Legislator Case Law & Legislation
199815L00514 DK

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Tillægsbetænkning over lovforslag 1998 134 Valid

Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 21. maj 1999

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning

(VVM-regler m.v.)

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende

»I forbindelse med behandlingen af lovforslaget har der fra flere sider været udtrykt ønske om, at VVM-direktivet implementeres i dansk ret således, at grænsen for obligatorisk brug af VVM i forbindelse med slagtekyllingeproduktioner er den samme som i direktivet.

I det foreliggende udkast til samlebekendtgørelse er grænsen for obligatorisk VVM-vurdering i forbindelse med slagtekyllingeproduktion sat til 100 DE. Det er primært sket ud fra et hensyn til administrativ enkelhed set i lyset af, at en minimumsimplementering af IPPC-direktivet for slagtekyllingeproduktioners vedkommende er 100 DE.

I lyset af, at grænsen på 100 DE er lav i forhold til anden husdyrproduktion, og det forhold, at blandt andet erhvervet har ønsket en højere obligatorisk grænse, vil grænsen for obligatorisk brug af VVM i forbindelse med slagtekyllingeproduktioner blive sat til 210 DE i den kommende reviderede samlebekendtgørelse.

Dette svarer til direktivets minimumsgrænse for obligatorisk brug af VVM.«

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) noterer med tilfredshed, at miljø- og energiministeren har erkendt, at lovforslaget er en overimplementering af VVM-direktivet, og at ministeren derfor har efterkommet et ønske om at forhøje antallet af dyreenheder vedrørende slagtekyllingeproduktionen.

Mindretallet er derfor positiv over for ministerens tilkendegivelse i nærværende tillægsbetænkning. Da ministerens tilkendegivelse imidlertid kun er et lille skridt i den rigtige retning i forhold til den voldsomme overimplementering og bureaukratisering, som lovforslaget indebærer, indstiller mindretallet lovforslaget til forkastelse.

Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe (S) Margot Torp (S) Steen Gade (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Lene Espersen (KF) nfmd. Frank Dahlgaard (KF) Svend Aage Fauerholdt (FP) Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →