Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

Bilag

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmål 8

Det fremgår af ministerens besvarelse af spørgsmål 7, at Miljøstyrelsen skønner, at der ikke er nævneværdige forskelle i omkostningerne ved etablering og drift af de tre forskellige styringssystemer. Ministeren bedes uddybe dette skøn i relation til såvel danske som tyske forhold, således at omkostningerne for de tyske virksomheder konkret kan ses i relation til de i forslaget skønnede omkostninger for de danske virksomheder.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser

»Som anført i bemærkningerne til lovforslaget vil omkostningerne ved etablering af miljø- eller kvalitetsstyringssystemer variere, afhængigt af virksomhedens størrelse og eksisterende organisation.

Som ligeledes nævnt i lovforslaget forudsættes styringssystemerne alene bragt i anvendelse med henblik på gennemførelse af den del af virksomhedernes miljø- og kvalitetspolitik, der kan relateres til overholdelse af myndighedskrav i form af regler for sortering, behandling og oparbejdning af affald.

Der er imidlertid ikke konkrete erfaringer med indførelse af miljø- og kvalitetsstyringssystemer, der er begrænset til særlige driftsenheder og aktiviteter i virksomhederne.

Da erfaringsgrundlaget er spinkelt, og da der, jf. ovenfor, vil være betydelige forskelle i omkostningerne fra virksomhed til virksomhed, finder Miljøstyrelsen det ikke muligt at specificere omkostningerne for hver af de tre styringssystemer i henholdsvis Tyskland og Danmark for enkeltvirksomheder.

Der vil dog være mulighed for at foretage en sammenligning af faktorer, der har indflydelse på omkostningsniveauet i henholdsvis Danmark og Tyskland.

Det er styrelsens vurdering, at en sammenligning af omkostningsniveauet kan foretages i relation til indførelse af ensartede miljø- og kvalitetsstyringssystemer i en dansk og en tysk virksomhed, der størrelsesmæssigt og organisatorisk kan ligestilles.

Dette skyldes, at jeg ved den konkrete udmøntning af lovforslaget om certificering vil sikre, at reglerne udformes på en måde, der kan forhindre, at de omgås ved at lade udtjente biler affaldsbehandle i Tyskland. Det vil således fremover påhvile danske virksomheder, der modtager de udtjente biler, at sikre, at disse håndteres i overensstemmelse med den planlagte bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer, herunder kravet om, at den affaldsbehandlende virksomhed skal være certificeret af en akkrediteret virksomhed hvad enten affaldsbehandlingen finder sted i Danmark eller i udlandet.

De faktorer, der herefter kan medføre forskelle i omkostninger, kan afgrænses til løn- og øvrige arbejdsgiveromkostninger, som afspejles i honorarsatserne for konsulenter i henholdsvis Danmark og Tyskland.

Miljøstyrelsen har derfor rettet henvendelse til to internationale selskaber (Lloyd s og Det Norske Veritas), som er akkrediteret, for at få oplysninger om honorarsatserne i henholdsvis Danmark og Tyskland.

De to akkrediterede virksomheder har oplyst, at omkostningsniveauet i Tyskland er 5-10 pct. lavere end i Danmark.«

Spørgsmål 9

Ministeren bedes oplyse, om gennemførelse af den foreslåede certificeringsordning i Danmark vil få indflydelse på handelen med bilskrot hen over den tyske grænse.

Svar

Jeg vil indledningsvis bemærke, at den nødvendige behandlingskapacitet for udtjente biler er til stede i både Danmark og Tyskland.

Eksport må antages som hovedregel at være begrundet i et eller flere af følgende tre forhold: Manglende behandlingskapacitet i afsenderlandet, lempeligere behandlingsregler i modtagerlandet og/eller forskelle i omkostningsniveauet.

Af besvarelsen af spørgsmål 8 fremgår det, at forskellen i omkostningsniveauet i form af honorarsatser ved indførelse af miljø- og kvalitetsstyringssystemer i henholdsvis tyske og danske autoophugningsvirksomheder ligger på 5-10 pct., dyrest i Danmark.

Denne forskel vil have marginal indflydelse på omkostningsniveauet pr. bil og vurderes ikke at få indflydelse på handelen med bilskrot hen over den tyske grænse.

Tilbage er kravene til affaldshåndteringen. Den foreslåede regulering vil betyde, at kravene til affaldsbehandlingen af udtjente biler i Danmark og Tyskland vil komme til at ligge på samme niveau.

Certificeringsordningen vil sammen med bekendtgørelsen om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra og den i L 216 foreslåede godtgørelsesordning indebære, at udtjente køretøjer skal indleveres til affaldsbehandling til en virksomhed, der opfylder behandlingskravene. Med den samlede »bilpakke« må det derfor anses for overvejende sandsynligt, at udtjente køretøjer vil blive affaldsbehandlet i Danmark.

Jeg skal i den forbindelse bemærke, at én af flere begrundelser for forslaget om fælles EU-regler om udrangerede køretøjer er at sikre mere ensartede krav til affaldshåndteringen for derved at undgå overførsel af affald foranlediget af store forskelle i kravene til håndteringen af udtjente biler.

I forlængelse heraf og besvarelsen af spørgsmål 8 har jeg bedt Miljøstyrelsen om at kontakte de relevante akkrediterede selskaber med henblik på en nærmere begrundelse for det uens omkostningsniveau i Danmark og Tyskland og om muligt med henblik på at få et ensartet omkostningsniveau.

Spørgsmål 10

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. maj 1999 fra Dansk Autogenbrug og Genvindings Industrien, jf. L 217 - bilag 18.

Svar

Dansk Autogenbrug (DAG) og Genvindings Industrien (GI) anfører i deres henvendelse til Miljø- og Planlægningsudvalget, at det kun er delvis korrekt, når det i besvarelsen af spørgsmål 7 er oplyst, at autoophugningsvirksomhederne i Tyskland er stillet over for krav, der svarer til de foreslåede danske krav om etablering af akkrediteret certificeret kvalitets- eller miljøstyring.

Jeg har derfor anmodet Miljøstyrelsen om at uddybe besvarelsen af spørgsmål 7, idet jeg i den forbindelse tillige henviser til mine besvarelser af dags dato af spørgsmål 8 og 9.

Miljøstyrelsen har oplyst følgende

»I henhold til de tyske regler (Altauto-Verordnung) skal en sagkyndig udpeget efter regler i den tyske erhvervslovgivning dokumentere og attestere, at virksomhederne efterlever behandlingskravene. Som led i denne dokumentation skal der tages hensyn til den kontrol, der er gennemført som led i virksomhedens frivillige deltagelse i EMAS-ordningen eller som led i, at virksomheden har etableret akkrediteret kvalitetsstyring.

Ved akkreditering forstås godkendelse af virksomheder, personer m.v., der certificerer kvalitets- og miljøstyringssystemer m.v. Ved akkreditering sikres det således, at den virksomhed, der skal certificere og dermed kontrollere, at virksomhedernes miljø- og kvalitetsstyringssystemer er i overensstemmelse med gældende standarder og specifikationer har de fornødne kvalifikationer og er uvildig.

DANAK, som er den myndighed, der akkrediterer i Danmark, oplyser, at der i henhold til erhvervslovgivningen i Danmark er mulighed for at akkreditere virksomheder eller personer, der foretager certificering på et specifikt område som for eksempel affaldshåndtering af motordrevne køretøjer. Dette betyder, at virksomheder og personer, som har de fornødne kvalifikationer inden for dette specifikke fagområde, vil kunne søge om at blive akkrediteret.

Dette er måden, hvorpå vi i Danmark udpeger sagkyndige, der kan attestere, at virksomhederne inden for specifikke fagområder efterlever gældende behandlingskrav.

DAG og GI peger på, at medlemmerne af de to brancheorganisationer benytter ATI (Automobil Teknisk Institut) som »verificeringsorgan«, og at ATI er certificeret efter ISO 9002.

En ISO 9002-certificering tjener imidlertid ikke som dokumentation for, at en virksomhed har de fornødne kvalifikationer til at certificere.

Det gør derimod akkrediteringen.

ATI vil derfor på lige fod med andre virksomheder, som allerede er akkrediteret, og som opererer på det danske marked, kunne søge om at blive akkrediteret og dermed kunne varetage de kommende opgaver med certificering af autoophugningsvirksomheder.

DAG og GI har over for Miljøstyrelsen oplyst, at det miljøstyringssystem, som branchen har benyttet sig af, nu svarer til de krav, som ISO 14001-systemet indebærer. I så fald kan branchen på deres medlemmers vegne indhente tilbud fra forskellige certificeringsselskaber med henblik på at opnå den billigste akkrediterede certificering af deres miljøstyringssystem. Heri indgår den mulighed, som er nævnt ovenfor, hvorefter ATI altså det af branchen ønskede verificeringsorgan får opgaven. Det forudsætter blot, at de lader sig akkreditere af DANAK.

Samlet kan det konstateres, at de kommende danske krav til certificering ikke i sig selv vil medføre væsentlige forskelle mellem omkostningerne i Danmark og Tyskland.«

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 20. maj 1999

Tilføjelse til betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Certificering af virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder affald)

Efter at udvalget afgav betænkning over lovforslaget, har udvalget på ny behandlet dette i et møde og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Spørgsmålene og miljø- og energiministerens svar herpå er optrykt som bilag til tilføjelsen til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Dansk Autogenbrug og Genvindings Industrien.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) ønsker på den baggrund at understrege bekymringen i forhold til de omkostninger, som de berørte særligt de mindre virksomheder i branchen påføres ved lovforslaget. Venstre vil i den anledning understrege vigtigheden af, at det uensartede omkostningsniveau i Danmark og Tyskland udlignes, og Venstre vil følge op på det arbejde, som ifølge miljø- og energiministerens besvarelse af spørgsmål 9 er igangsat med henblik på at få et ensartet omkostningsniveau.

Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe (S) Margot Torp (S) Steen Gade (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Lene Espersen (KF) nfmd. Frank Dahlgaard (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.