Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af efterbeskatningen af forskere og nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E

Bilag

Antallet af virksomheder og antallet af ansatte, der på forskellige tidspunkter har gjort brug af ordningen i kildeskattelovens § 48 E

Tidspunkt

Antal virksomheder

Antal ansatte

1.6.1991

33

93

1.1.1992

80

201

1.6.1992

112

271

1.1.1993

139

358

1.6.1993

179

473

1.1.1994

196

564

1.6.1994

233

651

1.1.1995

249

729

1.6.1995

271

731

1.1.1996

274

715

1.6.1996

303

854

1.1.1997

307

859

1.6.1997

359

1.062

1.1.1998

352

1.100

1.6.1998

357

1.059

Kilde: Skatteministerens svar af 5. august 1998 på Skatteudvalgets spørgsmål 134, jf. alm. del bilag 252, 1997-98 (2. samling).

Fremsat den 4. november 1998 af Flemming Hansen (KF), Brian Mikkelsen (KF), Mariann Fischer Boel (V), Peter Brixtofte (V) og Sonja Albrink (CD)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af efterbeskatningen af forskere og nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E

Folketinget pålægger regeringen inden 1. december 1998 at fremsætte lovforslag, som sikrer, at forskere og nøglemedarbejdere, der er omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 48 E, ikke efterbeskattes, selv om de bliver boende i Danmark ud over 7 år.

Bemærkninger til forslaget

1. Kildeskattelovens § 48 E

Udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, som ansættes tidsbegrænset for en periode mellem 6 måneder og 3 år i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution kan vælge at blive beskattet med 25 pct. af bruttoindkomsten uden fradrag af nogen art i stedet for den sædvanlige indkomstbeskatning. Det er muligt at blive i Danmark i indtil 4 år på almindelige skattevilkår efter udløbet af 3-års-perioden, uden at det får konsekvenser for anvendelsen af 25 pct.s-ordningen i de første 3 år. Hvis forskeren eller nøglemedarbejderen bliver i Danmark ud over 7 år, vil der ske efterbeskatning for perioden, hvor 25 pct.s-ordningen har været anvendt.

Kildeskattelovens § 48 E blev indført i 1992, men med virkning for ansættelseskontrakter indgået allerede fra 1. juni 1991.

Anvendelsen af ordningen fremgår af bilaget til beslutningsforslaget.

2. Beslutningsforslagets indhold og formål

Tidsbegrænsningen på 7 år har vist sig uhensigtsmæssig, da efterbeskatningen reelt tvinger forskere og nøglemedarbejdere ud af landet i en situation, hvor de af såvel arbejdsmæssige som familiemæssige årsager måtte ønske at fortsætte opholdet i Danmark. Den tidsmæssige begrænsning har samtidig medvirket til, at potentiel udenlandsk arbejdskraft i Danmark helt har afstået fra at søge til Danmark i første omgang.

De udenlandske lønmodtageres ekspertise er til stor gavn for dansk erhvervsliv og de danske forskningsmiljøer. Virksomhederne og dermed det danske samfund mister ved udflytning af arbejdskraft en værdifuld ekspertise, som ellers kunne være med til at sikre de fremtidige udviklingsmuligheder.

Da nøglemedarbejderne er lige så vigtige som forskerne i erhvervsudviklingen, omfatter beslutningsforslaget begge lønmodtagergrupper under kildeskattelovens § 48 E.

Formålet med dette beslutningsforslag er at få ophævet kildeskattelovens bestemmelser om efterbeskatning i tilfælde af ophold i landet ud over de nuværende 4 år efter kontraktperiodens udløb.

7-års-perioden er eller er ved at løbe ud for forskere og nøglemedarbejdere, som har indgået kontrakter i perioden efter lovens ikrafttræden den 1. juni 1991, og det haster derfor med at få gennemført en lovændring, hvis udstrømningen af udenlandske forskere skal stoppes, inden den får for stort et omfang.

3. Folketingets tidligere behandling af kildeskattelovens § 48 E

Beskatningsordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere blev indført ved lov nr. 489 af 24. juni 1992 med mulighed for anvendelse fra 1. juni 1991. Der henvises vedrørende Folketingets behandling af loven til Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige skattelove. (30 pct.s-beskatning af visse lønmodtagere m.v.) (L 158), folketingsåret 1991-92, Folketingstidende tillæg A sp. 3439, forhandlingerne sp. 3556, 4002, 10491 og 11066, tillæg B sp. 2335 og tillæg C sp. 1455. Det fremgår af bemærkningerne til L 158, at formålet med forslaget var at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne ved at fremme forskning og produktudvikling af internationalt tilsnit i danske virksomheder og forskningsinstitutioner. Dette formål tilgodeses ved, at udenlandske forskere og andre nøglemedarbejdere, der flytter til Danmark i forbindelse med tidsbegrænset ansættelse på mellem 6 og 36 måneder i en virksomhed eller forskningsinstitution her i landet, under visse betingelser kan vælge at lade sig beskatte med 30 pct. af bruttoindkomsten uden fradrag af nogen art i stedet for sædvanlig indkomstbeskatning.

30 pct.s-beskatningen blev ændret ved lov nr. 296 af 27. april 1994. Der henvises vedrørende Folketingets behandling af loven til Forslag om ændring af kildeskatteloven og personskatteloven. (Ændringer af 30 pct.s-beskatning af visse lønmodtagere) (L 149), folketingsåret 1993-94, Folketingstidende tillæg A sp. 6225, forhandlingerne sp. 5466, 5926, 8761, 9308, tillæg B sp. 725 og tillæg C sp. 707. Det fremgår af bemærkningerne til L 149, at ud over en nedsættelse af skattetaksten til 25 pct. i forbindelse med indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag, hvorved den samlede beskatning nogenlunde fastholdes, medfører lovforslaget en forlængelse af afviklingsperioden i kildeskattelovens § 48 E. Efter kildeskattelovens § 48 E havde den skattepligtige efter udløbet af 36-måneders-perioden mulighed for at blive i landet i yderligere 12 måneder mod, at der i denne periode betales skat efter de sædvanlige regler. For at gøre ordningen mere smidig og fleksibel både for virksomheder og lønmodtagere blev afviklingsperioden med vedtagelsen af L 149 forlænget fra 12 til 24 måneder, hvorved lønmodtagerne fik mulighed for at blive i landet i sammenlagt 5 år, nemlig 3 år med 25 pct.s-beskatning og 2 år med almindelig skat.

Afviklingsperioden blev ved lov nr. 398 af 22. maj 1996 yderligere forlænget fra 2 år til 4 år, således at lønmodtagerne i dag har mulighed for at blive i landet i sammenlagt 7 år uden at blive opkrævet efterskat af indtægter erhvervet i kontraktperioden. Der henvises herom til lovforslag nr. L 72, folketingsåret 1995-96, af Det Konservative Folkeparti og Venstre, jf. Folketingstidende tillæg A 2143, tillæg B 516 og 686, tillæg C 485 og forhandlingerne 1035, 1599, 5843 og 6156.

4. Ordninger for udenlandske forskere m.v. i andre EU-lande

Skatteministeren har i et svar af 5. august 1998 til Skatteudvalget, jf. alm. del - bilag 252, 1997-98 (2. samling) om lignende ordninger i andre EU-lande oplyst, at i Finland kan udenlandske lærere ved højere uddannelsessteder, forskere uden for den private sektor og eksperter beskattes med en enhedssats på 35 pct., og der tillades visse fradrag i forbindelse med indkomsterhvervelsen. I Holland er 35 pct. af lønnen skattefri for de pågældende medarbejdere, og ordningen gælder for såvel forskere som andre under forudsætning af, at den pågældende type arbejdskraft ikke er til rådighed i Holland. Ordningen kan benyttes i 5 år og derefter forlænges til 10 år. Der er ikke noget krav om, at skattepligten til Holland herefter bringes til ophør. Belgien, Frankrig og Luxembourg har særlige fradragsregler for udenlandske medarbejdere, der stationeres i de pågældende lande.

Skriftlig fremsættelse

Flemming Hansen (KF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af efterbeskatningen af forskere og nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E.

(Beslutningsforslag nr. B 37).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.