Legislator Case Law & Legislation
199817L00276 DK

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Ændringsforslag til 2. behandling (L) 1998 117 Valid

Ændringsforslag stillet den 15. december 1998 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v.

(Indhold, rammestyring, grundtilskud m.v.)

Af undervisningsministeren

Til § 1

7) Den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således

+1) Der undervises i et eller flere emner. Undervisningen tilrettelægges emne- og projektorienteret. Undervisningen i et emne må højst udgøre 60 pct. af undervisningstiden. *

8) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 2, ændres +Følgende undervisning skal tilbydes* til: +Følgende undervisning skal tilbydes tilrettelagt enten som emne- og projektorienteret undervisning eller som selvstændig skemalagt undervisning*.

9) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 3, ændres +Den emne- og projektorienterede undervisning, jf. nr. 1, og undervisningen, jf. nr. 2, * til: +Undervisningen, jf. nr. 1 og 2,*.

Bemærkninger

Til nr. 7

Formålet med ændringsforslaget er at klargøre, at det alene er undervisningen i et emne, der højst må udgøre 60 pct. af undervisningstiden. Der foreslås således ingen begrænsninger i omfanget af den emne- og projektorienterede tilrettelæggelsesform. Endvidere præciseres det, at undervisningen skal tilrettelægges emne- og projektorienteret. Det vil herefter ikke længere være muligt udelukkende at dele undervisningen op på en række enkeltstående fag uden indbyrdes sammenhæng.

Til nr. 8

Formålet med ændringen er at præcisere, at undervisningen i grundlæggende færdigheder, psykologiske fag, i andre valgfag samt i vejledning i forbindelse med personlig udvikling og uddannelses- og erhvervsmuligheder dels kan tilrettelægges som selvstændig skemalagt undervisning, dels kan indgå i den emne- og projektorienterede undervisning.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den under nr. 7 foreslåede ændring.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →