Legislator Case Law & Legislation
199818L00210 DK

Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Ændringsforslag til 3. behandling 1998 125 Valid

Ændringsforslag stillet den 16. december 1998 uden for tillægsbetænkningen

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse

(Efterlønsbevis, medlemsbidrag)

Af Thorkild B. Fransgaard (FP)

Til § 1

1) Den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 75 b, stk. 2, 3. pkt., affattes således

+For medlemmer født før den 1. januar 1964 skal efterlønsbidraget være indbetalt fra den 1. januar 2004, jf. dog § 77, stk. 5. *

2) Nr. 11 udgår.

Til § 2

3) I det under nr. 2 foreslåede § 2, stk. 2, ændres »1. april 1999« til: »1. januar 2004«.

Til § 3

4) Paragraffen affattes således

»§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.«

Bemærkninger

Til nr. 1, 3 og 4

Ændringsforslagene indebærer, at loven først træder i kraft om 5 år. Formålet med at give en forlængelse på 5 år er at give alle på arbejdsmarkedet en fair chance for at indrette sig efter de gældende regler for tildeling af efterløn. Med en 5-års-frist er der ingen, som kan hævde, at de ikke har haft tid nok til at indrette sig med det ny a-kassebidrag.

Til nr. 2

Det foreslås, at de foreslåede overgangsbestemmelser (affattelse af § 77) udgår. Hvis ændringsforslagene om at udskyde lovens ikrafttræden til den 1. januar 2004 vedtages, vil der være behov for andre overgangsregler.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →