Legislator Case Law & Legislation
199814L00523 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Betænkning over lovforslag 1998 134 Valid

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997, som ændret ved § 4 i lov nr. 478 af 1. juli 1998 og § 3 i lov nr. 479 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 3, nr. 4, affattes således

»4) de i § 6 c nævnte anlæg,«.

2. I § 6, stk. 8, ændres »stk. 3, nr. 4,« til: »§ 6 c«.

Lovtekniske konsekvensændringer som følge af forslaget under nr. 3

3. Efter § 6 b indsættes

»§ 6 c. Større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse, jf. § 6, stk. 8.

Stk. 2. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinjerne i regionplanen, påhviler det amtsrådet, Københavns Kommunalbestyrelse eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse snarest at tilvejebringe et forslag til regionplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter § 35 ikke kan opnås.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke må påbegyndes uden amtsrådets, Københavns Kommunalbestyrelses eller Frederiksberg Kommunalbestyrelses tilladelse.«

og 3. stk. i den foreslåede § 6 c skyldes

EU-krav, idet det ændrede VVM-direktiv fastsætter, at VVM-pligtige anlæg skal være undergivet krav om tilladelse, jf. artikel 2, stk. 1. Artikel 2, stk. 1, lyder således

»Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan få væsentlig indvirkning på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse. Disse projekter er defineret i artikel 4.«

2. stk. i den foreslåede § 6 c er en dansk præcisering af, hvornår regionplanmyndigheden er forpligtet til at tilvejebringe et forslag til regionplantillæg.

4. I § 7, stk. 1, 2 og 3, ændres »Borgerrepræsentation« til: »Kommunalbestyrelse«.

Dansk initiativ uden forbindelse med VVM-direktivet

5. I § 7, stk. 3, og i § 8 ændres »§ 6, stk. 3, nr. 4,« til: »§ 6 c«.

Lovteknisk konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 3.

6. I § 8 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af

afgørelser om, at et anlæg er omfattet eller ikke er omfattet af bestemmelserne i § 6 c,

beslutninger om, at et forslag til regionplanretningslinjer for et anlæg, der er omfattet af bestemmelserne i § 6 c, ikke vedtages,

beslutninger om, at et forslag, der er offentliggjort, ikke vedtages endeligt, og

afgørelser om, at en tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 6 c, stk. 3, meddeles eller ikke meddeles.«

EU-krav, idet det ændrede direktiv fastsætter, at offentligheden skal informeres i videre omfang end det kræves efter de gældende regler i planloven, jf. artikel 4, stk. 4, og artikel 9, stk. 1. Artikel 4, stk. 4, lyder således

»Medlemsstaterne sørger for, at de kompetente myndigheders afgørelser efter stk. 2 stilles til rådighed for offentligheden.«

Betænkning over lovforslag 1998 134 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 14. marts 1999.

EU-krav, at direktivet skal være gennemført i Danmark senest den 14. marts 1999.

10 Beskrivelsen skal omfatte virkningerne på akut truede, sårbare, sjældne eller fredede plante- og dyrearter eller arter som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for.

11 Beskrivelsen skal anføre anlæggets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, kort- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger.

Betænkning over lovforslag 1998 134 Valid

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang lovforslaget indebærer indførelse af regler, der ikke kræves implementeret som følge af Rådets direktiv 97/11EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet?

Svar

Jeg forstår udvalgets spørgsmål således, at der ønskes en redegørelse for, i hvilket omfang der ved lovforslaget og den bekendtgørelse med de nærmere regler, som skal udstedes med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelserne i planloven, indføres procedurer og krav om VVM-vurdering af anlæg i videre omfang end påkrævet efter direktivet. Det foreliggende udkast til bekendtgørelse er derfor inddraget i besvarelsen.

Ændringerne i forhold til de gældende regler er nye krav om offentliggørelse, krav om en tilladelse i visse tilfælde og inddragelse af nogle anlæg, som ikke hidtil har krævet VVM-vurdering, under reglerne.

De nye regler skal være implementeret senest den 14. marts 1999, jf. direktiv 97/11/EF artikel 3, stk. 1, men direktivet indeholder den overgangsregel, at anlæg, hvortil en ansøgning om tilladelse er forelagt den kompetente myndighed før den nævnte dato, følger de hidtidige regler i direktiv 85/337/EØF. En tilsvarende overgangsregel fastsættes i den danske bekendtgørelse, således at anlæg og projekter, der er søgt om tilladelse (herunder byggetilladelse) til før 14. marts 1999, bliver behandlet efter de hidtidige regler.

I lovforslaget foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om offentliggørelse af en række afgørelser og beslutninger i forbindelse med behandlingen af VVM-sagerne til supplering af de gældende regler i planloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. De nye regler er nødvendige som følge af direktiv 97/11/EF, jf. artikel 4, stk. 4, og artikel 9, stk. 1, således som bestemmelserne er affattet ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 6, og artikel 1, nr. 11.

De nye regler om tilladelse til påbegyndelse af et VVM-pligtigt projekt, jf. lovforslaget § 1, nr. 3, er nødvendiggjort af artikel 2, stk. 1, som affattet ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 1.

De VVM-pligtige anlæg er i direktivet opført på to bilag, et bilag I, som er obligatorisk, dvs. at de på bilaget opførte anlæg skal VVM-vurderes, og et bilag II med anlæg, som skal VVM-vurderes, hvis anlægget skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt.

Med hensyn til bilag II-anlæggene har de enkelte lande en vis frihed til at fastsætte, hvordan det afgøres om et konkret anlæg må antages at ville påvirke miljøet væsentligt, jf. artikel 4, stk. 2, som affattet ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 6. Det kan ske ved en konkret vurdering af hvert enkelt anlæg eller ved fastsættelse af grænseværdier og kriterier eller ved en kombination af de to metoder. I begge tilfælde skal der tages hensyn til kriterierne i et nyt bilag III, som er indføjet i direktivet.

I den danske implementering har man også i den nugældende bekendtgørelse valgt at benytte en kombination af grænseværdier/kriterier og en mere konkret vurdering til at fastsætte, at en række bilag II-anlæg over visse værdier i alle tilfælde er VVM-pligtige. Af praktiske grunde er disse anlæg opført på bilag 1 til den danske bekendtgørelse sammen med de anlæg, som står på direktivets bilag I. De to lister er derfor ikke identiske.

Størsteparten af bilag II-anlæggene - hovedsagelig industrianlæg - er i den eksisterende danske implementering optaget på bilag 2 til samlebekendtgørelsen. For disse anlæg gælder, at såfremt 5 i bekendtgørelsen nærmere bestemte kriterier ikke kan opfyldes, omfattes det pågældende projekt af VVM-proceduren.

Med ændringsdirektivet er direktivets bilag I udvidet i forhold til tidligere. For de anlæg, som nu er opført på direktivets bilag I, gælder, at de umiddelbart skal optages på samlebekendtgørelsens bilag 1, idet disse anlæg altid skal omfattes af VVM-proceduren.

For de anlægstyper, der er opført på direktivets bilag II, er det fortsat et krav i direktivet, at et konkret projekt for et sådant anlæg, såfremt det må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, vil skulle være omfattet af VVM-proceduren. Til afgørelse heraf indeholder ændringsdirektivet i modsætning til tidligere et bilag III indeholdende en række udvælgelseskriterier, som skal lægges til grund for afgørelsen.

Den i udkastet til samlebekendtgørelse foreslåede implementering lægger sig tæt op ad direktivet ved at optage direktivets bilag II i fuldt omfang som bilag 2 til bekendtgørelsen og optage bilag III med få tilføjelser som bilag 3 til samlebekendtgørelsen.

De bilag II-anlæg, der ved den nugældende implementering blev optaget på det danske bilag 1 med grænseværdier og kriterier, foreslås fortsat optaget på dette bilag. Det drejer sig om nedennævnte punkter 2 og 10-34.

2. »konventionelle kraftværker...«, hvor grænseværdien i den gældende bekendtgørelse og også i forslaget til ny bekendtgørelse er sat til 120 MW i stedet for direktivets 300 MW.

10. »Veje med en årsdøgnstrafik på mere end 10.000 køretøjer ....«

Ændringsdirektivets bilag I, pkt. 7c, indeholder følgende: »Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisterende vej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længde på mindst 10 km. «

I forslaget til ny samlebekendtgørelse bilag 1, pkt. 7c, foreslås følgende bestemmelse

»Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisterende vej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længde på mindst 2 km.«

Vejlængden foreslås sat til 2 km i stedet for direktivets 10 km. Til gengæld er den gældende bestemmelse om veje med en forventet årsdøgnstrafik på mere end 10.000 køretøjer foreslået ophævet, idet dette hensyn synes varetaget af den ny bestemmelse.

11. »Sporveje, bybaner, høj- og undergrundsbaner.....«, som i den gældende bekendtgørelse er optaget på bilag 1 uden mindste grænseværdi.

12. »Flyvepladser, hvis støjkonsekvensområder medfører væsentlige støjgener i områder, der er bebygget, udlagt til boligformål eller anden støjfølsom anvendelse.«

13. »Rørledninger på mere end 1 km til transport af giftige, miljøfarlige eller brandfarlige væsker udenfor den pågældende virksomheds eget område. «

14. »Transmissionsledninger for naturgas og linjestationer i forbindelse med transmissionsledninger, dog undtaget stikledninger med højt tryk med en længde på 1 km eller derunder.«

16. »Anlæg af synlige rørledninger med en ydre diameter på mere end 100 cm over større afstande end 500 m.«

Vedrørende pkt. 13, 14 og 16 er der i ændringsdirektivet som bilag I, pkt. 16, optaget følgende: »Rørledninger til transport af gas, olie eller kemikalier med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km.«

Følgende er foreslået optaget i bilag 1, pkt. 16, i den kommende bekendtgørelse

» a) Rørledninger til transport af gas, olie eller kemikalier med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km.

b) Rørledninger på mere end 1 km til transport af giftige, miljøfarlige eller brandfarlige væsker uden for den pågældende virksomheds eget område.

c) Transmissionsledninger for naturgas og linjestationer i forbindelse med transmissionsledninger, dog undtaget stikledninger med en længde på højst 1 km.«

15. »Luftledningsstrækninger på mindst 2 km til transport af elektrisk energi bygget til spændinger over 100 kV, med tilhørende stationer.« Ændringsdirektivets bilag I, pkt. 20, indeholder følgende: »Anlæg af stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kV og en længde på over 15 km. «

I forslaget til samlebekendtgørelse er bestemmelsen foreslået optaget på bilag 1, pkt. 21, som: »Stærkstrømsluftledninger på mindst 2 km bygget til spændinger over 100 kV.«

17. »Anlæg og virksomheder, som er anmeldelsespligtige efter § 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990 om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld.«

18. »Sammenlægning/jordomlægning af landbrugsejendomme, hvori der indgår mere end 75 ejendomme og som indebærer væsentlige ændringer i det fysiske miljø. «

»Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsdrift på mere end 300 ha.«

20. »Afvandings- og kunstvandingsprojekter, der omfatter mere end 300 ha.«

21. »Nyplantning af skov på mere end 30 ha. i områder, hvor skovrejsning i henhold til en endeligt vedtaget regionplan er uønsket.«

22. »Rydning af fredskov, der er ældre end 20 år og større end 30 ha i regionplanlagte skovrejsningsområder, og hvor der ikke sker tilplantning af mindst et tilsvarende areal, med mindre den ryddede skov af den statslige skovlovsmyndighed er erklæret for værende uden væsentlig skovdyrkningsmæssig, biologisk, landskabelig eller rekreativ værdi.«

»Svine- og fjerkræfarme med en kapacitet på ejendommen på 250 dyreenheder eller derover.«

Ændringsdirektivets bilag I, pkt. 17. indeholder følgende

»Anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end

a) 85 000 slagtekyllinger, 60 000 høner

b) 3 000 slagtesvin (over 30 kg) eller

c) 900 søer.«

Hertil kommer ændringsdirektivets bilag II, pkt. 1e: »Anlæg til intensiv husdyravl (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).«

Forslaget til ny samlebekendtgørelse bilag 1, pkt. 17, indeholder følgende bestemmelse

»Anlæg til intensiv husdyrproduktion med kapacitet for mere end 250 DE eller mere end 100 DE i slagtekyllinger alene.« Grænseværdierne er fastsat i overensstemmelse med IPPC-direktivet og er derfor lavere end i ændringsdirektivets bilag I.

Der er med forslaget således tilstræbt det bedst mulige samspil med de forventede IPPC-regler.

24. »Saltvandsbaseret fiskeopdræt - dog undtagen opdræt inden for de i en endeligt vedtaget regionplan udlagte områder til fiskeopdræt.«

25. »Råstofindvinding fra åbne brud med en årsproduktion på mere end 200.000 m3 eller en indvindingsperiode på mere end 10 år med undtagelse af indvinding af almindeligt forekommende sand-, grus- og stenforekomster inden for de i en endeligt vedtaget regionplan udpegede graveområder.«

Af ændringsdirektivets bilag I, pkt. 19 fremgår følgende: »Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar.«

Det foreslås derfor, at den ny samlebekendtgørelse bilag 1, pkt. 19 udformes som følger: »Råstofindvinding fra åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar.«

Resten af pkt. 25 i den nuværende bekendtgørelse bibeholdes som bilag 1, pkt. 20 med følgende indhold: »Råstofindvinding fra åbne brud med en samlet indvindingsperiode på mere end 10 år med undtagelse af indvinding af almindeligt forekommende sand-, grus- og stenforekomster inden for de i en endeligt vedtaget regionplan udpegede graveområder.«

Ændringen består således i, at den gældende regel om råstofindvinding fra åbne brug med en årsproduktion på mere end 200.000 m³ udelades, idet det ønskede mål opnås gennem bestemmelsen i pkt. 19 - nemlig at store råstofgrave omfattes af VVM-proceduren.

26. »Kommerciel udvinding af råolie«.

27. »Kommerciel udvinding af naturgas«.

Ændringsdirektivet indeholder i bilag I, pkt. 14 følgende bestemmelse: »Udvinding af mere end 500 tons råolie/dag og mere end 500.000 m³ naturgas/dag i kommercielt øjemed. «

I forslaget til ny samlebekendtgørelse foreslås de to punkter slået sammen til bilag 1, pkt 14: »Kommerciel udvinding af råolie eller naturgas«.

28. Vandforsyningsboringer med en årsproduktion på 10 mio. m3 eller mere.

Ændringsdirektivet indeholder i bilag I, pkt. 11 følgende bestemmelse: »Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførelse af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte vandmængde overstiger 10 mio. m³/år.«

I forslaget til ny samlebekendtgørelse foreslås direktivteksten at erstatte den nugældende bestemmelse.

29. »Cementfabrikker og molerværker.«

30. »Kalkværker med en årsproduktion på mere end 200.000 m3.«

31. »Anlæg til fremstilling af papirmasse og papir med en kapacitet på 200 ADP (Air Dried Pulp) og derover pr. døgn.«

Ændringsdirektivet indeholder følgende bestemmelse i bilag I, pkt. 18

»Industrianlæg til

a) fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer

b) fremstilling af papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 200 tons/dag.«

Bestemmelsen foreslås at erstatte den nugældende bestemmelse i bilag 1, pkt. 31, og optaget som bilag 1, pkt. 18.

32. »Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, hvor vandarealet øges med 300 ha eller mere.«

Ændringsdirektivet indeholder i bilag I, pkt. 15, følgende bestemmelse: »Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m³.«

I forslaget til ny samlebekendtgørelse er bestemmelsen foreslået udformet som: »Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m³, eller hvor vandarealet øges med 300 ha eller mere.«

33. »Detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regional betydning.«

34. »Feriebyer og hotelkomplekser med et etageareal på mere end 50.000 m2.«

Herudover indeholder forslaget til ny samlebekendtgørelse i bilag 1, pkt. 37: »Vindmøller over 75 m totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller«. Det er en dansk tilføjelse, idet vindmøller alene findes på ændringsdirektivets bilag II, pkt. 3i med følgende formulering: Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker).

For så vidt angår det foreslåede bilag 2 til samlebekendtgørelsen, er dette i fuld overensstemmelse med ændringsdirektivets bilag II, dog er der for så vidt angår bilag 3 - udvælgelseskriterierne - i den foreslåede samlebekendtgørelse foretaget følgende med fedt fremhævede tilføjelser i forhold til ændringsdirektivets bilag III

»Kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 3, stk. 2.

1. Projekters karakteristika

Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til

projektets dimensioner

kumulation med andre projekter

anvendelsen af naturressourcer

affaldsproduktion

forurening og gener

risikoen for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte materialer, stoffer og teknologier.

2. Projekters placering

Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig

nuværende arealanvendelse

naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området

det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder

a) vådområder

b) kystområder

c) bjerg- og skovområder

d) reservater og naturparker

e) Vadehavsområdet

f) områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder.

g) områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet

h) tætbefolkede områder

i) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synpunkt.

3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning

De potentielle væsentlige virkninger af projekter skal ses i relation til de kriterier, der er anført under 1 og 2 ovenfor, og navnlig under hensyn til

påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres).

påvirkningens grænseoverskridende karakter.

påvirkningsgrad og -kompleksitet.

påvirkningens sandsynlighed.

påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet.«

For så vidt angår det foreslåede bilag 4 til den ny samlebekendtgørelse, er der tale om en videreførelse af den gældende samlebekendtgørelses bilag 3 med følgende med fedt angivne ændringer - det med kursiv angivne afviger fra ændringsdirektivets bilag IV - i fed parentes er angivet ændringsdirektivets tekst, hvor denne afviger fra bekendtgørelsesudkastet.

Oplysninger, der skal gives i henhold til § 5.

1. En beskrivelse af (projektet) det påtænkte anlæg, herunder navnlig

1.1 En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målforhold.

1.2 En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold.

1.3 Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt.

2. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til regionplanmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet.

3. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna10 , flora10, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af person- og godstransport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer11 samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold.

4. En beskrivelse af (hvilke betydelige virkninger på miljøet det foreslåede projekt (anlæg) vil kunne få) anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af

(- tilstedeværelsen af projektet (anlægget) som helhed)

4.1 Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer.

4.2 Luftforurening.

4.3 Støjbelastning.

4.4 Anvendelsen af naturlige råstoffer.

4.5 Emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger samt bortskaffelsen af affald.

4.6 (samt bygherrens angivelse af) Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet.

5. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet.

6. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger.

7. En oversigt over eventuelle (vanskeligheder (tekniske mangler eller manglende viden), som bygherren er kommet ud for i forbindelse med indsamlingen af de fornødne oplysninger.) mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne.

Spørgsmål 10

Vil ministeren bekræfte, at et amt ikke uden videre kan afslå en VVM-godkendelse med henvisning til, at anlægget er miljømæssigt uforsvarligt, uden at der i øvrigt foreligger den nødvendige dokumentation herfor?

Svar

Den nødvendige dokumentation skal, når der er tale om en VVM-tilladelse, findes i VVM-redegørelsen. Amtsrådet skal på grundlag af de i VVM-undersøgelsen tilvejebragte oplysninger om miljøpåvirkningen vurdere, om amtsrådet finder det forsvarligt at tillade det pågældende anlæg.

Amterne skal naturligvis i deres administration af reglerne varetage saglige hensyn, og den, der søger tilladelse til at påbegynde et VVM-pligtigt anlæg, har efter forvaltningsloven krav på en begrundelse for afgørelsen.

Spørgsmål 11

Vil ministeren sikre, at bureaukratiet vil mindskes, herunder at sagsbehandlingstiden forkortes?

Svar

Det er et væsentligt formål med det regelsæt, der søges tilvejebragt, at VVM-reglerne i samspil med reglerne om planlægning og miljøgodkendelse bliver så smidige og ubureaukratiske som muligt.

Hvad angår sagsbehandlingstiden skal jeg dog gøre opmærksom på, at VVM-reglerne kræver, at offentligheden bliver inddraget, og at en forsvarlig inddragelse af offentligheden under alle omstændigheder forudsætter, at der er en rimelig tid til processen.

Planlovens offentlighedsprocedurer i forbindelse med regionplantillæg er efter min vurdering velegnede til formålet. De er en del af de gældende VVM-regler, og der foreslås ikke nogen ændringer heri.

Efter lovforslaget skal VVM-vurderingen i de tilfælde, hvor der ikke kræves miljøgodkendelse eller lignende, suppleres af en VVM-tilladelse. Men afgørelsen herom kan træffes samtidig med, at amtsrådet tager endelig stilling til forslaget til regionplantillæg, og den behøver derfor ikke at forlænge processen.

Jeg kan således ikke give tilsagn om, at VVM-sagernes behandlingstid forkortes i forhold til det nuværende niveau, men de nye regler i lovforslaget om VVM-tilladelser og øget information af offentligheden vil efter min vurdering ikke betyde, at sagsbehandlingstiden forlænges.

Spørgsmål 12

Vil ministeren sikre, at Naturklagenævnet tilføres ekstra ressourcer til behandling af det stigende antal sager?

Svar

Naturklagenævnet har i de seneste år haft en stigning både i antallet af sagsområder og i antallet af klagesager inden for de enkelte sagsområder. Nævnet har derfor i 1999 fået øget sit budget.

De ændrede VVM-regler vil betyde, at amterne skal behandle et større antal VVM-sager, og der må som følge af både det større sagsantal og den øgede information af offentligheden forventes en stigning i antallet af klagesager på dette område.

Miljø- og Energiministeriet vil derfor følge udviklingen i nævnets sagsbehandlingstider med henblik på eventuelle nødvendige justeringer af nævnets budget.

Spørgsmål 25

Kan ministeren bekræfte, at husdyrbrug, der tilfører max. 170 kg N/ha i form af husdyrgødning, opfylder nitratdirektivets bestemmelser, hvis de vel at mærke samtidig råder over det nødvendige udbringningsareal?

Svar

For det første skal det bemærkes, at nitratdirektivet indeholder krav om gennemførelse af en række foranstaltninger til imødegåelse af nitratforurening fra såvel opbevaring som anvendelse af husdyrgødning og anden kvælstofholdig gødning. De påkrævede foranstaltninger er nærmere beskrevet i direktivets bilag og omfatter udover bestemmelsen om en maksimal tilførsel på 170 kg N pr. ha pr. år (»harmonireglen«) også regler om opbevaringskapacitet, udbringningstidspunkter, gødningstilførsel med hensyntagen til lokale forhold og afgrødernes kvælstofbehov (gødningsregnskaber) m.m.

Dertil kommer, at der på trods af generelle regler om udbringning af husdyrgødning kan være behov for yderligere beskyttelse mod nitratforurening, fordi der som følge af lokale forhold, primært de hydrogeologiske forhold, er områder i Danmark, hvor de generelle regler ikke sikrer opfyldelsen af direktivets målsætning. En overholdelse af harmonireglen er således ikke tilstrækkelig til overholdelse af direktivet.

Den danske implementering af nitratdirektivet er derfor som udgangspunkt gennemført via en række generelle regler. De generelle regler er suppleret med en regionaliseret indsats, som omhandler de regionale foranstaltninger og herunder en række af Drikkevandsudvalgets anbefalinger, som blev vedtaget ved lov nr. 479 af 1. juli 1998, og som omhandler kravene til planlægningen og procedurerne for amternes fremtidige beskyttelse af drikkevandsressourcerne. Med VVM- og miljøgodkendelses-instrumentet er der så den sidste garanti for, at myndighederne kan skride ind over for de ganske få tilfælde, hvor der er behov for en yderligere beskyttelse af vandmiljøet m.m.

Betænkning over lovforslag 1998 134 Valid

Artikel 9, stk. 1, lyder således

»Når der er truffet afgørelse om at give eller nægte tilladelse, informerer den eller de kompetente myndigheder offentligheden herom efter nærmere fastsatte retningslinjer og gør følgende oplysninger tilgængelige for offentligheden

indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet til den

de vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for afgørelsen

om nødvendigt en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger, som går ud på at undgå, begrænse og om muligt afbøde væsentlige negative virkninger.«

7. I § 15, stk. 4, indsættes som 2. pkt.

»Der kan knyttes betingelser til bestemmelsen.«

Dansk initiativ uden forbindelse med VVM-direktivet

8. § 35, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om VVM-pligt i § 6 c, stk. 1, eller reglen om lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan først meddeles, når de fornødne retningslinjer i regionplanen er endeligt vedtaget og den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort.«

EU-krav, idet det ændrede direktiv kræver, at de VVM-pligtige projekter skal være undergivet krav om en tilladelse, jf. kommentaren til nr. 3.

9. Efter § 38 indsættes i kapitel 8

»§ 38 a. En ejendom i et sommerhusområde må, medmindre andet er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer, der er opretholdt ved § 68, stk. 2, ikke benyttes til anden anvendelse end boligformål, jf. §§ 40 og 41. En anvendelse, der er lovligt påbegyndt senest den 14. marts 1999, kan dog fortsætte, men retten hertil bortfalder, når den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 2.«

10. I § 41, stk. 1, 2. pkt., ændres »kapitel VIII i lov om byfornyelse og boligforbedring« til: »kapitel 9 i lov om byfornyelse «.

Dansk initiativ uden forbindelse med VVM-direktivet.

Lovteknisk konsekvensændring.

11. § 51, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner kommunalbestyrelsen, påser overholdelsen af § 6 c og regler, der med hjemmel i § 6 c, stk. 3, og § 8 er fastsat for administrationen af § 6 c. Amtsrådet påser endvidere overholdelsen af §§ 35 og 36 og regler, der med hjemmel i § 3 er fastsat for administrationen af §§ 35 og 36, medmindre kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed i det pågældende område, jf. § 35, stk. 4.«

Konsekvensændring af den gældende bestemmelse om, hvem der er tilsynsmyndighed, hvorved det fastsættes, at amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed fsa. VVM-sager.

12. I § 56, stk. 2, indsættes efter »i strid med«: »§ 38 a,«.

Lovteknisk konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 9.

13. I § 58, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nr.

»3) Amtsråds, i Københavns og Frederiksberg Kommuner kommunalbestyrelsens, afgørelser om tilladelser efter regler fastsat af miljø- og energiministeren i henhold til § 6 c, stk. 3. «

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

Dansk fastlæggelse af klageadgangen fsa. afgørelser i sager om VVM-tilladelse.

14. § 60, stk. 3, 1. pkt., affattes således

»Ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3 og 4, kan Naturklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes.«

Dansk initiativ uden forbindelse med VVM-direktivet

15. I § 61 indsættes efter »reglerne om«: »tilladelse efter § 35, stk. 1,«.

Dansk initiativ uden forbindelse med VVM-direktivet.

16. I § 64 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.

»Stk. 2. Der kan i regler fastsat efter § 6 c, stk. 3, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i sådanne regler.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

EU-krav, idet den foreslåede hjemmel til fastsættelse af en straffebestemmelse er nødvendig som opfølgning af kravet om tilladelse til VVM-pligtige anlæg.

Betænkning over lovforslag 1998 134 Valid

Bilag 9

Oversigt over, hvilke dele af lovforslag nr. L 134 som er EU-krav

Lovforslaget

EU-krav eller dansk forslag

Betænkning over lovforslag 1998 134 Valid

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 7. maj 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning

(VVM-regler m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels mundtligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

De Danske Landboforeninger,

Kommunernes Landsforening og

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Der er af miljø- og energiministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at lovforslaget går for langt i forhold til, hvad der kræves implementeret i forlængelse af VVM-direktivet. Flertallet finder, at der i stedet skal fastsættes følgende grænser for godkendelsespligtige anlæg til intensivt husdyrbrug

Anlæg med mere end

210 DE for slagtekyllinger

300 DE for høns

350 DE for svin, dog maksimum 900 søer

350 DE for kvæg

Pligten til at søge VVM-godkendelse skal endvidere som hovedregel kun gælde for anlæg beliggende på selvstændigt noterede landbrugsejendomme.

Det forudsættes, at der som hidtil gives landzonetilladelse til produktionsanlæg, der er nødvendige for ejendommens drift.

Med lov nr. 479 af 1. juli 1998 vedtog Folketinget en række regionale miljøforanstaltninger, og i den forbindelse blev miljø- og energiministeren bemyndiget til at udforme en godkendelsesordning for etablering og udvidelser af husdyrbrug i områder, der i regionplanen er udpeget som indsatsområder, for så vidt angår nitrat. Flertallet mener, at de ovenfor anførte grænser for godkendelsespligtige anlæg til intensivt husdyrbrug skal kunne nedsættes i disse indsatsområder.

I det omfang den løbende overvågning af vandmiljøet måtte vise et behov for at imødegå en dokumenteret forurening af vandmiljøet, som skyldes anlæg på VVM-pligtige husdyrbedrifter, mener flertallet, at forureningen skal begrænses gennem supplerende foranstaltninger i en indsatsplan.

Uden for de områder, der i en regionplan er udpeget som indsatsområder for nitrat, skal VVM-pligtige virksomheder, herunder husdyrbrug, dokumentere, at de generelle regler og vilkår, for så vidt angår harmonikrav, gødningsanvendelse, sædskifte, grønne marker, efterafgrøder m.v., er opfyldt. I disse områder mener flertallet, at den miljøbelastning, som er en følge af de generelle bestemmelser, skal lægges til grund i VVM-tilladelsen. Såfremt myndighederne ønsker de generelle vilkår skærpet, skal dette kun kunne ske gennem indsatsplaner og de regler, der er tilvejebragt i henhold til lov nr. 479 af 1. juli 1998.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af udvalget

1) I det under nr. 3 foreslåede § 6 c, stk. 1, indsættes efter »redegørelse«: »(VVM-pligt)«.

2) I nr. 5 ændres »og i § 8« til: »§ 8 og § 16, stk. 5,«.

3) I den under nr. 9 foreslåede § 38 a ændres i 2. pkt. »den 14. marts« til: »den 12. juni«.

Til § 2

4) Datoen »den 14. marts« ændres til: »den 12. juni«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget tilsigter at fastslå begrebet VVM-pligt.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er en lovteknisk ajourføring.

Til nr. 3

Som konsekvens af ændringsforslag nr. 4, hvorefter datoen for lovforslagets ikrafttræden ændres fra den 14. marts 1999 til den 12. juni 1999, foreslås også datoen for fastsættelse af hidtil lovlig anvendelse ændret tilsvarende.

Til nr. 4

Ikrafttrædelsesdatoen foreslås ændret til den 12. juni 1999.

Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe (S) Margot Torp (S) Steen Gade (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Lene Espersen (KF) nfmd. Frank Dahlgaard (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →