Forslag til folketingsbeslutning om svarfrister for offentlige myndigheder

Fremsat den 12. november 1998 af Svend Erik Hovmand (V), Hans Christian Schmidt (V), Pernille Sams (KF), Flemming Hansen (KF) og Sonja Albrink (CD)

Forslag til folketingsbeslutning

om svarfrister for offentlige myndigheder

Med henblik på at effektivisere den offentlige administration i forbindelse med henvendelser og klager fra borgerne opfordrer Folketinget regeringen til at udarbejde et regelsæt, der forpligter statslige og kommunale råd og nævn samt andre myndigheder med borger- og virksomhedskontakt til løbende at registrere sagsbehandlingstider, opstille tidsmål for deres sagsbehandling og at følge op herpå. Regeringen opfordres endvidere til inden for de områder, hvor det er hensigtsmæssigt, at indføre et såkaldt negativattestsystem, dvs. et system med indsigelsesfrister for offentlige myndigheder.

Bemærkninger til forslaget

Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Venstre har sat regelforenkling og afbureaukratisering højt på dagsordenen i dette folketingsår. Nærværende forslag er en opfølgning på beslutningsforslag nr. B 101 fra folketingsåret 1997-98, 1. samling (Folketingstidende 1997-98, Tillæg A side 3256 og 3258), hvor regeringen blev opfordret til at udarbejde regler og svarfrister for offentlige myndigheders behandling af henvendelser og klager m.v. inden for visse kategorier.

Når det offentlige pålægger borgerne afleveringsfrister på en række områder - f.eks. for indlevering af selvangivelsen - og endog i nogle tilfælde straffer med bøde, hvis fristen overskrides, må det også være rimeligt, at de offentlige myndigheder pålægges frister for behandling af henvendelser og klager.

Finansministeriets egen undersøgelse af sagsbehandlingstider i staten fra maj 1998 viser, at effektiviteten i behandlingen af sager fra borgere og virksomheder er utilfredsstillende, og forskelsbehandlingen af borgerne er til at tage og føle på. F.eks. varierer den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for Revaliderings- og Pensionsnævnet mellem 48 dage i Københavns Amt og 372 dage i Århus Amt. Undersøgelsen viser desuden, at der er en generel mangel på svarfrister og registrering af svartider, hvilket peger i retning af, at mange myndigheder slet ikke er opmærksomme på deres tidsforbrug. Rapporten dokumenterer, at kun for en tredjedel af sagstyperne foretages der løbende registreringer af sagsbehandlingstiderne, og kun for knap halvdelen af sagstyperne fastsættes mål for den maksimale sagsbehandlingstid.

Derfor ønsker forslagsstillerne, at der både bliver opstillet krav om registrering af sagsbehandlingstider, og at der opstilles mål for sagsbehandlingsfrister inden for den offentlige forvaltning.

Regeringen har i sommeren 1997 henstillet til samtlige ministerier og styrelser m.v. at opstille mål for sagsbehandlingstiderne, og at sagsbehandlingstiderne skal indgå i mål- og resultatstyringen i staten. Fra og med 1997 er det desuden obligatorisk for alle statsvirksomheder med "udadrettede opgaver og selvstændig ledelse" at aflægge virksomhedsregnskab. For institutioner, hvis hovedformål involverer sagsbehandling, er opgørelser over sagsbehandlingstider obligatoriske. Undtaget er institutioner med en driftsbevilling på under 25 mio. kr.

Selv om regeringens tiltag er tiltrængte, er de efter forslagsstillernes opfattelse ikke tilstrækkelige. Råd og nævn har oftest bevillinger på under 25 mio. kr. og er derfor ikke underlagt de krav om målstyring, der ellers fastsættes i virksomhedsregnskabet. Det er utilfredsstillende, at råd og nævn, der specifikt har borger- og virksomhedskontakt, ikke er forpligtet til at fastsætte mål for sagsbehandlingen, blot fordi deres driftsbevilling er mindre end 25 mio. kr. Selv om visse råd og nævn er tilknyttet institutioner, der aflægger virksomhedsregnskab, er de gældende regler utilstrækkelige.

Derfor ønsker forslagsstillerne, at der også fastsættes regler for sagsbehandlingstider og svartider hos råd, nævn og andre myndigheder med driftsbevillinger under 25 mio. kr. Dette skal ikke forstås således, at der fastsættes ensartede frister hos alle myndigheder. Men borgerne bør som et minimum kunne henvende sig til den offentlige myndighed og få oplyst den forventede sagsbehandlingstid. Og for de mest almindelige sager bør kommuner, amter og andre offentlige myndigheder simpelt hen offentliggøre sagsbehandlingstiden. Det væsentlige er altså, at den enkelte myndighed forpligtes til

at registrere sagsbehandlingstiderne løbende,

selv at fastsætte en række servicemål for sagsbehandlingen, herunder tidsmål for svartider og information til borgerne om sagsgangen og

at foretage opfølgning på de fastsatte mål og iværksætte de nødvendige tiltag, hvis de fastsatte frister ikke overholdes.

Fastlæggelsen af svarfrister m.v. skal naturligvis ske under hensyntagen til retssikkerheden. Målsætningen er ikke alene hurtige svar og afgørelser, men også korrekte afgørelser. Fastlæggelsen af svarfrister m.v. skal ske inden for rammerne af de nuværende ressourcer.

Forslagsstillerne foreslår desuden, at der inden for visse områder indføres et såkaldt negativattestsystem for virksomheder. Systemet fungerer på den måde, at en virksomhed, der f.eks. anmelder et nyt produkt til myndighederne, kan betragte tilladelsen som givet, hvis den ikke hører fra myndighederne inden for en given tidsfrist. Et sådant system vil kunne være med til at fremme og effektivisere sagsbehandlingen. Det gælder bl.a. i forbindelse med godkendelse af nye produkter og byggetilladelser.

Skriftlig fremsættelse

Svend Erik Hovmand (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig hermed at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om svarfrister for offentlige myndigheder.

(Beslutningsforslag nr. B 42).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.