Betænkning over Forslag til lov om CO2-kvoter for elproduktion

Bilag

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 19

Ministeren bedes oplyse sigtelinjen for CO2-kvoten for el-sektoren i de kommende budgetperioder, dvs. 2004-07 og 2008-12.

Svar

Elsektorens bidrag til den samlede reduktionsforpligtigelse for perioden efter 2003 skal ifølge aftalen mellem partierne bag reformen forhandles inden udgangen af 2001. Dette skal blandt andet ske på baggrund af erfaringer vedrørende overholdelsen af det eksisterende loft for elsektoren, status for VE samt udviklingen i det øvrige energiforbrug. Ligeledes vil resultatet af det 6. partsmøde under Klimakonventionen, hvor de nærmere retningslinjer for brugen af Kyoto-mekanismerne forventes vedtaget helt eller delvist, indgå i forhandlingerne.

I øvrigt henvises til bilag 58 af 10. december 1998 »Notat om størrelsen af de påtænkte kvoter i forbindelse med gennemførelse af en CO2-regulering«, som blev udarbejdet i forbindelse med energireformdrøftelserne.

Spørgsmål nr. 20

Forhindrer § 7 regeringen i at indgå bindende aftaler om reduktion af CO2-emissionerne? I benægtende fald bedes ministeren oplyse årsagen til, at denne force majeure-paragraf ikke udtrykkeligt »går begge veje«, men tilsyneladende alene forholder sig til en mere CO2-intensiv afvigelse fra lovens formål.

Svar

Som det fremgår af min tidligere besvarelse af spørgsmål 3-7 (L 235 bilag 2), er § 7 alene en nødretsbestemmelse, som tager sigte på en energikrise eller alvorlige tekniske hændelser. Hvis regeringen indgår en bindende aftale om reduktion af CO2-udledningerne, der indebærer en reduktion i de kvotestørrelser, som fremgår af forslagets § 2, kræver det en lovændring.

Jeg har svært ved at forestille mig behovet for en nødretsbestemmelse af samme karakter som i § 7, som skulle begrunde en nedsættelse af kvoten.

Spørgsmål nr. 21

Ministeren bedes begrunde den præventive virkning af afgiften på 40 kr./ton CO2.

Svar

Jeg henviser til bilag 164, som blev udarbejdet i forbindelse med energireformdrøftelserne.

Spørgsmål nr. 22

Er der med § 7 mulighed for at stramme CO2-kvoten i tilfælde af, at det eksempelvis viser sig nødvendigt, for at Danmark kan nå sine nationale og/eller internationale klimamålsætninger, eller der skabes international enighed om en opstramning af Annex 1-landenes reduktionsforpligtelser?

Svar

Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 20.

Spørgsmål nr. 23

På baggrund af formålet, at der er »behov for både på kort og lidt længere sigt at have mulighed for at styre elsektorens CO2-udledning, således at Danmark kan leve op til CO2 -målsætningerne«, bedes ministeren redegøre for, hvordan dette sikres,

hvis transportsektoren ikke opfylder sin delmålsætning om stabilisering i 2005 i forhold til 1988,

hvis de forudsatte reduktioner i emissionerne af metan og lattergas ikke realiseres.

Svar

Emissioner fra metan og lattergas indgår i den klimastrategi, som regeringen fremlægger inden udgangen af 1999, men rammerne for elsektorens CO2-udledning er for perioden 2000-2003 fastlagt med elreformaftalen af 3. marts 1999. Jeg skal i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål 19 ovenfor.

Spørgsmål nr. 24

Er ministeren enig i, at den fastlagte bødestørrelse ikke vil forhindre overskridelser af CO2-kvoten i tilfælde af en tørårs-situation som i 1996-97, eller hvis markedsprisen for el overstiger 18 øre/kWh?

Svar

Jeg er enig i, at en afgiftsstørrelse på 40 kr. pr. ton CO2, som kvoten overskrides med, ikke kan forhindre kvoteoverskridelse i ekstreme tørårs-situationer.

Hvis kraftværkerne kan opnå en salgspris ab kraftværk, som vedvarende ligger på 20 øre/kWh, vil også dette kunne resultere i kvoteoverskridelser.

Spørgsmål nr. 25

Hvordan vil ministeren sikre, at »Danmark kan leve op til CO2-målsætningerne« i tilfælde af tørårs-situationer, eller hvis markedsprisen for el stiger, således at mere systematisk overskridelse af CO2-kvoten ikke forhindres af den fastsatte bødestørrelse?

Svar

Betalingen på 40 kr./ton CO2 for overskridelse af den årlige kvote i årene 2000-2003 er fastlagt i elreformaftalen ud fra en vurdering af, at kvoten under normale omstændigheder ikke vil blive overskredet. Særlige forhold kan gøre, at kvoten overskrides, men erfaringer hermed må indgå i de forhandlinger der skal ske inden udgangen af 2001 vedrørende perioden efter 2003.

Spørgsmål nr. 27

Hvordan vil ministeren planlægningsmæssigt kompensere for den målopfyldelsesusikkerhed, der er indbygget i loven med elsektorens muligheder for mere kortsigtede kalkulerede CO2-kvoteoverskridelser?

Svar

Erfaringerne med overholdelsen af elsektorens kvote vil indgå i den forhandling, der jf. besvarelsen af spørgsmål 19 skal ske inden udgangen af 2001.

Spørgsmål nr. 28

Har ministeren sikret sig international forståelse for, at opfyldelsen af de danske reduktionsforpligtelser kan komme til at afhænge af markedsprisudviklingen for el?

Svar

Det er den internationale forståelse, at der arbejdes for, at handel med kvoter kan blive et internationalt godkendt virkemiddel fra 2008. Dette er også grundlaget for, at elsektorens bidrag for perioden efter 2003 til den samlede reduktionsforpligtelse efter Kyoto-protokollen skal forhandles inden udgangen af 2001. Etableres der et internationalt kvotemarked, vil den danske opfyldelse af reduktionsforpligtelsen i perioden 2008-2012 ikke afhænge af prisudviklingen på elmarkedet, men være indbygget i internationale aftaler herom.

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 21. maj 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om CO2-kvoter for elproduktion

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Udvalget har endvidere til forslag til lov om elforsyning, L 234, stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren vedrørende den samlede elreform. Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget til lovforslaget og/eller lovforslag nr. L 234 modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Danmarks Sportsfiskerforbund,

Dansk Industri,

Danske Elværkers Forening,

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

Det Danske Stålvalseværk A/S,

East Consult A/S,

Elkraft,

Eltra,

Energi Horsens,

Indukraft og

Nesa.

Der er af miljø- og energiministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget) henviser til mindretallets udtalelse i betænkningen over lovforslag nr. L 234.

Et andet mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) henviser til mindretallets udtalelse i betænkningen over lovforslag nr. L 234.

Et tredje mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) henviser til mindretallets udtalelse i betænkningen over lovforslag nr. L 234.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1 og 4 stillede ændringsforslag.

Med dette lovforslag pålægges de danske kraftværker stramme CO2-kvoter, som udløser afgifter, hvis kvoten overskrides. Dette kan betyde stop for dansk eksport og tab af arbejdspladser på de danske kraftværker, som er effektive og de mindst forurenende, der findes.

Lovforslaget indebærer tillige, at den kapacitet, der findes på de centrale kraftværker, ikke kan udnyttes fuldt ud med et betydeligt ressourcespild til følge. Desuden er en vis overkapacitet nødvendig af hensyn til afbalancering af den ustabile leverance af store mængder el fra vindmøller.

Der findes ikke tilsvarende kvoteordninger i de lande, dansk el skal konkurrere med, og der er ikke forhold, der taler for, at der inden for de nærmeste år bliver indført kvoter på EU-plan trods hensigtserklæringerne herom. Derfor har de danske nationale kvoter ingen mening.

Dansk Folkeparti finder tillige, at fordelingen af kvoterne kraftværkerne imellem bliver meget vanskelig at håndtere, og at dette er forbundet med et stort administrativt arbejde.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Centrum-Demokraterne afviser ikke de internationale aftaler om at nedbringe CO2-udledningen, der mistænkes for at bidrage til den globale opvarmning. Centrum-Demokraterne afviser ikke handel med CO2 -kvoter den dag, der kan etableres et europæisk eller globalt marked for handel med CO2-kvoter; men der er ingen mening i at begrænse danske kraftværkers mulighed for at eksportere el samtidig med en liberalisering, der betyder, at kraftværkerne skal ud og klare sig på det frie marked.

Danske kraftværker er blandt verdens reneste. Det er uden mening at begrænse dansk eksport og overlade opgaven til værker, der sviner langt mere end de danske.

For Centrum-Demokraterne har miljømæsigt købmandskab altid været vigtigt. Danmark skal ikke bruge kolossale summer på begrænsede CO2-reduktioner, hvis indsatsen og økonomien kunne bruges bedre og med langt større miljøgevinster i samarbejde med andre lande.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet henviser til sin udtalelse i betænkningen over lovforslag nr. L 234.

Ændringsforslag

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af CD og EL)

Til § 2

1) I stk. 3 ændres »Folketingets Energipolitiske Udvalg« til: »et af Folketinget nedsat udvalg«.

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF, RV og FP)

Til § 3

2) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. CO2-udledningstilladelser efter stk. 1 og 2 fastsættes ud fra den enkelte elproducents eller sammenslutning af elproducenters CO2-udledning i 1994-1998 under hensyn til nye elproduktionsanlæg godkendt inden denne lovs ikrafttræden samt efter høring af de berørte elproducenter.«

3) Stk. 5 udgår.

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af CD og EL)

Til § 7

4) Ordene »Folketingets Energipolitiske Udvalg« ændres til: »et af Folketinget nedsat udvalg«.

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF, RV og FP)

5) Nr. 3 udgår.

Til § 16

6) Paragraffen affattes således

»§ 16. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til at klage over miljø- og energiministerens afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en styrelse eller tilsvarende institution, jf. stk. 2, ikke skal kunne indbringes for miljø- og energiministeren. «

Til bilag 1

7) Som fodnote til »Orimulsion« indsættes

»1) I perioden 1994-1998 fastsættes CO2-udledningsfaktoren for orimulsion som for kul.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 4

Ændringerne foretages for at respektere Folketingets organisering af udvalgene.

Til nr. 2 og 3

Ændringsforslagene indebærer, at der ikke længere er en bemyndigelse til at reservere udledningstilladelse til nye elproducenter.

De eksisterende elproducenter og elproducenter, der har fået godkendt anlæg efter gældende lovgivning, som endnu ikke er sat i drift, har disponeret i tillid til de gældende regler, det vil sige, uden at CO 2-kvoter har ligget til grund for deres dispositioner. Det vurderes derfor som rimeligt, at udledningstilladelserne overvejende tildeles disse elproducenter. Tildelingen af udledningstilladelser på baggrund af historiske udledninger, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, har netop dette udgangspunkt.

Ved etablering af nye elproduktionsanlæg vil der skulle fremskaffes nye CO2-udledningstilladelser. Dette gælder, hvad enten der er tale om eksisterende eller nye elproducenter. Både nye og eksisterende elproducenter vil således skulle købe udledningstilladelser til eller betale afgift af den nye elproduktion. Udledningstilladelserne vil i første omgang skulle købes i Danmark. På sigt forventes et internationalt marked for forureningstilladelser, jf. lovforslagets § 12. Eksisterende elproducenter vil herudover have mulighed for at nedlægge eller reducere elproduktionen på eksisterende elproduktionsanlæg. Dette vil reducere elproducenternes indtjening på disse anlæg og dermed være forbundet med et økonomisk tab på samme måde, som hvis der skulle købes forureningstilladelser. Hvis nye elproducenter kunne få gratis udledningstilladelser, ville det give dem en fordel i forhold til de elproducenter, som skulle afgive udledningstilladelserne. Herudover ville det kunne medføre spekulation i nye selskabskonstruktioner alene med det formål at blive kategoriseret som »ny producent«. Ændringsforslagene indebærer således en ligestilling af eksisterende/godkendte og nye producenter.

Til nr. 5

Det foreslås, at § 7, nr. 3, udgår af lovforslaget, således er der ikke er nogen tvivl om, at § 7 er en nødretsbestemmelse, som kun kan anvendes i forbindelse med energikriser, alvorlige tekniske hændelser og lignende.

Til nr. 6

Miljø- og energiministeren kan efter det foreslåede stk. 1 fastsætte nærmere regler om klageadgang ved afgørelser truffet i medfør af loven eller regler udstedt i medfør af loven. Hensigten er, at der skal være en tilsvarende klageadgang i dette lovforslag som i forslag til lov om elforsyning (L 234).

Det foreslåede stk. 2 indeholder en beføjelse for miljø- og energiministeren til at bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren. Det forventes, at beføjelserne vil blive varetaget af Energistyrelsen, som allerede i dag varetager en del af de beføjelser, der er tillagt miljø- og energiministeren i energilovgivningen. Endvidere kan der blive tale om at udskille administrationen af handelen med CO2-udledningstilladelser og CO2-opsparinger til en anden styrelse eller tilsvarende institution, såfremt der på længere sigt måtte vise sig at blive en omfattende handel med disse. Det kunne for eksempel blive tilfældet, hvis antallet af elproducenter, der omfattes af CO2-kvoteordningen, bliver meget stort, eller der finder en international handel sted, jf. Kyoto-mekanismerne i § 12.

Det foreslåede stk. 3 skal ses i sammenhæng med delegationsbeføjelsen i stk. 2, hvorefter miljø- og energiministerens beføjelser efter loven kan henlægges til en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution, og det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at kunne afskære adgangen til at klage til ministeren over styrelsens eller institutionens afgørelse.

Til nr. 7

Det foreslås, at der i bilag 1 indsættes en fodnote til »Orimulsion«, hvorefter CO2-udledningsfaktoren for orimulsion i perioden 1994-1998 fastsættes som for kul. I denne periode vil orimulsion således blive fastsat til 95,0 CO2 kg/GJ.

Orimulsion er et brændsel, som udleder mindre CO2 end kul. Orimulsion anvendes i dag kun på Asnæsværkets blok 5 i Elkraft-området på baggrund af en midlertidig dispensation, som udløber den 31. december 1999. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, om denne dispensation kan forlænges. Hvis dispensationen ikke forlænges, skal Asnæsværkets blok 5 fremover anvende kul som brændsel.

Idet CO2-udledningstilladelserne efter § 3, stk. 3, fastsættes ud fra den enkelte elproducents eller sammenslutning af elproducenters CO2-udledning i 1994-1998, vil det have den konsekvens, at Sjællandske Kraftværker, som ejer Asnæsværkets blok 5, vil få en CO2-udledningstilladelse baseret på en historisk CO2-udledning og anvendelse af et brændsel med en lavere CO2 -udledning end det, som værket kan risikere at skulle anvende fremtidigt. Dette vil give de øvrige elproducenter i Danmark en konkurrencemæssig fordel, idet Sjællandske Kraftværker således vil være nødsaget til at producere mindre el i forhold til andre producenter, som har anvendt kul og dermed udledt mere CO2 i samme periode. For ikke at skabe sådanne skævheder mellem Sjællandske Kraftværker og de øvrige elproducenter vil CO2-udledningsfaktoren for orimulsion i den historiske opgørelse blive fastsat som for kul, således at alle elproducenter som udgangspunkt stilles lige.

Martin Glerup (S) fmd. Helge Mortensen (S) Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S) Henning Gjellerod (S) Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD) Dorit Myltoft (RV) Søren Kolstrup (EL) Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V) Helga Moos (V) Kim Andersen (V) Frank Dahlgaard (KF) Tom Beck (KF) Aase D. Madsen (DF) nfmd. Kim Behnke (FP)

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.