Legislator Case Law & Legislation
19981BB00027 DK

Betænkning og indstilling vedrørende Folketingets Ombudsmands beretning for året 1997

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1998 27 Valid

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 22. oktober 1998

Betænkning og indstilling

vedrørende

Folketingets Ombudsmands beretning for året 1997

Folketingets Ombudsmand har i overensstemmelse med ombudsmandslovens § 11, stk. 1, afgivet beretning for året 1997. Retsudvalget har behandlet beretningen.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis medlem) har intet at bemærke til beretningen og fremsætter derfor nedenstående forslag til folketingsbeslutning.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod det forslag til folketingsbeslutning om at tage Folketingets Ombudsmands beretning for året 1997 til efterretning, som flertallet fremsætter.

Dansk Folkeparti er modstander af, at ombudsmandsinstitutionen er blevet en slags fjerde statsmagt, der skal kontrollere alt og alle. Denne meget vidtrækkende kontrolfunktion mener Dansk Folkeparti ikke, der er belæg for i grundlovens § 55, hvor der blot står: »Ved lov bestemmes, at Folketinget vælger én eller to personer, der ikke er medlemmer af Folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.«

Dansk Folkeparti mener således, at Folketingets Ombudsmand har en nyttig funktion på mange punkter, hvilket beretningen for 1997 også indeholder gode eksempler på, og at institutionen skal bevares, jf. grundlovens § 55, men ombudsmandsinstitutionen skal ikke i realiteten fungere som en fjerde statsmagt.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis medlem) fremsætter herefter følgende

Forslag til folketingsbeslutning

om Folketingets Ombudsmands beretning for året 1997

Folketinget tager Folketingets Ombudsmands beretning for året 1997 til efterretning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →