Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Bilag

Bilag

Udvalgets spørgsmål nr. 7, 18, 26, 30, 33, 34, 41 og 57 til fødevareministeren og fødevareministerens besvarelse heraf.

Spørgsmål 7

Vil ministeren særligt redegøre for, hvorledes bemyndigelserne vil blive udmøntet i relation til støtte og i relation til reduktion i støtte.

Svar

EU-støtten vil som hidtil hovedsagelig skulle udbetales efter fælles EU-bestemmelser, men de nationale konvolutter giver mulighed for at fastsætte særlige nationale bestemmelser for en del af støtten til oksekød og mælk. Her er det min hensigt at udforme den danske ordning under særlig hensyn til den del af produktionen, der ikke opnår den særlige handyrpræmie.

Reduktion af støtten vil skulle ske efter på forhånd fastlagte bestemmelser. Primært er det hensigten, at der skal være støttemæssige konsekvenser af overtrædelse af bestemmelserne om sædskifteplaner og gødningsregnskab og om dyrkningsfri bræmmer samt undladelse af at respektere et genafhændelsespåbud efter landbrugsloven.

Spørgsmål 18

Ministeren bedes besvare nedenstående eksempelspørgsmål

»En landmand med en bedrift på 50 hektar søger den 21. april om 125.000 kr. i hektarstøtte for 1999 (dyrkningsåret 1998/99). Efter kontrol af ansøgningen udbetales støtte den 17. oktober 1999. Der er ikke på udbetalingstidspunktet konstateret nogen overtrædelser af miljølovgivningen.

Landmanden indsender 1998/99-gødningsregnskab den 31. marts år 2000. Plantedirektoratet konstaterer ved kontrol et overforbrug på 10 kg. N pr. hektar. Plantedirektoratet fremsender et bødeforlæg på 10.000 kr. den 1. oktober år 2000.

Landmanden indsender 21. april år 2000 en ansøgning om hektarstøtte for år 2000 (dyrkningsåret 1999/2000).

Landmanden er blevet opmærksom på, at der er sket en fejl i hans gødningsregnskab for 1998/99. Dette har han nu rettet for gødningsåret 1999/2000. Reglerne er overholdt i gødningsåret 1999/2000«.

Betragter fødevareministeren overholdelsen af lovgivningen som en almindelig ansøgningsbetingelse?

I bekræftende fald vil EU-direktoratet i eksemplet udbetale den fulde hektarstøtte i år 2000 med henvisning til, at der ikke på udbetalingstidspunktet er konstaterede regelovertrædelser for gødningsåret 1999/2000?

I modsat fald vil EU-direktoratet i eksemplet nægte udbetaling af den fulde hektarstøtte i år 2000 med henvisning til den konstaterede overtrædelse i gødningsarealet 1998/99?

Hvilken praksis vil ministeren vælge, hvis sagsbehandlingen trækker ud i 5 år svarende til den nye forældelsesfrist i gødnings- og sædskiftesager. Hvis en sag fra 1999 stadig verserer i år 2004, kan den så have konsekvenser for støtteudbetalingen i år 2004?

Svar

Jeg vil finde det mest hensigtsmæssigt, hvis støttereduktioner f.eks. i hektarstøtte eller dyrepræmier alene sker i støtten for det produktionsår, hvor overtrædelsen er begået, og det er min hensigt at systemet skal tilrettelægges således, at dette vil være tilfældet.

Spørgsmål 26

Ministeren bedes give en begrundet redegørelse for, hvilke overtrædelser der kan blive omfattet af bemyndigelsen til offentliggørelse.

Svar

Det er ikke hensigten at foretage offentliggørelse med henblik på en mulig afskrækkende effekt heraf. Det er udelukkende hensigten at foretage offentliggørelse af kontrolresultater, hvor det er relevant ud fra en forbrugerinteresse. I øjeblikket sker dette på grundlag af Plantedirektoratets kontrol af frugt og grønt. Praksis på dette område tilsigtes videreført uændret.

Spørgsmål 30

Hvilke minimumskrav vil gælde i andre EU-lande, for så vidt angår opfyldelse af kravene om cross compliance?

Svar

Til besvarelse af spørgsmålet er der blevet indhentet oplysninger fra de danske statskonsulenter/ambassader i de andre EU-lande, idet det er søgt oplyst, hvordan de andre lande påtænker at implementere cross compliance. På den baggrund har ministeriet modtaget følgende tilbagemeldinger

Sverige og Finland

Både i Sverige og Finland er man fortsat i de indledende faser. I Sverige drøftes spørgsmålet i en arbejdsgruppe, og også i Finland har man påbegyndt en diskussion af sagen.

Tyskland

Fra ambassaden oplyses, at de tyske overvejelser i øjeblikket drøftes med landbrugsorganisationerne og forbundslandenes landbrugsministerier. Det er indtrykket, at der overvejes både muligheden for at kombinere miljøkrav med bøde, nedsat støtte ved overtrædelse af betingelserne og forhøjelse af udligningsstøtten ved øgede betingelser, men at man vil foretrække at indføre bøde fremfor støttereduktion.

Holland

For så vidt angår Holland, oplyses, at ministeriet for øjeblikket sammen med landbrugsorganisationerne og de udbetalende organer ser på de forskellige muligheder for at indføre cross compliance. I den forbindelse er det indtrykket, at man mest er tilhænger af en løsning med reduktion i støtten, men man diskuterer også andre muligheder. Det er vigtigt for de hollandske myndigheder, at reglerne bliver simple og ubureaukratiske.

Østrig

Det oplyses, at man i Østrig formentlig vil udfærdige en national forordningstekst. Retningslinjen i denne tekst forventes at blive den østrigske standard for "Gute Fachliche Landwirtschaftspraxis", dvs. standardsættet for "godt landmandsskab".

Belgien og Luxembourg

Vedrørende Belgien og Luxembourg er det oplyst, at intet er besluttet hverken om indhold eller procedure. Man afventer vedtagelsen af rådsforordningen og eventuelle gennemførelsesbestemmelser. Man oplyser endvidere, at der hverken i Luxembourg eller Belgien er fremsat ønsker om cross compliance fra politiske partier eller miljøorganisationer.

UK

Det oplyses, at ministeriet er i færd med at konsultere erhvervet og andre interesserede parter vedrørende den nye generelle miljøbestemmelse.

Inden for markedsordningerne for okse- og fårekød findes der allerede en nationalt frivillig mulighed for, at medlemslandene kan knytte miljømæssige krav til husdyrpræmieordningerne. I UK er det på dette grundlag fastsat, at husdyrpræmierne reduceres eller helt bortfalder, hvis der konstateres "overgræsning" dvs. hvis det vurderes, at afgræsningen af arealerne forårsager betydelig miljømæssig skade. Britiske landmænd, der overtræder miljøbestemmelserne, får reduceret husdyrpræmierne i førstegangstilfælde. I gentagelsestilfælde bortfalder præmieretten.

Irland

Fra Irland oplyses det, at man ikke er særlig langt i gennemførelsen af cross compliance-bestemmelserne. I øjeblikket er man ved at indhente oplysninger fra de forskellige udbetalende organer i landet om, hvordan man ønsker at gennemføre reglerne.

Spanien

I Spanien er man i gang med overvejelserne, hvor man søger at fastlægge, hvilke miljøkrav der skal finde anvendelse, men der forudses forskellige tekniske problemer.

Grækenland

Fra Grækenland oplyses det, at den græske holdning er positiv med hensyn til at sammenkæde udbetaling med miljøhensyn, og man studerer reglerne nærmere.

Frankrig, Italien og Portugal

For så vidt angår Frankrig, oplyses det, at man i øjeblikket er ved at overveje implementeringen. De nærmere elementer i overvejelserne kunne dog ikke oplyses.

Vedrørende Italien, har det italienske landbrugsministerium meddelt, at Italien endnu ikke har taget stilling til sagen. Tilsvarende for så vidt angår Portugal, hvorfra det meddeles, at Portugal afventer vedtagelsen af de endelige forordningstekster.

Spørgsmål 33

I svar på spørgsmål 2 skriver ministeren, at "Hensigten er at knytte allerede gældende miljøkrav til de direkte støtteordninger. Der vil således ikke i denne forbindelse blive opstillet nye krav. Hvis der senere indføres nye krav, vil disse kunne inddrages som støttebetingelser, hvis dette i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt". Vil der hermed ikke være åbnet muligheder for, at der ministerielt kan rejses helt nye krav til landbruget uden Folketingets medvirken?

Svar

Nej, jeg har netop med min besvarelse ønsket at præcisere, at det ikke er hensigten at indføre nye miljøkrav med hjemmel i bemyndigelsesloven. De miljøkrav, som knyttes til de direkte støtteordninger, vil således være indført med hjemmel i anden særskilt lovgivning. Bemyndigelsesloven vil kun blive anvendt til at foretage koblingen til støtteordningerne.

Spørgsmål 34

I svar på spørgsmål 2 skriver ministeren, at "For så vidt angår de regler, som knytter sig til bestemte arealer, som f.eks. landbrugsloven og reglerne om dyrkningsfri bræmmer iht. vandløbsloven, vil de støttemæssige konsekvenser blive begrænset til de arealer, for hvilke reglerne er overtrådt". Skal svaret forstås således, at der ikke gives tilskud til hele det jordstykke (hvad enten det er 10 ha eller 100 ha), som burde indeholde den dyrkningsfrie bræmme, eller ikke gives tilskud til det areal, som skulle være bræmme, såfremt bræmmen ikke er i overensstemmelse med lovkravene?

Svar

Svaret skal forstås således, at der ikke ydes støtte til det areal, der skulle være dyrkningsfrit. Det er således som udgangspunkt kun selve bræmmen, der ikke er støtteberettiget. Da dette kan være ganske små arealer, er det også i besvarelsen anført, at der af administrative og præventive årsager forudses et minimumsbeløb for inddragelsen, f.eks. svarende til hektarstøtten til 1 hektar.

Spørgsmål 41

I forlængelse af svaret på spørgsmål 11 anmodes ministeren om at præcisere, at reduktion eller bortfald af støttebeløb kun sker ved faktisk stedfunden væsentlig overgødskning og ikke ved fejlagtig udfyldelse af gødningsplaner.

Svar

Hvis det kan godtgøres, at der har været tale om f.eks. en skrivefejl i gødningsregnskabet, vil der ikke blive tale om reduktion.

Spørgsmål 57

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. april 1999 fra De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug, jf. L 59 - bilag 36.

Svar

Med hensyn til de rejste spørgsmål om ligebehandling og dobbelt straf bemærkes, at henvendelsen fra De danske Landboforeninger hviler på den forudsætning, at en afgørelse om bortfald eller reduktion af støttebeløbet som følge af manglende overholdelse af støttebetingelserne (overtrædelse af miljølovgivningen) har karakter af en straf.

Dette er ikke korrekt. Spørgsmålet om støttebortfald m.v. er et civilretligt spørgsmål om, i hvilket omfang den pågældende har ret til økonomiske ydelser fra det offentlige. Der kan således i de omhandlede tilfælde alene blive tale om én straf, nemlig den, der vedrører overtrædelse af miljølovgivningen. Det er i øvrigt en sædvanlig ordning i lovgivningen, at det forhold, at man er straffet for en lovovertrædelse, kan have betydning for civilretlige spørgsmål, herunder f.eks. for, i hvilket omfang man kan opnå eller beholde offentligretlige tilladelser m.v.

Med hensyn til spørgsmål om domstolsprøvelse må det fremhæves, at der i forbindelse med civile søgsmål som omtalt i henvendelsen ikke vil skulle tages stilling til, om den pågældende kan straffes for overtrædelse af miljølovgivningen, men alene til, om der med rette er sket bortfald eller reduktion i støttebeløbet. Spørgsmål om straf for overtrædelse af miljølovgivningen vil således som hidtil skulle behandles efter strafferetsplejens almindelige regler, herunder med hensyn til principperne for bevisbedømmelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor om grundlaget for landbrugsmyndighedernes konstatering af, at der er sket en overtrædelse af miljølovgivningen.

For så vidt angår spørgsmål om proportionalitetsprincippet, bemærkes, at fastsættelsen af de nærmere regler på området vil ske under hensyntagen til dette princip.

Mere generelt kan det i den forbindelse oplyses, at der under alle omstændigheder skal foreligge en overtrædelse af de pågældende bestemmelser i miljølovgivningen. Den omstændighed, at der f.eks. er sket en forurening på den pågældende landbrugsejendom, vil således ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at der kan ske bortfald eller reduktion i støttebeløbet.

Er der sket en overtrædelse af miljølovgivningen, vil der blive taget hensyn til overtrædelsens nærmere omfang og karakter. Den landbruger, der forsætligt har foretaget omfattende overtrædelser af lovgivningen, vil således f.eks. blive ramt hårdere end den, der uagtsomt har gjort sig skyld i mindre omfattende overtrædelser.

Til grund for konstateringen af, at der er sket en overtrædelse, vil der skulle foreligge den fornødne dokumentation.

Som anført i lovforslagets bemærkninger har den foreslåede ordning til formål at skabe en øget sikkerhed for overholdelse af miljølovgivningen. Det er på den baggrund ikke en betingelse for støttebortfald eller -reduktion, at den pågældende landbruger (ansøgeren) selv kan straffes for den skete overtrædelse, herunder at overtrædelsen strafferetligt kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Der vil således f.eks. efter omstændighederne også kunne ske bortfald eller reduktion i tilfælde, hvor en overtrædelse af miljølovgivningen er foretaget af ansatte, men hvor landbrugeren - uden at der er tale om et strafferetligt medvirkensansvar - ikke i tilstrækkeligt omfang har sørget for, at der er ført det fornødne tilsyn eller givet de nødvendige instruktioner m.v.

Er der derimod tale om en overtrædelse, som ikke på nogen måde kan bebrejdes ansøgeren, vil der ikke blive tale om reduktion eller bortfald.

Hensyn til proportionalitetsprincippet vil endelig bl.a. blive varetaget ved regler om, hvor lang tid en overtrædelse af miljølovgivningen kan have betydning for retten til udbetaling af støttebeløb.

Med hensyn til spørgsmålet om adgang uden retskendelse henviser jeg dels til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, dels til min besvarelse af spørgsmål 1.

Med hensyn til begrænsningerne i klageadgangen henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 32.

Med hensyn til forældelsesfristen for strafansvaret henviser jeg til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16, og til min besvarelse af spørgsmål 1.

Med hensyn til spørgsmålet om offentliggørelse henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 1, 26, 27 og 31.

Justitsministeriet har oplyst, at man ikke har bemærkninger til det anførte.

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 19. maj 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

(Ændring af bemyndigelserne, rentesatsen, forældelse af strafansvar m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til fødevareministeren, som denne har besvaret skriftligt. Udvalgets spørgsmål nr. 7, 18, 26, 30, 33, 34, 41 og 57 samt fødevareministerens besvarelser heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Advokatrådet,

Dansk Familielandbrug,

De danske Landboforeninger,

Landbrugsraadet og

Landsforeningen Økologisk Jordbrug.

I forlængelse af de skriftlige henvendelser har deputationer fra Landbrugsraadet og Landsforeningen Økologisk Jordbrug haft foretræde for udvalget.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) noterer i forbindelse med den i lovforslagets § 1, nr. 1, (ny § 1, stk. 3) indeholdte bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om supplerende betingelser for udbetaling af støttebeløb (miljøbetingelser m.v.) samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse, at ministeren i sine svar over for udvalget har præciseret, at det generelle proportionalitetsprincip vil blive overholdt. Der vil i denne forbindelse blive sondret mellem overtrædelser vedrørende ordensforskrifter og overtrædelser med en faktisk miljøpåvirkning.

Ministeren har vedrørende det tidsmæssige aspekt over for udvalget oplyst, at det er hensigten, at eventuelle støttereduktioner alene vil ske i støtten for det produktionsår, hvor overtrædelsen er begået.

Ministeren har vedrørende sammenhængen mellem den manglende overholdelse af de supplerende støttebetingelser og de støttemæssige konsekvenser heraf over for udvalget oplyst, at reduktion af støtten vil forudsætte, at overtrædelsen er betydelig, og at fuldstændigt bortfald vil forudsætte, at overtrædelsen er grov.

Vedrørende spørgsmålet om, hvilke supplerende betingelser der vil blive fastsat, har ministeren over for udvalget oplyst, at der alene vil blive tale om kobling med generelle krav, som landbrugerne i forvejen skal overholde, og at der i denne forbindelse således ikke agtes opstillet nye miljøkrav.

Den lovgivning, der vil blive koblet til støtteordningerne, er begrænset til landbrugslovens regler om eje og drift af landbrugsejendomme, kravene om dyrkningsfri bræmmer langs vandløb, reglerne om sædskifteplaner og regler for gødningsanvendelse. En ændring heraf kan alene ske i forbindelse med revision af bekendtgørelsen efter orientering af udvalget. På grund af de tidsmæssige EU-krav for udbetalingen af støtten vil der for arealstøttens vedkommende alene ske kobling med reglerne om drift og eje af landbrugsejendomme, reglerne om dyrkningsfri bræmmer langs vandløb og kravet om sædskifteplaner, mens der for dyrepræmiernes vedkommende alene vil ske kobling med reglerne om gødningsanvendelse. Der vil dog kunne være en indirekte kobling mellem foderarealer og dyrepræmier, såfremt disse arealer er omfattet af et påbud om genafhændelse eller lovliggørelse.

Med hensyn til de støttemæssige konsekvenser af manglende overholdelse af de supplerende støttebetingelser har ministeren over for udvalget oplyst, at de støttemæssige konsekvenser, for så vidt angår de regler, som knytter sig til bestemte arealer, som f.eks. reglerne i landbrugsloven og reglerne om dyrkningsfri bræmmer i henhold til vandløbsloven, vil blive begrænset til de faktiske arealer, for hvilke reglerne er overtrådt. En sådan model vil indebære, at der ikke udbetales støtte til arealer, som drives i modstrid med reglerne i landbrugsloven, eller arealer langs vandløb, som dyrkes i modstrid med vandløbslovens regler om dyrkningsfri bræmmer. For så vidt angår overtrædelser af landbrugslovens regler om eje og drift af landbrugsejendomme, vil der kun blive tale om støttebortfald for arealer, hvor et meddelt påbud om genafhændelse eller lovliggørelse ikke er blevet respekteret på ansøgningstidspunktet.

For så vidt angår reglerne om gødningsanvendelse, vil de støttemæssige konsekvenser blive sat i forhold til den procentuelle overgødskning.

Ved overtrædelse af reglerne om pligt til at udfærdige sædskifteplaner til opfyldelse af kravet om grønne marker forudses der en reduktion af hektarstøtten til den pågældende bedrift på 6 pct., dog maksimalt 30.000 kr., eventuelt suppleret af en procentuel støttereduktion afhængig af den procentvise afvigelse af reglerne om grønne marker, dog højst 10 pct.

Der forudses fastsat en bagatelgrænse for støtteinddragelsen, f.eks. svarende til hektarstøtten for 1 hektar. For bestemmelserne om dyrkningsfri bræmmer forudses dog i stedet en mindste inddragelse af støtte af samme størrelse.

I ekstraordinære tilfælde kan støttereduktionen bortfalde ud fra en konkret anvendelse af proportionalitetsprincippet.

Støttereduktioner vil normalt blive fulgt op af et bødeforlæg i henhold til straffebestemmelserne i den pågældende lovgivning. Hvis det i denne forbindelse eller i øvrigt konstateres, at de forhold, som har ført til støttereduktionen, ikke har været vurderet korrekt, vil der ske en tilsvarende efterregulering. Beløbet vil blive tillagt renter efter dansk rets almindelige regler herom.

Ministeren har over for udvalget oplyst, at de supplerende støttebetingelser og de støttemæssige konsekvenser ved manglende overholdelse af betingelserne vil blive fastsat i en bekendtgørelse, som vil foreligge inden ansøgningstidspunktet for den støtte, der bliver berørt af reglerne, således at landbrugerne forinden har overblik over såvel reglerne som de støttemæssige konsekvenser ved manglende eller manglende fuldstændig overholdelse af reglerne.

Ministeren har endvidere oplyst, at hvis ansøgeren har opfyldt sin forpligtelse med hensyn til fremlæggelse af de relevante oplysninger, vil myndighederne kun foretage støttereduktion, hvis det må anses for fastslået, at der faktisk er sket en overtrædelse. Myndighederne har en pligt til at sikre, at sagen er tilstrækkelig oplyst, og der vil ikke ske støttereduktion på et tvivlsomt grundlag.

Ministeren har givet udvalget tilsagn om, at han efter de første to år vil fremlægge en redegørelse for udvalget om, hvordan erfaringerne har været i Danmark, og hvad der er sket i de øvrige EU-lande.

Et mindretal (Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Selv om regeringen i forhandlingerne om lovforslaget har vist god vilje til at afbøde de voldsomme restriktioner, der var lagt op til ved lovforslagets fremsættelse, finder mindretallet, at loven bryder med mange retsprincipper, som mindretallet ikke kan gå på kompromis med.

Det er også for mindretallet grundlæggende, at der skal værnes om naturen, og at enhver form for dyrkning af jord - ligesom al anden færden i og brug af naturen - skal være underlagt bestemmelser, som sikrer, at også kommende generationer kan leve af og i pagt med naturen.

Dette skal ske på en sådan måde, at der er samspil og overensstemmelse med de øvrige EU-lande. Det er afgørende, at Danmark ikke med sin enegang flytter fødevareproduktionen til udlandet med den sikre følge, at dansk landbrug og dets miljøskånsomme produktion kvæles og erstattes af udenlandske fødevarer, som ikke produceres under samme hensyn til miljøet.

Det er derfor vigtigt, at principperne i cross-compliance er ens og obligatoriske i alle EU-lande, når der skrides til handling. Dette er ikke tilfældet, som ministeren belyser i sit svar på spørgsmål 30.

Det var mindretallets håb, at forhandlingerne om Agenda 2000 havde opfyldt disse krav, men det blev kun til en hensigtserklæring, idet ingen andre lande endnu har taget noget initiativ til lovgivning på området.

Håndhævelsen af dansk miljølovgivning skal som al anden lovgivning være underlagt almindelige retsprincipper, hvor en domstol dømmer, og hvor anklagemyndigheden har bevisbyrden. I lovforslaget anvendes omvendt bevisbyrde, idet det er landmanden, som føler sig uretmæssigt afkortet i EU-støtte, der ved egen finansiering og på eget initiativ skal lægge sag an for at bevise sin støtteberettigelse.

Der skal ligeledes sikres proportionalitet og ligebehandling ved overtrædelser af miljølovgivning. Den, som ikke modtager EU-støtte, vil alt andet lige ikke rammes i samme grad som den, der modtager støtte, for samme forseelse med dette lovforslag. Denne praksis ses ikke anvendt på andre områder. Ingen kunne drømme om at gøre det til en betingelse for udbetaling af dagpenge, kontanthjælp eller pension, at man overholder færdselsloven eller straffeloven.

Der gives i dette lovforslag myndighederne tilladelse til ransagning af privat ejendom uden retskendelse. Det er mindretallet grundlæggende og principielt imod.

Samtidig fortsætter lovforslaget den øgede tendens med offentliggørelse af "embedsmandsdømte" erhvervsfolk, hvorimod der stadig værnes om domstolsdømte straffelovsovertræderes og narkohandleres identitet. Her burde der som minimum være lighed for loven, så menigmand kunne beskytte sig ligeligt i forhold til sine omgivelser.

Der er i lovforslaget lagt op til en forlængelse af forældelsesfristen i forhold til almindelig praksis. Denne forlængelse ses ikke sagligt begrundet i forhold til anden lovgivning.

Et andet mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Erling Christensen (S) Hugo Sørensen (S) Erik Mortensen (S) Margot Torp (S) Jørn Jespersen (SF) fmd. Kristen Touborg (SF) Annie Lunde Hansen (CD) Vibeke Peschardt (RV) Keld Albrechtsen (EL) Christian Mejldahl (V) Jens Kirk (V) Mariann Fischer Boel (V) Peter Hansen-Nord (V) Lene Espersen (KF) nfmd. Henning Grove (KF) Christian H. Hansen (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.