Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. december 1998 fra Danske Vandværkers Forening, jf. L 115 - bilag 16.

Svar

Danske Vandværksforeninger har i brev af 14. december fremført en række bemærkninger til L 115. Det er dog fremhævet, at foreningen ikke har bemærkninger til princippet om brugerbetaling, men har i denne forbindelse en række bemærkninger til lovforslaget.

For det første bør kommunerne og vandværkerne i de amtslige koordinationsfora få en repræsentation, der står i rimeligt forhold til, at kommunerne og vandværkerne betaler den væsentligste del af indsatsen.

I forbindelse med vedtagelsen den 26. juni 1998 af et af de lovforslag til udmøntning af Vandmiljøplan II-aftalen, jf. lov nr. 479 om beskyttelse af drikkevandsressourcer og vandforsyning, blev det bestemt, at den fremtidige vandforsyningsplanlægning sker i de koordinationsfora, som amterne har pligt til at oprette og lede efter lovens § 12. Det er herefter forudsat, at der sker en saglig og tilbundsgående diskussion af planlægningen mellem de relevante parter.

For det andet at det fra staten udmeldes til amterne, at de amtslige koordinationsfora ikke blot er et ekstra høringsorgan (som vedlagte eksempel viser fra Fyns Amt), men et samarbejdsorgan mellem lige parter, som behandler forslag fra såvel amtet som fra kommunerne og vandværker.

Det er ikke hensigten, at koordinationsforum alene skal betragtes som en høringsinstans, men er - som foreningen fremhæver - tænkt som et arbejdende udvalg. I de regler, der er under udarbejdelse om indsatsplaner, vil det blive præciseret, at koordinationsforum skal inddrages så tidligt som muligt i processen.

For det tredje har foreningen anført, at der er brugt 1995-tal, endskønt tallene for 1997 var tilgængelige ved lovforslagets udarbejdelse. Det kan hertil bemærkes, at tallene fra 1995 ikke adskiller sig væsentligt fra 1997-tallene.

For det fjerde fremfører foreningen, at det i visse tilfælde er muligt for amterne at bemyndige kommunerne til at meddele tilladelser i henhold til vandforsyningslovens § 20. Det er korrekt, at amterne har denne mulighed, hvilket kun er udnyttet i ganske få tilfælde og i tilfælde, hvor der foreligger en ganske klar og afgrænset beskrivelse af, hvornår kommunen kan udnytte denne mulighed. Kommunerne har en indberetningspligt til amterne også for disse tilladelser, hvorfor amterne er i besiddelse af alle de nødvendige tilladelser, som er meddelt i henhold til vandforsyningslovens § 20, hvilket betyder, at disse tilladelser også er omfattet af gebyrordningen.

For det femte angives det, at det af bemærkningerne fremgår, at amterne har en 10-årig kortlægningsperiode uden at angive start og sluttidspunkt.

Hertil kan det bemærkes, at den fremtidige grund- og drikkevandsbeskyttelse er meget afhængig af, at amterne får udført den omhandlede kortlægning. Der er derfor intet behov for at fastsætte start og sluttidspunkt.

For det sjette fremhæver foreningen, at det af bemærkningerne fremgår, at gebyret også skal dække implementering af indsatsplaner.

Hertil skal det bemærkes, at det af bemærkningerne under pkt. 3.1 fremgår, at: »Der skal endvidere udarbejdes og implementeres indsatsplaner for alle indsatsområder, efterhånden som disse detailkortlægges. Implementeringen forventes at være relativt ressourcekrævende, idet der skal forhandles med de berørte grundejere, der skal foretages høringer samt gennemføres sagsbehandling i forbindelse med eventuelle indsigelser m.v. Udgiften kan anslås til ca. 2 årsværk pr. amt eller ca. 16 mio. kr. om året.«

Det er således alene den administrative sagsbehandling, som er omfattet af denne udgiftspost, hvilket også fremgår af forslaget til lovtekst og bemærkningerne i øvrigt.

Endelig skal det oplyses, at det af lovforslaget fremgår, at amterne er pligtige til at udarbejde et fyldestgørende regnskab for samtlige afholdte udgifter og pålignede gebyrer.

Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 16. december 1998

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning

(Gebyrer)

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder haft samråd med miljø- og energiministeren, der tillige skriftligt har besvaret spørgsmål fra udvalget. Et af udvalgets spørgsmål og miljø- og energiministerens svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Amtsrådsforeningen,

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Danske Vandværkers Forening,

Dansk Familielandbrug,

De Danske Landboforeninger,

Landbrugsraadet,

Foreningen af Kommuner i Københavns Amt og

Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen.

Miljø- og energiministeren har, for så vidt angår gebyrberegningen, under samråd med udvalget tilkendegivet

at gebyrstørrelsen kan afvige fra amt til amt afhængig af den takt og det omfang, hvori amtsrådet vælger at gennemføre kortlægningen m.v.,

at gebyret for tilladelser til indvinding af vand i jordbrugs- og dambrugserhvervet samt til industriformål fastsættes forholdsmæssigt i forhold til en tredjedel af den tilladte indvindingsmængde,

at de i lovforslaget omtalte beløb på henholdsvis 5 øre for erhvervslivet og 14 øre for almene vandforsyninger pr. m3 kun er eksempler beregnet på baggrund af de anslåede kortlægningsudgifter på landsplan, og

at der alene fastsættes gebyrer på baggrund af tilladelser meddelt i henhold til vandforsyningslovens § 20. Andre tilladelser, herunder tilladelser i medfør af vandforsyningslovens §§ 19 og 26, er således ikke omfattet.

Miljø- og energiministeren har på baggrund af en henvendelse fra Københavns Kommune under samråd med udvalget oplyst

at kortlægningsforpligtelsen altid følger det amt, inden for hvilket vandindvindingen foretages. Herved opnås, at der er et direkte forhold mellem amternes kompetence til planlægning af grundvandsbeskyttelse og finansiering af kortlægningsforpligtelsen,

at amterne i henhold til § 12 i vandforsyningsloven har pligt til at etablere koordinationsfora med henblik på at inddrage bl.a. berørte kommuner og vandforsyninger i vandforsyningsplanlægningen,

at der aldrig kan opkræves større gebyrer, end der er afholdt udgifter for, og

at amterne, jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, skal udarbejde udførlige regnskaber for afholdte udgifter og opkrævede gebyrer.

Miljø- og energiministeren har endvidere oplyst, at han i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 6 har tilkendegivet, at Miljø- og Energiministeriet i folketingsåret 2000-2001 undersøger, hvorvidt landmænd i visse amter vil blive urimelig hårdt ramt af gebyrbetaling. I den forbindelse vil også gartnerier blive medtaget.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (Kristeligt Folekpartis medlem af udvalget) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Steen Gade (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Henriette Kjær (KF) nfmd. Frank Dahlgaard (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.