Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om universiteter m.fl. (universitetsloven)

Bilag 1

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til forskningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2

Ministeren bedes redegøre for, hvad der forhindrer de frivillige udviklingskontrakter i at blive gennemført under den eksisterende universitetslov, og hvorfor det er nødvendigt med lovændringer.

Svar

Rent principielt kan der som for øvrige statsinstitutioner indgås en udviklingskontrakt mellem ministerium og universitet, uden at det kræver lovhjemmel. Udviklingskontrakterne er ikke kontrakter i juridisk forstand, men hensigtserklæringer mellem en institution og en minister, jf. bemærkningerne til lovforslaget.

Når jeg alligevel har ønsket at indføre konceptet ved lov, er det for at skaffe en bred politisk accept af udviklingskontrakterne som styreform i forhold til universiteterne. Visionen med udviklingskontrakterne er at gå bort fra en model, hvor alle universiteter styres ens, og i stedet åbne for, at de enkelte universiteter i samarbejde med ministeriet kan indrette sig efter egne ønsker og behov. Derfor er der også lagt op til, at udviklingskontrakterne kan benyttes som alternativ til traditionel regeludstedelse som bekendtgørelser. I stedet for at foreskrive bestemte handlemåder i en bekendtgørelse vil jeg gerne afprøve styringsformer, hvor man i udviklingskontrakterne blot opstiller målene for universitetets virksomhed. Det er herefter op til universitetet selv at finde den bedste måde at nå målet på.

Hvis udviklingskontrakterne skal kunne bruges på denne måde, kræver det efter min vurdering lovhjemmel.

Spørgsmål 14

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt universitetslovens nuværende udformning betyder, at studienævnet kun kan undgå rekvirering af én dårlig underviser ved at forkaste hele undervisningsplanen. Såfremt dette er tilfældet, finder ministeren det så hensigtsmæssigt?

Svar

Nej, studienævnet kan godt undlade at godkende et enkelt undervisningsforløb ved én bestemt underviser, uden at undervisningsplanen dermed forkastes.

Jeg skal imidlertid understrege, at studienævnet skal have en saglig begrundelse herfor, jf. mit svar på spørgsmål 9.

Spørgsmål 18

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. maj 1999 fra Landssammenslutningen af Moderate studenter, jf. L 205 bilag 20.

Svar

Landsforeningen af Moderate Studenter foreslår i henvendelsen, at universitetsloven præciserer studienævnenes kompetence på tre områder

Ad studenternæstformand

Med hensyn til LMS forslag om uddybning af posten som studenternæstformand i studienævnet henviser jeg til mit svar på spørgsmål 16, hvormed jeg sendte regeringens ændringsforslag til L 205. Forslaget skulle imødekomme LMS ønsker.

Ad evaluering af undervisningen

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 5, ad 3, er undervisningsministeren og jeg imødekommende over for ønsket om, at studienævnene inddrages, når undervisningen evalueres. Jeg sender derfor samtidig med dette svar et ændringsforslag, der præciserer, at studienævnene har både ret og pligt til at behandle og reagere på alle former for evaluering af uddannelse og undervisning. Med ændringsforslaget skulle LMS ønsker være imødekommet.

Ad godkendelse af undervisningsplanen

Idet jeg henviser til mit svar på spørgsmål 9, kan jeg tilslutte mig, at studienævnets godkendelse af undervisningsplanen også omfatter en godkendelse af den konkrete bemanding af de enkelte dele af planen. Jeg har derfor valgt at præcisere denne fortolkning i bemærkningerne til ovennævnte ændringsforslag.

Spørgsmål 19

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. maj 1999 fra FDC Danske Civiløkonomer, jf. L 205 bilag 22.

Svar

FDC peger i deres henvendelse på tre områder, hvor de finder, at der er behov for præciseringer i forhold til udviklingskontrakterne

Ad Gensidigheden mellem universiteterne og ministerium.

Jeg vil gerne understrege, at tanken med udviklingskontrakterne netop er at skabe en fleksibel og dialogbaseret målformulering mellem universiteterne og ministerium. Det er også derfor, jeg har foreslået, at de konkrete mål formuleres individuelt for det enkelte universitet og ikke som en standard, der presses ned over alle universiteterne.

Det er også i det lys, at man skal se muligheden for justeringer undervejs. På den ene side skal der være plads til ændringer, hvis forholdene tilsiger det, men på den anden side må der være den fornødne ro om målsætningerne, sådan at universiteterne har en realistisk chance for at realisere dem.

Ad tilpasning af aftaleindgåelsen til universiteternes særlige organisation.

Jeg mener, at det er vigtigt at fastholde, at ministeriets forhandlingspart er rektor, jf. universitetslovens § 4, og at konsistorium skal godkende de endelige udviklingskontrakter, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Med hensyn til behovet for en tilpasning af modellen til universiteternes særlige organisation vil jeg gerne pege på, at modellen for udviklingskontrakterne netop er udviklet for og i et samarbejde med universiteterne. Både undervisningsministeren og jeg lægger vægt på, at alle personalegrupper og de studerende inddrages i processen, men de konkrete forhandlinger om kontrakterne må naturligvis gennemføres af universiteternes og ministeriernes ansvarlige ledelser, jf. de almindelige bemærkninger under »udviklingskontrakter«.

Ad ændringer i universiteternes ledelse.

Udviklingskontrakterne lægger netop op til, at det enkelte universitet kan afprøve nye styrelses- og ledelsesformer, jf. de almindelige bemærkninger under »udviklingskontrakter «. Hvis et universitet ønsker det, vil det således også være muligt at afprøve en ledelsesmodel, hvor der sondres mellem driftsopgaver og faglige opgaver som foreslået af FDC.

Jeg ser meget gerne, at universiteterne i forbindelse med udviklingskontrakterne benytter muligheden for at afprøve nye ledelsesmodeller, sådan at vi kan høste nogle konkrete erfaringer med forskellige måder at styre universiteter på. Først når vi har et sådant erfaringsgrundlag, vil jeg overveje om der generelt er behov for ændringer i universiteternes ledelsesstruktur.

Bilag 2

Bilag 2

Henvendelse fra Landssammenslutningen af Moderate Studenter

Landssammenslutningen

af Moderate Studenter, LMS

Mejlgade 30 B

8000 Århus C Danmark

Den 10. maj 1999

Angående forslag til universitetslov

LMS skal hermed knytte nogle kommentarer til det forslag til universitetslov, der er stillet af forskningsministeren. Forslaget indeholder positive tiltag til forbedring af de studerendes indflydelse, men ændrer desværre ikke på studienævnenes mulighed for at opfylde deres forpligtelse til sikring af undervisningskvaliteten. LMS skal hermed foreslå tre områder, hvor en præcisering af studienævnskompetencen kan give et afgørende løft i denne mulighed.

Studenternæstformand

Det er et positivt signal, at der fremover skal vælges en næstformand for studienævnet blandt de studerende, men LMS frygter, at forslagets formulering vil betyde, at næstformandens virke og betydning vil blive yderst begrænset. Skal en studenternæstformand give de studerende større indflydelse, er det afgørende, at vedkommende ikke blot er mødeleder på enkelte studienævnsmøder, men derimod inddrages i arbejdet med uddannelsestilrettelægning mellem studienævnsmøderne.

Derigennem vil de studerendes repræsentanter blive sikret en større indsigt i arbejdet med uddannelsestilrettelægningen og dermed have større mulighed for at påvirke studienævnsarbejdet konstruktivt. Vi vil derfor foreslå en omformulering af lovteksten, så det fremgår, at studielederen forpligtes til at inddrage studenternæstformanden, når der skal træffes væsentlige beslutninger om uddannelsens tilrettelæggelse.

Godkendelse af undervisningsplan

Studienævnets hovedmiddel til at sikre uddannelsens kvalitet ligger i kompetencen til at godkende undervisningsplanen, herunder rekvirering af undervisning. Imidlertid er der udbredte forskelle i praksis på dette område, ligesom der hersker forvirring om, præcis hvor vidtgående kompetencen er. Det er en udbredt opfattelse blandt studenterrepræsentanter i studienævnene, at den reelle mulighed for at bruge dette redskab til at agere over for dårlig undervisning er yderst begrænset.

Ønsker man, at studienævnene skal have reel mulighed for at gribe ind over for dårlig undervisning, er det derfor nødvendigt at præcisere universitetslovens bestemmelser på området. Det bør gøres klart, at studienævnene skal godkende en undervisningsplan, der dækker al undervisning på uddannelsen og indeholder oplysninger om, hvilke undervisere der skal forestå undervisningen. Det bør ligeledes sikres, at studienævnene kan undlade at godkende rekvireringen af en enkelt underviser, såfremt der f.eks. foreligger dårlige evalueringer.

Det er vores opfattelse, at universitetspersonale generelt leverer glimrende undervisning, og det vil derfor være en langt mere hensigtsmæssig reaktionsmulighed at kunne afvise enkelte dårlige undervisere end en situation, hvor studienævnet er nødsaget til at afvise den samlede undervisningsplan inklusive en lang række kvalificerede undervisere.

Evaluering af undervisningen

Også når det gælder evaluering af undervisning, er der stor forskel på studienævnspraksis. Det er vores indtryk, at der gennemføres evalueringer af stort set alle undervisningsforløb, men det er desværre udbredt, at studienævnene enten slet ikke får forelagt evalueringsresultaterne eller blot får underviserens kommentar til disse også selv om de studerende mange steder har anmodet om at se sammentællinger af de studerendes svar på evalueringerne.

Det kan være ganske udmærket, at underviseren spiller en væsentlig rolle i evalueringssammenhæng, men ovennævnte praksis sikrer ikke mulighed for studienævnsindgriben i de tilfælde, hvor der er alvorlige problemer med undervisningen. Har studienævnet ikke mulighed for at se evalueringsresultaterne, har man desuden ikke et tilstrækkeligt grundlag for at benytte ovennævnte mulighed for at undlade at godkende rekvireringen af undervisning.

Vi skal derfor foreslå, at man i universitetsloven fastslår, at studienævnene som de ansvarlige for undervisningens kvalitet og evalueringen af undervisning skal have adgang til alle resultater af evalueringer af undervisningsforløb.

Afslutningsvis skal det pointeres, at ovenstående kommentarer skal ses som et sammenhængende forsøg på at give studienævnene reel mulighed for at virke som kvalitetsgaranter. Indsigt i evalueringsresultater og en studenternæstformand med mulighed for reel indflydelse kan give studienævnsmedlemmerne den nødvendige baggrund for at bruge godkendelse af undervisningen som en løftestang for kvalitetsforbedringer.

Det skal også understreges, at forslagene efter vores opfattelse ligger i forlængelse af intentionerne bag den gældende universitetslov, som netop beskriver studienævnene og de studerendes repræsentanter i disse som garanter for uddannelseskvaliteten. Imidlertid er den konkrete formulering af studienævnenes kompetence så upræcis, at en studerende, der ønsker at anvende denne kompetence, ofte møder den holdning, at universitetsloven skal fortolkes så indskrænkende, at kompetencen bliver uanvendelig.

Med venlig hilsen

Johan Skottun

Landsformand

Betænkning afgivet af Forskningsudvalget den 12. maj 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om universiteter m.fl. (universitetsloven)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til forskningsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til forskningsministeren og dennes svar herpå samt en henvendelse fra Landssammenslutningen af Moderate Studenter er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Foreningen af Danske Civiløkonomer,

Jeppesen, Henrik, Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet,

Landssammenslutningen af Moderate Studenter og

Studenterrådet ved Odense Universitet.

Der er af forskningsministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af forskningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) opfatter disse ændringer af universitetsloven som mindre justeringer og ikke som en reform. Det hjælper lidt, at der trods alt er kommet lidt mere reel studenterindflydelse med i ændringerne til lovforslaget.

SF deler ikke ministerens opfattelse, at de frivillige udviklingskontrakter er udtryk for »et paradigmeskifte« og henviser til svaret på spørgsmål 2, som er optrykt som bilag til betænkningen, hvoraf det da også fremgår, at frivillige udviklingskontrakter ikke behøver en lovændring. SF ser stadig, at det helt afgørende problem for udviklingskontrakternes succes er, at de dels er bundet op på årlige finanslovsbevillinger, dels at de indføres i en situation, hvor universiteterne er meget presset økonomisk. Forskningsministeren har ved flere lejligheder udtalt, at Folketinget har mistillid til universiteterne, og derfor ønsker Folketinget mere hånd i hanke med dem. Disse udtalelser må stå for ministerens egen regning. Dansk forskning står fint sammenlignet med anden international forskning. Problemet er et andet, nemlig at der er et velbegrundet politisk ønske om, at stadig flere unge skal have en videregående uddannelse, men ressourcerne følger ikke med. Derfor er der en diskussion om undervisningens kvalitet, som på sigt både kan føre til dårligere kandidater og et dårligere rekrutteringsgrundlag for fremtidens forskere. Samtidig skæres der i universiteternes egne basisbevillinger til forskning. Det gør det umuligt for universiteterne at gennemføre omstillinger og prioriteringer, fordi de bliver helt afhængige af, hvor mange eksterne midler ofte styret via programmer de kan hente hjem.

Efter SF s opfattelse bør fireårige udviklingskontrakter følges op af flerårige budgetaftaler. SF vil endnu en gang opfordre forskningsministeren og undervisningsministeren til at tage initiativ til en ny flerårsaftale om universiteternes økonomi.

SF beklager også, at ændringerne af universitetsloven, herunder udviklingskontrakter, ikke er blevet koordineret mellem de to ministerier, der nu deles om ansvaret for universiteterne. De to ressortområder burde være tænkt sammen, da forskning og undervisning gennem den forskningsbaserede undervisning netop skal ses i sammenhæng.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan dog stemme for de af forskningsministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet lægger vægt på, at udviklingskontrakterne ifølge bemærkningerne til lovforslaget og ministerens svar på spørgsmål 19, som er optrykt som bilag til betænkningen, skal bruges til at »afprøve« nye ledelsesformer med kontraktansatte ledere, som ikke er demokratisk valgt på institutionen. Ministeren lægger op til kontraktansatte ledelser på universiteterne og vil bruge erfaringerne herfra til måske at gennemtvinge ændringer i universiteternes ledelsesformer.

Ministerens ord om, at udviklingskontrakter er frivillige, bliver hule, når ministeren så entydigt i bemærkninger og svar lægger op til nye, udemokratiske ledelsesformer.

Det var mindretallets opfattelse, at bemærkningerne om kontraktansatte ledelser var en smutter, men svaret på spørgsmål 19 gør det helt klart, at det er en bevidst strategi fra ministerens side at underminere de valgte ledelser for at strømline og markedsgøre universiteterne.

Derfor kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.

Enhedslisten anerkender de små demokratiske fremskridt, der gøres for de studerendes indflydelse i studienævnet. At næstformanden i studienævnet får reel indsigt og medindflydelse på beslutningerne mellem møderne, er et reelt fremskridt.

Enhedslisten savner en langsigtet budgetgaranti til de videregående uddannelser. Hvis Folketinget ønsker udvikling af de videregående uddannelser, er det centralt at give uddannelserne den sikkerhed for det økonomiske grundlag, der ligger i en flerårig budgetgaranti, i stedet for at uddannelserne er en del af det årlige finanslovscirkus, hvor nedskæringer pludselig kommer på bordet i sene nattetimer.

Ændringsforslag

Til § 1

Af forskningsministeren, tiltrådt af udvalget

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 1, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 4,« til: »§ 2, stk. 6,«.«

2) I nr. 1 indsættes efter det foreslåede § 2, stk. 3, som nyt stykke

»Stk. 4. Undervisningsministeren kan indgå samlede aftaler med Danmarks Lærerhøjskole om målene for institutionens virksomhed og udvikling.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

3) Nr. 13 affattes således

»13. I § 8, stk. 2, indsættes efter 5. pkt. som nye punktummer

»Studienævnet vælger af sin midte blandt de studerende en næstformand. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde.««

4) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer

»02. I § 8, stk. 4, indsættes som nyt punktum

»Studienævnet behandler endvidere alle former for evaluering inden for studienævnets område.««

5) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer

»03. § 10, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Efter regler fastsat af forskningsministeren kan institutioner indgå aftaler af ikkekommerciel karakter med selvejende institutioner og organisationer, der har tilknytning til institutionerne, og hvis hovedformål er knyttet til institutionens formål. For Danmarks Lærerhøjskole fastsættes reglerne af undervisningsministeren.««

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (V, KF og DF)

6) I det under nr. 14 foreslåede § 12, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »og andre« ordene: »offentlige eller private«.

Af forskningsministeren, tiltrådt af udvalget

7) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer

»04. I § 12 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. I forhold til Danmarks Lærerhøjskole tilkommer den i stk. 3 nævnte kompetence undervisningsministeren.««

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er dels en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, som fremsat, dels en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2

Ved kgl. resolution af 23. marts 1998 overgik universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, der hidtil havde ligget under undervisningsministerens forretningsområde, til forskningsministerens forretningsområde. Det gjaldt dog ikke Danmarks Lærerhøjskole, der forblev under undervisningsministerens forretningsområde.

Undervisningsministeren har efterfølgende foreslået, at lovteksten præciseres, sådan at det udtrykkeligt fremgår, at Danmarks Lærerhøjskole er undervisningsministerens forretningsområde.

Som følge af ressortfordelingen tilkommer adgangen til at indgå udviklingskontrakter med Danmarks Lærerhøjskole undervisningsministeren, for så vidt angår institutionens samlede virksomhed og udvikling.

Der vil ikke blive igangsat arbejde med indgåelse af udviklingskontrakter med lærerhøjskolen, før der er truffet beslutning om strukturen på det pædagogiske uddannelses- og forskningsområde som led i opfølgning på Evalueringscenterets evaluering af institutionen og arbejdet med institutionsstrukturen på det videregående uddannelsesniveau.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget ønskes det at præcisere studenternæstformandens rolle i studienævnsarbejdet, således at det sikres, at der ikke mellem møderne i studienævnet træffes beslutninger uden om næstformanden. Med ændringsforslaget understreges det, at studienævnsformanden ikke kan træffe beslutninger, uden at næstformanden er inddraget.

Studienævnsformanden er, jf. § 8, stk.7, tillige studieleder. Studielederens beføjelser berøres ikke af ændringsforslaget, som alene regulerer arbejdstilrettelæggelsen i studienævnet.

Til nr. 4

Bestemmelsen tydeliggør, at studienævnet allerede i dag ikke bare har ret, men også pligt til at behandle og reagere på alle former for evaluering af uddannelse og undervisning. Dette sikrer, at studienævnet har et tilstrækkeligt grundlag for i tilfælde af dårlig undervisning at undlade at godkende studielederens rekvirering af undervisning i henhold til undervisningsplanen. Det skal derfor også af undervisningsplanen fremgå, hvilke lærere der underviser på de enkelte fag. Det er institutlederen, der beslutter, hvem der skal forestå undervisningen, og kun i tilfælde af dårlig undervisning kan studielederen som opfølgning på studienævnets manglende godkendelse anmode om en anden underviser eller rekvirere undervisning fra anden side.

En eventuel beslutning om at undlade at godkende en bestemt undervisning på grund af personspørgsmål vil dog være en forvaltningsakt, som skal følge forvaltningslovens krav om en saglig begrundelse og være underlagt rektors legalitetskontrol.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse hjemler universiteternes samarbejde med forskerparker, studenterboghandler, forlag og kantinevirksomheder m.v. Den nuværende ordning forudsætter, at der sker en konkret godkendelse i ministeriet i hvert enkelt tilfælde. Ordningen har imidlertid vist sig vanskelig at administrere, jf. således Rigsrevisors beretning 18/95 til de af Folketinget valgte statsrevisorer om erhvervsdrivende fonde ved handelshøjskoler og særlige forhold ved Vestsjællands Handelshøjskolecenter (VHC). I beretningen opfordrer Rigsrevisor til, at det overvejes, om der er behov for at fastsætte eksplicitte regler om bl.a. universiteternes samarbejde med selvejende institutioner med erhvervsmæssigt sigte. Efterfølgende har Forskningsministeriet gennemført en undersøgelse af samarbejdet. Undersøgelsen har vist, at der i praksis fortsat er vanskeligheder i forhold til bevillingsreglerne, herunder at samarbejdet i visse tilfælde kan have været konkurrenceforvridende. Det foreslås derfor, at den nuværende konkrete godkendelsesordning afløses af et generelt regelsæt, der klart og gennemskueligt opstiller grænserne for samarbejdet. Det er ikke hensigten at ændre ved, hvilke former for samarbejde universiteterne kan indgå. Det foreslåede regelsæt skal blot lovfæste ministeriets nuværende godkendelsespraksis, sådan at universiteterne fremover bedre selv kan forvalte området.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring er begrundet i et ønske om at få inddraget private institutioner i loven i videst muligt omfang.

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.

Helen Beim (S) Susanne Fast Jensen (S) Lise Hækkerup (S) nfmd. Inger Bierbaum (S) Ole Hækkerup (S) Christine Antorini (SF) Jørn Jespersen (SF) Elisabeth Arnold (RV) Søren Kolstrup (EL) Hanne Severinsen (V) fmd. Tove Fergo (V) Preben Rudiengaard (V) Jens Rohde (V) Brian Mikkelsen (KF) Tom Beck (KF) Klaus Kjær (DF) Tove Videbæk (KRF)

Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.