Legislator Case Law & Legislation
199817L00263 DK

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Ændringsforslag til 2. behandling (L) 1998 110 Valid

Ændringsforslag stillet den 15. december 1998 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension

(Styrkelse af den virksomhedsrettede revalidering m.v.)

Af socialministeren

Til § 1

1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 47, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »behov«: »og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse«.

2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 47, stk. 1, 2. pkt., ændres »beskæftigelse« til: »ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget præciseres det, at tilrettelæggelsen af revalideringen kan ske under hensyn til revalidendens egne ønsker til fremtidig beskæftigelse.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget præciseres det, at der med revalideringen så vidt muligt sigtes mod en ansættelse på normale løn- og ansættelsesvilkår og ellers beskæftigelse på særlige vilkår, f.eks. i fleksjob.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →