Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

Bilag 1

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2

Ministeren bedes redegøre for, om de opgaver, man med L 161 lægger i amtskommunalt regi, i stedet kan varetages i kommunalt regi, samt hvilke rationaliseringsgevinster dette vil medføre i forhold til det bestående system.

Svar

Lovforslaget ændrer ikke i sig selv den bestående kompetencefordeling. I bemærkningerne til lovforslaget er der lagt op til, at den nærmere udformning af listen over godkendelsespligtige virksomheder og herunder den fremtidige kompetencefordeling skal forhandles nærmere i forlængelse af lovforslagets vedtagelse.

Kompetencefordelingen mellem amter og kommuner har rødder helt tilbage til 1973. I dag er det sådan, at amterne godkender virksomheder med store potentielle udledninger og virksomheder med udledninger af global eller regional betydning. Amterne er i forvejen ansvarlige for vandområdernes kvalitet og for planlægningen på regionalt niveau, herunder for lokaliseringen af virksomheder med særlige beliggenhedskrav, og er ansvarlige for VVM-vurderinger.

På den baggrund kunne man tro, at det var en selvfølge, at godkendelseskompetencen altid lå hos amtet, når en virksomhed var omfattet af VVM-reglerne. Sådan er det imidlertid ikke. Men det er der mulighed for at rette op på nu.

Med forslaget om at overføre alle de listepunkter, der foreslås omfattet af den udvidede procedure (revurdering og offentlighed), til amternes kompetence, er det primært de store landbrugsejendomme, der bliver berørt; de er omfattet af VVM-reglerne. Herudover skal de fleste andre IPPC-virksomheder og shredderanlæggene allerede godkendes af amterne.

Der er selvfølgelig ikke noget til hinder for, at den nuværende kompetencefordeling opretholdes, men så opnår man ikke den rationaliseringsgevinst, der ligger i at samle kompetencen hos én og samme myndighed i de sager, hvor der både skal gives godkendelse og foretages VVM-vurdering.

Jeg tror, at alle parter i det lange løb vil være bedst tjent med, at kompetencen til at meddele godkendelser efter IPPC-reglerne og til at udarbejde miljøkonsekvensvurderinger efter VVM-reglerne samles hos samme myndighed. Herved spares både virksomheder og myndigheder for dobbeltarbejde.

Spørgsmål 3

Ministeren bedes uddybe, hvorledes reglerne for godkendelse i praksis vil blive udmøntet med hensyn til fleksibilitet, bl.a. under henvisning til høringssvaret fra Danfoss, og vil der f.eks. blive behov for en ny procedure, såfremt udbringningsområdet for et jordbrugserhverv ændres?

Svar

Jeg opfatter spørgsmålet som delt i to selvstændige spørgsmål, hvor det første vedrører rammegodkendelserne, medens det andet drejer sig om, hvorvidt ændringer i udbringningsarealet på et godkendt husdyrbrug indebærer, at der skal gives en ny godkendelse.

Bagrunden for forslaget om at fjerne rammegodkendelserne er, at der er set eksempler på, at rammegodkendelser har været mere restriktive end en »normal « godkendelse. Omvendt er der også set eksempler på, at der til nogle rammegodkendelser er knyttet mere »løse « vilkår end til en »normal« godkendelse. Ingen af delene har været hensigten med rammegodkendelserne, og usikkerheden om, hvordan man skulle udforme en rammegodkendelse, kan nu blive fjernet, uden at det går ud over fleksibiliteten.

Lovforslaget slår derfor fast, at det er muligt at tage højde for forudsigelige produktionsændringer eller udvidelser i en »normal« godkendelse, hvis der i ansøgningsmaterialet er tilstrækkelige oplysninger til, at godkendelsesmyndigheden kan vurdere forureningsforholdene og fastsætte de relevante vilkår for de planlagte ændringer i godkendelsen, og hvis ændringerne påtænkes gennemført inden for en kortere tidshorisont.

Det betyder f.eks., at en virksomhed kan søge om at få en godkendelse til at drive et anlæg med 100 pct. udnyttelse af kapaciteten, selvom man aktuelt kun regner med at bruge f.eks. 75 pct. af kapaciteten. Andre ønsker en godkendelse til først at opføre f.eks. 60 pct. af produktionsanlægget og senere til at opføre de resterende 40 pct.

For nogle virksomheder vil det være hensigtsmæssigt at søge om godkendelse til fuld udnyttelse af anlæggets kapacitet, idet de kan arbejde ud fra sæsonsvingninger uden at skulle igennem en godkendelsesbehandling, når de går i fuld drift. Godkendelsesvilkårene vil i så fald være udformet, så de dækker en maksimal udnyttelse af anlægget.

Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle virksomheder ser det som en fordel at søge om godkendelse til fuld udnyttelse af anlægget, hvis normalsituationen er en delvis udnyttelse. Ved større produktion opstår der ofte større forurening, og de forebyggende foranstaltninger vil derfor alt andet lige ofte være dyrere, hvis man skal godkende den fulde kapacitetsudnyttelse. Nogle virksomheder vil derfor kun søge om godkendelse til den aktuelle produktion og vil være indforstået med, at produktionsudvidelser kræver ny godkendelse.

Jeg mener, at lovforslagets formulering netop giver plads til den rummelighed, som både Danfoss, Dansk Industri og FDKI har udtrykt ønske om, og lovforslaget kan således sikre den ønskede fleksibilitet i godkendelsessystemet.

Med hensyn til den anden del af spørgsmålet om ændring af udbringningsarealet på et godkendt husdyrbrug indebærer, at der skal gives en ny godkendelse vil det skulle oplyses i ansøgningen, hvilket areal det er hensigten at udbringe husdyrgødning på. Også på dette punkt kan godkendelsen alt efter de konkrete omstændigheder og virksomhedens behov gøres mere eller mindre fleksibel, og vilkårene vil blive udformet i overensstemmelse hermed.

Hvis udbringningsarealet senere ændres på en måde, som har forureningsmæssig betydning, og som der ikke allerede er taget højde for i godkendelsen, vil der være tale om en ændring, som kræver godkendelse. Hvis ændringen ikke har forureningsmæssig betydning, vil den ikke udløse krav om ny godkendelse.

Spørgsmål 7

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes man søger problemstillingen på landbrugsområdet løst, for så vidt angår anlæg/ejendomme og respekt for byggeklodsprincippet, samt kommentere høringssvaret fra Strukturdirektoratet.

Svar

Jeg kan oplyse, at Skov- og Naturstyrelsen på baggrund af drøftelser med Fødevareministeriet i øjeblikket er ved at færdiggøre et notat om anlægsbegrebet og herunder opretholdelse af byggeklodsprincippet. Et udkast til dette notat vil snarest blive forelagt Fødevareministeriet. Når de to ministerier i fællesskab har udformet det færdige notat, vil det blive oversendt til udvalget til orientering.

En stor del af Fødevareministeriets (Strukturdirektoratets) høringssvar drejer sig netop om anlægsbegrebet. Et andet punkt i høringssvaret er spørgsmålet om individuel fastsættelse af harmonikrav m.v. i miljøgodkendelser.

Fødevareministeriet fremsatte i høringssvaret desuden bemærkninger vedrørende de økonomiske, administrative og erhvervsmæssige konsekvenser samt en generel bemærkning om, at implementeringen ikke bør gå videre end krævet i direktivet.

Som lovforslaget nu foreligger, er det regeringens forslag til, hvordan implementeringen bør foretages, og regeringens vurdering af, hvilke konsekvenser forslaget får.

Spørgsmål 14

Vil ministeren fremlægge et udførligt notat, hvori der udtømmende gøres rede for, hvad ministeren forstår ved begreber som »et anlæg «, »væsentlige ændringer af bestående anlæg« og » væsentlig indvirkning på miljøet«, når der er tale om husdyrbrug, der i øvrigt opfylder såvel nitratdirektivet som vandmiljøaftalens bestemmelser?

Svar

Med hensyn til begrebet »et anlæg« kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål 7, hvoraf fremgår, at spørgsmålet i øjeblikket drøftes med Fødevareministeriet, og at et notat herom vil blive oversendt til udvalget, når det foreligger.

Jeg har herudover forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende

»Hvad angår »væsentlige ændringer af bestående anlæg« og » væsentlig indvirkning på miljøet« anvender direktivet begrebet »væsentlige ændringer af bestående anlæg « i relation til spørgsmålet om, hvornår der indtræder godkendelsespligt, og hvornår offentligheden skal inddrages. Væsentlige ændringer defineres som driftsændringer, der efter den kompetente myndigheds opfattelse kan have negativ og betydelig indvirkning på mennesker og miljø.

Med hensyn til spørgsmålet om godkendelsespligt har Danmark siden 1974 anvendt kriteriet »forøget forurening« ved vurderingen af, om en ændring eller udvidelse er godkendelsespligtig eller ej.

Med lovforslaget opretholdes dette kriterium for godkendelsespligt, jf. lovens § 33, stk. 1. Godkendelsesmyndigheden vurderer konkret, om en ændring eller udvidelse udløser godkendelsespligt. Der findes omfattende praksis på området.

I Danmark får direktivets væsentlighedskriterium derfor kun betydning ved vurderingen af, om offentligheden skal inddrages forud for en afgørelse om ændring eller udvidelse af en virksomhed.

I erkendelse af, at det er vanskeligt nærmere at definere, hvornår en ændring er væsentlig, har direktivet i selve definitionen af begrebet »væsentlig ændring« overladt vurderingen til godkendelsesmyndighedens konkrete skøn.

Væsentlighedskriteriet er i øjeblikket genstand for diskussion i de øvrige medlemsstater. Miljøstyrelsen bekendt er der foreløbig ikke nogen medlemsstater, som har kunnet konkretisere direktivets definition.«

Jeg kan på denne baggrund oplyse, at spørgsmålet om »væsentlighed« vil blive taget op, når bemyndigelsen til at fastsætte regler om offentlighedens inddragelse forud for godkendelsesmyndighedens afgørelse skal udmøntes. I forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelse vil det blive diskuteret med de berørte parter, hvor niveauet for væsentlighed skal ligge. Det vil formentlig kun være via praktiske eksempler, at man kan afgrænse væsentlighedskriteriet, og det er derfor nødvendigt, at parterne bidrager med konkrete eksempler. Udvalget vil blive orienteret i forbindelse med udsendelse af udkast til bekendtgørelse i høring, hvilket forventes at ske i løbet af sommeren.

Spørgsmål 16

Vil ministeren redegøre for, hvilke emissionsgrænseværdier der forventes at komme til at gælde for husdyrbruget (jf. BAT-note-systemet), samt belyse, hvilke staldsystemer det vil komme til at berøre, og hvad de investeringsmæssige konsekvenser heraf vil være?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der oplyser, at forhandlingerne om fastlæggelse af de såkaldte BAT-noter (Best Available Techniques) i forbindelse med godkendelse af større husdyrbrug ikke er igangsat af EU-Kommissionen på nuværende tidspunkt. Det er derfor ikke muligt at oplyse om mulige emissionsværdier, berørte staldsystemer eller de investeringsmæssige konsekvenser af disse BAT-noter.

Det er min hensigt at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. Fødevareministeriet og Landbrugets Rådgivningscenter, som skal danne baggrund for den danske indsats i forhandlingerne i EU om indholdet i BAT-noterne.

Spørgsmål 17

Vil ministeren medvirke til, at der fastlægges emissionsgrænseværdier m.v., som betyder, at allerede etablerede staldsystemer kan få en rimelig afskrivningsperiode, og i givet fald hvordan vil ministeren sikre dette?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende

»Ifølge IPPC-direktivet skal en godkendelse indeholde emissionsgrænseværdier for relevante forurenende stoffer. Ved vurderingen af, hvad der er bedst tilgængelige teknik for et givet eksisterende anlæg, skal den miljømæssige gevinst af anvendelse af BAT afvejes i forhold til omkostningerne. Desuden skal der bl.a. tages hensyn til det bestående anlægs alder og den tid, der er nødvendig for indførelse af bedst tilgængelige teknik, jf. direktivets bilag 4.

Det følger allerede af det almindelige proportionalitetsprincip, at indgreb over for borgerne ikke må gå videre end, hvad der er nødvendigt for at opnå målet, og at et indgrebs økonomiske og praktiske effekter må afvejes i forhold til, hvad der kan opnås. Når vi taler miljøbeskyttelseslov, betyder det bl.a., som det også er tilkendegivet i bemærkningerne til 1991-loven, at der ved anvendelse af princippet om bedst tilgængelig teknik nødvendigvis må tages hensyn til opretholdelsen af virksomhedernes internationale konkurrenceevne og udviklingsmuligheder, at der skal fastsættes realistiske tidsfrister for opfyldelsen af miljøkrav, og at der skal tages hensyn til afskrivningstiden for miljømæssige investeringer, der allerede er foretaget.«

Jeg finder på denne baggrund ikke behov for yderligere regulering.

Spørgsmål 18

Hvilke bemyndigelser til ministeren indeholder L 161?

Svar

L 161 indeholder for det første en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvordan forurenende virksomheder skal inddrage medarbejderne i miljøarbejdet. Bemyndigelsen forudsætter, at reglerne bliver til efter forhandling med de berørte parter, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

For det andet indeholder lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte regler, der begrænser godkendelsesmyndighedens adgang til at meddele tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder, inden der meddeles miljøgodkendelse i tilfælde, hvor risikoen for større uheld med farlige stoffer ændres. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

For det tredje indeholder lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte regler for virksomheder, der som følge af udvidelsen af listen bliver godkendelsespligtige. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

For det fjerde indeholder lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden regelmæssigt skal tage godkendelser af bestemte listevirksomheder op til revurdering. Bemyndigelsen tænkes anvendt på IPPC-virksomheder, shredderanlæg samt andre større husdyrbrug end svine- og fjerkræbrug. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, om § 41 b.

For det femte indeholder lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om annoncering af afgørelser om godkendelse efter kapitel 5. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

For det sjette indeholder lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at offentligheden skal inddrages, før godkendelsesmyndigheden træffer afgørelser om godkendelse. Bemyndigelsen tænkes anvendt på IPPC-virksomheder, shredderanlæg samt andre større husdyrbrug end svine- og fjerkræbrug. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.

Spørgsmål 26

Vil ministeren ved udmøntningen af bemyndigelsen til at fastsætte regler om virksomhedernes medarbejderinddragelse sikre, at disse regler ikke udmøntes i stive krav til organisering i stil med de oprindelige krav til etablering af en sikkerhedsorganisation?

Svar

I mit tidligere svar af 12. april 1999 på spørgsmål 20 har jeg redegjort for mit syn på udmøntningen af lovforslagets bemyndigelse om medarbejderinddragelsen. I den forbindelse oplyste jeg, at jeg er opmærksom på de vanskeligheder, der er forbundet med at udmønte lovforslagets bemyndigelse om medarbejderinddragelse, og at jeg er helt indstillet på, at de nærmere regler herom skal udformes fleksibelt. Dette vil naturligvis blive lagt til grund ved udmøntningen af bestemmelsen. Jeg henviser i øvrigt til mit svar til udvalget på spørgsmål nr. 20.

Spørgsmål 27

Vil ministeren ligeledes ved udmøntningen af bemyndigelsen til at fastsætte regler om virksomhedernes medarbejderinddragelse tilsikre, at krav til kvalifikationer blandt medarbejderne ikke udmøntes i firkantede krav om deltagelse i kurser af en bestemt varighed, eftersom medarbejderne opnår kvalifikationer på mange andre og bedre måder end formaliseret kursusdeltagelse?

Svar

Jeg henviser til mit svar til udvalget på spørgsmål nr. 26.

Spørgsmål 28

Vil ministeren give tilsagn om at drøfte, hvorledes kompetencefordelingen på industriområdet mest hensigtsmæssigt tilrettelægges i forbindelse med udmøntningen af loven?

Svar

I forlængelse af mine tidligere tilkendegivelser vil jeg gennemføre de nødvendige forhandlinger med de kommunale organisationer og erhvervene, inden der træffes endelig beslutning om eventuel ændring i myndighedsbehandlingen.

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998, som ændret ved lov nr. 907 og 908 af 16. december 1998, foretages følgende ændringer

BAT-begrebet indføres

1. I § 3, stk. 1, ændres "mindst forurenende teknologi" til: "bedste tilgængelige teknik".

EU-krav affødt af IPPC-direktivet

Medarbejderinddragelse

2. Efter § 6 indsættes i kapitel 1

"§ 6 a. Forurenende virksomheder skal organisere miljøarbejdet således, at medarbejderne inddrages. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med de berørte parter fastsætte nærmere regler om, hvordan forurenende virksomheder skal inddrage medarbejderne i miljøarbejdet.".

Dansk initiativ uafhængigt af EU-direktiverne.

3. I § 33, stk. 2, 1. pkt., udgår: "godkendt".

Dansk ændring, der alene har teknisk karakter

Begrænsning af tilladelser til bygge- og anlægsarbejder for Seveso-virksomheder

4. § 33, stk. 3, affattes således

"Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan for bestemte listevirksomheder fastsætte regler, der begrænser godkendelsesmyndighedens adgang til at meddele tilladelse efter stk. 2 i tilfælde, hvor risikoen for større uheld med farlige stoffer ændres.".

EU-krav for Seveso-virksomheder

Rammegodkendelser

5. § 36 affattes således

"§ 36. En godkendelse efter § 33, stk. 1, kan omfatte yderligere planlagte udvidelser eller ændringer på betingelse af, at

der i ansøgningen er tilstrækkelige oplysninger om de planlagte udvidelser eller ændringer til, at godkendelsesmyndigheden kan vurdere forureningsforholdene og fastsætte de nødvendige vilkår, og

udvidelserne eller ændringerne påtænkes gennemført inden for en kortere tidshorisont.".

Dansk initiativ uafhængigt af EU-direktiverne.

Bemyndigelse til at indkalde "nye" virksomheder til godkendelsesbehandling

6. I § 39 indsættes som stk. 4

"Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om godkendelse af virksomheder, anlæg eller indretninger, der optages på den i § 35 nævnte liste, herunder om indsendelse af ansøgning og behandling heraf.".

Indsat, fordi den eksisterende bestemmelse i § 39 ikke skønnes tilstrækkelig til at håndtere den situation, hvor listen over godkendelsespligtige virksomheder udvides, og hvor eksisterende virksomheder skal indkaldes til godkendelsesbehandling. Listen vil blive udvidet som følge af Seveso2-direktivet og som følge af forslaget om udvidelsen med andre husdyrbrug end svine- og fjerkræbrug over 250 DE, jf. lovbem. afsnit 6, og man kan sige, at bestemmelsen indirekte er en følge af implementeringen af IPPC-direktivet og Seveso2-direktivet.

7. I § 40 a ændres "§ 41 a" til: "§ 41 d".

Lovteknisk konsekvensændring

Sproglig omarbejdning

8. § 41 og § 41 a ophæves og i stedet indsættes

Påbud om bestemte foranstaltninger

"§ 41. Hvis en listevirksomhed medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder at der skal gennemføres bestemte foranstaltninger. Tilsynsmyndigheden kan endvidere meddele påbud, hvis en listevirksomhed skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening.

Stk. 2. Hvis forureningen ikke kan nedbringes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet.

Retsbeskyttelse i 8 år

Bilag 2

Bilag 2

Oversigt over, hvilke dele af lovforslag nr. L 161 der er EU-krav

Lovforslaget

EU-krav eller dansk forslag

§ 2

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. oktober 1999.

Stk. 2. For afgørelser om godkendelse meddelt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 før den 30. oktober 1999 finder bestemmelserne i § 41 a, stk. 2, nr. 4 og 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, først anvendelse, når der er forløbet mere end 8 år fra godkendelsens meddelelse, eller hvis miljø- og energiministeren efter miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 6, har nedsat den nævnte tidsfrist, mere end den af ministeren fastsatte kortere frist.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte overgangsregler.

EU-krav, at direktivet skal være gennemført i Danmark inden 31. oktober 1999.

Dansk overgangsregel.

Andre emner fra bemærkningerne til lovforslaget

Godkendelsespligt for andre store husdyrbrug end direktivets svine- og fjerkræbrug

Dansk forslag.

En eventuel listereduktion

Dansk forslag.

Kompetenceoverførsel

Dansk forslag.

IPPC-direktivets anlægsbegreb

Industrianlæg

Forslaget om at lade hele virksomheden omfatte af IPPC-systemet, når en del af den er det ifølge direktivet, er dansk. Forslaget medfører, at vi i enkelte tilfælde går lidt videre, end IPPC-direktivet kræver.

§ 41 a. Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette kapitel, må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter § 41.

Indgreb i retsbeskyttelsen revurdering i særlige tilfælde

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41, hvis

der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning,

forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse,

forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse,

væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger,

det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, eller

der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 7 om risikobetonede processer m.v.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at den i stk. 1 og § 41 b, stk. 1, omtalte tidsfrist nedsættes for bestemte listevirksomheder, dog ikke til under 4 år.

Revurdering med jævne mellemrum

§ 41 b. Når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette kapitel, kan tilsynsmyndigheden ændre vilkårene heri ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. § 41. Ministeren fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden regelmæssigt skal tage godkendelser af bestemte listevirksomheder op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41.

Revurdering i særlige tilfælde efter 8 år

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41 i de tilfælde, som er nævnt i § 41 a, stk. 2.

§ 41 c. Tilsynsmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet, hvis forureningen medfører overhængende alvorlig fare for sundheden.

§ 41 d. Godkendelsesmyndigheden kan tilbagekalde en godkendelse eller fastsætte særlige vilkår i en eksisterende godkendelse, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse, jf. § 39 a, såfremt

1) indehaveren, medlemmer af indehaverens direktion eller bestyrelse eller andre, der kan udøve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, bliver omfattet af § 40 a,

2) personer eller selskaber m.v., der er omfattet af § 40 a, bliver ejer eller medejer af virksomheden, eller

3) personer, der er omfattet af § 40 a, indtræder i bestyrelse eller direktion i et selskab m.v., der driver godkendt virksomhed.

Stk. 2. Ved indbringelse af afgørelser efter stk. 1 for domstolene kan domstolene tillægge søgsmålet opsættende virkning.".

Dansk forslag, at den gældende bestemmelse i § 41 opdeles og moderniseres sprogligt.

Forslaget viderefører den gældende bestemmelse i § 41, samtidig med, at hele § 41, stk. 1 og 2, moderniseres og præciseres i overensstemmelse med administrativ praksis. Rent dansk initiativ.

Stk. 2 svarer til en gældende bestemmelse.

§ 41 viderefører princippet i den 8-årige retsbeskyttelse.

EU-krav, at IPPC-godkendelser skal revurderes i særlige tilfælde. Dansk forslag, at revurderingskravet skal gælde for alle listevirksomheder.

Svarer til gældende ret

Svarer til gældende ret

Svarer til gældende ret

EU-krav som følge af IPPC-direktivet

EU-krav som følge af IPPC-direktivet

EU-krav som følge af Seveso-direktivet

Svarer til gældende bestemmelse

Svarer til gældende bestemmelse med sproglig modernisering

EU-krav, at godkendelser af IPPC-virksomheder skal revurderes med passende mellemrum. Dansk forslag, at bemyndigelsen også skal omfatte andre store husdyrbrug end svine- og fjerkræbrug samt shredderanlæg, jf.

lovbem. side 18.

EU-krav

Svarer til lovforslagets § 41 a, stk. 2. Bestemmelsen har alene det formål at præcisere, at forpligtelsen til at revurdere i de i § 41 a, stk. 2, nævnte tilfælde også gælder, når retsbeskyttelsen er udløbet.

Svarer til gældende bestemmelse.

Denne bestemmelse er identisk med eksisterende bestemmelse.

Påbud om bestemte foranstaltninger

9. I § 42, stk. 1, ændres "omfattet af regler fastsat i medfør af § 35" til: "optaget på den i § 35 nævnte liste", og efter "nedbringes" indsættes: ", herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger".

Dansk initiativ. Kravet svarer til administrativ praksis gennem adskillige år.

§ 42, stk. 2, 1. pkt., ophæves.

Dansk modernisering af gældende bestemmelse.

Annoncering af afgørelser

11. I § 74, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

"Ministeren kan fastsætte nærmere regler om annonceringen.".

EU-krav.

Indsat for at tilgodese IPPC-direktivets krav om, at de resultater af IPPC-virksomhedernes egenkontrol, som myndigheden er i besiddelse af, skal stilles til rådighed for offentligheden. Dette krav må antages at være opfyldt ved, at tilsynsmyndigheden gør borgerne opmærksom på deres ret til aktindsigt i forbindelse med den obligatoriske annoncering af afgørelser, som allerede skal foretages efter de gældende regler. Teknisk set skal der alene oplyses om en rettighed, som borgerne har i forvejen.

Der skelnes derfor ikke mellem IPPC-virksomheder og andre virksomheder.

Forudgående offentlighed

12. § 79 affattes således

"§ 79. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden forud for godkendelsesmyndighedens afgørelser efter § 33, stk. 1.".

EU-krav, idet IPPC-direktivet kræver, at offentligheden skal have mulighed for at kommentere ansøgninger om godkendelse af nye IPPC-virksomheder og af væsentlige ændringer af eksisterende IPPC-virksomheder, før myndigheden træffer afgørelse.

Dansk initiativ, at proceduren udbredes til andre store husdyrbrug end svine- og fjerkræbrug samt shredderanlæg, jf. lov

bem. side 19.

Myndighederne skal koordinere deres afgørelser

13. Efter § 84 a indsættes

"§ 84 b. Myndigheder, der træffer afgørelse om samme virksomhed efter bestemmelser i loven eller efter regler udstedt i medfør af loven, skal koordinere deres afgørelser i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at lovens formål opfyldes.".

EU-krav.

Indsat for at tilgodese IPPC-direktivets krav om, at myndigheder, der træffer afgørelser om IPPC-virksomheder, skal koordinere deres afgørelser.

Bestemmelsen skelner ikke mellem IPPC-virksomheder og andre listevirksomheder, da kravet er indlysende nødvendigt, og fordi denne koordinering allerede finder sted i dag. Bestemmelsen er kun indsat af hensyn til IPPC-direktivet.

"Konsekvensændringer" af straffebestemmelser

14. I § 110, stk. 1, nr. 5, udgår: "eller anmeldelse efter § 36".

Lovteknisk konsekvensændring.

15. I § 110, stk. 3, indsættes efter "§ 35 a,": "§ 39, stk. 4,".

Lovteknisk konsekvensændring.

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 7. maj 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, medarbejderinddragelse m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels mundtligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Dansk Industri,

De danske Landboforeninger,

Kommunernes Landsforening og

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst følgende

»Bedste tilgængelige teknik den brede tilgang i lovgivningen fastholdes

Uanset at lovforslaget benytter begrebet »bedste tilgængelige teknik« (BAT), kan jeg bekræfte, at der ikke hermed tilsigtes en indskrænkning i forhold til begrebet »mindst forurenende teknologi«. Der er fortsat tale om at anvende en bred forståelse, det vil sige, at forslagets begreb dækker over den mest avancerede udvikling i aktiviteter, processer og driftsmetoder, herunder den måde, hvorpå anlægget konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned.

Sammenhæng mellem teknologiudvikling og retsbeskyttelse

Med den nye § 41 a, stk. 2, nr. 4, er det fastslået, at en godkendelse i særlige tilfælde skal tages op til fornyet vurdering. Med hensyn til retsbeskyttelsesprincippet på 8 år samt undtagelserne til dette vil jeg i folketingsåret 2001-2002 give Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg en vurdering af, om princippet fungerer tilfredsstillende, herunder en sammenligning med det hollandske system.

Det vil endvidere blive overvejet at udnytte de grønne regnskaber som udgangspunkt for en mere dynamisk dialog mellem virksomhederne og tilsynsmyndighederne, herunder vedrørende mulighederne for substitution.

Øget brug af branchebekendtgørelser

Med hensyn til listen over godkendelsespligtige virksomheder har jeg ved 1. behandling af lovforslaget oplyst, at der ikke i forbindelse med revisionen af listen sker nogen forringelse af beskyttelsesniveauet.

Jeg er i den forbindelse indstillet på at undersøge, hvilke brancher der egner sig til at blive reguleret ved en branchebekendtgørelse, uanset om branchen nu er godkendelsespligtig eller ej.

Jeg er endvidere indstillet på, at udarbejdelsen af brancheorienteringer prioriteres, herunder nærmere at vurdere, i hvilke brancher godkendelsesarbejdet med fordel kan understøttes af brancheorienteringer.

Styrket information via grønne regnskaber

Lovforslaget indebærer, at resultatet af virksomhedens egenkontrol stilles til rådighed for offentligheden. Med henblik på at styrke blandt andet offentlighedens inddragelse og dermed lægge op til en mere opsøgende informationsvirksomhed fra virksomhedernes side bør det sikres, at måleresultaterne bearbejdes til en læsevenlig form, som giver et billede af, hvorledes virksomheden lever op til godkendelsens krav, og som illustrerer virksomhedens miljøprofil.

Jeg vil derfor i forbindelse med evalueringen af de grønne regnskaber overveje at ændre reglerne, så de grønne regnskaber også skal indeholde en oversigtlig rapportering af, hvorledes virksomheden opfylder godkendelsens vilkår, samt overveje, hvorledes udviklingen af uønskede kemikalier kan indgå. Hermed kunne de grønne regnskaber blive midlet til en styrket informationsvirksomhed.

Substitution af uønskede stoffer som et af de bærende principper

I forbindelse med 1. behandling af lovforslag nr. L 180, folketingsåret 1998-99, om ændring af miljøbeskyttelsesloven (Gebyr for godkendelse af listevirksomhed samt substitution af uønskede stoffer som forudsætning for godkendelse af listevirksomhed) fremsat af Enhedslisten, tilkendegav jeg, at regeringen er helt enig i substitutionsprincippet, som allerede blev knæsat som princip ved lovrevisionen i 1991. Jeg tilkendegav endvidere, at der ikke er tvivl om, at der ved vurderingen af en virksomheds processer og udledninger først og fremmest skal tages stilling til, om særligt skadelige eller betænkelige stoffer kan erstattes af mindre skadelige eller betænkelige stoffer. Dette er det bærende element i renere teknologi-tankegangen.

Det vil blive tydeliggjort, at godkendelsesmyndigheden skal inddrage mulighederne for substitution, før der meddeles godkendelse. Tydeliggørelsen vil ske i godkendelsesbekendtgørelsen.

Kompetencefordelingen

I forbindelse med udvalgets behandling af lovforslaget har jeg nærmere begrundet baggrunden for forslaget om ændret kompetencefordeling mellem amter og kommuner. Herudover har jeg i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr. 21, jf. L 161 bilag 18, oplyst, at jeg over for formanden for Kommunernes Landsforening har tilkendegivet, at »der ikke er taget endelig stilling til spørgsmålet om kompetencefordeling, og at der vil blive intensive drøftelser med de kommunale parter, før det sker«. Disse tilkendegivelser samt ønsket om velfungerende kommunale tilsynsenheder vil danne udgangspunkt for de kommende drøftelser med de kommunale parter forud for den endelige stillingtagen til spørgsmålet om placeringen af godkendelses- og tilsynskompetencen.

Jeg er i den forbindelse åben over for at drøfte, hvorledes kompetencefordelingen på landbrugs-området mest hensigtsmæssigt tilrettelægges i forbindelse med udmøntningen af ændringerne i miljøbeskyttelsesloven.«

Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at lovforslaget går for langt i forhold til, hvad der kræves implementeretet i forlængelse af IPPC-direktivet. Flertallet finder, at der i stedet skal fastsættes følgende grænser for godkendelsespligtige anlæg til intensivt husdyrbrug

Anlæg med mere end

a) 100 DE for slagtekyllinger

b) 250 DE for høns

c) 250 DE for svin

d) 350 DE for kvæg

Pligten til at søge IPPC/kapitel 5-godkendelse skal endvidere som hovedregel kun gælde for anlæg beliggende på selvstændigt noterede landbrugsejendomme.

Ved lov nr. 479 af 1. juli 1998 blev ministeren bemyndiget til at udforme en særlig godkendelsesordning for etablering og udvidelser af husdyrbrug i områder, der i regionplanen er udpeget som indsatsområder, for så vidt angår nitrat. Flertallet mener, at denne ordning skal udformes således, at den bliver så enkel og fleksibel som mulig. I disse indsatsområder skal de ovenfor anførte grænser for godkendelsespligtige anlæg til intensiv husdyrbrug kunne nedsættes.

I det omfang den løbende overvågning af vandmiljøet måtte vise et behov for at imødegå en dokumenteret forurening af vandmiljøet, som skyldes anlæg på godkendelsespligtige husdyrbedrifter, mener flertallet, at forureningen skal begrænses gennem supplerende foranstaltninger i en indsatsplan.

Uden for de områder, der i en regionplan er udpeget som indsatsområder for nitrat, skal godkendelsespligtige virksomheder, herunder husdyrbrug dokumentere, at de generelle regler og vilkår, for så vidt angår harmonikrav, gødningsanvendelse, sædskifte, grønne marker, efterafgrøder m.v. er opfyldt. I disse områder mener flertallet, at den miljøbelastning, som er en følge af de generelle bestemmelser, skal lægges til grund i godkendelsen. Såfremt myndighederne ønsker de generelle vilkår skærpet, skal dette kun kunne ske gennem indsatsplaner og de regler, der er tilvejebragt i henhold til lov nr. 479 af 1. juli 1998.

Flertallet mener endvidere ikke, at lovforslagets § 41 a, stk. 3, skal gælde for husdyrbrug.

Herefter indstillet et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Venstres, Dansk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og vil stemme for de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og vil stemme for de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (KF og KRF), tiltrådt af et mindretal (V, DF og CD)

Til § 1

1) I den under nr. 2 foreslåede § 6 a affattes 2. pkt. således

»Virksomhederne skal i forbindelse med ansøgning om godkendelse efter § 33, stk. 1, og anmeldelser i medfør af regler fastsat efter § 35, stk. 2, gøre rede for, hvordan medarbejderne inddrages i miljøarbejdet.«

2) I den under nr. 8 foreslåede § 41 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 4 og 5, finder alene anvendelse på anlæg, som er omfattet af bilag 1 til Rådets direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget udgår den foreslåede bemyndigelse for miljø- og energiministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvordan forurenende virksomheder skal inddrage medarbejderne i miljøarbejdet.

Herefter skal godkendelsespligtige virksomheder redegøre for, hvordan medarbejderne inddrages i miljøarbejdet, når de søger om godkendelse. Tilsvarende skal de såkaldte anmeldepligtige virksomheder redegøre for inddragelse af medarbejderne i miljøarbejdet, når de foretager anmeldelser af etablering, ændringer eller udvidelser.

Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af en sådan information vælge at føre en stram regulering af virksomheder uden aktiv medarbejderinddragelse med henvisning til, at sådanne virksomheder med stor sandsynlighed har ringe opmærksomhed om deres miljøforhold.

Omvendt vil virksomheder med en omfattende medarbejderinddragelse normalt have stor fokus på miljø, hvorfor tilsynsmyndigheden kan udvise større tillid i behandlingen af disse virksomheder. Her vil det f.eks. kunne komme på tale at acceptere overskridelse af grænseværdier, hvis virksomheden kan sandsynliggøre, at den inden for en relativ kort frist vil rette op på forholdet.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget sikres det, at bestemmelserne i § 41 a, stk. 2, nr. 4 og 5, kun finder anvendelse på de anlæg, som er omfattet af IPPC-direktivet.

En gennembrydelse af virksomhedernes retsbeskyttelse med henvisning til fremkomst af ny teknologi vil for IPPC-virksomheder være baseret på grundige fælleseuropæiske beskrivelser af den bedste tilgængelige teknik (de såkaldte BAT-noter), mens de øvrige danske virksomheder skal overlades til mere lokale danske opfattelser af, hvad der er bedste tilgængelige teknik.

Det forudsættes endvidere, at miljø- og energiministeren ved fastlæggelsen af, hvilke anlæg og virksomheder der er omfattet af lovens godkendelsesbestemmelser, præciserer, at de særlige IPPC-procedurer kun skal anvendes på de anlæg, der er omfattet af direktivet. I det omfang et IPPC-anlæg kun er et afgrænset anlæg på en virksomhed, der ikke i sig selv er omfattet af IPPC-direktivet, skal direktivets procedurer kun omfatte dette anlæg og ikke hele virksomheden, medmindre andet følger af direktivet.

Det forudsættes endvidere, at miljø- og energiministeren kun udnytter sine bemyndigelser i lovforslagets § 41 b, stk. 1, 2. pkt., og § 79 til at fastsætte regler for de anlæg, som er omfattet af IPPC-direktivet. Disse bemyndigelser vedrører dels kravet om regelmæssig revurdering, dels kravet om forudgående inddragelse af offentligheden. Konsekvensen heraf er, at bemyndigelserne ikke kan anvendes på shredderanlæg og andre husdyrbrug end direktivets svine- og fjerkræbrug, sådan som lovforslagets bemærkninger lægger op til.

Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe (S) Margot Torp (S) Steen Gade (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Lene Espersen (KF) nfmd. Frank Dahlgaard (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.