Legislator Case Law & Legislation
199814L00499 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over lovforslag 1998 230 Valid

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 19. maj 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.

(Gebyrgrænse)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Danmarks Vandforsyning og Kommunernes Landsforening.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (DF)

Til § 1

1) Nr. 2 og 3 udgår, og i stedet indsættes

»2. I § 52 c, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Der fastsættes ikke gebyrer for den indvindingsmængde, der overstiger 25.000 m3 for en virksomhed.««

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at de virksomheder, som har et vandforbrug på over 25.000 m3, ikke betaler gebyr af det forbrug, som overstiger 25.000 m3, idet udelukkende forbrug på op til 25.000 m 3 kan gebyrfinansieres.

Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe (S) Margot Torp (S) Steen Gade (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Lene Espersen (KF) nfmd. Frank Dahlgaard (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →