Skatteministeriets notat fra december 1997: +Vurdering af virkningerne af ophør af afgiftsfri handel for rejsende mellem Danmark og EU-lande 1. juli 1999 *), at vi i Danmark slet ikke vil tabe arbejdspladser, men få arbejdspladser ud af projektet!

Det er nu blevet et selvmål uden lige, eftersom man i EU-systemet så har fjernet Danmark fra listen over lande, der kan få kompensation for de tabte arbejdspladser!

Imidlertid er hele kompensationsspørgsmålet absurd. Man bruger enorme kræfter og midler på at skabe nye arbejdspladser i EU's medlemslande med den ene hånd. Og lukker 150.000 arbejdspladser med den anden hånd.

Regeringen skal derfor arbejde positivt for at få det toldfri salg forlænget - i op til 5 år. Derudover må vi have sikkerhed for, at regeringen ikke bringer Danmark i den situation, at der er en 14 1-situation i EU, hvor Danmark er eneste land, der er modstander af en forlængelse. Dette beslutningsforslag skal pålægge regeringen at ændre politik på området.

Ved Europa-Kommissionens forslag om det indre marked fra 1985/86 var det toldfri salg mellem EU-landene forudsat at blive bragt til ophør ved etableringen af det indre marked 1. januar 1993. Det ligger i selve ideen om et indre marked, at der ikke må eksistere told- og afgiftsbarrierer mellem landene. Når EF/EU skal fungere som et fælles marked, bør afgiftsfri handel ikke finde sted. Efter folkeafstemningen om Fællesakten (det indre marked) i 1986 har den danske befolkning i princippet med klart flertal stemt for enhedsmarkedet og dets logiske konsekvens: afskaffelsen af grænserne for varernes frie udveksling mellem landene.

Imidlertid blev fristen for afviklingen af toldfrit salg skudt frem til 1. juli 1999. Beslutningen herom blev vedtaget med enstemmighed af EU-landene.

I mellemtiden har særinteresserne mobiliseret til fordel for det afgiftsfrie salg. Som musen, når katten er ude, løber lobbyisterne stormløb mod EU-landene for at få en yderligere forlængelse af det afgiftsfrie salg. Arbejdspladserne løber op i hundredtusinder på europæisk plan. Men den danske regering ønsker fortsat afskaffelsen fastholdt.

Skatteministeriet har i det ovenfor nævnte notat vurderet virkningerne af afskaffelsen af det afgiftsfri salg. Der fremføres grundliggende to argumenter: er økonomisk og et principielt.

Det økonomiske argument angår statens indtægter og beskæftigelsen, jf. notatets side 9, sidste afsnit: +Hovedkonklusionen er, at afskaffelsen af den afgiftsfrie handel vil være gavnlig for dansk økonomi*, mener Skatteministeriet og videre + Umiddelbart vil statens indtægter stige med omkring 1¼ mia. kr., mens betalingsbalancen vil blive forbedret med ca. 0,7 mia. kr.*

Med hensyn til beskæftigelsen er Skatteministeriets beregninger også optimistiske, jf. notatets side 9, sidste afsnit; +Umiddelbart vil beskæftigelsen blive forringet med ca. 1.800 fuldtidsbeskæftigede, heraf ca. 1.400 ansatte i lufthavne og på færger*. Men da det samlet vil give flere indtægter i statskassen, ifølge Skatteministeriet, bliver nettoresultatet +en beskæftigelsesgevinst på ca. 500 mand *.

Skatteministeriets økonomiske beregninger er rene terningkast. De bygger på den forudsætning, at danskerne forbruger nogenlunde konstant. Hvis det toldfri salg afskaffes, vil de derfor lægge indkøbene lokalt i landet. Men der kan intet vides om, hvorvidt danskerne vil købe det samme, som de i dag gør toldfrit. Med sund fornuft kan der sættes alvorlige spørgsmålstegn ved Skatteministeriets forudsætninger.

Mon ikke mange af termorockerne og svipturspensionisterne netop køber toldfrit, fordi det er billigt. Og mon ikke forbruget mere er en funktion af prisen end af deres behov. Pengene ligger lidt løsere i lommerne, når vi står i den toldfri forretning og skal på ferie eller hjem. Så køber vi den whisky eller cognac, som koster et alt for svimlende beløb i det lokale supermarked. Måske køber vi også et bedre mærke, end vi ville have gjort, hvis der var fuld afgift.

Hvor meget af det nuværende forbrug af spiritus og cigaretter, som ville fastholdes med fulde afgifter, er vel vanskeligt at vide noget om. For det forudsætter, at vi kender alle de toldfrie forbrugeres indkøbsvaner. Der kan derfor rettes ganske ræsonnable indvendinger mod Skatteministeriets økonomiske beregninger.

Mere principielt argumenterer Skatteministeriet for, at det toldfri salg repræsenterer +et indirekte statstilskud *, og at det er +urimeligt ud fra et fordelingsmæssigt synspunkt *, jf. notatets side 10, 5. og sidste afsnit. Det toldfri salg begunstiger selvfølgelig rejsebranchen, når der i forbindelse med charterferier og udlandsrejser bliver mulighed for billige indkøb. Men om det er rimeligt eller urimeligt, afhænger af de rimelighedsbetragtninger, der lægges til grund.

Skatteministeriet opererer ud fra en forudsætning om, at det naturlige og rigtige er enheden i Europa. Det indre marked skal skånselsløst gennemføres, og derfor bliver grænser mellem landene en torn i øjet. Grænser bliver konkurrenceforvridende, usaglige og fordomsfulde lige så snart, enheden defineres som europæisk.

Sagen om det toldfri salg er ikke kun en sag om pensionisters mulighed for billige busture til Weihnachtsmarkt i Rostock eller Lübeck, selv om det sikkert for mange er anstødsstenen. Nej, sagen har langt større principielle momenter. For EU skal enheden tvinges igennem. Den repræsenterer for systemet det rationelle og fornuftige. For den må pensionisters oplevelser vige.

Og selv hvis Skatteministeriets beregninger var korrekte og de tabte arbejdspladser ville blive erstattet af flere nye, er det så alligevel rimeligt direkte at gøre en lang række mennesker arbejdsløse som en direkte konsekvens af afskaffelsen selv om det på lang sigt og for landet som helhed virker befordrende for beskæftigelsen? Hvilken glæde har de 700 mennesker i Rødby på Lolland, som mister deres arbejde, af at få at vide, at nye job skabes andetsteds? For på Lolland er det så godt som umuligt at få noget andet.

Når enheden i EU skal gennemføres, bliver konsekvenserne for de enkelte mennesker barbariske. Men de skal bare lære at indse, at for helheden og på lang sigt bliver det bedst for os alle. Det minder i uhyggelig grad om den indoktrinering, som Østlandene forførte deres befolkninger med: socialismen fungerer måske ikke så godt lige nu, men om hundrede år bliver alting godt!

Sagen om det toldfri salg, som i sig selv kan synes harmløs, bør bruges til en grundigere debat i Danmark om, hvad det er, vi vil med EU. Skal idealet være som i USA, hvor det indre marked fungerer mellem de 52 stater? Ville EU overhovedet tillade de variationer, som der er i USA, hvor visse stater lever af yderst lempelige skatteregler f.eks. med hensyn til spil? Tænk på Las Vegas i Nevada, der stort set lever af afgiftsmæssig +dumping* på spilleautomater og rouletteborde.

Der er derfor god grund til at vedtage en fortsættelse af det toldfri salg.

Spørger man regeringen, hvilke regler der skal gælde, når det toldfri salg ikke længere findes, så er svaret bekymrende. Man har endnu ikke styr på, hvordan man skal afregne afgifter, når fly flyver mellem EU-lufthavne, og hvordan færger skal opkræve moms og afgifter ved sejlads mellem EU-lande. For slet ikke at nævne det forhold, hvor et fly eller en færge også har havn uden for EU, så går der virkelig bureaukrati i afgiftsreglerne. Det er ikke rimeligt at påbyde rederier og luftfartsselskaber, at de skal administrere nye uadministrerbare afgiftsregler. Rederiet Easy Line, der sejler på Østersøen mellem Gedser og Rostock, vil blive pålagt at opkræve fire forskellige afgiftssatser på en tur frem og tilbage. Der skal afregnes moms ud fra den havn, færgen sejler fra, og der skal afregnes punktafgifter fra det territorialfarvand, færgen befinder sig i. Det giver fire forskellige priser!

Som konsekvens heraf har enkelte charterselskaber bebudet i pressen, at de vil flytte deres indkøb og lagre til det EU-land, hvor der er lavest afgiftsberegning. Men er det virkelig en holdbar løsning - set med danske øjne?

Der er mange gode grunde til at forlænge det toldfri salg. Sagen er af regeringen og pressen blevet udråbt som en populistisk sag. Men forholdet er, at sagen om det toldfri salg er et godt eksempel på, hvordan en sag bliver ødelagt af EU-systemet og de enkelte landes fortsat høje afgiftspolitik. Når danskere i tusindvis drager mod de toldfri butikker, så skyldes det udelukkende, at den danske afgiftspolitik gør, at folk søger efter hver eneste mulighed for at opnå en lille skatte-/afgiftsbesparelse.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke (FP)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om fortsættelse af det toldfri salg.

(Beslutningsforslag nr. B 71).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.